Udsatte børn strander på akutinstitutioner

Udsatte børn strander på akutinstitutioner, Politiken, 26. juni 2008

Der er en del årsager til at unge ikke kan komme videre fra akutinstitutioner:

1) Der er ikke penge til en permanent løsning. Tidligere har det være rapporteret at unge, som bliver dømt til institutionsophold bliver fanget imellem to kasser. Når de er på den lukkede institution, så betaler en kasse, men når der er lagt en plan, så skal en anden kasse betale. En kasse som i forvejen er spændt hårdt for. (Ungdomssanktion: Kommuner svigter unge kriminelle , Bladet Socialpædagogen, 20. februar 2004 nr. 4)

2) Mange kommuner har ikke overblik over de ressourcer de råder over. Faktum er at Danmark har mange anbragte børn. Vi har en ide om at det at flytte børn til et miljø med færre valg og mere struktur som fagligt kaldes "forsimplet setting". Men anbringelser koster. 100.000 kr. er ingenting. Hvad gør man f.eks. i Finland, hvor at almindelige skoler rummer svære tilfælde?

3) Landet har slet ikke pladserne og de pladser som der er koster ekstra mange penge, da det handler om udbud og efterspørgsel. Et sært paradoks er Tvind koncernen, der er registreret som en kult af Rick A. Ross Institutet i New Jersey. (Tvind skovler stadig penge ind, Berlingske, 17. juni 2008). Ofte ved kommunerne ikke hvem de handler med. (Politikere kender ikke til Tvind, Danmarks Radio, 27. februar 2008). Hvorfor belønne en koncern med den ene hånd, når den anden er fuld beskæftiget med at føre sag mod selvsamme koncern?

For at komme problemet til livs, så må vi forhindre at så mange fjernes fra hjemmet. Dels må der ligges kraftigt pres på kommunerne, så de straffes alvorligt ved tvangfjernelser i sager, hvor at der kunne have været sat forebyggende ind. Måske skal regningen selv i de tilfælde hvor at der er tale om varetægtsfængslinger også havde hos kommunen, hvis ankestyrelsen finder at der har været svigt.

Men vi bør også indføre "Teen courts" til at fange de unge, som er på vej ud på en kriminel løbebane. "Teen courts" bygger principielt på indlæring. Indlæring af de unge, som er sigtet, men også af de unge, som skal dømme. Her er ingen straffeattester, her er intet afbrudt skoleforløb, her er en mulighed for at forholde sig til egne handlinger og afsone konsekvensen i nærområdet.

Vi bør se på selvudviklingslejre. I byen Blue Springs in Missouri afholder man hvert år en sommer Boot camp. Her kan unge med domme deltage mod at få slettet resten af deres straf, så de kan starte på en frisk efter sommerferien, men denne Boot camp som foregår i byen i dagtimerne tiltrækker også mange unge, som ikke har været straffet. De kommer for at bevise overfor sig selv og deres nærmeste at de kan stå distancen. Det giver en ganske anderledes positiv ånd end man oplever på institutioner og genopdragelseslejre. Resultaterne taler også for sig selv. Markant færre laver ny kriminalitet end det er tilfældet med børn, der har været anbragt.

Endvidere bør vi se på at udvikle en dansk udgave af det amerikanske National Guard Youth ChalleNGe Program. Vi har et velfungerende VEU-system, vi har kaserner som er under afvikling. Her er en oplagt mulighed for at lave noget for de unge, som enten er gået i stå eller føler det svært at bryde med bandemiljøer. Her kan de selv vælge at trække sig ud af samfundet og få værktøjer til at finde deres ressourcer og komme igang igen.

En deltalje, som kendetegner dette amerikanske program er dens bruge af mentorer. Vores undervisningsminister promoverer også brugen af mentorer, for de beklagelige fakta er at vi aldrig har formået at bryde den sociale arv. Vi har brug for at flere gennemfører en ungdomsuddannelse, men de voksne i hjemmet ikke har gjort det, så er det svært for dem at være den støtte, som børnene har brug for.

Noget skal der gøres. Når diverse ministre råber op om forældreansvar, så viser udenlandske erfaringer at vi får FLERE anbringelser. Mange forældre vil så kræve prævensiv anbringelse for at forhindre at de bliver gjort økonomisk og juridisk ansvarlig for deres barns handlinger. Det bliver en bombe under vores system.

Sæt derfor forebyggende ind og indfør til en start "Teen courts", så vi kan lære den næste generation om personligt ansvar og at tage ansvar for egne handlinger. Når dette sker, vil antallet af anbringelser blive reduceret og denne ulykkelige situation med børn, som hænger fast vil blive fjernet.

Mod til at ringe efter politiet?

Fåreflok mishandlet af unge, Danmarks Radio, P4 Trekanten

Naboerne har set en flok unge som slog på dyrene med kæppe og alligevel må ejeren først næste dag konstatere brækkede ben hos dyrene, hvoraf nogle må aflives.

Det er lige præcis den inaktivitet i forhold til anmeldelser, som kombineret med fravær af en kontant konsekvens fastsat af unge som godt kan opføre sig ordentlig, sikrer at de kan forsætte deres hærgen.

Hvis de havde været fanget og de havde fået deres dag foran en "Teen Court", så kunne de være dømt til:

1) Skrive undskyldning til ejeren
2) Partere et par af de skadede dyr efter at en professionel slagter havde aflivet dem, så de kan lære at man ikke skader / slår dyr ihjel i en verden hvor folk sulter uden at det sker med sigte på at spise dem.
3) Vedligeholde Skansen med håndskubbere og rive den næste måneds tid nu hvor at de har taget livet af "Gartnerne".

Det skete ikke - ikke mindst fordi at det ikke blev anmeldt med det samme.

Et er at vi ikke kan straffe de unge, men hvis folk ikke ringer til myndighederne, når tingene sker, så kan de ikke få en løftet pegefinger og en regning at betale for nogle får, når de bliver voksen.

Ungdomsdomstol ved Mjølnerparken stærkt påkrævet

En aktuel sag fra Mjølnerparken viser at der er behov for at man der skal være et organ bestående af nogle af deres egne, som hurtigt kan bedømme de unges handlinger inden at der skabes en stemning af "dem og os". De unge er utilfredse med at nogle andre unge er blevet arresteret, hvorefter at der kastes med sten mod totalt uskyldige brandfolk, som bare skal passe deres arbejde.

En ungdomsdomstol bør håndtere og uddele konsekvenser kort tid efter at politiet har arresteret de unge. Lokkemidlet for de unge bør være at de ved at tilstå deres ugerninger kan sikres at de ikke anbringes udenfor hjemmet, men kan få afmålt en konsekvens alene baseret på fysisk arbejde, samt terapi som supplement til deres uddannelse i lokalområdet.

Vi har ikke brug for fjendebilleder imellem befolkningsgrupper og myndigheder. Vi har brug for et samarbejde borgere og myndigheder imellem, så vi kan være her alle sammen.