Hvorfor ikke gå hele vejen?

Idag kom Socialdemokraterne på banen med "Smart sanktioner" alias Restorative justice.

Det er den løsning, som kræfterne bag Retsreform Nu har plederet for. Det er fornuftige toner og et brud på "højere straf som svar på alt" strategien, som har tegnet det retspolitiske område de seneste 5 år.

Men de afviser ungdomsdomstole fordi at de unge ikke kan overskue konsekvensen af en straffeattest. De vil have skolelederen og SSP-medarbejderen til at fungere som dommer.

Men så får de unge nogle nye fjendebilleder i de mennesker, som skulle være en støtte for dem og finde løsninger for dem. De personer, som repræsenterer SSP-systemet vil pludselige ikke være til at stole på og de unge vil ikke lukke dem ind i miljøet, hvorefter at opgaverne vil blive meget besværligere.

Man kunne have taget skridtet fuldt ud og have bedt de unge selv om at medvirke til at danne en domstol, hvor at lovovertrædelserne og deres motiver kunne løbes igennem. Det har de unge lige som meget brug for, som en straf.

Man kan sammenligne det med en intervention, som bruges til at få stof- og alkoholmisbrugere til at indse, at de bør ligge livet om. Vi står overfor nogle unge mennesker, der som alle mennesker fejler og vælger en livsførelse, som får langvarige konsekvenser for den enkelte, hvis ikke at andre mennesker tager sig sammen og snakker med vedkommende og via argumenter, samt analyse får denne til at forstå at her må der trækkes en streg i sandet.

Vi må alle forstå at man kan vinde noget ved at trække vejret inden at man kaster sig ud i nogle beslutninger. Alle unge bør lære denne lektie og helst inden at de overtræder loven. Den lære kan de få ved at tage plads i et retslokale, hvor at de skal være med til at bedømme andre unges handlinger. Det er ikke en undervisningssituation for de anklagede alene, men for alle i lokalet.

Vi må afdemonisere det fiktive billede at vi har af et ungt kriminel individ. Givet de forkerte omstændigheder kan alle børn - ALLE - begå en fejl og de kan alle træffe et forkert valg. Det er ikke et argument for at de unge så ikke skal straffes, for selvfølgelig skal de det, da de skal lære at der er en konsekvens af deres handlinger, men de skal dømmes af ligemænd fremfor nogle gamle hønisser, som de alligevel aldrig kunne finde på at søge accept hos.

Og her er vi ved kernen i konceptet "Teen courts". Vi taler om en straf som bliver så meget hårdere for den enkelte, når de skal møde unge som dem selv, der skal have en ordentlig forklaring på de handlinger, som den enkelte har bedrevet og så meget bedre at forstå, når jævnaldrene fungerende som henholdvis anklager og forsvarer har snakket om lovovertrædelsen, motivet og hvordan at den har påvirket både den anklagede, dennes forhold til forældrene, samt sidst og ikke mindst skadeslidte, som der altid er mindst en af.

Der er ingen mennesker med en blot minimal rest af fornuft at der findes forbrydelser, hvor at man med rimelighed kan hævde at der ikke er skadeslidte, fordi at der f.eks. er tegnet forsikring. Der vil altid komme uforudsete udgifter, besvær og mistro, når en ødelagt genstand skal erstattes.

Et offer har brug for en undskyldning og en forklaring, som fortæller denne hvorfor at vedkommende skulle være offer. Det må gælde uanset om man finder sine ting ødelagte eller at man får nogle tæv. Den minimale respekt må man have krav på som offer.

Og socialdemoraternes forslag åbner dog muligheden for dette.

Derfor må man prise deres forslag og anerkende det for hvad det er - en begyndelse.

Men hvorfor ikke gå hele vejen?