torsdag den 1. maj 2008

Narko blandt skoleelever

Landet over ser man overskrifter som disse:

Narko-misbrug blandt skoleelever, TV2 nyhederne (Fyn)


Børn sælger narko i frikvarteret, Jyllandsposten (Århus)


Narko blandt skolebørn, Danmarks Radio (Nordjylland)

Vi står overfor et afgørende valg med henblik på bekæmpe narkomisbruget blandt unge.

Vores kamp for at nedsætte alkoholhold forbruget blandt unge ved at stemple det som uchekket har en bivirkning. De unge kæmper stadig med at finde deres plads i et stressende samfund. De har brug for et rusmiddel til at koble af, når de i manglende erkendelse af deres evner prøver at "tage fri" fra presset.

Dette rusmiddel bliver så narko. Hvor at man nok skal have stor respekt for alkohol, så ved man hvor stærk at de enkelte typer er da de er underlagt kontrol. Narko derimod er uhåndterlig og hvor at der godt nok ikke er mange som dør af selve misbruget, så dør mange af følgeskader forårsaget under en rus og medborgerne går hellere ikke fri. Umotiverede overfald og trafikuheld kan nævnes - nogle med dødelig udgang.

Derfor må man vurdere hvordan at man kan give de unge indsigt nok til at de fravælger brugen af narkotika. Man kan gøre det via tests.

Nogle steder har man indført tests for at spotte misbrugerne. Hvis man indfører tests, skal man dog sikre sig imod:
  1. Falske positive. De billigste tests - baseret på urin, spyt og sved - er ikke præcise. Morgenmad med birkes kan give udslag. Den unge må ved en positiv test tilbydes en B-prøve baseret på en hårprøve som kan fortælle hvad der er sket de sidste 90 dage, medmindre at den unge vedkender sig misbruget.

  2. At sikre sig at de unge ikke stemples alene baseret på at de bliver udtaget til test. Det har været almindelig kendt at landbetjente og politi uden for byerne ofte kun tester de mennesker, som på grund af deres sociale baggrund er stemplet på forhånd. Man må gennemføre tests baseret på lodtrækning, hvor at man i klassens time smider alle navne i en kasse og trækker 1 eller 2 navne op.

  3. At de som findes positive ikke smides ud fra hverken skole eller fritidskativiteter. Der er idag jvf. forskellige undersøgelser altid 1 eller 2 misbrugere blandt eleverne i de ældste klasser og landet har i forvejen 20 % af en ungdomsårgang, som ikke får en ungdomsuddannelse. Vi skal ikke miste flere af de unge.

Så derfor må proceduren være at de unge, som måtte findes positive som konsekvens skal udsættes for en intervention i ungdomsretten med deltagelse af forældrene og eventuelt venner, hvor at forbruget debatteres.

Hvis den unge ikke mener at misbruget er et problem efter denne snak, så er der ikke mere at gøre end at idømme den unge løbende tests og deltagelse i et dagsprogram i en uge pr. positiv test. Desværre er det sådan at intet menneske kan ændre på noget, som de ikke selv erkender. Afvænning må ikke komme på tale medmindre at den unge ønsker det.

Skulle der ske det at den unge vælger at se sit misbrug i øjnene, så skal der åbnes nogle døre for den unge. Det kan være at den unge skal slutte sig til andre unge ude i naturen på en overlevelsestur af 21 dages varighed. Vildmarkterapi, som overlevelsesture med et fint ord kaldes i USA, er en effektiv metode at afruse på, da der er langt til dealeren.

Ude i naturen på disse overlevelsesture, som bør drives i stats- eller region-regi skal den egentlige strategi for afvænning planlægges. At afruse er ikke nok. For at få plads til misbruget har den unge lukket nogle døre i sit liv. Ikke med vijle, men fordi al misbrug er baseret på at rusmidlet overtager mere og mere plads i misbrugerens liv. Her må den unge kortlægge, hvad der er skubbet væk og hvad det tomrum, som stoffet har overtaget, skal erstattes med. Det er ikke alle døre, som kan åbnes igen. Der må andre tiltag i tilværelsen til for at fylde hullet efter misbruget.

Det vil være en vej med mange huller som de unge misbrugere skal færdes på. Der vil være tilbagefald, men det vigtigste er at vi opfatter metoderne som vejledning - ikke straf.

Verdenen kører afsted med 200 km/t - mange voksne går ned. Hvorfor skulle børn være immune for tilværelsens udfordringer i modsætning til voksne?

Ingen kommentarer: