Texas sparer penge ved en "Dansk" løsning

Den typiske Amerikanske fremgangsmetode har været at kan børn lave en "voksen" forbrydelse, så er det ind bag tremmer.

Men det koster.

Indespærring i en statslig sikret institution koster 323,05 dollars (1.861,83 kr.) pr. døgn.
Indespærring i en lokal ungdomsdetention koster 111,90 dollars (644,91 kr.) pr. døgn.

Men det koster kun 32,68 dollars (188,34 kr.) pr. døgn at holde dem under 24/7 observation i det lokale samfund.

TEAM Court is saving Grayson County and the state some serious cash. Bristow said it costs $32.68 per day for a TEAM Court case and the state pays the bill. It would cost Grayson County $111.90 a day to incarcerate these youth at the Juvenile Detention Center and it would cost the state $323.05 per day to keep them in TYC.

Så i Texas af alle steder har man så indset at der skal ske noget nyt. De har lavet noget som ligner det danske SSP-samarbejde og har ladet dette samarbejde stå for strafudmålingen.

Metoden i Texas ligner ikke den danske. Deres tivolimodel er en light udgave og metodikken er tilpasset den tankeproces unge har. Unge begår ikke lovovertrædelser baseret på en længere analyse af et problem. Der er tale om impulsive handlinger baseret på noget der opstår i en given situation. Ofte fordi at der simpelthen ikke sker noget i deres liv. Det gamle ordsprog: "Lediggang er roden til alt ondt" passer mere end noget til ungdomskriminalitet.

Der er brug for en umiddelbar og hurtig reaktion. Der er ikke brug for at bruge uger, måneder og i nogle tilfælde sågar år før at der er lavet en paragraf 50 undersøgelse, hvorefter at en dom kan afsiges.

Der er brug for at fastsætte en konsekvens, som er hård, kontant, men samtidig blød forstået på den måde at den kan overstås uden at fjerne den unge fra samfundet.

Hvad er det hvad den nye fremgangsmetode i Texas så går ud på?

Der er lokkemidler dvs. elementer af Tivoli-metoden: De unge kan få forkortet deres straf, gratis måltider hos et lokalt spisested og færre statusmøder.

Der er pisk som samfundstjeneste, weekender i boot camps og konvertering af straf til afsoning på lukket institution.

I dette spil tæller forældrenes rolle i barnets liv. Forældre som ikke støtter op omkring deres barn kan selv ende i fængsel eller blive idømt bøde.

Systemet virker. Hvorfor?

Fordi at de unge kan se at der sker noget. Når politiet giver unge, der holder vagt for hårdere kriminelle den ene advarsel og anmærkning efter den anden, så mister de unge respekten for loven og når så hammeren endelig falder, så falder den så hårdt at det bliver utroligt dyrt for samfundet. I Danmark koster et døgn på en lukket institution op imod 7.000 kr. pr. døgn.

Danmark har brug for at lære hvad andre lande har lært af os og bruge en forædlet udgave af deres erfaringer i vores samfund.

Vi har sænket den kriminelle lavalder og fundet at det ingen virkning har. Det var forventlig idet at problemet aldrig har været at unge har spekuleret i om de er 13, 14 eller 15 år.

Problemet har alle dage været at det er unge, som i et inaktivt øjeblik tager nogle forkerte beslutninger måske fordi at de slet ikke er rustet til at kede sig, når de efter endt barsel har været i konstant aktivering af verdens måske bedste pædagoger. Hvad sker der så den dag at der ikke er nogen til at skubbe på? For ender denne udfordring i at de laver handlinger, der er en lovovertrædelse.

Vi må huske på at det i denne situation aldrig kan blive legitimt at kedsomhed må betyde acceptabel kriminalitet, idet at lovovertrædelser kræver ofre. Det vil næsten altid betyde at nogle må lide når loven overtrædes.

Danmark har alle elementer der skal til for at lave et endnu bedre og billigere system end det Amerikanske. Vi har familiecentre i alle kommuner med de rette kompetancer.

Så når 3 unge laver et overfald på en tankstation som det skete oppe i Hillerød, så burde de ved grundlovsforhøret spørges om de vil på institution og afvente en normal retssag eller om de vil tilstå foran en særlig ungdomsdomstol.

Vælger de den sidste mulighed, så vil et tribunal under en dommer fastsætte vilkårene for både forældrene og de unge for en periode. De skal beskæftige sig med skole eller arbejde. De skal holde sig inde fra klokken 21 til klokken 6, medmindre at arbejde, skole eller fritidsaktiviteter dikterer andet. De skal møde op til statusmøde mindst 2 gange om måneden. Hvis de overtræder betingelserne, så kan tribunalet idømme dem sanktioner som arbejde på genbrugspladsen eller under Materialgårdens kommando. Der er mange grønne arealer i offentlig regi, hvor at de unge kan beskæftiges så ikke weekender betyder fornyet kriminalitet.

Men det kræver en styring fra samme organ fra dom til at afsonelsen er sket. Vi kender alle til fiaskoen ungdomssanktionen som fejler fordi at der ikke er en rød tråd igennem hele forløbet. Når ansvaret overdrages mellem stat og kommuner, så mistes en del unge og det går ud over resten af samfundet.

Jeg ser gerne at unges gerninger inddeles i 3 kategorier:

1) Almindeligt hærværk eller småtyverier, slagsmål (f.eks. i skolen)
2) Indbrud, overfald uden fysisk personskade, røverier uden større personskade
3) Lovovertrædelser med alvorlig personskade

Tilståelsessager i den første kategori bedømmes af unge, der yder frivilligt arbejde ved at være jurymedlem i samarbejde med lokale advokater. Sanktioner er arbejde af forskellig karakter eller skriftlige opgaver over forskellige emner.

Tilståelsessager i den anden kategori bedømmes af et tribunal under en dommer. Tribunalet skal bestå af repræsentanter fra familiecenteret, en lokalpolitiker og en repræsentant fra politiet. Der fastsættes en periode, hvor at den unge skal yde forskellige ting i samarbejde med sin familie. Den kan afkortes baseret på den unges indsats.

Sager, hvor at de unge ikke vil tilstå deres gerninger skal køre for en normal domstol ligesom de alvorligste sager.

Reference:
TEAM Court changes teens' lives (Herald Democrat)
Mulighedsfelter i ungdomssanktionen (Kandidatafhandling, Stine Skipper)
Se billederne: To drenge røver en Shell-tank (Sjællandske Tidende)

Intentionerne er gode, men ....

Her til morgen kan man i Jyllandsposten læse at de unge kan begå den første lovovertrædelse gratis, men laver de så en mere indenfor 3 år fra at de har fået deres dom vil begge lovovertrædelser optræde på straffeattesten.

Ren straffeattest til unge kriminelle, Jylland-posten

Der er kun et problem med dette forslag. Det arbejder fuldstændig imod den måde som en teenagehjerne fungerer på. Den kendetegner alt hvad der er galt med vores retssystem når det skal bruges ved unge klienter.

Primært tænker unge kortsigtede. De lever i nuet. Forskning viser at de dele af hjernen som sørger for at langsigtede konsekvenser af en given handling medindrages i beslutningsgrundlaget slet ikke er fuldt udviklet før at de unge er 18-20 år.

Man risikerer at de unge konkluderer at hvad der skulle være en ny chance bliver opfattet som om at der ikke er en konsekvens ved at bryde loven.

At give de unge ren straffeattest mod at holde sig ude af kriminalitet i 3 år grænser til respektløshed imod de unge. Det er en ting. Men det er også respektløs overfor ofrene. Vi må ikke forglemme at hver eneste lovovertrædelse også har mindst et offer.

Forslaget undrer idet at dagens unge i en del tilfælde når at oparbejde et to-cifret antal forhold før at deres sag får en endelig får en afgørelse. I rigtig mange sager oplever de unge, deres pårørende og de sagsbehandlere, der har arbejdet med dem og som har rettet dem op siden at lovovertrædelsen fandt sted, at fortiden indhenter den unge som er et helt andet menneske når dommen falder måneder eller år efter at forholdet fandt sted.

De unge lever i overhalingsbanen. Det går rigtig stærkt når det går galt, men det kan også gå rigtig stærkt med at rette dem op, hvis kommunen går ind og retter på de ofte ganske få faktorer, der skubbede de unge ud på et sidespor. Dagens retssystem passer ikke til det tempo de unge lever i.

Jeg vil kritisere dette forslag for at det ikke er det rette for de unge. De skal som hovedregel ikke have en straffeattest, men beslutningen om hvorvidt at de skal have det skal være baseret på deres evne til at udføre de opgaver, som retten pålægger dem ved hver eneste lovovertrædelse de laver.

Dvs. laver de unge lovovertrædelser skal de hurtigt for en domstol, som vil idømme dem nogle opgaver de skal løse. Opgaver som vil kræve tankevirksomhed eller fysisk arbejde, hvor at det måtte være passende i forhold til den begåede lovovertrædelse.

Når opgaverne er udført, så nulstilles straffeattesten. Derved så lærer de unge at lovovertrædelser ikke betaler sig og håndhævelsen af loven ser under hensyn til de mentale ressourcer de unge besidder.

Kære Folketing. Motivet bag dette lovforslag er ældet, men det bakkes ikke op af videnskablige fakta. Det risikerer at sende det forkerte forslag. Kort sagt: Om igen.

Peter Skaarup fortolker en artikel forkert

I Berlingske Tidende kan man læse at unge mennesker ikke finder at et fængselsophold er en straf. Som svar på denne information vil Peter Skaarup se på om man ikke kunne gøre fængslerne mindre komfortable.

Nu er det sådan at selvom at jeg ikke har boet i et fængsel på noget tidspunkt i mit liv, så har jeg haft berøring med kriminalforsorgen som IT-leverandør.

Fængsler er ikke hoteller. De er ikke rare steder at opholde sig. Hver eneste gang at en politiker eller en kendt person har været tvunget i fængsel, så hører man ikke om hvor godt at de har haft det, kun om deres lidelser. Jeg nævner i flæng Kurt Thorsen, Peter Brixtofte og Klaus Riskær. Vi taler om risiko for overfald af medfanger, nedslidte omgivelser og manglende motion. Oven i dette stress over at være spærret inde. Hvis Folketingets politikere gav sig selv et frivilligt ophold for at se hvad vi byder vores medborgere, som de på trods af deres lovovertrædelser stadig er, så ville de være overbevist om at indespærring er en straf uanset om der er gulvhaner eller betongulv.

Men selvfølgelig kan virkeligheden udenfor fængslet være så meget slemmere at det at komme i fængsel føles som en lettelse. Det er en af de budskaber som ligger i artiklen. Vi taler om nogle unge, der ikke har mødt grænser og det er et problem uanset om det er gjort som følge af forældrenes manglende evner eller i bedste mening når forældrebibelen "Det kompetente Barn" er blevet overfortolket. Når de unge kommer fra kaos til orden, hvor at andre tager beslutninger for dem som de alt for tidligt har måttet tage stilling til, så trives de. Men det ændrer ikke på at det er et fængsel.

Artiklen leverer også en anden interessant oplysning. Institutioner er hårdere mentalt for de unge end fængsler. De så som ofte så udskældte pædagoger gør noget ved de unge som de unge finder mere udfordrende og derfor også ubehagelig end nok så mange fængselsbetjente. De kræver forandring! Alle som har haft en problem i deres liv og som frivilligt har prøvet at gøre noget ved det ved at det er en hård proces. Vi har alle lyse og mørke sider. Vi har egenskaber vi finder mindre behagelige og hvor at det kan være som at åbne Pandoras æske at dykke ned i disse egenskaber. Når det så ovenikøbet bliver gjort med tvang så kan det i nogle tilfælde medføre personens mentale destruktion hvis det bliver gjort forkert.

For år tilbage var der opmærksomhed i BT på institutionen Solhaven i Nordjylland, hvor at man netop aktivt for ca. 7.000 kroner om dagen går ind og presser forandring igennem. Forsøg på fysisk magtanvendelse fra de unges side er der forventelig, hvilket de fleste også ville forsøge hvis de fik at vide at f.eks. en blindtarmsoperation skulle foretages på dem uden bedøvelse. De unge finder sjælden påtvungne forandringer positive. I USA findes der idag flere foreninger af nu voksne mennesker der har fået deres liv ødelagt af påtvungen terapi og selvmordsraten er beviselig høj.

Så Peter Skaarup burde istedet se på hvad de unge finder hårdt og så oprette flere pædagogiske institutioner, hvis han mener at de unge ikke skal holde ferie. Der er dog et men! Det største problem med lukkede institutioner er prisen. Hvis et sted ikke skal befolkes af billig importeret arbejdskraft som det ofte sker i USA med de skadevirkninger det har når f.eks. en landbrugsmedhjælper skal lege terapeut, så er dagsprisen som før nævnt 7.000 kr. pr. indsat.

Så kan der ikke findes en billigere løsning?

Jo, selvfølgelig kan der det. Det vigtigste våben imod ungdomskriminalitet er kommunerne. De kan se problemerne komme lang tid i forvejen. De ved i halvdelen af tilfældene at der er noget galt i børnehavealderen. Men de skal have hjælp til at etablere bofælleskaber for unge familier, så man via tvang kan tvinge hele familien i behandling, men de skal også have hjælp til at etablere nogle lokale foranstaltninger man kan dømme unge til at udføre i lokalområdet fremfor at fjerne dem.

Vi vender tilbage til disse myter om danske fængsler som hoteller. I langt de fleste tilfælde er det forældrene der ødelægger de unges respekt for samfundets hårdeste sanktion, men hvis en af de unge kommer hjem på orlov fra en institution så vil denne selvfølgelig ikke tabe anseelse ved at fortælle at det er hårdt. Så er det at der fokuseres på de positive ting, der findes. Er hjemmet alkoholisk eller præget af sygdom, så kan det godt være at den samlede pakke på institutionen er bedre end forholdene i hjemmet, men generelt har den unge oplevet tiden udenfor hjemmet som hård.

Men hvad om man tog de små ting som alle kriminelle løbebaner starter med og gav dem en seriøs behandling, der består af et forløb i en domstol hvor at den unge kan komme til orde og konsekvensen også blev en sanktion som skulle udføres i fuld offentlighed lokalt? Ville det ikke sætte større respekt om loven? Der er ikke længere nogle muligheder for mytedannelser. Vi må regne med at de unge der står i dette vadested ofte har mistet troen på de voksne. De forholder sig kritisk til hvad de hører. Vi kan fortælle dem alt hvad vi har lyst til om hvorvidt at fængsler er barske. De lukker af. Derfor må de se sanktionerne blive udført i stedet. Hvis de kan se unge fra deres egen by f.eks. udgrave regnvandsbassiner, male legeredskaber nede på skolen, overmale grafitti eller arbejde på genbrugsstationen så kan de se en umiddelbar konsekvens af lovovertrædelser.

Vi burde også overveje at forholde os til de unges mentale udvikling. Deres hjerner er ikke færdigudviklede. De kan ikke tænke langsigtet som voksne. De tænker i nuet. Så drop betingede domme. Straksafregn de enkelte lovovertrædelser med samfundstjeneste og drop desuden straffeattesten så snart at samfundstjenesten er udført så de unge kan se en gevinst ved at gøre dette arbejde færdig.

En typisk sag fra denne uges medier er at finde i Svenborg området. Under overskriften En 14-årig dreng skal mandsopdækkes finder man en historie om en dreng der overfalder ældre. En relateret artiklen rummer sætningen.

B opsøger gerne - sammen med andre - de svageste beboere i boligkvarteret Byparken.

Spørgsmålet man som læser stiller sig er: Hvem er "andre"?

B som drengen benævnes er med andre ord blevet negativ forbillede for andre unge. Når han kommer på hjemmebesøg så er det som helt. Vi kender ikke drengens opvækstbetingelser. Måske er opholdet hårdt for ham. Måske er det en forbedring i forhold til forholdene i hjemmet. Faktum er at han selvfølgelig ikke røber fakta overfor kammeraterne og nu følger de ham så rundt på røvertogter for at få accept i denne omgangskreds.

Løsningen som kommunen har valgt er anbringelse til typisk 50.000-100.000 kr. om måneden. Nu overvejer man at flytte ham længere væk uden at det dog kan medføre en udgiftsforøgelse. Hvad værre er at samfundet for at ofrene kunne føle retfærdighed burde have krav på at resten af ungdomsbanden sendes væk på samme måde, men så taler vi om 10-15 gange dette beløb og det kunne man næsten drive en kostskole for hvis man anlagde den i en tilstødende lokale til kommunens familiecenter og brugte personalet der i forvejen arbejder i kommunen til at håndtere de anbragte børn også.

Istedet kunne man have valgt en anden løsning, som kræver en ændring af domstolssystemet og omlægning af børnechecken fra at være en gratis ydelse til en ydelse de unge kan få, hvis de yder et stykke arbejde:

• Man kunne lade politiet udføre deres opklaringsarbejde som de plejer. Dog kan man indføre et hotline nummer som forældre kan bruge, hvis de bliver vidne om at deres børn har deltaget direkte eller inddirekte til en forbrydelse og de vil sikre deres barn en blank straffeattest efter at den pådømte straf er afsonet.
  
  
• De unge som tilstår deres andel kan få lov til at få foretræde foran en ungdomsdomstol af unge der tjener til deres børnecheck ved at levere nogle timers arbejde som jury-medlem, forsvarer, anklager eller dommer. Denne børnedomstol drives med vejledning af professionelle jurister og personale fra kommunens familieafdeling. De voksnes opgave er at sikre at de dømte sanktioner er rimelige i forhold til de begåede forbrydelser. Den anklagede skal tage ansvar for sine egne handlinger. Sanktionerne kan kun bestå af opgaver, der skal klares i lokalsamfundet og en straffeattest slettes når sanktionerne er udført. Domstolen kan ikke idømme frihedsberøvelse. Parallelt med udførelsen af den dømte sanktion indvilliger familien i at åbne dørene for en kommunal familie coach i den periode som kommunen finder nødvendig.
  
  
• De unge som ikke tilstår deres andel vil få deres sag bedømt af enten det sociale system eller domstolssystemet som idag. Her kan anbringelse udenfor hjemmet komme på tale.

De unge skal have nogle nye muligheder. De skal kunne bede om accelereret afsoning. D.v.s. at de kan vælge frivillig anbringelse på en kommunal efterskole, en kommunal Boot Camp udformet ferielejr, eller en bande-exit plan som kunne bygge på en dansk udgave af det genoptræningsprogram som drives af det amerikanske hjemmeværn. D.v.s. at vil de unge have struktur i deres liv, så skal samfundet kunne tilbyde dem nogle løsninger.

Hans kommentar er en eksempel på at vi ikke utraditionelt og åbner for at vi bliver en førende nation indenfor lov og orden. At gøre et fængselophold til en barskere oplevelse for at afskrække er forsøgt andre steder og det virker ikke.

Unge oplever fængsel som afslapning (Berlingske Tidende, 3. nov 2009)

DF: Fængsler skal ikke være ferie (Berlingske Tidende, 3. nov 2009)

14-årig dreng skal mandsopdækkes (Fyens Stiftstidende, 2. nov 2009)

Ungdomsdomstolen (Retsreform nu)

Før-efterskole (Retsreform nu)

Sommer Boot Camp / Nationalt hjælpekorps (Retsreform Nu)

Hjemmeværnsudfordringen (Retsreform Nu)

Som sædvane forstår kommunerne ingenting

Nu vil kommunerne lukke de sikrede institutioner. De mener at de får for lidt for de ca. 7.500 kr. om dagen det koster at have de unge der.

I stedet foreslår de at de unge skal tage ud i ødemarken med en jægersoldat eller anden erfaren person, som skulle give dem nye input.

De forstår ingenting.

Man kan ikke forvente positive resultater ved hver sag, når vi er derude, hvor at indespærring er eneste option. På den wiki-database som jeg driver i samarbejde med nogle Amerikanere, så har vi registreringer om næsten 1.000 afsonings-/rehabiliterings-sytemer. Konklusionen er at de virker dårligt uanset om vi indespærrer folk ude i en skov, på efter efterskole med hegn omkring eller ej, i et fængsel eller i en boot camp.

En overlevelsestur, som i USA markedsføres som ”vildmarksterapi” for at retfærdiggøre en dagspris på 400 dollars virker i øvrigt på en anden målgruppe, nemlig et menneske som er fanget i dagligdagens stress suppleret med lidt misbrug af alkohol- eller stoffer. Et sådan menneske bør som os alle hive stikket ud og få skoven til at virke som en mur. En mur som holder dem væk fra misbruget, men så sandelig også en mur, som holder den grumme virkelighed væk fra dem. Men opholdet bliver kun en succes, hvis personen er indstillet på forandring for der skal arbejdes hårdt på det personlige plan, fordi at når skoven forlades så venter samme sociale forhold derhjemme. Dvs. de samme faktorer som forårsagede misbruget vil trofast vente på den afgiftede person.

Vi skal have disse overlevelsesture, men de skal drives af offentlige misbrugscentre og de enkelte unge skal have en voksen fra husstanden med, så der er en voksen der kan coache når de kommer hjem til alle fristelserne.

Nok om overlevelsesture. Hvad kan vi gøre for at fjerne presset fra de sikrede ungdomsinstitutioner og stoppe praksis med at sende unge i voksenfængsel hvilket er på kant med internationale konventioner som vi har skrevet under på?

Der hvor at der skal sættes ind er i kommunerne og de skal have nogle flere værktøjer og penge til løfte opgaven, men de skal også have hjælp.

En hjælp som de skal have af befolkningen. Vi har brug for en generation af mennesker som skal have en større forståelse af de konsekvenser der sker af deres handlinger og hvilke parametre som ligger til grund for en dom fra vores retsvæsen. Der har aldrig været større afstand mellem befolkningen og domstolene.

Vores magt er tredelt og i pensum for en ungdomsuddannelse bør kendskab til aktuelle sager, deres behandlinger og resultater medgå. Alle der har modtaget undervisning ved at den undervisning som virker bedst er den undervisning som er ”hands-on”. Derfor bør vi rekruttere de unge til at afgøre sager med unge på anklagebænken. Sager hvor vi taler om butikstyveri, vandalisme og mindre slagsmål.

Og der er rigeligt at tage af. Vi kan blot gå til den nærmeste folkeskole og finde eksempler på både vandalisme og vold. Ja selv lærerne får tæv. Der skal simpelthen indføres en slags værnepligt for unge, der trækker frinummer til forsvarets dag. Trækkes der frinummer, så skal man enten være jury-medlem i 5 sager eller være forsvarer eller anklager i 2 sager. Møder kvinder ikke op til forsvarets dag, så er det deres værnepligt.

Men at få en masse mennesker til at dømme er ikke nok. Vi har også brug for at gøre brug af moderne konsekvenser og en kommunal kriminalforsorg:

Et fælles træk for mange unge voldspersoner er at de mangler empati. Der er sket et svigt et sted, hvor at 10-24 måneders ventetid på en paragraf 50 rapport som i princippet skal laves før at der kan ske sociale tiltag heller ikke har gjort sagen bedre. En fast bestanddel af en dom ved en domstol for unge bør derfor være at sige undskyld. Først og fremmest undskyld til den part som det er gået ud over, men også undskyld til gerningspersonens egne forældre, da vi taler om at vise de unge hvor mange at deres handlinger egentlig rammer.

Sekundært så skal domstolen sørge før at de unge fastholdes i deres netværk. Langt de fleste unge er velfungerende mennesker og alle har i deres netværk positive rollemodeller. Det er ikke ensbetydende med at unge skal fastholdes i eget hjem for enhver pris, men vi må indføre et opgør med trafikken til et opholdssted i den anden del af landet. Opholdsteder som for størstedelen godt nok gør et godt og solidt arbejde, men der er også steder hvor at stedet drives af en psykoanalytiker med to aftenskoletimer som deres uddannelsesgrundlag. Der er ingen landsdækkende standard for hvad der forventes af et opholdssted eller et behandlingshjem, hvilket har vist sig at være en ladeport på vid gab for diverse halvreligiøse aktører og deciderede plattenslagere. I stedet skal hver kommune have sin efterskolelignende institution, hvor at den sociale indsats overfor beboerne så forstærkes med de kræfter som er i den lokale familieafdeling, der kender beboerne i forvejen.

Når de skal holdes i lokalområdet kan man bruge konsekvenser som samfundstjeneste. Vi taler om at fjerne affald, forhøje støjvolde og diger eller fordybe overløbsbassiner i teams, så de lærer at samarbejde. Disse teams kunne suppleres med velfungerende unge, som så skulle modtage betaling for deres arbejde. Vi ved at uanset hvordan at vi samler vanskelige unge, så skaber vi en negativ synergi, når det sker. Der vil være sager, hvor at konsekvensen kunne blive blødere f.eks. i form af at skulle tage ned i en børnehave og læse historier for børn, hvis vi taler om f.eks. butikstyveri begået at et ungt menneske som egentlig vil have hjælp. Hjælpen skal gives, men konsekvensen skal stadig være der for at sende et signal om døren til hjælpen står åben uden at der skal begås kriminelle handlinger.

Der er selvfølgelig unge som ikke skal færdes ude om natten, hvis de skal passe deres uddannelse og et offer for gadevold skal heller ikke kunne møde sin voldsmand på gaden. Derfor må vi supplere med såkaldt geo-fencing, som er en GPS-fodlænke der kodes til at den unge kan færdes indenfor et område som rummer hjem, skole, arbejde og fritidsaktivitet, men også et område som kan blive mindre forskellige tidsrum f.eks. når samfundet dikterer at den enkelte unge skal motiveres til 8 timers søvn. Hvis den unge piller fodlænken af eller forsømmer opladning, så koster det en overnatning i den lokale detention første gang, to overnatninger anden gang osv. Budskabet vil sive ind.

Det er i øvrigt ikke kun den dømte som skal behandles. Ved enhver dom skal der kobles et team af to familievejledere på de enkelte familier. Et sådan team kan betjene 10 familier og det er således langt billigere end at indespærre en person. De skal kunne trække på en social- og sundhedshjælper, hvis det drejer sig om mangel på basal struktur i hjemmet i form af rengøring eller madlavning.

Sidst og ikke mindst bør en konsekvens rumme et element af at de dømte selv skal være jurymedlemmer når de øvrige konsekvenser er afsonet. Der skal være en gulerod. Hvis de dømte udfører deres konsekvenser, så er straffeattesten blank. Mennesker begår af natur fejl, men hvis de angrer deres gerninger og udfører pålagte opgaver, så skal vi i et kristent samfund kunne tilgive.

Et tilbagevendende spørgsmål er den kriminelle lavalder. Indfører vi en kommunal kriminalforsorg med en målsætning om at unge helst skal afsone i lokalområdet, så kan denne godt sænkes. I dag risikerer de at spørgsmål om deres tvangsfjernelse afgøres af yngstemand på socialkontoret jf. Politiken.

Ved at have nogle effektive stopklodser før at vi taler om at indespærre unge på sikrede institutioner, så vil vi få lige så få indsatte sådanne steder som i de andre nordiske lande. Vi er dem som fængsler flest unge i norden i forhold til landets befolkning.

Siden årtusindeskiftet har det handlet om at vi har kopieret USA’s strategi fra 1900’erne om at vi skal straffe hårdt. I USA har man indset skadesvirkningerne af et årti, hvor at man forsøgte sig med at fængsle sig ud af problemerne og man er i gang med at rette op med mange tomme ungdomsfængsler til følge.

Vi er ikke kommet så langt ud. Vi kan vende skuden.

Men det kræver at kommunerne og ikke mindst staten, der sidder på pengene følger eksperternes råd som alle siger det samme på verdensplan i stedet for at forfalde til hvad der kan sælges som et populært budskab på fjernsynet i form af 5 minutters forargelse.

Er dette muligt eller styrer hensynet til taburetkløen for meget?

Kilder:

Kommuner, Luk institutionerne (TV2)

Børn bøder for socialrådgivernes svigt (Politiken)

Danske unge sidder oftere bag tremmer (Urban)

Forældres økonomiske ansvar

Andre steder er det allerede forsøgt at påtvinge forældre mere ansvar. Det har medført et boom af private halv religiøse genopdragelseslejre og i nogle tilfælde er børnene helt opgivet af forældrene for at beskytte resten af familien imod økonomiske forpligtelser som følge af børnene handlinger:

Older Children Abandoned Under Law for Babies, (New York Times)

Særligt hårdt ramt er Nebraska, som har en lov der skulle sikre babyer mod at bliver fundet døde rundt som det sker her i landet. Her kan unge mødre aflevere deres nyfødte uden videre spørgsmål. Det er den lov som forældrene nu benytter sig af.

Andre steder har man også forsøgt sig med særdeles hårde straffe for ungerne handlinger. En af de mest absurte eksempeler er nok Elisa Kelly som blev idømt 8 års fængsel for at have holdt en fødselsdagsfest for hendes 16 årige søn med alkohol.

Loven i staten som til forveksling ligner noget fra de mørkeste steder i mellemøsten er ganske klar (Virginia Alcohol Laws and Parental Responsibility). Forældrene skal agerer politibetjente og de skal om nødvendige fængsle deres afkom preventivt på en efterskole for at undgå forældre ansvar hvis afkommet drikker. I staten Illinios strækker dette ansvar sig til afkommets 21'ende år, hvis det nu voksne og myndige afkom er hjemmeboende eller på besøg i hjemmet (USE IT & LOSE IT -> Parental Responsibility) . Det er ikke bare bøde, det er fængselsstraf, vi taler om.

Danmark - Hvad vil vi med loven?

Det altafgørende spørgsmål er om vi i Danmark tillader forældrene at ansvarsfraskrive ved at sende barnet væk til en efterskole, et ophold i Faderhuset eller til Sudan på Koran skole, så de overtager ansvaret. Ret mange forældre er begge to udearbejdende og siden dobbeltindkomstsamfundets introduktion, så er der ikke længere samme føling med hvad børnene går rundt og laver.

Vælger politikerne at ansvarsfraskrivning ved brug af privat fængsling ikke skal være en mulighed, så opnår vi samme situation som i de ovennævnte stater. Forældre vil forsøge at dumpe børnene på det offentliges dørtrin, hvorefter at det så er skatteborgerne, som må stå for. Det er ikke blot en teori. Det er desværre beviseligt og testet. Nogle vil så hævde at danske forældre ikke vil reagere sådan - at de elsker deres børn. Faktum er bare at tallene er stigende selv uden denne nye lovgivning. Berlingske Tidende kunne allerede sidste år fortælle om denne tendens.

Vi må spørge os selv om hvad vi vil med loven og om vi skal forlænge barndommen kunstig. Allerede idag er børn erstatningsansvarlige i en ung alder. Når det vurderes at de er i stand til at skelne imellem rigtig og forkert, så fanger bordet. Så kommer de nogle gange til at hænge på en gæld, som de skal afdrage på i voksenlivet.

Hvor er det personlige ansvar henne?

En gang for længe siden havde man et slogan som lød "Frihed under ansvar". Hvad blev der af dette. Danske unge har meget frihed, men hvornår skal de lære noget om ansvar?

Kunne man ikke vende tingene om og inddrage de unge i deres egen situation tidligere? Dvs. at den 12 årige efter pågribelsen kan få nogle jævnaldrene til at se på vedkommendes sag og føre disse argumenter frem imod nogle andre unge som repræsenter staten for derefter at lade en gruppe unge bestemme en konsekvens.

Det virker jo andre steder og de steder hvor at det såkaldte "Peer Court" princip bruges, så er tilbagefald til ny kriminalitet lille.

Vi må spørge os selv om hvorvidt at fremtidens unge er parate til at gå ind i voksenlivet og tage ansvar for samfundets videre drift, hvis de har fået påtvunget curlingforældre af staten indtil deres 18'ende leveår.

Skoleshopping/disciplin-problemer

I går skrev jeg følgende indlæg i BT debatforum:

DF: Elever skal lære at opføre sig ordentligt, Berlingske
Skoler tager imod uønskede børn, Berlingske

Det frie skolevalg er et problem, fordi at nogle udisciplinerede børn flyttes fra skole til skole i en uendelighed og de lærer derfor ikke noget.

Der efterlyses løsninger og så er det heldig at jeg har en på lager:

1) Nedskriv skolensordensregler og send dem hjem alle fra 4 klasse og derover, så både forældre og børn kan underskrive at de har læst og forstået dem.

2) Hvis der er uro i klassen eller slagsmål på området, så stop situationen og giv dem en stævning med besked om at de skal møde for skolens disiplær-udvalg.

3) Udvalget der fungerer som en "Peer court" skal så høre sagen. Eleven skal udpege to elever som skal tale vedkommendes sag overfor disiplinær udvalget som består af to andre elever. 5 elever og en voksen forælder med juridisk baggrund sidder som jury og bestemmer en konsekvens ud fra hvad der er begået. Forældrene skal være tilstede under høringen.

4) Finder juryen at eleven har overtrådt ordensreglerne, så uddeler de en konsekvens som lyder på skriftlig undskyldning til læreren og en mundtlig undskyldning til forældrene, suppleret af et stykke fysisk arbejde (fejning af areal i skolegård eller opsamling af affald foran skolen) ELLER hvis det er elevens egen valg - ikke-voldelig fysisk afstraffelse.

Links: Forslag til "Peer courts" (link)
Fysisk afstraffelse - pyramiden (link)

Det medførte noget kritik. Jeg vil gerne tage en del af den kritik til mig, idet at indlægget ser lige lovligt firkantet ud. Det er prisen for at lancere det i et debat-forum, hvor at der ikke er plads til en længere afhandling.

Jeg står ved det grundlæggende synspunkt i indlægget – nemlig at skolerne har brug for et disciplinært værktøj, som kan håndtere den uro, som findes på en del af landets skoler. Jeg vil understrege en del, for mange af landets folkeskoler fungerer fint med god indlæring af en meget høj kvalitet. Jeg har altid på trods af nok så mange postulater baseret på PISA-undersøgelser fremhævet at vores offentlige skolesystem er ”Second-to-none”. Det mener jeg fordi at jeg ser skolernes fremmeligste opgave som at uddanne børnene til at udfylde pladsen som landets voksne medborgere. En opgave som ikke alene kan løses ved at lære udenad, men ved at forholde sig kritisk til fakta samtidig med at de lærer at kunne begå sig med andre mennesker – at socialisere. Denne komplekse pakke er der ikke andre offentlige skolesystemer verdenen over der kan levere!

Vi har behov en befolkning som kan forholde sig kritisk til fakta, fordi at det er den måde at man opfinder nye ting – at være innovativ. Vi har brug for en befolkning, som kan socialisere så vi kan sende dem ud af landet og sælge vores produkter ved at bilde kunderne ind at vi er deres partnere – ikke blot kunder.

Tilbage til disciplinær værktøjet. Hvordan skulle det være en forbedring at slæbe ungerne ned i et forholdsvis offentligt forum og lade dem forhøre af nogle børn, frem for som nu at slæbe dem ned på kontoret, hvor at de kan blive disciplineret af skolelederen?

Ja, det er i disse tilfælde at den nye metode skal bruges. Det blev ikke skrevet tydeligt nok. Hvis en lærer har uro i timen og beder børnene om at dæmpe sig og de adlyder, så stopper festen der. Der skal ingen anmærkninger til. En anden debattør foreslår grønt, gult og rødt kort. Jeg vil bifalde det, men lade det være op til skolebestyrelsen eller læreren at formulere om det skal være den anden eller tredje advarsel, der skal udløse foretræde for det nye disciplinær udvalg. Et er dog sikkert. Jeg ønsker ikke robotter eller gravkryptens tavshed i timerne. Børnene skal vendes til at kunne arbejde i moderat støj. Den støj som der er på alle kontorer i landets virksomheder, hvor at telefoner, IT og passerende kollegaer på gangen sørger for naturlig distraktion i løbet af dagen.

Men forbedringen skulle ligge i at sagen debatteres i et forum blandt egne. På alt for mange skoler er der en konflikt imellem en gruppe af elever og lærergruppen. Der skal være regler, når så mange mennesker er sammen, men regler skal aldrig fortolkes uden at skele til hvad der førte til regelbruddet. Der kan være personlige forhold på den dag, som medførte at den enkelte var mindre opmærksom på om reglen blev overtrådt. Har vi ikke alle prøvet at passe vores arbejde imens at vi ventede resultatet på en lægeundersøgelse af enten os selv eller et medlem af ens sociale netværk? Har vi ikke prøvet at bilde os selv ind at vi godt kunne passe vores arbejde, selvom vi burde været blevet under dynerne? Jo, vi har. Ingen mennesker er på toppen alle årets dage. Det gør ikke regelbruddet ansvarsfri, for konsekvens skal der være, men der skal som sagt være plads til fortolkninger.

Det bringer mig til karakteren af konsekvenserne. Der skal være adgang til en palette af konsekvenser som spænder fra undskyldning og evt. en kage (Politisk ukorrekt og hvad så) til decideret manuelt arbejde på skolen udført i fritiden eller hvis evnerne rækker til det - en vagt som mentor i den lokale lektiecafe, som alle byer i landet burde have.

Det rejser selvfølgelig spørgsmålet om hvor at vi ikke kan nøjes med de eksisterende disciplineringsmetoder – eftersidning, bortvisning og eksklusion. Jeg vil her følge tankerne fra Jesper Juhl. Han skriver:

Men når vi ser på de unge, er det som om, vi ikke har taget ved lære. Da reagerer vi - samfundet - stadig fuldstændigt firkantet med straf og ligegyldighed. De utilpassede unge skal straffes og have at vide, at vi ikke vil kendes ved dem. På den måde fralægger man sig ansvaret for dem.

De unge opfører sig kun utilpasset, fordi de er kompetente nok til at vise, at der er noget i deres liv, der ikke er, som det skal være. Og de kan ikke selv forandre det. Eller ved hvordan. Har aldrig set det. Eller fået det at vide.

- De beder jo om hjælp, de unge. Kom et voksent menneske eller et barn og bad om hjælp, ville vi ikke hugge hånden af dem, vel? Men har man fået hugget hånden af, så at sige, en fem-otte gange af forældre, lærere og andre, så holder man op med at tro - på sig selv og på andre, forklarer Jesper Juul.

Det er derfor at de unge skal have muligheden for at føre en dialog i disciplinær udvalget. De skal have lov til at forklare hvorfor at det gik galt. De er lige som os voksne faktisk mennesker, der kan begå fejl. Vi begår faktisk fejl. Det må vi acceptere. Når vi har accepteret det, så må vi acceptere at vores børn som er født i vores billede også begår fejl.

Det er derfor at vi ikke kan straffe de unge med bortvisning eller eksklusion. Hvis de laver noget galt, så skal konsekvensen så i naturlig relation til regelbruddet. Hærværk må betyde at konsekvensen går i retning af genopretning af det ødelagte, hvor at det er muligt. Vold må betyde at vi giver den voldsudøvende mulighed for at se ind i sig selv ved hjælp af nogle kurser i at forstå egne reaktionsmønstre og en undskyldning til offeret, så den voldsudøvende kan forstå hvilken smerte vedkommende har påført andre. Jeg bilder mig ind at vi lever i et samfund med et grundlæggende kristent livssyn. Et livssyn, hvor det at tilgive tæller.

Således håber jeg at jeg har gjort rede for de tanker, som ligger bag ved mit forslag.

En tragedie under opsejling ?

Imens at nationen beskæftiger sig med om en dreng, der slog et andet menneske ihjel på bestialsk vis, så lærer man ikke den vigtigste lektie fra denne sag, nemlig at denne tragedie var under opsejling i årevis.

Nu har bloggens redaktør så valgt at tage spåkuglen frem og vil forudse endnu en tragedie.

Vi taler om to unge menneskers opførelse på en Q8-station i Frederikssund.

Drenge amok på Q8, Frederikssunds Avis
13-årig lagt i håndjern, Frederikssunds Avis

Den ene blev af personalet mistænkt for at ville stjæle alkohol og det udviklede sig til en masse uro, hvor at politiet til sidst ikke havde andre muligheder end at putte vedkommende i håndjern.

Så bliver de kørt på stationen, hvorefter at de overgives til de sociale myndigheder.

Her stopper historien så eller hvad?

Nej, det gør den ikke for den unge har lært at der tilsyneladende ingen konsekvens er eller også er han blot blevet bekræftet i dette idet at det også står:

Steffen Thomsen oplyser desuden, at drengen er særdeles godt kendt af politiet for tyverier og vold.

Der er ingen som har lyttet til drengen, men der er heller ingen som har udsat denne dreng for en intervention. Lad mig slå fast. Denne dreng er ikke kriminel! Det er en dreng, som har nogle problemer, der får ham til at begå kriminelle handlinger.

Der er en forskel. Den kriminelle er en person, som selv opfatter sig som kriminel og som accepterer samfundets stempling af sig selv i en sådan at livet tilrettelægges efter det billede at personen har af sig selv. Gud nåde og trøste samfundet i det øjeblik at et ungt menneske først får denne selvopfattelse og begynder at forsøge at leve op til det.

Hvad skulle man gøre?

Jo, behovet for en intervention er umiddelbar, så sagen kan gennemgås. Gruppen af unge, der stod udenfor og han så åbenlyst skulle spille op til, skulle også stævnes. Situationen trænger til at blive analyseret - for alle parter.

Ikke kun de to drenge i butikken, men også de unge udenfor, bærer en del af ansvaret for at sætte disse begivenheder i gang. Vi så det med den tragiske sag fra Roskilde, hvor at en ung mand drak mørtel, umiddelbart for at vinde et væddemål. Men den økonomisk vinding er ikke den dybereliggende årsag. Skolen var lige startet på skoleåret, en masse unge mennesker skal finde deres plads i hakkeordenen, så en ung mand tog en chance for at blive respekteret og set op til. Han tabte!

Tilbage til sagen i Frederikssund: Den Bacardi-rom den unge mand muligvis var ved at stjæle skulle nok have været nydt i kammeraternes selskab. Det at hente den i butikken i stedet for blot at købe den hvilket desværre er ulovligt, skulle have været hans manddomsprøve og en genvej til at etablere en vis status i gruppen.

Så gruppen udenfor har et ansvar, som den måske ikke er bevidst om. Derfor burde medlemmerne være stævnet, så de få klarhed over hvad de har sat i gang. Om de bør ifalde et egentlig strafansvar må komme an på omstændighederne. Det vigtigste er at de forlader domstolen med en viden om at man kan starte et stenskred ved at sparke til en lille sten.

Hvad så med de to unge, som blev arresteret?

De skulle tilbydes en handel: De kan stå frem foran en ungdomsdomstol og give deres version af sagen og acceptere den kendelse, som juryen, der skulle bestå af jævnaldrene, måtte komme frem til. Hvis de bliver kendt skyldig, så ville en passende konsekvens være

1) undskyldning til tankens personale, forældrene og de betjente, som de gjorde så voldsom modstand imod at det var nødvendigt at sætte håndjern på dem.
2) et stykke manuelt arbejde. Varigheden afhænger af hvad de bliver kendt skyldige i. Det kan være fjernelse af affald på et offentlig område, måske ligefrem ved tanken.
3) deltagelse som jurymedlem ved en kommende retssag når konsekvenserne er overstået for at markere at de har betalt deres gæld tilbage til samfundet og de derfor tiltros en vigtigt hverv.

Det kan være at det tribunal af unge, som skal forestå høringen vil spørge ind til hvorfor at de finder det nødvendigt at drikke før konfirmationen. De vil blive spurgt om de selv tror at de har et problem. Hvis disse drenge finder det mod at erkende et eventuelt misbrug, så kan den del af deres konsekvens, som handler om manuelt arbejde for en del bruges på afgiftning og efterfølgende behandling. Det vil ikke være en ferie, men hårdt arbejde. Hvis de ikke finder det mod, så skal de heller ikke presses idet at man nok kan trække en hest til truget, men man kan ikke få den til at drikke. De kan kun løse et problem, de selv erkender. Så må de nøjes med en almindelig konsekvens. Mange mennesker går i årtier med et problem og her må man blot acceptere at folk skal ramme bunden før at tingene vender.

Hvad hvis de ikke vælger at tage imod tilbuddet? Ja, så er spørgsmålet om man kan finde det forsvarligt at de forsat skal bo i hjemmet. Samfundet har set, hvad der skete i Aalborg. En mand døde før at man greb ind. Det bør ikke ske igen. Det vil dog altid være den næstbedste løsning og derfor må vi som samfund komme frem til at vi skal have et system, som sikrer at de unge under 15 år også kan få lov til at tale deres sag ved en domstol, som udover at bedømme deres handlinger også sikrer dem en retssikkerhed.

Men måske er samfundet blevet for hårdt presset og har ikke længere overskud til at forebygge. Måske er det eneste vi kan mande os op til at diskutere hævn.

Vil vi skabe flere unge mordere?

Nybyggeri og idioti

Først bygger man nyt og ved gud hvor er det velkomment i en tid med mange unge med psykiske problemer på venteliste: Børn venter op til et år på psykiatrisk undersøgelse, DR

Så overvejer man at lukke det nye det fordi at man ikke kan finde ud af henvise de unge dertil. Måske sidder der en del i nabobyen og har det dårligt, så dårligt at de på et tidspunkt køber nogle piller på gaden og begynder at sparke folk ned på grund af bivirkningerne: Mary til grin i Viborg, BT

Kan det passe at vi i et samfund ikke kan finde ud af at sende folk 20 km. væk til et behandlingstilbud, så pladser er ubrugte?

Ja, vi fik presset et sygehus til at ringe til nabosygehuset og fik ændret en ventetid på 6 måneder til 1 uge. Jeg vil opfodre Jyderne til at bruge det moderne koncept, som hedder en telefon.

Alle unge har ens problemer:

Fra mit lokale opland forlyder det at man vil lukke ned for et godt bosted fordi at København vil gå væk fra små specialiserede steder til større steder hvor at man klarer alt: Bestyrelse lukker døgninstitutionen Egelundshuset i Jægerspris, Frederikssunds Avis.

Andre steder hvor at man har forsøgt den strategi i årevis, går man den anden vej:State Senator Wants Juvenile Prison Shut Down, The Morning News

Vil vi skabe flere unge mordere, som ikke bremses inden at offeret ligger blødende på gaden blot fordi at man tror at man kan spare penge ved at tilbyde alle en ens behandling?

Åbentbart! Hvorfor prøve alle andre landes fiaskoer af?

"Weekenders"

"Bech: Send unge i weekendfængsel", TV2 nyhederne, 29. maj 2008

Umiddelbar en god ide, men ikke uden problemer.

Overbelægning

Samme dag bragte overskriften "Fængselsdomme hober sig op". Faktum er at vi har lange ventelister til fængslerne. Hvor skal pladserne skaffes henne?

Spørgsmål 2 er hvem, som bliver sendt hjem på weekend for at skabe plads.

Helte-dyrkelse

Vær sikker på at de unge, som vender tilbage mandag til deres lokalområde ikke græder foran deres kammerater. De har selvfølgelig ikke haft det godt, men deres indespærring vil i visse miljøer give dem en højere status blandt ligesindede. Der vil blive set op til dem som de barske.

Negativ erfaringsudveksling

Når de er derinde og de møder andre fanger, som bor der fast, så kan der ske en række ting. Tiden skal de til at have gå.

Afsones tiden i et fængselmiljø med sparsom underholdningsmuligheder, så vil tiden gå med lystfiskerhistorier om hvor mange slemme ting, de har lavet og om alle de andre gange at de er sluppet fra det. De faste vil belære dem om at de kan finde på mange andre ting, som de slet ikke har tænkt på endnu. Er weekendsfangen et ungt menneske med knap så meget selvtillid, så kan de faste måske ligefrem lokke eller true den unge til at tage lidt pulver eller en mobil-telefon med i endetarmen via deres kontakter udenfor. Dvs. at weekendsfangen bliver rodet ind i endnu mere kriminalitet. Jvf. udenlandske erfaringer, så tilhører weekendsfanger bunden i den hakkeorden, som eksisterer i fængsler.

Afsones tiden derimod på en ungdomsinstitution så risikerer man at den unge stilles BEDRE end i hjemmet. Berlingske Tidende bragte en artikel med titlen "Gettoens stemme", hvor at en af de unge sagde:

Det var lige som at være i en ungdomsklub, der var poolbord, videospil, computer og styrketræning, og det var nemt at få både hash og mobiltelefoner ind.

Vi fik lov til at leje film fra Blockbuster, og hvis vi smadrede ovnen, blev der bestilt pizzaer udefra. Vi var også til Royal League kamp i Parken og i biografen.

De unge vil ved sådanne anbringelser opfatte straffen som en belønning.

Kan man så bruge denne løsning overhovedet?

Jo, man kan, men der skal følge noget lærdom med.

• Til en start så må man ikke blande weekendfangerne med det faste klientel.
• Sekundært så skal fængslet ligge i lokalområdet.
• Forældrene skal med i processen. Det at den unge kan se at forældrene er kede af, får dem til at tænke sig om. De er ikke uden medfølelse.
• Sidst og ikke mindst, så skal de unge udenfor og arbejde i weekenden, så de andre unge kan se at det ikke er sjovt og at der ikke dannes myter.

Gennemføres ordningen med disse hensyn, så er der tale om et endda overordentlig godt initiativ.

At udfordre misbrugerne

Skriver stil som straf for narko, TV2 nyhederne, 27. maj 2008

En ung mand blev af en australsk dommer beordret en teenager til at skrive en reseachet stil på 2000 ord om farerne ved at tage stoffer, da han blev taget med ecstasy og erkendte et årelangt misbrug.

Det var kun en del af straffen, som også omfattede 100 timers samfundstjeneste.

Dommeren håber med denne dom at få den unge mand til at tænke over sit forbrug.

Det er ikke helt dumt. Det er min opfattelse at såfremt at vi vælger at indføre ungdomsdomstole også må vælge at give visse unge mennesker en udfordring.

Vi har i den voksne befolkning et gennemsnitlig alkoholforbrug på ca. 11 liter uden at det sætter væsentlige spor i den måde at vi lever på. Det kræver en tilvænning af de unge mennesker at kunne begå sig socialt i dette miljø og det opleves en sjælden gang at nogle unge har svært ved at sige stop. De udvikler et decideret misbrug.

Vi husker måske alle disse to historier.

Påvirkede børn i detention efter stenkast mod politi , BT, 23. juli 2007

Fulde drenge måtte køres hjem af politi, P4 Bornholm, 01. marts. 2008

Og det er synd for børnene, men virker man fordømmende, så skaber man blot trods.

Derfor må børnene istedet provokeres til at prøve en udfordring. Kraftig reduktion i straffen, såfremt at de ved overdreven alkoholforbrug i en periode vælger at bære en speciel fodlænke og føre journal over hvad de indtager.

Derved kan børnene selv være med til at finde ud af om de tilhører den ganske lille marginal gruppe, som f.eks. ikke kan tåle alkohol. De kan selv drage konklusionen, som kunne lyde på afholdenhed eller hjælp til at holde denne.

Det samme med narkoforbrug. Træffes en person med narkotika eller påvirket, så udfodre denne ved at lade familien få 5-6 hjemmetests med hjem og så ring til dem på tilfældige tidspunkter, hvor at testen så skal laves med det samme. Det vil kræve at den unge skal kobles til et "where-about" system, hvor at man passende kan leje sig ind hos Dansk Idrætsforbund, der har et sådan. Kan professionelle sportsfolk leve med at oplyse hvor at de er, kan unge mennesker under mistanke for at være i nød også klare dette.

Men der skal være noget at handle med. Dvs. at man er nød til at have alternativer i form af samfundstjeneste, hvis den unge afslår at tage imod udfordringen.

Allerførst er man dog nød til at etablere ungdomsdomstole, så man kan få et forum hvor at unge mennesker, som lever under et psykisk pres for at optræde som en succes i en grad, vi ikke kan sætte os ind i, kan få lov til at tale og blive bedømt af nogle på deres egen niveau.

En skole under pres - Her er løsningen

Forældre for fred hedder en hjemmeside etableret af bekymrede forældre på Brønshøj skole.

Det burde være sådan at man trygt kan sende sine børn i skolen, ligesom at det burde være en naturlov, at man trygt kan gå på gaden.

Men hvor at det ikke er sådan på gaden, så er det heller ikke altid sådan i skolen. For skolen er et mini-samfund præget af det samfund, skolen er lokaliseret i.

De skriver på hjemmesiden:

Vores frustration går i en helt anden retning. Vi oplever en tendens blandt børnene som går i retning af så rå opførsel at det er virkelig skræmmende. Tæskehold, trusler, dummebøder og nøje planlagt mobning finder sted helt ned i 5. Klasse. I enkelte tilfælde blandt endnu yngre børn. Vi oplever i stigende grad pigebander som hentes udefra til at true og banke piger på vores skole. Fremmede børn fra andre skole distrikter finder vej i skoletiden til Brønshøj Skole og truer vores børn.

Hvordan kan de så løse problemet?

Det kan de ikke - alene. For svaret på problemet ligger IKKE på skolen. Svaret ligger ude i samfundet.

Det handler om personligt ansvar - hvilket er en indlæringsproces i en tid, hvor at børn vokser op med verdens bedste pædagoger til at aktivere dem, verdens bedste forældre til at gå foran koste og fjerne knaster på livets vej - selv helt op til, hvor at barnet er blevet voksent og skal foretage sig svære valg med hensyn til fremtiden.

Hvor i denne proces bliver der plads til at det enkelte barn kan falde og slå sig, fordi at denne foretager et forkert valg og modtager konsekvensen for dette?

Kan vi med rimelighed postulere at barnet er klædt på til at aktivere sig selv, når det siden fødslen konstant er blevet aktiveret?

Måske skal vi acceptere at alle mennesker møder modstand på lives vej. De vil blive ramt af sorg og ulykke. De vil begå fejltagelser og må tage konsekvenserne af deres valg. Den dag kommer, hvor at forældrene tager deres sidste åndedræt og så er der ikke nogen til at gå foran med koste, hvorefter at livet realiteter vil ramme ekstra hårdt, når de unge uforberedt må møde disse.

Men hvordan kunne så gribes an når børn på skoler som Brønshøj skole overtræder enten loven eller skoles interne regler? Her er svaret at såfremt at forslagene på Retsreform nu var en realitet, så ville følgende ske:

• Myndighederne vil udføre den efterforskning som de gør idag. Når efterforskningen er færdige og der blandt de unge måtte være nogle, som måtte indrømme deres skyld, vil disse få et valg. De kan vælge at gå til ungdomsdomstolen og erkende deres skyld eller de kan tage chancen i det sociale system. Vælger de den første løsning, så kan de være sikker på at de får en konsekvens som ikke indbefatter en anbringelse.


• De unge og deres familier vil derefter få en dato, hvor at de skal møde foran ungdomsdomstolen. De unge skal være i følgeskab med deres værger. De skal medbringe karakterbeviser for de sidste 3 år, samt et ugeskema, som viser skole- og fritids-aktiviteter/arbejde. I retten skal de medvirke til at forklare juryen hvad der skete den dag hvor at lovovertrædelsen fandt sted. De skal fortælle lidt om dem selv og ikke mindst noget om baggrunden for at de blev involveret i lovovertrædelsen.


• Derefter vil et tribunal bestående af 4 unge resumere forklaringerne og vil fremføre argumenter for hvilke paragraffer i straffeloven, som måtte være overtrådt. 2 unge, som repræsenterer den unge vil fremføre deres argumentation for hvilke formidlende omstændigheder, de finder ved sagen.


• Når juryen, som vil bestå af unge har hørt disse forklaringer og har holdt dem op imod myndighedernes rapporter, så vil de trække sig tilbage med en jurist, som vil fortælle juryen hvad denne mener at tribunalet har påvist af lovovertrædelser. Juryen vil derefter fastsætte en konkvens baseret lovovertrædelsernes karakter, men også med hensyn til om de(n) sigtede har evner, som der kan gøres brug af. Det kan være gode karakterer i givne fag, som der kan gøres brug af ved f.eks. højlæsning i børnehaver, lektiehjælp i den lokale lektiecafe. Hvis det er muligt så skal konsekvensen dog have en sammenhæng med lovovertrædelsen. F.eks. oprydning/rengøring som følge af hærværk.


• Juryen vil derefter returnere til retssalen og læse deres konsekvens op inkl. en begrundelse for hvorfor at denne er valg. Begrundelsen vil omfatte en redegørelse for hvilke lovparagraffer som juryen mener at den sigtede har overtrådt. De vil angive hvor stor en rabat at den dømte kan få ved at skrive en god undskyldning til skadeslidte. Når konsekvensen er læst op, så vil juristen give sit bud på hvad en voksen person måtte have fået af dom i samme type sag.


• Foran den sigtede vil der så blive lagt en bunke tøj. Det vil være blandt andet være en T-shirt, som denne skal bære i skoletiden i den periode, hvor at konsekvensen står på. Den skal hjælpe personalet som skal overvåge afsoningen af konsekvensen til nemt at identitficere den unge. Hvis den unge tager T-shirten på, så accepterer denne konsekvensen. Hvis vedkommende ikke gør dette, så anker vedkommede dermed konsekvensen. Denne cerimonelle handling erstatter handlingen med at blive ført bort til afsoning.

I modsætning en dom udstukket af de eksisterende domstole, vil der i domme udstedt af ungdomsdomstole indgå et pålæg om at skrive en undskyldning til skadesllidte. Dette element kan begrundes ved at de unge skal lære at der altid vil være personer, som har ulempe, når lovovertrædelser finder sted. Et sidespejl, en mur, en rude har en ejer et sted, som må bruge tid på at reparere eller købe nyt. En person som er blevet overfaldet, vil et eller andet sted altid have et sår på sjælen.

Disse konsekvenser for ofrene skal de dømte svinges til at forholde sig til og det kan de gøre ved at skrive en undskyldning. Lokkemaden er rabat på konsekvensen og hvor stor at denne rabat skal være vil blive afgjort af et panel af unge. Situationen svarer til hvad man finder på højere læreanstalter, hvor at en studerende laver en opgave, som skal forsvares.

Med hensyn til konsekvenserne, så bør man operere med 2 typer. Superviseret dagsprogram og fri afsoning. Situationen svarer til åbne og lukkede fængsler. I det superviserede dagsprogram er dagligdagen meget skemalagt svarende til det lukkede fængsel med den forskel at de unge sover hjemme og har samvær med deres familie hver dag. Den frie afsoning er aftale baseret. Den består af nogle faste pligter forskellige steder i byen i løbet af ugen, kombineret med enten en gruppe samtale eller nogle gruppe aktiviteter lørdag formiddag.

Når konsekvensen er sonet, så har den dømte en sidste pligt. Som bevis på at samfundet igen stoler på vedkommende, så får denne jobbet som jury-medlem i en enkelt sag. Når denne opgave er løst, så er der 3 måneders prøvetid, hvorefter at den dømte kan komme forbi og få udleveret den skriftlige afgørelse som bevis på at straffeattesten er blank. Vedkommende vil få muligeheden for at putte udskriften i en markulator som en symbolsk handling i den forbindelse.

Hvilke konsekvenser ville være ligefor på Brønshøj skole? Jo, de har en grønt område bag skolen, som kunne trænge til at nogle grønne fingre fjernede ukrudt og et besøg af en rive. Der er garanteret også træværk, som kunne tåle afrensning og træbeskyttelse. Ikke så langt fra skolen ligger der børnehaver og vuggestuer, hvor pædagogerne sikkert ikke ville have noget imod at et ungt menneske kom forbi og læste højt for en stue. Hvis skolerne Brønshøj ikke har en lektiecafe, så bør de få det og da alle har et eller andet de er gode til, så er rollen som en coach lige for. Brønshøj havde for nogle år siden også et medborgerhus og der er garanteret noget service, der skal vaskes op. Borddækning / opvask på et nærliggende plejehjem ville også være en hjælp for plejehjemspersonalet.

Så muligheder er der nok af.

Men det kræver at vi har viljen til at acceptere at børnene er en del af samfundet på godt og ondt. At børn lige som andre mennesker kan begå fejl og at de fortjener en ekstra chance, hvis de tager ansvar for deres handlinger.

Gruppen bag forældre for fred har ret, når de argumenterer for at sænke den kriminelle lavalder. Men vi kan ikke gøre det med de nuværende systemer. Vi må inddrage alle unge - også de lovlydige - i den proces, som går ud på at støtte op omkring det retssamfund, vi gerne vil leve i. Vi må have ungdomsdomstole, vi må tillade offentlig afsoning uden vores hoveddør.

Vi må kort sagt støtte op omkring det personlige ansvar.

Mod til at ringe efter politiet?

Fåreflok mishandlet af unge, Danmarks Radio, P4 Trekanten

Naboerne har set en flok unge som slog på dyrene med kæppe og alligevel må ejeren først næste dag konstatere brækkede ben hos dyrene, hvoraf nogle må aflives.

Det er lige præcis den inaktivitet i forhold til anmeldelser, som kombineret med fravær af en kontant konsekvens fastsat af unge som godt kan opføre sig ordentlig, sikrer at de kan forsætte deres hærgen.

Hvis de havde været fanget og de havde fået deres dag foran en "Teen Court", så kunne de være dømt til:

1) Skrive undskyldning til ejeren
2) Partere et par af de skadede dyr efter at en professionel slagter havde aflivet dem, så de kan lære at man ikke skader / slår dyr ihjel i en verden hvor folk sulter uden at det sker med sigte på at spise dem.
3) Vedligeholde Skansen med håndskubbere og rive den næste måneds tid nu hvor at de har taget livet af "Gartnerne".

Det skete ikke - ikke mindst fordi at det ikke blev anmeldt med det samme.

Et er at vi ikke kan straffe de unge, men hvis folk ikke ringer til myndighederne, når tingene sker, så kan de ikke få en løftet pegefinger og en regning at betale for nogle får, når de bliver voksen.

At nulstille straffeattesten efter kun et år - OK?

I går lød en af overskrifterne: R: Straffeattest blank efter kun et år, Danmarks Radio

De Radikale vil gerne nulstille straffeattesten efter et år, da arbejdsgivere selv i stillinger som ikke omfatter omgang med værdier, beder om straffeattesten.

Det rammer mange unge, som dermed ikke kommer i job.

Ja, det kunne være en god ide og hvorfor ikke helt lade være med at have den, når de unge er under 18 år, men ....

... vi må forlange noget-for-noget og det er efter min mening:

1) En komplet tilståelse i en ungdomsdomstol foran andre unge, som så skal udmåle straffen. Alle unge skal i princippet lære hvordan og hvor let at det kan gå galt, hvis man ikke tænker sig om. De skal lære at handlinger har konsekvenser og være med til at bevare et samfund, som folk trygt kan færdes i.

2) At skrive en undskyldning til skadeslidte, hvadenten at det skatteborgerne, som må se værdier ødelagt, personalet i en butik der plages af tyverier eller en person, som må lide af smerter som følge af vold.

3) At de afsoner deres straf i lokalsamfundet synligt med samfundstjeneste, så andre unge kan se at handlinger har konsekvenser.

4) At de til sidst selv tager plads som jury-medlem for at signalere at de støtter op omkring lov og orden.Opfylder de disse betingelser, så er jeg indforstået med at straffeattesten slettes 3 måneder efter at afsoningen er slut eller når jury-tjenesten er overstået.

Faktum er at nogle af de unge bliver ved uanset hvad deres straffeattest kommer til at lyde på. Således var gårsdagens overfald med stilethæle, samt overfaldet i Skævinge begået af anbragte børn.

Teenagepiger overfaldt kvinde med stilethæle, Ekstra Bladet
Børn fængslet for groft røveri, Jyllandsposten

Så istedet for års anbringelser, som let løber op i 100.000 kr. pr. måned pr. person, så tilbyd dem en handel: Tilståelse, undskyldning, afsoning med hårdt fysisk arbejde i en overskuelig tid mod at de kan sove hjemme.

Andre kilder:

Ungdomsdomstole - teenagere dømmer teenagere, retsreformnu.dk
Dagsprogrammer - Synlig afsoning i lokalområdet, retsreformnu.dk

Narko blandt skoleelever

Landet over ser man overskrifter som disse:

Narko-misbrug blandt skoleelever, TV2 nyhederne (Fyn)


Børn sælger narko i frikvarteret, Jyllandsposten (Århus)


Narko blandt skolebørn, Danmarks Radio (Nordjylland)

Vi står overfor et afgørende valg med henblik på bekæmpe narkomisbruget blandt unge.

Vores kamp for at nedsætte alkoholhold forbruget blandt unge ved at stemple det som uchekket har en bivirkning. De unge kæmper stadig med at finde deres plads i et stressende samfund. De har brug for et rusmiddel til at koble af, når de i manglende erkendelse af deres evner prøver at "tage fri" fra presset.

Dette rusmiddel bliver så narko. Hvor at man nok skal have stor respekt for alkohol, så ved man hvor stærk at de enkelte typer er da de er underlagt kontrol. Narko derimod er uhåndterlig og hvor at der godt nok ikke er mange som dør af selve misbruget, så dør mange af følgeskader forårsaget under en rus og medborgerne går hellere ikke fri. Umotiverede overfald og trafikuheld kan nævnes - nogle med dødelig udgang.

Derfor må man vurdere hvordan at man kan give de unge indsigt nok til at de fravælger brugen af narkotika. Man kan gøre det via tests.

Nogle steder har man indført tests for at spotte misbrugerne. Hvis man indfører tests, skal man dog sikre sig imod:

1. Falske positive. De billigste tests - baseret på urin, spyt og sved - er ikke præcise. Morgenmad med birkes kan give udslag. Den unge må ved en positiv test tilbydes en B-prøve baseret på en hårprøve som kan fortælle hvad der er sket de sidste 90 dage, medmindre at den unge vedkender sig misbruget.


2. At sikre sig at de unge ikke stemples alene baseret på at de bliver udtaget til test. Det har været almindelig kendt at landbetjente og politi uden for byerne ofte kun tester de mennesker, som på grund af deres sociale baggrund er stemplet på forhånd. Man må gennemføre tests baseret på lodtrækning, hvor at man i klassens time smider alle navne i en kasse og trækker 1 eller 2 navne op.


3. At de som findes positive ikke smides ud fra hverken skole eller fritidskativiteter. Der er idag jvf. forskellige undersøgelser altid 1 eller 2 misbrugere blandt eleverne i de ældste klasser og landet har i forvejen 20 % af en ungdomsårgang, som ikke får en ungdomsuddannelse. Vi skal ikke miste flere af de unge.

Så derfor må proceduren være at de unge, som måtte findes positive som konsekvens skal udsættes for en intervention i ungdomsretten med deltagelse af forældrene og eventuelt venner, hvor at forbruget debatteres.

Hvis den unge ikke mener at misbruget er et problem efter denne snak, så er der ikke mere at gøre end at idømme den unge løbende tests og deltagelse i et dagsprogram i en uge pr. positiv test. Desværre er det sådan at intet menneske kan ændre på noget, som de ikke selv erkender. Afvænning må ikke komme på tale medmindre at den unge ønsker det.

Skulle der ske det at den unge vælger at se sit misbrug i øjnene, så skal der åbnes nogle døre for den unge. Det kan være at den unge skal slutte sig til andre unge ude i naturen på en overlevelsestur af 21 dages varighed. Vildmarkterapi, som overlevelsesture med et fint ord kaldes i USA, er en effektiv metode at afruse på, da der er langt til dealeren.

Ude i naturen på disse overlevelsesture, som bør drives i stats- eller region-regi skal den egentlige strategi for afvænning planlægges. At afruse er ikke nok. For at få plads til misbruget har den unge lukket nogle døre i sit liv. Ikke med vijle, men fordi al misbrug er baseret på at rusmidlet overtager mere og mere plads i misbrugerens liv. Her må den unge kortlægge, hvad der er skubbet væk og hvad det tomrum, som stoffet har overtaget, skal erstattes med. Det er ikke alle døre, som kan åbnes igen. Der må andre tiltag i tilværelsen til for at fylde hullet efter misbruget.

Det vil være en vej med mange huller som de unge misbrugere skal færdes på. Der vil være tilbagefald, men det vigtigste er at vi opfatter metoderne som vejledning - ikke straf.

Verdenen kører afsted med 200 km/t - mange voksne går ned. Hvorfor skulle børn være immune for tilværelsens udfordringer i modsætning til voksne?

Hvorfor ikke gå hele vejen?

Idag kom Socialdemokraterne på banen med "Smart sanktioner" alias Restorative justice.

Det er den løsning, som kræfterne bag Retsreform Nu har plederet for. Det er fornuftige toner og et brud på "højere straf som svar på alt" strategien, som har tegnet det retspolitiske område de seneste 5 år.

Men de afviser ungdomsdomstole fordi at de unge ikke kan overskue konsekvensen af en straffeattest. De vil have skolelederen og SSP-medarbejderen til at fungere som dommer.

Men så får de unge nogle nye fjendebilleder i de mennesker, som skulle være en støtte for dem og finde løsninger for dem. De personer, som repræsenterer SSP-systemet vil pludselige ikke være til at stole på og de unge vil ikke lukke dem ind i miljøet, hvorefter at opgaverne vil blive meget besværligere.

Man kunne have taget skridtet fuldt ud og have bedt de unge selv om at medvirke til at danne en domstol, hvor at lovovertrædelserne og deres motiver kunne løbes igennem. Det har de unge lige som meget brug for, som en straf.

Man kan sammenligne det med en intervention, som bruges til at få stof- og alkoholmisbrugere til at indse, at de bør ligge livet om. Vi står overfor nogle unge mennesker, der som alle mennesker fejler og vælger en livsførelse, som får langvarige konsekvenser for den enkelte, hvis ikke at andre mennesker tager sig sammen og snakker med vedkommende og via argumenter, samt analyse får denne til at forstå at her må der trækkes en streg i sandet.

Vi må alle forstå at man kan vinde noget ved at trække vejret inden at man kaster sig ud i nogle beslutninger. Alle unge bør lære denne lektie og helst inden at de overtræder loven. Den lære kan de få ved at tage plads i et retslokale, hvor at de skal være med til at bedømme andre unges handlinger. Det er ikke en undervisningssituation for de anklagede alene, men for alle i lokalet.

Vi må afdemonisere det fiktive billede at vi har af et ungt kriminel individ. Givet de forkerte omstændigheder kan alle børn - ALLE - begå en fejl og de kan alle træffe et forkert valg. Det er ikke et argument for at de unge så ikke skal straffes, for selvfølgelig skal de det, da de skal lære at der er en konsekvens af deres handlinger, men de skal dømmes af ligemænd fremfor nogle gamle hønisser, som de alligevel aldrig kunne finde på at søge accept hos.

Og her er vi ved kernen i konceptet "Teen courts". Vi taler om en straf som bliver så meget hårdere for den enkelte, når de skal møde unge som dem selv, der skal have en ordentlig forklaring på de handlinger, som den enkelte har bedrevet og så meget bedre at forstå, når jævnaldrene fungerende som henholdvis anklager og forsvarer har snakket om lovovertrædelsen, motivet og hvordan at den har påvirket både den anklagede, dennes forhold til forældrene, samt sidst og ikke mindst skadeslidte, som der altid er mindst en af.

Der er ingen mennesker med en blot minimal rest af fornuft at der findes forbrydelser, hvor at man med rimelighed kan hævde at der ikke er skadeslidte, fordi at der f.eks. er tegnet forsikring. Der vil altid komme uforudsete udgifter, besvær og mistro, når en ødelagt genstand skal erstattes.

Et offer har brug for en undskyldning og en forklaring, som fortæller denne hvorfor at vedkommende skulle være offer. Det må gælde uanset om man finder sine ting ødelagte eller at man får nogle tæv. Den minimale respekt må man have krav på som offer.

Og socialdemoraternes forslag åbner dog muligheden for dette.

Derfor må man prise deres forslag og anerkende det for hvad det er - en begyndelse.

Men hvorfor ikke gå hele vejen?

En gammeldags tanksstation

Hvem kan ikke huske den gang en tankstation også gik under navnet Servicestation?

Måske kunne man genindføre dette koncept med to "frivillige" forsøgspersoner.

Smådrenge forsøgte at røve tankstation, Danmarks Radio, P4 København, 20. apr. 2008

Hvis en "Teen court" havde bedømt sagen, så havde en straf indenholdende "Restorative Justice" formentlig medført at bilister, som de næste weekender besøgte tankstationen kunne få den service at to unge mennesker checkede dæktryk og olie, samt vaskede forruder.

Når de havde udført denne handling i 2-3 weekender under overvågning af deres forældre, så har de ved deres handling sagt undskyld, hvorefter at de fuldt ud kunne koncentere sig om afviklingen af resten af deres straf, som baseret på at et røveri er en alvorlig lovovertrædelse formentlig ville foregå i et dagsprogram.

Vi kender ikke deres motiver og bevæggrunde til deres handlinger, men måtte det under domstolsbehandlingen komme frem at de har nogle forbrugsstoffer at finansere, så bør de tillades alternativ afsoning, så de kan stoppe dette forbrug.

Nu er det istedet op til en sagsbehandler og en dommer at finde på en straf til de to unge mennesker, da de falder under forskellige systemer baseret på deres alder (14 og 15 år).

13-årige brændte spejderhytte af (Glumsø)

13-årige brændte spejderhytte af (Glumsø - Link: Danmarks Radio)

Lørdagen er lang og kedelig. Fritidsjobbene hænger ikke på træerne og pludselig tager det ene ord det andet og man ønsker noget spænding i hverdagen.

Inden at man får set sig om så står en hytte i flammer. En nedslidt hytte som de aldrig har hørt om før og som ingen formentlig savner.

Forkert!

Javist er spejderhytter ofte nedslidte. Penge blandt frivillige var der flere af da man opførte mange af dem i 50'erne. Der var også langt flere spejdere, frivillige osv.

Men det er ikke ensbetydende med at de ikke bliver brugt. Bloggens forfatter havde således sin datter ude og overnatte i en spejderhytte med sin klasse. Der var defekte toiletter og træværket havde set bedre dage, men det var sjovt og udfordrende at leve udenfor det rum, hvor at man er tryg.

Her er skadeslidte.

Nu blev ungerne sendt hjem til deres forældre og så er det op til de sociale myndigheder at finde på noget.

Det er ikke en optimal løsning.

Vi ved ikke hvordan om forældrene er i stand til at snakke med ungerne. Det vil være helt naturligt for dem at være at være så skamfuld over deres afkoms hærgen at de helt lader være med at tale med ungerne om det.

Hvad bliver resultatet? Nogle børn, som ikke får sat en grænse og som må vente på at social kontoret får lavet en samtale i hjemmet, hvorefter at der kan skrives nogle rapporter og løftes nogle pegefingre.

Hvad skulle der være sket, hvis ideerne på retsreformnu.dk var gennemført?

Børnene skulle være kørt hjem til deres forældre med besked om at de skal møde foran en "Teen court" næste lørdag. De vil blive kontakte af nogle unge mennesker, som vil snakke med dem og stå for deres forsvar.

Om lørdagen skal de så stå frem og tage ansvar for deres handlinger, hvorefter at 7-9 unge mennesker vil trække sig tilbage med en jurist og en sagsbehandler for at fastsætte deres dom.

Hvilken dom ville de få? Ja, de valgte den værste måde at ødelægge folks ejendom på rent juridisk. At brænde ejendom af. De kunne have smadret den med køller og have sluppet billigere. Det vil være op til den jury, som måtte være på vagt den uge, hvad konsekvensen skulle være.

Hvorom alt er så ville de modtage en dom som består af del-elementer:

1. De skal skrive en undskyldning til medlemmerne af spejderbevægelserne, som nu ikke længere har dette sted at tage til i forbindelse med udflugter.


2. De vil - set i lyset af forbrydelsen - blive udsat for den kraftigste konsekvens som retten råder over - dagsbehandling i et restriktiv system, hvor at deres dag er planlagt fra kl. 5 til 17 i et antal uger, før at de kan overgå uovervåget samfundstjeneste i et yderligere antal uger.


3. Deltagelse i en sommer boot camp den efterfølgende sommer for at sikre at de får værktøjer til håndtere kedsomhed og blive udviklet som personer.


4. Når straffen er udstået deltagelse som jurymedlem, så de kan forstå at de ikke blev dømt fordi at juryen var i ondt lune. De blev dømt på deres handlinger og som jurymedlem så er det ikke sjovt, det er nødvendig. Samtidigt så er deltagelsen et tegn på at de har udstået deres straf og de nu er rehabiliteret. (bortset fra et eventuelt økonomisk ansvar.)


5. En økonomisk rådgiver hos kommunen, som skal være med til at planlægge en tilbagebetalingen af ødelæggelserne, som de formentlig skal slås med mange år fremover, når de bliver voksne, da man ikke kan postulere at forældrene har svigtet deres tilsynspligt med så gamle børn.

Hvad skal det hjælpe at de går rundt nede i anlægget ved søen og samler affald op?

1. Det sender et signal om at sådanne handlinger ikke accepteres.
2. Det hjælper de unge til at få sat en grænse
3. Det aflaster familierne som ofte kan have svært ved at forstå at problemerne kan eksplorer op i ansigtet på dem.

Unge kaster sten efter vuggestuebørn

Avisen.dk har en artikel som omhandler unge mennesker, der kaster med sten efter en vuggestue på Nørrebro. Da en forælder påtalte deres handlinger, så fik hun et slag over benet med et jernrør.

Måske skulle man lave nogle regler, som sikrer at politiet får en kopi af alle klassebilleder fra folkeskolerne i området kombineret med at alle børneinstitutioner skulle have et digital kamera.

Ihvertfald bør sådanne handlinger have konsekvens. Det mindste der burde ske, når de unge er lokaliseret burde være at de stilles for en ungdomsdomstol, som vil grille dem lidt omkring motiver og bevæggrunde til deres handlinger og udmåle en konsekvens.

De børn, som har måtte leve med angsten, skal have noget kompensation og her kunne opgaven være at de som led i deres konsekvens skal møde op og bage en kage til børnene, samt male noget af legesagerne på vuggestuens legeplads alt sammen finansieret af forældrene til de unge mennesker. En skriftlig undskyldning til den forælder, som fik et slag over benet bør også være inkluderet i denne fase af deres straf.

Når de forurettede således har fået en form for kompensation, så ville det idelle være at de unge aftjener nogle uger i et dagsprogram, hvor at de i løbet af en struktureret dag får både styr på skolen med lektiehjælp, samt coaching så de bedre kan disponere i fremtiden, suppleret med noget samfundstjeneste om lørdagen for at sende et signal til andre unge, som har vanskelig ved at disponere deres tid om at tænke sig godt om inden at de foretager en handling, som de måtte fortryde på det kraftigste bagefter.

Dvs. at de unge udstyres med ens kedeldragter og derefter står den på affaldsopsamling, samt havearbejde nede i parken. Forældrene kan få en vest med påskriften "vagt", så de kan være med til at sikre at de unge holdes til ilden uden at det skal koste en bondegård for samfundet til personale.

For det handler om at sende et signal til de unge om at trække vejret og kunne kede sig uden at det skal gå ud over ens medborgere. Det kræver træning - især hvis en person er vokset op i institutioner, hvor at de er blevet aktiveret dagen lang.

Når de er færdige med at sone deres konsekvens, så bør de få det skulderklap at de er gode nok og parate til at blive lukket ind i folden blandt andre samfundsborgere ved at man lader dem få plads som jurymedlemmer, når andre unge skal have bedømt deres handlinger.