Her til morgen kan man i Jyllandsposten læse at de unge kan begå den første lovovertrædelse gratis, men laver de så en mere indenfor 3 år fra at de har fået deres dom vil begge lovovertrædelser optræde på straffeattesten.
Ren straffeattest til unge kriminelle, Jylland-posten
Der er kun et problem med dette forslag. Det arbejder fuldstændig imod den måde som en teenagehjerne fungerer på. Den kendetegner alt hvad der er galt med vores retssystem når det skal bruges ved unge klienter.
Primært tænker unge kortsigtede. De lever i nuet. Forskning viser at de dele af hjernen som sørger for at langsigtede konsekvenser af en given handling medindrages i beslutningsgrundlaget slet ikke er fuldt udviklet før at de unge er 18-20 år.
Man risikerer at de unge konkluderer at hvad der skulle være en ny chance bliver opfattet som om at der ikke er en konsekvens ved at bryde loven.
At give de unge ren straffeattest mod at holde sig ude af kriminalitet i 3 år grænser til respektløshed imod de unge. Det er en ting. Men det er også respektløs overfor ofrene. Vi må ikke forglemme at hver eneste lovovertrædelse også har mindst et offer.
Forslaget undrer idet at dagens unge i en del tilfælde når at oparbejde et to-cifret antal forhold før at deres sag får en endelig får en afgørelse. I rigtig mange sager oplever de unge, deres pårørende og de sagsbehandlere, der har arbejdet med dem og som har rettet dem op siden at lovovertrædelsen fandt sted, at fortiden indhenter den unge som er et helt andet menneske når dommen falder måneder eller år efter at forholdet fandt sted.
De unge lever i overhalingsbanen. Det går rigtig stærkt når det går galt, men det kan også gå rigtig stærkt med at rette dem op, hvis kommunen går ind og retter på de ofte ganske få faktorer, der skubbede de unge ud på et sidespor. Dagens retssystem passer ikke til det tempo de unge lever i.
Jeg vil kritisere dette forslag for at det ikke er det rette for de unge. De skal som hovedregel ikke have en straffeattest, men beslutningen om hvorvidt at de skal have det skal være baseret på deres evne til at udføre de opgaver, som retten pålægger dem ved hver eneste lovovertrædelse de laver.
Dvs. laver de unge lovovertrædelser skal de hurtigt for en domstol, som vil idømme dem nogle opgaver de skal løse. Opgaver som vil kræve tankevirksomhed eller fysisk arbejde, hvor at det måtte være passende i forhold til den begåede lovovertrædelse.
Når opgaverne er udført, så nulstilles straffeattesten. Derved så lærer de unge at lovovertrædelser ikke betaler sig og håndhævelsen af loven ser under hensyn til de mentale ressourcer de unge besidder.
Kære Folketing. Motivet bag dette lovforslag er ældet, men det bakkes ikke op af videnskablige fakta. Det risikerer at sende det forkerte forslag. Kort sagt: Om igen.
Viser opslag med etiketten lovforslag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten lovforslag. Vis alle opslag
torsdag den 5. august 2010
fredag den 3. oktober 2008
Forældres økonomiske ansvar
Andre steder er det allerede forsøgt at påtvinge forældre mere ansvar. Det har medført et boom af private halv religiøse genopdragelseslejre og i nogle tilfælde er børnene helt opgivet af forældrene for at beskytte resten af familien imod økonomiske forpligtelser som følge af børnene handlinger:
Older Children Abandoned Under Law for Babies, (New York Times)
Særligt hårdt ramt er Nebraska, som har en lov der skulle sikre babyer mod at bliver fundet døde rundt som det sker her i landet. Her kan unge mødre aflevere deres nyfødte uden videre spørgsmål. Det er den lov som forældrene nu benytter sig af.
Andre steder har man også forsøgt sig med særdeles hårde straffe for ungerne handlinger. En af de mest absurte eksempeler er nok Elisa Kelly som blev idømt 8 års fængsel for at have holdt en fødselsdagsfest for hendes 16 årige søn med alkohol.
Loven i staten som til forveksling ligner noget fra de mørkeste steder i mellemøsten er ganske klar (Virginia Alcohol Laws and Parental Responsibility). Forældrene skal agerer politibetjente og de skal om nødvendige fængsle deres afkom preventivt på en efterskole for at undgå forældre ansvar hvis afkommet drikker. I staten Illinios strækker dette ansvar sig til afkommets 21'ende år, hvis det nu voksne og myndige afkom er hjemmeboende eller på besøg i hjemmet (USE IT & LOSE IT -> Parental Responsibility) . Det er ikke bare bøde, det er fængselsstraf, vi taler om.
Danmark - Hvad vil vi med loven?
Det altafgørende spørgsmål er om vi i Danmark tillader forældrene at ansvarsfraskrive ved at sende barnet væk til en efterskole, et ophold i Faderhuset eller til Sudan på Koran skole, så de overtager ansvaret. Ret mange forældre er begge to udearbejdende og siden dobbeltindkomstsamfundets introduktion, så er der ikke længere samme føling med hvad børnene går rundt og laver.
Vælger politikerne at ansvarsfraskrivning ved brug af privat fængsling ikke skal være en mulighed, så opnår vi samme situation som i de ovennævnte stater. Forældre vil forsøge at dumpe børnene på det offentliges dørtrin, hvorefter at det så er skatteborgerne, som må stå for. Det er ikke blot en teori. Det er desværre beviseligt og testet. Nogle vil så hævde at danske forældre ikke vil reagere sådan - at de elsker deres børn. Faktum er bare at tallene er stigende selv uden denne nye lovgivning. Berlingske Tidende kunne allerede sidste år fortælle om denne tendens.
Vi må spørge os selv om hvad vi vil med loven og om vi skal forlænge barndommen kunstig. Allerede idag er børn erstatningsansvarlige i en ung alder. Når det vurderes at de er i stand til at skelne imellem rigtig og forkert, så fanger bordet. Så kommer de nogle gange til at hænge på en gæld, som de skal afdrage på i voksenlivet.
Hvor er det personlige ansvar henne?
En gang for længe siden havde man et slogan som lød "Frihed under ansvar". Hvad blev der af dette. Danske unge har meget frihed, men hvornår skal de lære noget om ansvar?
Kunne man ikke vende tingene om og inddrage de unge i deres egen situation tidligere? Dvs. at den 12 årige efter pågribelsen kan få nogle jævnaldrene til at se på vedkommendes sag og føre disse argumenter frem imod nogle andre unge som repræsenter staten for derefter at lade en gruppe unge bestemme en konsekvens.
Det virker jo andre steder og de steder hvor at det såkaldte "Peer Court" princip bruges, så er tilbagefald til ny kriminalitet lille.
Vi må spørge os selv om hvorvidt at fremtidens unge er parate til at gå ind i voksenlivet og tage ansvar for samfundets videre drift, hvis de har fået påtvunget curlingforældre af staten indtil deres 18'ende leveår.
Older Children Abandoned Under Law for Babies, (New York Times)
Særligt hårdt ramt er Nebraska, som har en lov der skulle sikre babyer mod at bliver fundet døde rundt som det sker her i landet. Her kan unge mødre aflevere deres nyfødte uden videre spørgsmål. Det er den lov som forældrene nu benytter sig af.
Andre steder har man også forsøgt sig med særdeles hårde straffe for ungerne handlinger. En af de mest absurte eksempeler er nok Elisa Kelly som blev idømt 8 års fængsel for at have holdt en fødselsdagsfest for hendes 16 årige søn med alkohol.
Loven i staten som til forveksling ligner noget fra de mørkeste steder i mellemøsten er ganske klar (Virginia Alcohol Laws and Parental Responsibility). Forældrene skal agerer politibetjente og de skal om nødvendige fængsle deres afkom preventivt på en efterskole for at undgå forældre ansvar hvis afkommet drikker. I staten Illinios strækker dette ansvar sig til afkommets 21'ende år, hvis det nu voksne og myndige afkom er hjemmeboende eller på besøg i hjemmet (USE IT & LOSE IT -> Parental Responsibility) . Det er ikke bare bøde, det er fængselsstraf, vi taler om.
Danmark - Hvad vil vi med loven?
Det altafgørende spørgsmål er om vi i Danmark tillader forældrene at ansvarsfraskrive ved at sende barnet væk til en efterskole, et ophold i Faderhuset eller til Sudan på Koran skole, så de overtager ansvaret. Ret mange forældre er begge to udearbejdende og siden dobbeltindkomstsamfundets introduktion, så er der ikke længere samme føling med hvad børnene går rundt og laver.
Vælger politikerne at ansvarsfraskrivning ved brug af privat fængsling ikke skal være en mulighed, så opnår vi samme situation som i de ovennævnte stater. Forældre vil forsøge at dumpe børnene på det offentliges dørtrin, hvorefter at det så er skatteborgerne, som må stå for. Det er ikke blot en teori. Det er desværre beviseligt og testet. Nogle vil så hævde at danske forældre ikke vil reagere sådan - at de elsker deres børn. Faktum er bare at tallene er stigende selv uden denne nye lovgivning. Berlingske Tidende kunne allerede sidste år fortælle om denne tendens.
Vi må spørge os selv om hvad vi vil med loven og om vi skal forlænge barndommen kunstig. Allerede idag er børn erstatningsansvarlige i en ung alder. Når det vurderes at de er i stand til at skelne imellem rigtig og forkert, så fanger bordet. Så kommer de nogle gange til at hænge på en gæld, som de skal afdrage på i voksenlivet.
Hvor er det personlige ansvar henne?
En gang for længe siden havde man et slogan som lød "Frihed under ansvar". Hvad blev der af dette. Danske unge har meget frihed, men hvornår skal de lære noget om ansvar?
Kunne man ikke vende tingene om og inddrage de unge i deres egen situation tidligere? Dvs. at den 12 årige efter pågribelsen kan få nogle jævnaldrene til at se på vedkommendes sag og føre disse argumenter frem imod nogle andre unge som repræsenter staten for derefter at lade en gruppe unge bestemme en konsekvens.
Det virker jo andre steder og de steder hvor at det såkaldte "Peer Court" princip bruges, så er tilbagefald til ny kriminalitet lille.
Vi må spørge os selv om hvorvidt at fremtidens unge er parate til at gå ind i voksenlivet og tage ansvar for samfundets videre drift, hvis de har fået påtvunget curlingforældre af staten indtil deres 18'ende leveår.
tirsdag den 6. maj 2008
At nulstille straffeattesten efter kun et år - OK?
I går lød en af overskrifterne: R: Straffeattest blank efter kun et år, Danmarks Radio
De Radikale vil gerne nulstille straffeattesten efter et år, da arbejdsgivere selv i stillinger som ikke omfatter omgang med værdier, beder om straffeattesten.
Det rammer mange unge, som dermed ikke kommer i job.
Ja, det kunne være en god ide og hvorfor ikke helt lade være med at have den, når de unge er under 18 år, men ....
... vi må forlange noget-for-noget og det er efter min mening:
1) En komplet tilståelse i en ungdomsdomstol foran andre unge, som så skal udmåle straffen. Alle unge skal i princippet lære hvordan og hvor let at det kan gå galt, hvis man ikke tænker sig om. De skal lære at handlinger har konsekvenser og være med til at bevare et samfund, som folk trygt kan færdes i.
2) At skrive en undskyldning til skadeslidte, hvadenten at det skatteborgerne, som må se værdier ødelagt, personalet i en butik der plages af tyverier eller en person, som må lide af smerter som følge af vold.
3) At de afsoner deres straf i lokalsamfundet synligt med samfundstjeneste, så andre unge kan se at handlinger har konsekvenser.
4) At de til sidst selv tager plads som jury-medlem for at signalere at de støtter op omkring lov og orden.Opfylder de disse betingelser, så er jeg indforstået med at straffeattesten slettes 3 måneder efter at afsoningen er slut eller når jury-tjenesten er overstået.
Faktum er at nogle af de unge bliver ved uanset hvad deres straffeattest kommer til at lyde på. Således var gårsdagens overfald med stilethæle, samt overfaldet i Skævinge begået af anbragte børn.
Teenagepiger overfaldt kvinde med stilethæle, Ekstra Bladet
Børn fængslet for groft røveri, Jyllandsposten
Så istedet for års anbringelser, som let løber op i 100.000 kr. pr. måned pr. person, så tilbyd dem en handel: Tilståelse, undskyldning, afsoning med hårdt fysisk arbejde i en overskuelig tid mod at de kan sove hjemme.
Andre kilder:
Ungdomsdomstole - teenagere dømmer teenagere, retsreformnu.dk
Dagsprogrammer - Synlig afsoning i lokalområdet, retsreformnu.dk
De Radikale vil gerne nulstille straffeattesten efter et år, da arbejdsgivere selv i stillinger som ikke omfatter omgang med værdier, beder om straffeattesten.
Det rammer mange unge, som dermed ikke kommer i job.
Ja, det kunne være en god ide og hvorfor ikke helt lade være med at have den, når de unge er under 18 år, men ....
... vi må forlange noget-for-noget og det er efter min mening:
1) En komplet tilståelse i en ungdomsdomstol foran andre unge, som så skal udmåle straffen. Alle unge skal i princippet lære hvordan og hvor let at det kan gå galt, hvis man ikke tænker sig om. De skal lære at handlinger har konsekvenser og være med til at bevare et samfund, som folk trygt kan færdes i.
2) At skrive en undskyldning til skadeslidte, hvadenten at det skatteborgerne, som må se værdier ødelagt, personalet i en butik der plages af tyverier eller en person, som må lide af smerter som følge af vold.
3) At de afsoner deres straf i lokalsamfundet synligt med samfundstjeneste, så andre unge kan se at handlinger har konsekvenser.
4) At de til sidst selv tager plads som jury-medlem for at signalere at de støtter op omkring lov og orden.Opfylder de disse betingelser, så er jeg indforstået med at straffeattesten slettes 3 måneder efter at afsoningen er slut eller når jury-tjenesten er overstået.
Faktum er at nogle af de unge bliver ved uanset hvad deres straffeattest kommer til at lyde på. Således var gårsdagens overfald med stilethæle, samt overfaldet i Skævinge begået af anbragte børn.
Teenagepiger overfaldt kvinde med stilethæle, Ekstra Bladet
Børn fængslet for groft røveri, Jyllandsposten
Så istedet for års anbringelser, som let løber op i 100.000 kr. pr. måned pr. person, så tilbyd dem en handel: Tilståelse, undskyldning, afsoning med hårdt fysisk arbejde i en overskuelig tid mod at de kan sove hjemme.
Andre kilder:
Ungdomsdomstole - teenagere dømmer teenagere, retsreformnu.dk
Dagsprogrammer - Synlig afsoning i lokalområdet, retsreformnu.dk
tirsdag den 22. april 2008
Hvorfor ikke gå hele vejen?
Idag kom Socialdemokraterne på banen med "Smart sanktioner" alias Restorative justice.
Det er den løsning, som kræfterne bag Retsreform Nu har plederet for. Det er fornuftige toner og et brud på "højere straf som svar på alt" strategien, som har tegnet det retspolitiske område de seneste 5 år.
Men de afviser ungdomsdomstole fordi at de unge ikke kan overskue konsekvensen af en straffeattest. De vil have skolelederen og SSP-medarbejderen til at fungere som dommer.
Men så får de unge nogle nye fjendebilleder i de mennesker, som skulle være en støtte for dem og finde løsninger for dem. De personer, som repræsenterer SSP-systemet vil pludselige ikke være til at stole på og de unge vil ikke lukke dem ind i miljøet, hvorefter at opgaverne vil blive meget besværligere.
Man kunne have taget skridtet fuldt ud og have bedt de unge selv om at medvirke til at danne en domstol, hvor at lovovertrædelserne og deres motiver kunne løbes igennem. Det har de unge lige som meget brug for, som en straf.
Man kan sammenligne det med en intervention, som bruges til at få stof- og alkoholmisbrugere til at indse, at de bør ligge livet om. Vi står overfor nogle unge mennesker, der som alle mennesker fejler og vælger en livsførelse, som får langvarige konsekvenser for den enkelte, hvis ikke at andre mennesker tager sig sammen og snakker med vedkommende og via argumenter, samt analyse får denne til at forstå at her må der trækkes en streg i sandet.
Vi må alle forstå at man kan vinde noget ved at trække vejret inden at man kaster sig ud i nogle beslutninger. Alle unge bør lære denne lektie og helst inden at de overtræder loven. Den lære kan de få ved at tage plads i et retslokale, hvor at de skal være med til at bedømme andre unges handlinger. Det er ikke en undervisningssituation for de anklagede alene, men for alle i lokalet.
Vi må afdemonisere det fiktive billede at vi har af et ungt kriminel individ. Givet de forkerte omstændigheder kan alle børn - ALLE - begå en fejl og de kan alle træffe et forkert valg. Det er ikke et argument for at de unge så ikke skal straffes, for selvfølgelig skal de det, da de skal lære at der er en konsekvens af deres handlinger, men de skal dømmes af ligemænd fremfor nogle gamle hønisser, som de alligevel aldrig kunne finde på at søge accept hos.
Og her er vi ved kernen i konceptet "Teen courts". Vi taler om en straf som bliver så meget hårdere for den enkelte, når de skal møde unge som dem selv, der skal have en ordentlig forklaring på de handlinger, som den enkelte har bedrevet og så meget bedre at forstå, når jævnaldrene fungerende som henholdvis anklager og forsvarer har snakket om lovovertrædelsen, motivet og hvordan at den har påvirket både den anklagede, dennes forhold til forældrene, samt sidst og ikke mindst skadeslidte, som der altid er mindst en af.
Der er ingen mennesker med en blot minimal rest af fornuft at der findes forbrydelser, hvor at man med rimelighed kan hævde at der ikke er skadeslidte, fordi at der f.eks. er tegnet forsikring. Der vil altid komme uforudsete udgifter, besvær og mistro, når en ødelagt genstand skal erstattes.
Et offer har brug for en undskyldning og en forklaring, som fortæller denne hvorfor at vedkommende skulle være offer. Det må gælde uanset om man finder sine ting ødelagte eller at man får nogle tæv. Den minimale respekt må man have krav på som offer.
Og socialdemoraternes forslag åbner dog muligheden for dette.
Derfor må man prise deres forslag og anerkende det for hvad det er - en begyndelse.
Men hvorfor ikke gå hele vejen?
Det er den løsning, som kræfterne bag Retsreform Nu har plederet for. Det er fornuftige toner og et brud på "højere straf som svar på alt" strategien, som har tegnet det retspolitiske område de seneste 5 år.
Men de afviser ungdomsdomstole fordi at de unge ikke kan overskue konsekvensen af en straffeattest. De vil have skolelederen og SSP-medarbejderen til at fungere som dommer.
Men så får de unge nogle nye fjendebilleder i de mennesker, som skulle være en støtte for dem og finde løsninger for dem. De personer, som repræsenterer SSP-systemet vil pludselige ikke være til at stole på og de unge vil ikke lukke dem ind i miljøet, hvorefter at opgaverne vil blive meget besværligere.
Man kunne have taget skridtet fuldt ud og have bedt de unge selv om at medvirke til at danne en domstol, hvor at lovovertrædelserne og deres motiver kunne løbes igennem. Det har de unge lige som meget brug for, som en straf.
Man kan sammenligne det med en intervention, som bruges til at få stof- og alkoholmisbrugere til at indse, at de bør ligge livet om. Vi står overfor nogle unge mennesker, der som alle mennesker fejler og vælger en livsførelse, som får langvarige konsekvenser for den enkelte, hvis ikke at andre mennesker tager sig sammen og snakker med vedkommende og via argumenter, samt analyse får denne til at forstå at her må der trækkes en streg i sandet.
Vi må alle forstå at man kan vinde noget ved at trække vejret inden at man kaster sig ud i nogle beslutninger. Alle unge bør lære denne lektie og helst inden at de overtræder loven. Den lære kan de få ved at tage plads i et retslokale, hvor at de skal være med til at bedømme andre unges handlinger. Det er ikke en undervisningssituation for de anklagede alene, men for alle i lokalet.
Vi må afdemonisere det fiktive billede at vi har af et ungt kriminel individ. Givet de forkerte omstændigheder kan alle børn - ALLE - begå en fejl og de kan alle træffe et forkert valg. Det er ikke et argument for at de unge så ikke skal straffes, for selvfølgelig skal de det, da de skal lære at der er en konsekvens af deres handlinger, men de skal dømmes af ligemænd fremfor nogle gamle hønisser, som de alligevel aldrig kunne finde på at søge accept hos.
Og her er vi ved kernen i konceptet "Teen courts". Vi taler om en straf som bliver så meget hårdere for den enkelte, når de skal møde unge som dem selv, der skal have en ordentlig forklaring på de handlinger, som den enkelte har bedrevet og så meget bedre at forstå, når jævnaldrene fungerende som henholdvis anklager og forsvarer har snakket om lovovertrædelsen, motivet og hvordan at den har påvirket både den anklagede, dennes forhold til forældrene, samt sidst og ikke mindst skadeslidte, som der altid er mindst en af.
Der er ingen mennesker med en blot minimal rest af fornuft at der findes forbrydelser, hvor at man med rimelighed kan hævde at der ikke er skadeslidte, fordi at der f.eks. er tegnet forsikring. Der vil altid komme uforudsete udgifter, besvær og mistro, når en ødelagt genstand skal erstattes.
Et offer har brug for en undskyldning og en forklaring, som fortæller denne hvorfor at vedkommende skulle være offer. Det må gælde uanset om man finder sine ting ødelagte eller at man får nogle tæv. Den minimale respekt må man have krav på som offer.
Og socialdemoraternes forslag åbner dog muligheden for dette.
Derfor må man prise deres forslag og anerkende det for hvad det er - en begyndelse.
Men hvorfor ikke gå hele vejen?
Abonner på:
Opslag (Atom)