En tragedie under opsejling ?

Imens at nationen beskæftiger sig med om en dreng, der slog et andet menneske ihjel på bestialsk vis, så lærer man ikke den vigtigste lektie fra denne sag, nemlig at denne tragedie var under opsejling i årevis.

Nu har bloggens redaktør så valgt at tage spåkuglen frem og vil forudse endnu en tragedie.

Vi taler om to unge menneskers opførelse på en Q8-station i Frederikssund.

Drenge amok på Q8, Frederikssunds Avis
13-årig lagt i håndjern, Frederikssunds Avis

Den ene blev af personalet mistænkt for at ville stjæle alkohol og det udviklede sig til en masse uro, hvor at politiet til sidst ikke havde andre muligheder end at putte vedkommende i håndjern.

Så bliver de kørt på stationen, hvorefter at de overgives til de sociale myndigheder.

Her stopper historien så eller hvad?

Nej, det gør den ikke for den unge har lært at der tilsyneladende ingen konsekvens er eller også er han blot blevet bekræftet i dette idet at det også står:

Steffen Thomsen oplyser desuden, at drengen er særdeles godt kendt af politiet for tyverier og vold.

Der er ingen som har lyttet til drengen, men der er heller ingen som har udsat denne dreng for en intervention. Lad mig slå fast. Denne dreng er ikke kriminel! Det er en dreng, som har nogle problemer, der får ham til at begå kriminelle handlinger.

Der er en forskel. Den kriminelle er en person, som selv opfatter sig som kriminel og som accepterer samfundets stempling af sig selv i en sådan at livet tilrettelægges efter det billede at personen har af sig selv. Gud nåde og trøste samfundet i det øjeblik at et ungt menneske først får denne selvopfattelse og begynder at forsøge at leve op til det.

Hvad skulle man gøre?

Jo, behovet for en intervention er umiddelbar, så sagen kan gennemgås. Gruppen af unge, der stod udenfor og han så åbenlyst skulle spille op til, skulle også stævnes. Situationen trænger til at blive analyseret - for alle parter.

Ikke kun de to drenge i butikken, men også de unge udenfor, bærer en del af ansvaret for at sætte disse begivenheder i gang. Vi så det med den tragiske sag fra Roskilde, hvor at en ung mand drak mørtel, umiddelbart for at vinde et væddemål. Men den økonomisk vinding er ikke den dybereliggende årsag. Skolen var lige startet på skoleåret, en masse unge mennesker skal finde deres plads i hakkeordenen, så en ung mand tog en chance for at blive respekteret og set op til. Han tabte!

Tilbage til sagen i Frederikssund: Den Bacardi-rom den unge mand muligvis var ved at stjæle skulle nok have været nydt i kammeraternes selskab. Det at hente den i butikken i stedet for blot at købe den hvilket desværre er ulovligt, skulle have været hans manddomsprøve og en genvej til at etablere en vis status i gruppen.

Så gruppen udenfor har et ansvar, som den måske ikke er bevidst om. Derfor burde medlemmerne være stævnet, så de få klarhed over hvad de har sat i gang. Om de bør ifalde et egentlig strafansvar må komme an på omstændighederne. Det vigtigste er at de forlader domstolen med en viden om at man kan starte et stenskred ved at sparke til en lille sten.

Hvad så med de to unge, som blev arresteret?

De skulle tilbydes en handel: De kan stå frem foran en ungdomsdomstol og give deres version af sagen og acceptere den kendelse, som juryen, der skulle bestå af jævnaldrene, måtte komme frem til. Hvis de bliver kendt skyldig, så ville en passende konsekvens være

1) undskyldning til tankens personale, forældrene og de betjente, som de gjorde så voldsom modstand imod at det var nødvendigt at sætte håndjern på dem.
2) et stykke manuelt arbejde. Varigheden afhænger af hvad de bliver kendt skyldige i. Det kan være fjernelse af affald på et offentlig område, måske ligefrem ved tanken.
3) deltagelse som jurymedlem ved en kommende retssag når konsekvenserne er overstået for at markere at de har betalt deres gæld tilbage til samfundet og de derfor tiltros en vigtigt hverv.

Det kan være at det tribunal af unge, som skal forestå høringen vil spørge ind til hvorfor at de finder det nødvendigt at drikke før konfirmationen. De vil blive spurgt om de selv tror at de har et problem. Hvis disse drenge finder det mod at erkende et eventuelt misbrug, så kan den del af deres konsekvens, som handler om manuelt arbejde for en del bruges på afgiftning og efterfølgende behandling. Det vil ikke være en ferie, men hårdt arbejde. Hvis de ikke finder det mod, så skal de heller ikke presses idet at man nok kan trække en hest til truget, men man kan ikke få den til at drikke. De kan kun løse et problem, de selv erkender. Så må de nøjes med en almindelig konsekvens. Mange mennesker går i årtier med et problem og her må man blot acceptere at folk skal ramme bunden før at tingene vender.

Hvad hvis de ikke vælger at tage imod tilbuddet? Ja, så er spørgsmålet om man kan finde det forsvarligt at de forsat skal bo i hjemmet. Samfundet har set, hvad der skete i Aalborg. En mand døde før at man greb ind. Det bør ikke ske igen. Det vil dog altid være den næstbedste løsning og derfor må vi som samfund komme frem til at vi skal have et system, som sikrer at de unge under 15 år også kan få lov til at tale deres sag ved en domstol, som udover at bedømme deres handlinger også sikrer dem en retssikkerhed.

Men måske er samfundet blevet for hårdt presset og har ikke længere overskud til at forebygge. Måske er det eneste vi kan mande os op til at diskutere hævn.