onsdag den 1. april 2009

En skole skal afspejle virkeligheden

Hvis en borger kom hen på gaden og kaldte dig luder eller noget andet som ikke passer, så ville næste skridt være såfremt at man ikke er voldelig at stævne vedkommende for ærekrænkelser.

Og en lektion i virkeligheden er måske hvad eleverne på en skole i Aalborg trænger til:


Det er tid til et eksperiment som viser eleverne hvad der venter dem ude i samfundet når de forlader den osteklokke som nogle skoler er blevet til.

Det er en misforståelse at der inde på en skole skal være et sæt regler og ude i samfundet et andet. Vold gør ikke mindre ondt på en skole og ærekrænkelser som dem der nævnes gør lige så psykisk ondt på skolen som udenfor.

Vi har skoler med meget inteligente elever som sagtens vil kunne forstå at et samfund kun kan fungere med love og regler.

Man må ikke sende eleverne på gaden i den tro at de frit kan postulere ærekrænkelser overfor andre mennesker. Ytrer de sig om de samme ting til en anden offentlig embedmand f.eks. en politibetjent så kan de havne i fængsel. Så det ville være på sin plads at spare dem for den skæbne ved at skolen indgår et samarbejde med nogle jurister om at etablere en "domstol" til at håndtere disse problemer.

En ungdomsdomstol hvor at pladserne er besat af unge fra skolen vil under vejledning jurister kunne føre disse sager og udstikke konsekvenser. De såkaldte "Peer courts" bruges allerede i dag verdenen over i det juridiske system netop for at undgå at unge enten får for lang snor indtil at deres handlinger er så alvorlige at indespærring er den eneste option eller at de rammer "det voksne" juridiske system hvilket belaster dem med en straffeattest for resten af livet.

De unge er mennesker og de begår fejl som alle andre mennesker. Det vigtigste når en fejl er begået er at sætte sig ned og forstå hvorfor at fejlen skete og så lære af den, fordi at eleverne må lære at alle handlinger har konsekvenser. Ikke kun for dem selv, men også for deres ofre. Det værste der kan ske er at fejlen står tilbage uden analyse, da ingen så lærer af den. 

Konsekvenser, som en sådan ungdomsdomstol skulle uddele, skulle være forskellige arbejdsopgaver på skolen som at male plankeværk, fjerne affald, luge ukrudt lige efter skoletid og med en forældre eller voksent familiemedlem som oppasser under udførelsen af opgaven.

Med et alternativer såfremt at de unge ikke udfører opgaverne som kunne lyde på deportering til en institution eller efterskole eller en uges praktik på Aalborg kaserne, hvor at de kunne få lidt motion.

Så hjælp lærerne og især også eleverne ved at få forståelsen af hvorfor at de vælger at gøre disse handlinger og giv sagerne den fornødne analyse og eleverne konsekvenser af deres handlinger når de har fået lov til at fortælle deres opfattelse af begivenhederne.

En efterligning af den juridiske proces som de vil møde ude i samfundet vil hjælpe de unge til at få en dybere forståelse af hvordan at den lidt mørkere side af samfundet fungerer på og i sidste ende gøre dem til bedre borgere.

Ingen kommentarer: