tirsdag den 22. april 2008

Hvorfor ikke gå hele vejen?

Idag kom Socialdemokraterne på banen med "Smart sanktioner" alias Restorative justice.

Det er den løsning, som kræfterne bag Retsreform Nu har plederet for. Det er fornuftige toner og et brud på "højere straf som svar på alt" strategien, som har tegnet det retspolitiske område de seneste 5 år.

Men de afviser ungdomsdomstole fordi at de unge ikke kan overskue konsekvensen af en straffeattest. De vil have skolelederen og SSP-medarbejderen til at fungere som dommer.

Men så får de unge nogle nye fjendebilleder i de mennesker, som skulle være en støtte for dem og finde løsninger for dem. De personer, som repræsenterer SSP-systemet vil pludselige ikke være til at stole på og de unge vil ikke lukke dem ind i miljøet, hvorefter at opgaverne vil blive meget besværligere.

Man kunne have taget skridtet fuldt ud og have bedt de unge selv om at medvirke til at danne en domstol, hvor at lovovertrædelserne og deres motiver kunne løbes igennem. Det har de unge lige som meget brug for, som en straf.

Man kan sammenligne det med en intervention, som bruges til at få stof- og alkoholmisbrugere til at indse, at de bør ligge livet om. Vi står overfor nogle unge mennesker, der som alle mennesker fejler og vælger en livsførelse, som får langvarige konsekvenser for den enkelte, hvis ikke at andre mennesker tager sig sammen og snakker med vedkommende og via argumenter, samt analyse får denne til at forstå at her må der trækkes en streg i sandet.

Vi må alle forstå at man kan vinde noget ved at trække vejret inden at man kaster sig ud i nogle beslutninger. Alle unge bør lære denne lektie og helst inden at de overtræder loven. Den lære kan de få ved at tage plads i et retslokale, hvor at de skal være med til at bedømme andre unges handlinger. Det er ikke en undervisningssituation for de anklagede alene, men for alle i lokalet.

Vi må afdemonisere det fiktive billede at vi har af et ungt kriminel individ. Givet de forkerte omstændigheder kan alle børn - ALLE - begå en fejl og de kan alle træffe et forkert valg. Det er ikke et argument for at de unge så ikke skal straffes, for selvfølgelig skal de det, da de skal lære at der er en konsekvens af deres handlinger, men de skal dømmes af ligemænd fremfor nogle gamle hønisser, som de alligevel aldrig kunne finde på at søge accept hos.

Og her er vi ved kernen i konceptet "Teen courts". Vi taler om en straf som bliver så meget hårdere for den enkelte, når de skal møde unge som dem selv, der skal have en ordentlig forklaring på de handlinger, som den enkelte har bedrevet og så meget bedre at forstå, når jævnaldrene fungerende som henholdvis anklager og forsvarer har snakket om lovovertrædelsen, motivet og hvordan at den har påvirket både den anklagede, dennes forhold til forældrene, samt sidst og ikke mindst skadeslidte, som der altid er mindst en af.

Der er ingen mennesker med en blot minimal rest af fornuft at der findes forbrydelser, hvor at man med rimelighed kan hævde at der ikke er skadeslidte, fordi at der f.eks. er tegnet forsikring. Der vil altid komme uforudsete udgifter, besvær og mistro, når en ødelagt genstand skal erstattes.

Et offer har brug for en undskyldning og en forklaring, som fortæller denne hvorfor at vedkommende skulle være offer. Det må gælde uanset om man finder sine ting ødelagte eller at man får nogle tæv. Den minimale respekt må man have krav på som offer.

Og socialdemoraternes forslag åbner dog muligheden for dette.

Derfor må man prise deres forslag og anerkende det for hvad det er - en begyndelse.

Men hvorfor ikke gå hele vejen?

søndag den 20. april 2008

En gammeldags tanksstation

Hvem kan ikke huske den gang en tankstation også gik under navnet Servicestation?

Måske kunne man genindføre dette koncept med to "frivillige" forsøgspersoner.

Smådrenge forsøgte at røve tankstation, Danmarks Radio, P4 København, 20. apr. 2008

Hvis en "Teen court" havde bedømt sagen, så havde en straf indenholdende "Restorative Justice" formentlig medført at bilister, som de næste weekender besøgte tankstationen kunne få den service at to unge mennesker checkede dæktryk og olie, samt vaskede forruder.

Når de havde udført denne handling i 2-3 weekender under overvågning af deres forældre, så har de ved deres handling sagt undskyld, hvorefter at de fuldt ud kunne koncentere sig om afviklingen af resten af deres straf, som baseret på at et røveri er en alvorlig lovovertrædelse formentlig ville foregå i et dagsprogram.

Vi kender ikke deres motiver og bevæggrunde til deres handlinger, men måtte det under domstolsbehandlingen komme frem at de har nogle forbrugsstoffer at finansere, så bør de tillades alternativ afsoning, så de kan stoppe dette forbrug.

Nu er det istedet op til en sagsbehandler og en dommer at finde på en straf til de to unge mennesker, da de falder under forskellige systemer baseret på deres alder (14 og 15 år).

søndag den 13. april 2008

13-årige brændte spejderhytte af (Glumsø)

13-årige brændte spejderhytte af (Glumsø - Link: Danmarks Radio)

Lørdagen er lang og kedelig. Fritidsjobbene hænger ikke på træerne og pludselig tager det ene ord det andet og man ønsker noget spænding i hverdagen.

Inden at man får set sig om så står en hytte i flammer. En nedslidt hytte som de aldrig har hørt om før og som ingen formentlig savner.

Forkert!

Javist er spejderhytter ofte nedslidte. Penge blandt frivillige var der flere af da man opførte mange af dem i 50'erne. Der var også langt flere spejdere, frivillige osv.

Men det er ikke ensbetydende med at de ikke bliver brugt. Bloggens forfatter havde således sin datter ude og overnatte i en spejderhytte med sin klasse. Der var defekte toiletter og træværket havde set bedre dage, men det var sjovt og udfordrende at leve udenfor det rum, hvor at man er tryg.

Her er skadeslidte.

Nu blev ungerne sendt hjem til deres forældre og så er det op til de sociale myndigheder at finde på noget.

Det er ikke en optimal løsning.

Vi ved ikke hvordan om forældrene er i stand til at snakke med ungerne. Det vil være helt naturligt for dem at være at være så skamfuld over deres afkoms hærgen at de helt lader være med at tale med ungerne om det.

Hvad bliver resultatet? Nogle børn, som ikke får sat en grænse og som må vente på at social kontoret får lavet en samtale i hjemmet, hvorefter at der kan skrives nogle rapporter og løftes nogle pegefingre.

Hvad skulle der være sket, hvis ideerne på retsreformnu.dk var gennemført?

Børnene skulle være kørt hjem til deres forældre med besked om at de skal møde foran en "Teen court" næste lørdag. De vil blive kontakte af nogle unge mennesker, som vil snakke med dem og stå for deres forsvar.

Om lørdagen skal de så stå frem og tage ansvar for deres handlinger, hvorefter at 7-9 unge mennesker vil trække sig tilbage med en jurist og en sagsbehandler for at fastsætte deres dom.

Hvilken dom ville de få? Ja, de valgte den værste måde at ødelægge folks ejendom på rent juridisk. At brænde ejendom af. De kunne have smadret den med køller og have sluppet billigere. Det vil være op til den jury, som måtte være på vagt den uge, hvad konsekvensen skulle være.

Hvorom alt er så ville de modtage en dom som består af del-elementer:


  1. De skal skrive en undskyldning til medlemmerne af spejderbevægelserne, som nu ikke længere har dette sted at tage til i forbindelse med udflugter.

  2. De vil - set i lyset af forbrydelsen - blive udsat for den kraftigste konsekvens som retten råder over - dagsbehandling i et restriktiv system, hvor at deres dag er planlagt fra kl. 5 til 17 i et antal uger, før at de kan overgå uovervåget samfundstjeneste i et yderligere antal uger.

  3. Deltagelse i en sommer boot camp den efterfølgende sommer for at sikre at de får værktøjer til håndtere kedsomhed og blive udviklet som personer.

  4. Når straffen er udstået deltagelse som jurymedlem, så de kan forstå at de ikke blev dømt fordi at juryen var i ondt lune. De blev dømt på deres handlinger og som jurymedlem så er det ikke sjovt, det er nødvendig. Samtidigt så er deltagelsen et tegn på at de har udstået deres straf og de nu er rehabiliteret. (bortset fra et eventuelt økonomisk ansvar.)

  5. En økonomisk rådgiver hos kommunen, som skal være med til at planlægge en tilbagebetalingen af ødelæggelserne, som de formentlig skal slås med mange år fremover, når de bliver voksne, da man ikke kan postulere at forældrene har svigtet deres tilsynspligt med så gamle børn.

Hvad skal det hjælpe at de går rundt nede i anlægget ved søen og samler affald op?

  1. Det sender et signal om at sådanne handlinger ikke accepteres.
  2. Det hjælper de unge til at få sat en grænse
  3. Det aflaster familierne som ofte kan have svært ved at forstå at problemerne kan eksplorer op i ansigtet på dem.

lørdag den 5. april 2008

Unge kaster sten efter vuggestuebørn

Avisen.dk har en artikel som omhandler unge mennesker, der kaster med sten efter en vuggestue på Nørrebro. Da en forælder påtalte deres handlinger, så fik hun et slag over benet med et jernrør.

Måske skulle man lave nogle regler, som sikrer at politiet får en kopi af alle klassebilleder fra folkeskolerne i området kombineret med at alle børneinstitutioner skulle have et digital kamera.

Ihvertfald bør sådanne handlinger have konsekvens. Det mindste der burde ske, når de unge er lokaliseret burde være at de stilles for en ungdomsdomstol, som vil grille dem lidt omkring motiver og bevæggrunde til deres handlinger og udmåle en konsekvens.

De børn, som har måtte leve med angsten, skal have noget kompensation og her kunne opgaven være at de som led i deres konsekvens skal møde op og bage en kage til børnene, samt male noget af legesagerne på vuggestuens legeplads alt sammen finansieret af forældrene til de unge mennesker. En skriftlig undskyldning til den forælder, som fik et slag over benet bør også være inkluderet i denne fase af deres straf.

Når de forurettede således har fået en form for kompensation, så ville det idelle være at de unge aftjener nogle uger i et dagsprogram, hvor at de i løbet af en struktureret dag får både styr på skolen med lektiehjælp, samt coaching så de bedre kan disponere i fremtiden, suppleret med noget samfundstjeneste om lørdagen for at sende et signal til andre unge, som har vanskelig ved at disponere deres tid om at tænke sig godt om inden at de foretager en handling, som de måtte fortryde på det kraftigste bagefter.

Dvs. at de unge udstyres med ens kedeldragter og derefter står den på affaldsopsamling, samt havearbejde nede i parken. Forældrene kan få en vest med påskriften "vagt", så de kan være med til at sikre at de unge holdes til ilden uden at det skal koste en bondegård for samfundet til personale.

For det handler om at sende et signal til de unge om at trække vejret og kunne kede sig uden at det skal gå ud over ens medborgere. Det kræver træning - især hvis en person er vokset op i institutioner, hvor at de er blevet aktiveret dagen lang.

Når de er færdige med at sone deres konsekvens, så bør de få det skulderklap at de er gode nok og parate til at blive lukket ind i folden blandt andre samfundsborgere ved at man lader dem få plads som jurymedlemmer, når andre unge skal have bedømt deres handlinger.

fredag den 4. april 2008

Hvad handler denne blog om?

På hjemmesiden Retsreform Nu er den en præsentation af en række forslag, som introducerer en ny synsvinkel på bekæmpelse af ungdomskriminaliteten i Danmark.

Det menneskesyn som ligger bag forslagene på hjemmesiden handler om at samfundet må acceptere at mennesker begår fejl og at de på et tidspunkt skal tilgives.

Men samfundet må til gengæld kræve at folk står ved deres handlinger og at de undskylder overfor deres offer.

Alt for mange unge har mistet evnerne til at forstå at andre mennesker i samfundet er mennesker som dem selv af kød og blod.

Samtidig er retorikken i debatten omkring forbrydelse og straf herhjemme skarpt trukket op.

Måske er vi nu kommet dertil at vi har brug for en ny indfaldsvinkel på dette alvorlige problem. Måske skal vi uddanne hele den kommende generation af borgere i dette land i hvordan at domstolssystemet virker og at enhver handling har en konsekvens.

Ungdomsdomstole

Det vigtigste værktøj, som er præsenteret på siden er den såkaldte ungdomsdomstol. Denne domstol, som bygger på de såkaldte Teen courts er en domstol drevet af unge. Alle deltagere, dommer, anklager, forsvarer, jury-medlemmer og selvfølgelig den anklagede er unge mennesker.

Det primære formål med en ungdomsdomstol er undervisning. Ofte er kriteriet for at den anklagede kan blive stillet foran domstolen at denne skal have vedkendt sig sin skyld, så juryen skal alene forholde sig til straf-udmålingen baseret på hvilke paragraffer, som er overtrådt.

Straf-udmålingen adskiller sig fra de straffe, som udmåles ved normale domstole. Ungdomsdomstole kan ikke idømme frihedsstraf. De kan idømme straffe som samfundstjeneste, kurser og forskellige former for udgangsforbud.

Der er også tre andre forskelle.

For det første skal de skrive en undskyldning til skadeslidte eller samfundet, hvis der ikke er noget personlig ejendom. Denne opgave er særdeles vigtig for de unge skal lære at landets love er begrundet med at andre lider skade, når disse overtrædes.

Den anden forskel er at de som bliver dømt selv skal sidde i juryen en gang, når straffen er udstået. Årsagen til at de skal gennemføre denne opgave er at samfundet skal vise dem at de er tilgivet og at de derfor bliver velkommen ind i flokken af retsskafne mennesker igen.

Den sidste forskel er at man ikke har straffeattester. De unge som bliver dømt, får en konsekvens og 3 måneders prøvetid. Når de konsekvensen er udført og de 3 måneder er gået, så er deres straffeattest blank. Dette betyder at unge, som måtte have begået et fejltrin kan gå til retten, tilstå og blive dømt uden at frygte for hvilken konsekvens dommen måtte få for deres fremtid. Derved så skaber man grundbunden for en større opklaringsprocent og de unge behøver ikke at bære på en grum hemmelighed, hvor at det alene at bære på denne i nogle tilfælde skaber endnu mere kaos i de unges liv.

Man kan finde hjemmesiden på Retsreform Nu, som omhandler ungdomsdomstolskonceptet her (link).

Ungdomsdomstolen er det vigtigste redskab til at vise de unge, hvor lidt kontrol man får over ens eget liv, hvis man overtræder loven. Men dom gør det ikke alene. Der skal også en konsekvens til og her kommer nogle af de andre forslag ind i billedet.

Dagsprogrammer

Normalt er det sådan at når et ungt menneske har lavet tilstrækkelig med unoder til at denne havner på en institution. Det koster mellem 20.000 - 225.000 kr. pr. måned pr. barn.

Der er billigere løsninger og de ligger i lokalområdet. Et politi-distrikt nær Las Vegas har etableret et dagsprogram og ved at have dette som alternativ til døgnanbringelse regner de med at spare et 6-cifret beløb pr. år - dollars!

Her i landet ser man den såkaldte Maryland-rapport som et væsentligt input til hvad man kan gøre og ikke gøre. Jvf. justitsministeriet, så virker "Skolebaserede programmer m.v. der bl.a. vedrører normindlæring, selvkontrol, problem-løsning og kommunikation. Positiv effekt er målt på kriminalitet." som et effektivt redskab.

Dvs. at har man et dagsprogram, som indbefatter skole, motion, samfundstjeneste, terapi og lektiestøtte i lokalområdet, så er det en af de mest effektive metoder til at forhindre at de unge kommer endnu mere ud i kriminalitet.

Og så er det en billig løsning!! Kommunerne har det hele. De har bare ikke sat det i system som led i et afsoningsforløb.

Man kan finde hjemmesiden på Retsreform Nu, som omhandler dagsprogramskonceptet her (link).

Forebyggende initiativer

Der er en række medvirkende årsager til kriminalitet finder sted udover det personlige valg.

Nogle unge har måske svært ved at sige fra overfor kammerater. De mangler selvtillid og søger fællesskab i grupper, som desværre viser sig at være grupper som er i det kriminelle miljø.

Justitsministeriet nævner forebyggende terapi, men da man ikke besidder en krystalkugle, så kan man ikke på forhånd spå hvilke unge som "nøjes" med at være i risikozonen og dem som overskrider grænsen. Derfor er kloden scannet efter løsninger som kunne stoppe en udvikling for et unge menneske inden at det går helt galt.

En af disse løsninger er en sommer boot camp.

Boot camp forbindes med en lukket militærlejr med en sindsyg sergent, men boot camp bruges også som betegnelse for et kort intensiv kursus og det er i denne forbindelse at forslaget på et søster site skal ses.

Forslaget er at læse her (link)

Man tager en gruppe unge mellem 11-15 år. I en hel uge gennemgår de et program som indbefatter motion, grænseoverskridende handlinger, coaching, samfundstjenste og undervisning.

De unge skal være en blanding af frivillige og vanskelige unge. Trænerne skal ikke vide hvem som er hvem, da de skal betragte alle de unge, som ligeværdige mennesker.

Formålet med denne boot camp er at vise de unge, at de kan bryde deres grænser og opnå ting, som de ikke regnede for muligt.

Hjemmesiden rummer en lang række andre emner, som kunne bruges herhjemme. Her i blandt vildmarksterapi, kinesisk gå-skole og fængselsweekend.

Denne blog handler om hvordan at disse forslag kunne omsættes i praksis baseret på virkelige hændelser, men har de kommentarer til hjemmesiden, så send disse bloggger(a)retsreformnu.dk