En skole skal afspejle virkeligheden

Hvis en borger kom hen på gaden og kaldte dig luder eller noget andet som ikke passer, så ville næste skridt være såfremt at man ikke er voldelig at stævne vedkommende for ærekrænkelser.

Og en lektion i virkeligheden er måske hvad eleverne på en skole i Aalborg trænger til:

Elever mopper lærere ud i sygdom, TV2 nyhederne

Elever mopper skolelærere, Nordjyske

Det er tid til et eksperiment som viser eleverne hvad der venter dem ude i samfundet når de forlader den osteklokke som nogle skoler er blevet til.

Det er en misforståelse at der inde på en skole skal være et sæt regler og ude i samfundet et andet. Vold gør ikke mindre ondt på en skole og ærekrænkelser som dem der nævnes gør lige så psykisk ondt på skolen som udenfor.

Vi har skoler med meget inteligente elever som sagtens vil kunne forstå at et samfund kun kan fungere med love og regler.

Man må ikke sende eleverne på gaden i den tro at de frit kan postulere ærekrænkelser overfor andre mennesker. Ytrer de sig om de samme ting til en anden offentlig embedmand f.eks. en politibetjent så kan de havne i fængsel. Så det ville være på sin plads at spare dem for den skæbne ved at skolen indgår et samarbejde med nogle jurister om at etablere en "domstol" til at håndtere disse problemer.

En ungdomsdomstol hvor at pladserne er besat af unge fra skolen vil under vejledning jurister kunne føre disse sager og udstikke konsekvenser. De såkaldte "Peer courts" bruges allerede i dag verdenen over i det juridiske system netop for at undgå at unge enten får for lang snor indtil at deres handlinger er så alvorlige at indespærring er den eneste option eller at de rammer "det voksne" juridiske system hvilket belaster dem med en straffeattest for resten af livet.

De unge er mennesker og de begår fejl som alle andre mennesker. Det vigtigste når en fejl er begået er at sætte sig ned og forstå hvorfor at fejlen skete og så lære af den, fordi at eleverne må lære at alle handlinger har konsekvenser. Ikke kun for dem selv, men også for deres ofre. Det værste der kan ske er at fejlen står tilbage uden analyse, da ingen så lærer af den. 

Konsekvenser, som en sådan ungdomsdomstol skulle uddele, skulle være forskellige arbejdsopgaver på skolen som at male plankeværk, fjerne affald, luge ukrudt lige efter skoletid og med en forældre eller voksent familiemedlem som oppasser under udførelsen af opgaven.

Med et alternativer såfremt at de unge ikke udfører opgaverne som kunne lyde på deportering til en institution eller efterskole eller en uges praktik på Aalborg kaserne, hvor at de kunne få lidt motion.

Så hjælp lærerne og især også eleverne ved at få forståelsen af hvorfor at de vælger at gøre disse handlinger og giv sagerne den fornødne analyse og eleverne konsekvenser af deres handlinger når de har fået lov til at fortælle deres opfattelse af begivenhederne.

En efterligning af den juridiske proces som de vil møde ude i samfundet vil hjælpe de unge til at få en dybere forståelse af hvordan at den lidt mørkere side af samfundet fungerer på og i sidste ende gøre dem til bedre borgere.

At udfordre misbrugerne

Skriver stil som straf for narko, TV2 nyhederne, 27. maj 2008

En ung mand blev af en australsk dommer beordret en teenager til at skrive en reseachet stil på 2000 ord om farerne ved at tage stoffer, da han blev taget med ecstasy og erkendte et årelangt misbrug.

Det var kun en del af straffen, som også omfattede 100 timers samfundstjeneste.

Dommeren håber med denne dom at få den unge mand til at tænke over sit forbrug.

Det er ikke helt dumt. Det er min opfattelse at såfremt at vi vælger at indføre ungdomsdomstole også må vælge at give visse unge mennesker en udfordring.

Vi har i den voksne befolkning et gennemsnitlig alkoholforbrug på ca. 11 liter uden at det sætter væsentlige spor i den måde at vi lever på. Det kræver en tilvænning af de unge mennesker at kunne begå sig socialt i dette miljø og det opleves en sjælden gang at nogle unge har svært ved at sige stop. De udvikler et decideret misbrug.

Vi husker måske alle disse to historier.

Påvirkede børn i detention efter stenkast mod politi , BT, 23. juli 2007

Fulde drenge måtte køres hjem af politi, P4 Bornholm, 01. marts. 2008

Og det er synd for børnene, men virker man fordømmende, så skaber man blot trods.

Derfor må børnene istedet provokeres til at prøve en udfordring. Kraftig reduktion i straffen, såfremt at de ved overdreven alkoholforbrug i en periode vælger at bære en speciel fodlænke og føre journal over hvad de indtager.

Derved kan børnene selv være med til at finde ud af om de tilhører den ganske lille marginal gruppe, som f.eks. ikke kan tåle alkohol. De kan selv drage konklusionen, som kunne lyde på afholdenhed eller hjælp til at holde denne.

Det samme med narkoforbrug. Træffes en person med narkotika eller påvirket, så udfodre denne ved at lade familien få 5-6 hjemmetests med hjem og så ring til dem på tilfældige tidspunkter, hvor at testen så skal laves med det samme. Det vil kræve at den unge skal kobles til et "where-about" system, hvor at man passende kan leje sig ind hos Dansk Idrætsforbund, der har et sådan. Kan professionelle sportsfolk leve med at oplyse hvor at de er, kan unge mennesker under mistanke for at være i nød også klare dette.

Men der skal være noget at handle med. Dvs. at man er nød til at have alternativer i form af samfundstjeneste, hvis den unge afslår at tage imod udfordringen.

Allerførst er man dog nød til at etablere ungdomsdomstole, så man kan få et forum hvor at unge mennesker, som lever under et psykisk pres for at optræde som en succes i en grad, vi ikke kan sætte os ind i, kan få lov til at tale og blive bedømt af nogle på deres egen niveau.

Narko blandt skoleelever

Landet over ser man overskrifter som disse:

Narko-misbrug blandt skoleelever, TV2 nyhederne (Fyn)


Børn sælger narko i frikvarteret, Jyllandsposten (Århus)


Narko blandt skolebørn, Danmarks Radio (Nordjylland)

Vi står overfor et afgørende valg med henblik på bekæmpe narkomisbruget blandt unge.

Vores kamp for at nedsætte alkoholhold forbruget blandt unge ved at stemple det som uchekket har en bivirkning. De unge kæmper stadig med at finde deres plads i et stressende samfund. De har brug for et rusmiddel til at koble af, når de i manglende erkendelse af deres evner prøver at "tage fri" fra presset.

Dette rusmiddel bliver så narko. Hvor at man nok skal have stor respekt for alkohol, så ved man hvor stærk at de enkelte typer er da de er underlagt kontrol. Narko derimod er uhåndterlig og hvor at der godt nok ikke er mange som dør af selve misbruget, så dør mange af følgeskader forårsaget under en rus og medborgerne går hellere ikke fri. Umotiverede overfald og trafikuheld kan nævnes - nogle med dødelig udgang.

Derfor må man vurdere hvordan at man kan give de unge indsigt nok til at de fravælger brugen af narkotika. Man kan gøre det via tests.

Nogle steder har man indført tests for at spotte misbrugerne. Hvis man indfører tests, skal man dog sikre sig imod:

1. Falske positive. De billigste tests - baseret på urin, spyt og sved - er ikke præcise. Morgenmad med birkes kan give udslag. Den unge må ved en positiv test tilbydes en B-prøve baseret på en hårprøve som kan fortælle hvad der er sket de sidste 90 dage, medmindre at den unge vedkender sig misbruget.


2. At sikre sig at de unge ikke stemples alene baseret på at de bliver udtaget til test. Det har været almindelig kendt at landbetjente og politi uden for byerne ofte kun tester de mennesker, som på grund af deres sociale baggrund er stemplet på forhånd. Man må gennemføre tests baseret på lodtrækning, hvor at man i klassens time smider alle navne i en kasse og trækker 1 eller 2 navne op.


3. At de som findes positive ikke smides ud fra hverken skole eller fritidskativiteter. Der er idag jvf. forskellige undersøgelser altid 1 eller 2 misbrugere blandt eleverne i de ældste klasser og landet har i forvejen 20 % af en ungdomsårgang, som ikke får en ungdomsuddannelse. Vi skal ikke miste flere af de unge.

Så derfor må proceduren være at de unge, som måtte findes positive som konsekvens skal udsættes for en intervention i ungdomsretten med deltagelse af forældrene og eventuelt venner, hvor at forbruget debatteres.

Hvis den unge ikke mener at misbruget er et problem efter denne snak, så er der ikke mere at gøre end at idømme den unge løbende tests og deltagelse i et dagsprogram i en uge pr. positiv test. Desværre er det sådan at intet menneske kan ændre på noget, som de ikke selv erkender. Afvænning må ikke komme på tale medmindre at den unge ønsker det.

Skulle der ske det at den unge vælger at se sit misbrug i øjnene, så skal der åbnes nogle døre for den unge. Det kan være at den unge skal slutte sig til andre unge ude i naturen på en overlevelsestur af 21 dages varighed. Vildmarkterapi, som overlevelsesture med et fint ord kaldes i USA, er en effektiv metode at afruse på, da der er langt til dealeren.

Ude i naturen på disse overlevelsesture, som bør drives i stats- eller region-regi skal den egentlige strategi for afvænning planlægges. At afruse er ikke nok. For at få plads til misbruget har den unge lukket nogle døre i sit liv. Ikke med vijle, men fordi al misbrug er baseret på at rusmidlet overtager mere og mere plads i misbrugerens liv. Her må den unge kortlægge, hvad der er skubbet væk og hvad det tomrum, som stoffet har overtaget, skal erstattes med. Det er ikke alle døre, som kan åbnes igen. Der må andre tiltag i tilværelsen til for at fylde hullet efter misbruget.

Det vil være en vej med mange huller som de unge misbrugere skal færdes på. Der vil være tilbagefald, men det vigtigste er at vi opfatter metoderne som vejledning - ikke straf.

Verdenen kører afsted med 200 km/t - mange voksne går ned. Hvorfor skulle børn være immune for tilværelsens udfordringer i modsætning til voksne?