En skole under pres - Her er løsningen

Forældre for fred hedder en hjemmeside etableret af bekymrede forældre på Brønshøj skole.

Det burde være sådan at man trygt kan sende sine børn i skolen, ligesom at det burde være en naturlov, at man trygt kan gå på gaden.

Men hvor at det ikke er sådan på gaden, så er det heller ikke altid sådan i skolen. For skolen er et mini-samfund præget af det samfund, skolen er lokaliseret i.

De skriver på hjemmesiden:

Vores frustration går i en helt anden retning. Vi oplever en tendens blandt børnene som går i retning af så rå opførsel at det er virkelig skræmmende. Tæskehold, trusler, dummebøder og nøje planlagt mobning finder sted helt ned i 5. Klasse. I enkelte tilfælde blandt endnu yngre børn. Vi oplever i stigende grad pigebander som hentes udefra til at true og banke piger på vores skole. Fremmede børn fra andre skole distrikter finder vej i skoletiden til Brønshøj Skole og truer vores børn.

Hvordan kan de så løse problemet?

Det kan de ikke - alene. For svaret på problemet ligger IKKE på skolen. Svaret ligger ude i samfundet.

Det handler om personligt ansvar - hvilket er en indlæringsproces i en tid, hvor at børn vokser op med verdens bedste pædagoger til at aktivere dem, verdens bedste forældre til at gå foran koste og fjerne knaster på livets vej - selv helt op til, hvor at barnet er blevet voksent og skal foretage sig svære valg med hensyn til fremtiden.

Hvor i denne proces bliver der plads til at det enkelte barn kan falde og slå sig, fordi at denne foretager et forkert valg og modtager konsekvensen for dette?

Kan vi med rimelighed postulere at barnet er klædt på til at aktivere sig selv, når det siden fødslen konstant er blevet aktiveret?

Måske skal vi acceptere at alle mennesker møder modstand på lives vej. De vil blive ramt af sorg og ulykke. De vil begå fejltagelser og må tage konsekvenserne af deres valg. Den dag kommer, hvor at forældrene tager deres sidste åndedræt og så er der ikke nogen til at gå foran med koste, hvorefter at livet realiteter vil ramme ekstra hårdt, når de unge uforberedt må møde disse.

Men hvordan kunne så gribes an når børn på skoler som Brønshøj skole overtræder enten loven eller skoles interne regler? Her er svaret at såfremt at forslagene på Retsreform nu var en realitet, så ville følgende ske:

• Myndighederne vil udføre den efterforskning som de gør idag. Når efterforskningen er færdige og der blandt de unge måtte være nogle, som måtte indrømme deres skyld, vil disse få et valg. De kan vælge at gå til ungdomsdomstolen og erkende deres skyld eller de kan tage chancen i det sociale system. Vælger de den første løsning, så kan de være sikker på at de får en konsekvens som ikke indbefatter en anbringelse.


• De unge og deres familier vil derefter få en dato, hvor at de skal møde foran ungdomsdomstolen. De unge skal være i følgeskab med deres værger. De skal medbringe karakterbeviser for de sidste 3 år, samt et ugeskema, som viser skole- og fritids-aktiviteter/arbejde. I retten skal de medvirke til at forklare juryen hvad der skete den dag hvor at lovovertrædelsen fandt sted. De skal fortælle lidt om dem selv og ikke mindst noget om baggrunden for at de blev involveret i lovovertrædelsen.


• Derefter vil et tribunal bestående af 4 unge resumere forklaringerne og vil fremføre argumenter for hvilke paragraffer i straffeloven, som måtte være overtrådt. 2 unge, som repræsenterer den unge vil fremføre deres argumentation for hvilke formidlende omstændigheder, de finder ved sagen.


• Når juryen, som vil bestå af unge har hørt disse forklaringer og har holdt dem op imod myndighedernes rapporter, så vil de trække sig tilbage med en jurist, som vil fortælle juryen hvad denne mener at tribunalet har påvist af lovovertrædelser. Juryen vil derefter fastsætte en konkvens baseret lovovertrædelsernes karakter, men også med hensyn til om de(n) sigtede har evner, som der kan gøres brug af. Det kan være gode karakterer i givne fag, som der kan gøres brug af ved f.eks. højlæsning i børnehaver, lektiehjælp i den lokale lektiecafe. Hvis det er muligt så skal konsekvensen dog have en sammenhæng med lovovertrædelsen. F.eks. oprydning/rengøring som følge af hærværk.


• Juryen vil derefter returnere til retssalen og læse deres konsekvens op inkl. en begrundelse for hvorfor at denne er valg. Begrundelsen vil omfatte en redegørelse for hvilke lovparagraffer som juryen mener at den sigtede har overtrådt. De vil angive hvor stor en rabat at den dømte kan få ved at skrive en god undskyldning til skadeslidte. Når konsekvensen er læst op, så vil juristen give sit bud på hvad en voksen person måtte have fået af dom i samme type sag.


• Foran den sigtede vil der så blive lagt en bunke tøj. Det vil være blandt andet være en T-shirt, som denne skal bære i skoletiden i den periode, hvor at konsekvensen står på. Den skal hjælpe personalet som skal overvåge afsoningen af konsekvensen til nemt at identitficere den unge. Hvis den unge tager T-shirten på, så accepterer denne konsekvensen. Hvis vedkommende ikke gør dette, så anker vedkommede dermed konsekvensen. Denne cerimonelle handling erstatter handlingen med at blive ført bort til afsoning.

I modsætning en dom udstukket af de eksisterende domstole, vil der i domme udstedt af ungdomsdomstole indgå et pålæg om at skrive en undskyldning til skadesllidte. Dette element kan begrundes ved at de unge skal lære at der altid vil være personer, som har ulempe, når lovovertrædelser finder sted. Et sidespejl, en mur, en rude har en ejer et sted, som må bruge tid på at reparere eller købe nyt. En person som er blevet overfaldet, vil et eller andet sted altid have et sår på sjælen.

Disse konsekvenser for ofrene skal de dømte svinges til at forholde sig til og det kan de gøre ved at skrive en undskyldning. Lokkemaden er rabat på konsekvensen og hvor stor at denne rabat skal være vil blive afgjort af et panel af unge. Situationen svarer til hvad man finder på højere læreanstalter, hvor at en studerende laver en opgave, som skal forsvares.

Med hensyn til konsekvenserne, så bør man operere med 2 typer. Superviseret dagsprogram og fri afsoning. Situationen svarer til åbne og lukkede fængsler. I det superviserede dagsprogram er dagligdagen meget skemalagt svarende til det lukkede fængsel med den forskel at de unge sover hjemme og har samvær med deres familie hver dag. Den frie afsoning er aftale baseret. Den består af nogle faste pligter forskellige steder i byen i løbet af ugen, kombineret med enten en gruppe samtale eller nogle gruppe aktiviteter lørdag formiddag.

Når konsekvensen er sonet, så har den dømte en sidste pligt. Som bevis på at samfundet igen stoler på vedkommende, så får denne jobbet som jury-medlem i en enkelt sag. Når denne opgave er løst, så er der 3 måneders prøvetid, hvorefter at den dømte kan komme forbi og få udleveret den skriftlige afgørelse som bevis på at straffeattesten er blank. Vedkommende vil få muligeheden for at putte udskriften i en markulator som en symbolsk handling i den forbindelse.

Hvilke konsekvenser ville være ligefor på Brønshøj skole? Jo, de har en grønt område bag skolen, som kunne trænge til at nogle grønne fingre fjernede ukrudt og et besøg af en rive. Der er garanteret også træværk, som kunne tåle afrensning og træbeskyttelse. Ikke så langt fra skolen ligger der børnehaver og vuggestuer, hvor pædagogerne sikkert ikke ville have noget imod at et ungt menneske kom forbi og læste højt for en stue. Hvis skolerne Brønshøj ikke har en lektiecafe, så bør de få det og da alle har et eller andet de er gode til, så er rollen som en coach lige for. Brønshøj havde for nogle år siden også et medborgerhus og der er garanteret noget service, der skal vaskes op. Borddækning / opvask på et nærliggende plejehjem ville også være en hjælp for plejehjemspersonalet.

Så muligheder er der nok af.

Men det kræver at vi har viljen til at acceptere at børnene er en del af samfundet på godt og ondt. At børn lige som andre mennesker kan begå fejl og at de fortjener en ekstra chance, hvis de tager ansvar for deres handlinger.

Gruppen bag forældre for fred har ret, når de argumenterer for at sænke den kriminelle lavalder. Men vi kan ikke gøre det med de nuværende systemer. Vi må inddrage alle unge - også de lovlydige - i den proces, som går ud på at støtte op omkring det retssamfund, vi gerne vil leve i. Vi må have ungdomsdomstole, vi må tillade offentlig afsoning uden vores hoveddør.

Vi må kort sagt støtte op omkring det personlige ansvar.