fredag den 4. april 2008

Hvad handler denne blog om?

På hjemmesiden Retsreform Nu er den en præsentation af en række forslag, som introducerer en ny synsvinkel på bekæmpelse af ungdomskriminaliteten i Danmark.

Det menneskesyn som ligger bag forslagene på hjemmesiden handler om at samfundet må acceptere at mennesker begår fejl og at de på et tidspunkt skal tilgives.

Men samfundet må til gengæld kræve at folk står ved deres handlinger og at de undskylder overfor deres offer.

Alt for mange unge har mistet evnerne til at forstå at andre mennesker i samfundet er mennesker som dem selv af kød og blod.

Samtidig er retorikken i debatten omkring forbrydelse og straf herhjemme skarpt trukket op.

Måske er vi nu kommet dertil at vi har brug for en ny indfaldsvinkel på dette alvorlige problem. Måske skal vi uddanne hele den kommende generation af borgere i dette land i hvordan at domstolssystemet virker og at enhver handling har en konsekvens.

Ungdomsdomstole

Det vigtigste værktøj, som er præsenteret på siden er den såkaldte ungdomsdomstol. Denne domstol, som bygger på de såkaldte Teen courts er en domstol drevet af unge. Alle deltagere, dommer, anklager, forsvarer, jury-medlemmer og selvfølgelig den anklagede er unge mennesker.

Det primære formål med en ungdomsdomstol er undervisning. Ofte er kriteriet for at den anklagede kan blive stillet foran domstolen at denne skal have vedkendt sig sin skyld, så juryen skal alene forholde sig til straf-udmålingen baseret på hvilke paragraffer, som er overtrådt.

Straf-udmålingen adskiller sig fra de straffe, som udmåles ved normale domstole. Ungdomsdomstole kan ikke idømme frihedsstraf. De kan idømme straffe som samfundstjeneste, kurser og forskellige former for udgangsforbud.

Der er også tre andre forskelle.

For det første skal de skrive en undskyldning til skadeslidte eller samfundet, hvis der ikke er noget personlig ejendom. Denne opgave er særdeles vigtig for de unge skal lære at landets love er begrundet med at andre lider skade, når disse overtrædes.

Den anden forskel er at de som bliver dømt selv skal sidde i juryen en gang, når straffen er udstået. Årsagen til at de skal gennemføre denne opgave er at samfundet skal vise dem at de er tilgivet og at de derfor bliver velkommen ind i flokken af retsskafne mennesker igen.

Den sidste forskel er at man ikke har straffeattester. De unge som bliver dømt, får en konsekvens og 3 måneders prøvetid. Når de konsekvensen er udført og de 3 måneder er gået, så er deres straffeattest blank. Dette betyder at unge, som måtte have begået et fejltrin kan gå til retten, tilstå og blive dømt uden at frygte for hvilken konsekvens dommen måtte få for deres fremtid. Derved så skaber man grundbunden for en større opklaringsprocent og de unge behøver ikke at bære på en grum hemmelighed, hvor at det alene at bære på denne i nogle tilfælde skaber endnu mere kaos i de unges liv.

Man kan finde hjemmesiden på Retsreform Nu, som omhandler ungdomsdomstolskonceptet her (link).

Ungdomsdomstolen er det vigtigste redskab til at vise de unge, hvor lidt kontrol man får over ens eget liv, hvis man overtræder loven. Men dom gør det ikke alene. Der skal også en konsekvens til og her kommer nogle af de andre forslag ind i billedet.

Dagsprogrammer

Normalt er det sådan at når et ungt menneske har lavet tilstrækkelig med unoder til at denne havner på en institution. Det koster mellem 20.000 - 225.000 kr. pr. måned pr. barn.

Der er billigere løsninger og de ligger i lokalområdet. Et politi-distrikt nær Las Vegas har etableret et dagsprogram og ved at have dette som alternativ til døgnanbringelse regner de med at spare et 6-cifret beløb pr. år - dollars!

Her i landet ser man den såkaldte Maryland-rapport som et væsentligt input til hvad man kan gøre og ikke gøre. Jvf. justitsministeriet, så virker "Skolebaserede programmer m.v. der bl.a. vedrører normindlæring, selvkontrol, problem-løsning og kommunikation. Positiv effekt er målt på kriminalitet." som et effektivt redskab.

Dvs. at har man et dagsprogram, som indbefatter skole, motion, samfundstjeneste, terapi og lektiestøtte i lokalområdet, så er det en af de mest effektive metoder til at forhindre at de unge kommer endnu mere ud i kriminalitet.

Og så er det en billig løsning!! Kommunerne har det hele. De har bare ikke sat det i system som led i et afsoningsforløb.

Man kan finde hjemmesiden på Retsreform Nu, som omhandler dagsprogramskonceptet her (link).

Forebyggende initiativer

Der er en række medvirkende årsager til kriminalitet finder sted udover det personlige valg.

Nogle unge har måske svært ved at sige fra overfor kammerater. De mangler selvtillid og søger fællesskab i grupper, som desværre viser sig at være grupper som er i det kriminelle miljø.

Justitsministeriet nævner forebyggende terapi, men da man ikke besidder en krystalkugle, så kan man ikke på forhånd spå hvilke unge som "nøjes" med at være i risikozonen og dem som overskrider grænsen. Derfor er kloden scannet efter løsninger som kunne stoppe en udvikling for et unge menneske inden at det går helt galt.

En af disse løsninger er en sommer boot camp.

Boot camp forbindes med en lukket militærlejr med en sindsyg sergent, men boot camp bruges også som betegnelse for et kort intensiv kursus og det er i denne forbindelse at forslaget på et søster site skal ses.

Forslaget er at læse her (link)

Man tager en gruppe unge mellem 11-15 år. I en hel uge gennemgår de et program som indbefatter motion, grænseoverskridende handlinger, coaching, samfundstjenste og undervisning.

De unge skal være en blanding af frivillige og vanskelige unge. Trænerne skal ikke vide hvem som er hvem, da de skal betragte alle de unge, som ligeværdige mennesker.

Formålet med denne boot camp er at vise de unge, at de kan bryde deres grænser og opnå ting, som de ikke regnede for muligt.

Hjemmesiden rummer en lang række andre emner, som kunne bruges herhjemme. Her i blandt vildmarksterapi, kinesisk gå-skole og fængselsweekend.

Denne blog handler om hvordan at disse forslag kunne omsættes i praksis baseret på virkelige hændelser, men har de kommentarer til hjemmesiden, så send disse bloggger(a)retsreformnu.dk

Ingen kommentarer: