Skal man sidestille ungdomshusbevægelsen med kriminelle bander?

Det er spørgsmålet, hvor at politifolk står frem og postulerer at de holder sig tilbage med at reagere på lovovertrædelser i forbindelse med torsdags - demonstrationerne.

Politiet freder autonome uromagere, af olst, TV2 nyhederne

Hvis man vælger at følge denne strategi, så er metoden ud på at få de yngste væk fra den hårde kerne.

Det gør man ved at sætte ind overfor dem ved at sætte dem til ansvar og inddrage hjemmet. Her står man imidlertid overfor det problem at hjemmet støtter op omkring selve barnets deltagelse i bevægelsens aktiviteter.

Sekundært så kan politiet som sagt ikke gå ind og påtale lovovertrædelserne på stedet uden at eskalere situationen, men de kan gøre noget andet.

De kan fotografere lovovertrædelserne med telelinse og arbejde med at identificere lovovertrædelserne ved at sammenholde billederne af personerne med billeder de har i deres arkiver eller - hvis personen er maskeret - med billeder fra overvågningskameraer i området, så identiteten på personen kan fastsættes, når maskeringen tages af.

Når dette er sket og det måtte vise sig at personen er under 18 år, så skulle nyoprettede ungdomsdomstole få sagen, hvorefter at den unge stævnes med henblik på at forklare begivenhederne for en gruppe af unge fra den unges hjemkommune, som derefter fastsætter en konsekvens baseret på de gerninger, som den unge måtte have bedrevet.

Det er vigtigt at det ikke er deltagelsen i demonstrationerne, som der stilles spørgsmål ved. Det er enkeltbegivenheder som graffiti, stenkast, hærværk og andre små-overtrædelser af politivedtægten som skal debatteres.

Det vil måske ikke opløse bevægelsen, men det vil få den effekt over tid at vi får en ny generation af unge, som nok støtter op omkring bevægelsen, men holder sig tilbage med vold og vandalisme.