Forældres økonomiske ansvar

Andre steder er det allerede forsøgt at påtvinge forældre mere ansvar. Det har medført et boom af private halv religiøse genopdragelseslejre og i nogle tilfælde er børnene helt opgivet af forældrene for at beskytte resten af familien imod økonomiske forpligtelser som følge af børnene handlinger:

Older Children Abandoned Under Law for Babies, (New York Times)

Særligt hårdt ramt er Nebraska, som har en lov der skulle sikre babyer mod at bliver fundet døde rundt som det sker her i landet. Her kan unge mødre aflevere deres nyfødte uden videre spørgsmål. Det er den lov som forældrene nu benytter sig af.

Andre steder har man også forsøgt sig med særdeles hårde straffe for ungerne handlinger. En af de mest absurte eksempeler er nok Elisa Kelly som blev idømt 8 års fængsel for at have holdt en fødselsdagsfest for hendes 16 årige søn med alkohol.

Loven i staten som til forveksling ligner noget fra de mørkeste steder i mellemøsten er ganske klar (Virginia Alcohol Laws and Parental Responsibility). Forældrene skal agerer politibetjente og de skal om nødvendige fængsle deres afkom preventivt på en efterskole for at undgå forældre ansvar hvis afkommet drikker. I staten Illinios strækker dette ansvar sig til afkommets 21'ende år, hvis det nu voksne og myndige afkom er hjemmeboende eller på besøg i hjemmet (USE IT & LOSE IT -> Parental Responsibility) . Det er ikke bare bøde, det er fængselsstraf, vi taler om.

Danmark - Hvad vil vi med loven?

Det altafgørende spørgsmål er om vi i Danmark tillader forældrene at ansvarsfraskrive ved at sende barnet væk til en efterskole, et ophold i Faderhuset eller til Sudan på Koran skole, så de overtager ansvaret. Ret mange forældre er begge to udearbejdende og siden dobbeltindkomstsamfundets introduktion, så er der ikke længere samme føling med hvad børnene går rundt og laver.

Vælger politikerne at ansvarsfraskrivning ved brug af privat fængsling ikke skal være en mulighed, så opnår vi samme situation som i de ovennævnte stater. Forældre vil forsøge at dumpe børnene på det offentliges dørtrin, hvorefter at det så er skatteborgerne, som må stå for. Det er ikke blot en teori. Det er desværre beviseligt og testet. Nogle vil så hævde at danske forældre ikke vil reagere sådan - at de elsker deres børn. Faktum er bare at tallene er stigende selv uden denne nye lovgivning. Berlingske Tidende kunne allerede sidste år fortælle om denne tendens.

Vi må spørge os selv om hvad vi vil med loven og om vi skal forlænge barndommen kunstig. Allerede idag er børn erstatningsansvarlige i en ung alder. Når det vurderes at de er i stand til at skelne imellem rigtig og forkert, så fanger bordet. Så kommer de nogle gange til at hænge på en gæld, som de skal afdrage på i voksenlivet.

Hvor er det personlige ansvar henne?

En gang for længe siden havde man et slogan som lød "Frihed under ansvar". Hvad blev der af dette. Danske unge har meget frihed, men hvornår skal de lære noget om ansvar?

Kunne man ikke vende tingene om og inddrage de unge i deres egen situation tidligere? Dvs. at den 12 årige efter pågribelsen kan få nogle jævnaldrene til at se på vedkommendes sag og føre disse argumenter frem imod nogle andre unge som repræsenter staten for derefter at lade en gruppe unge bestemme en konsekvens.

Det virker jo andre steder og de steder hvor at det såkaldte "Peer Court" princip bruges, så er tilbagefald til ny kriminalitet lille.

Vi må spørge os selv om hvorvidt at fremtidens unge er parate til at gå ind i voksenlivet og tage ansvar for samfundets videre drift, hvis de har fået påtvunget curlingforældre af staten indtil deres 18'ende leveår.

Hvor meget må forældre bestemme?

Drenge i voldtægtssag har hærget Kolding i årevis, Jydske Vestkysten

I artiklen står der:

Selv om de anses for at være ledende i en kriminel bande, er alle forsøg på at rette dem op fejlet. Forældrene har meddelt myndighederne, at de selv vil klare problemerne.

Men kan samfundet tillade dette?

Nej, hvis vi vil påstå at vi har lært noget af den tragiske sag fra Nørrebro hvor at den Italiensk turist Antonio Curra blev dræbt. Bogen om denne sag er en lang historie om et socialt system som forsøger at hjælpe og om en familie som hiver i den anden retning - begge parter i bedste mening efter deres sociale og kulturelle forudsætninger.

Det, der skal til, er et samarbejde.

Men har samfundet de værktøjer, som forældre af måske anden etnisk oprindelse kan føle tillid til? Måske ikke!

Hvis man forestillede sig at man kom til et fremmed land og ens børn måske får lov til at foretage sig lige lovligt på egen hånd fordi at man selv kæmper med at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, ville man så føle tillid til retssystemet i det pågældende land, hvis politiet dukkede op med ungerne og fortalte om et butikstyveri, hvorefter at de bekendtgjorde at ungerne som konsekvens nu skulle ned og spise is, samt spille playstation med nogle andre unger som har lavet det samme? Nej vel?

Som jeg forstår det og som man kan se på Youtube, så handler de besøg på politistationen unge utilpassede unge foretager sig i andre lande om at få noget fysisk afstraffelse i form af tæv og ydmygelser.

Vi kan naturligvis ikke slå børn i offentlig regi blot fordi at vi vil komme andre kulture i møde, men vi kan give dem en hjælpende hånd.

• Vi kan gennemføre en retssag foran en "Peer Court", hvor at sagerne bliver gennemført i et fora af ligesindede. Se forslag: Ungdomsdomstolen
• Vi kan indføre bløde konsekvenser med noget fysisk arbejde. Se forslag: RRN-program
• Vi kan tilbyde ikke-voldelig fysisk afstraffelse på en civiliseret måde. Se forslag: Fysisk afstraffelse

Et eller andet sted, så kan vi ikke køre urene baglæns. Faktum er at verdenen er lille og folk bosætter sig i fremmede kulture.

Jeg så engang et ordsprog, som lød: "Den som ikke følger tiden, går i stå".

Lad os følge tiden. Lad os udvikle vores retssystem, så det tager højde for at vi lever i et nyt årtusinde. Længere straf er ikke standardløsningen på alt. Smartere og øjeblikkelige konsekvenser er.

Det er ikke godt nok

Politiet rykker ikke ud efter butikstyve, Politiken

Ja, samfundet mangler ressourcer og derfor tvinges politiet til at træffe disse uheldige valg.

Det er ikke godt nok!

Det er ikke et spørgsmål om straf og retfærdighed. Det er et spørgsmål om at hjælpe nogle unge mennesker der har begået et fejltrin.

Her ser vi ser bort fra de turister, som kommer hertil i sikker forvisning om at de kan finansiere deres ophold via tyverier og som derfor ikke burde dømmes til fængsel eller udvisning, men derimod indhegnet teltlejr nær strand og masser af frisk luft, når de går op og ned langs stranden og samler det affald op som måtte have fundet sin vej til de rekreative områder. Der vil være masser af mulighed for at kaste sig i bølgerne i pauserne. De kom til Danmark for at holde ferie og ferie skal de få (med lidt arbejdsterapi som de kan få gavn af når de vender hjem igen.)

Tilbage til de unge og deres fejltrin. Hvis alt der sker i sagen er at udfylde en blanket i butikken og så et bødeforlæg, så opdager man måske ikke dybere problemer som eget misbrug, sygdom (kleptomani) eller problemer i familien. Ofte er disse små lovovertrædelse utryk for en maskeret råb om hjælp.

Hvad kan man så gøre?

Jo, vi kan etablere et korps af såkaldte "kvarter vagter" efter engelsk mønster, hvor at man har et korps af Community Support Officers. Hvor at det engelske korps har mandat til at udstede bøder, hvilket netop har medført den kritik som den danske blanket ordning også har mht. til at årsagerne til lovovertrædelserne ikke bliver klarlagt, bør det danske korps kun være samfundets øjne og øre.

De skal:

• Ved butikstyveri at hjælpe butikkerne med at udfylde blanketterne og sikre at tyvene ikke lyver om deres identitet.


• Ved butikstyveri og hvor at der er tale om turister så tilkalde det rigtige politi, så disse kan idømmes ferielejr eller hvad forbrydelsen nu kan bære af straf.


• Ved alle mindre lovovertrædelser og hvor at de mistænkte er borgere her i landet over 18 så udfylde girokort eller ordne papirarbejdet til en stævning i byretten alt efter om de erklærer sig skyldig eller ej.


• Ved alle mindre lovovertrædelser og hvor at de mistænkte er borgere her i landet under 18, så ordne papirarbejdet, tilkalde værger og arrangere kontakt til de unge, som skal forestå forsvaret ved en "Peer court".


• Efter aftale med kommune/forældre opsøge de adresser, hvor at forældrene skal have hjælp til at få børnene til at stå op og hjælpe børnene i skole til noget morgenmad.


• Patruljere belastede områder og via digital kamera dokumentere lovovertrædelser. Kun hvor at der ikke kan forventes voldelig sammenstød må de decideret addressere lovovertrædere.


• Stoppe uheld i trafikken og hjælpe skolepatruljer ved at registrere de bilister, som lader hånt om skolepatruljernes anvisninger.


• Registrere efterladte cykler og slå dem op i forskellige registre, så de kan komme tilbage til ejermændene


• Hjælpe grundejerforeninger eller grundejere med at finde stel-numre på efterladte biler, så ejeren kan pålægges at fjerne dem alternativt arrangere at de bliver fjernet.
• Hvis et barn stikker af fra skolen eller bliver væk, så at søge efter denne i hjemmet eller i kvarteret, hvis forældrene ikke ringer ind og melder barnet syg.

Det ligger i ordet "Service" at de skal hjælpe lokalsamfundet og vejlede. De skal ikke anvende magt hvis en tyv eller en flok unge stikker af. I sådanne tilfælde skal de tage billeder af flugten og overlade det grove arbejde til politiet. Såfremt at de kender identiteten på lovovertræderne, så kan de besøge dennes hjem og aflevere en stævning til den mistænkte eller dennes forældre. De er ikke den dømmende magt. Denne pligt påhviler alene domstolene og i en tid, hvor at samfundet ikke har en "Peer Court" ordning for unge, socialkontoret.

Hvilket udstyr skal de have:

1. En uniform, som blandt andet består af en stik-sikker vest. Da målet er at mødre til etniske grupper skal kunne bestride dette arbejde efter et dansk kursus, træning i administrative rutiner og konflikhåndtering, så skal uniformen give mulighed for at personen kan bære tørklæde.
2. Digital kamera som skal bruges til dokumentation.
3. Radio, så de kan tilkalde det rigtige politi
4. Da de skal færdes i grupper af 3, så en bærbar med fingeraftrykscanner og en bærbar printer pr. gruppe, så de kan konstruere alle nødvendige blanketter på gerningsstedet.

De skal f.eks. ikke bære håndjern, da voldelige eller psykisk syge personer skal håndteres af det rigtige politi.

Hvem skal kunne blive "Kvarter vagt":

• Alle som har blank straffeattest og er over 18 år.
• Alle som kan bestå et kursus og en prøve.

Idag kan politiet ikke nå alle sager. I sidste uge blev det offentliggjort at 140.000 sager skulle skrottes i første omgang og over 2 millioner sager skulle ende samme sted i løbet af de næste 5 år. Endvidere kom det frem at mange aldrig kom til at afsone deres samfundstjenste.

Problemet er at mange unge mennesker, der kunne risikere at ende i en kriminel løbebane på den måde oplever at samfundet ikke vil griber ind overfor deres gerninger, hvorefter at de får den fejlagtige opfattelse at sådanne handlinger ikke har konsekvens.

At opruste med et statsautoriseret "vagtværn" istedet for som idag at overlade det til private virksomheder, hvilket ofte betyder at der bliver en social skævridning i hvem som har råd til at få håndhævet loven i deres lokalsamfund kunne være en løsning.

Hvad mener I?

Skoleshopping/disciplin-problemer

I går skrev jeg følgende indlæg i BT debatforum:

DF: Elever skal lære at opføre sig ordentligt, Berlingske
Skoler tager imod uønskede børn, Berlingske

Det frie skolevalg er et problem, fordi at nogle udisciplinerede børn flyttes fra skole til skole i en uendelighed og de lærer derfor ikke noget.

Der efterlyses løsninger og så er det heldig at jeg har en på lager:

1) Nedskriv skolensordensregler og send dem hjem alle fra 4 klasse og derover, så både forældre og børn kan underskrive at de har læst og forstået dem.

2) Hvis der er uro i klassen eller slagsmål på området, så stop situationen og giv dem en stævning med besked om at de skal møde for skolens disiplær-udvalg.

3) Udvalget der fungerer som en "Peer court" skal så høre sagen. Eleven skal udpege to elever som skal tale vedkommendes sag overfor disiplinær udvalget som består af to andre elever. 5 elever og en voksen forælder med juridisk baggrund sidder som jury og bestemmer en konsekvens ud fra hvad der er begået. Forældrene skal være tilstede under høringen.

4) Finder juryen at eleven har overtrådt ordensreglerne, så uddeler de en konsekvens som lyder på skriftlig undskyldning til læreren og en mundtlig undskyldning til forældrene, suppleret af et stykke fysisk arbejde (fejning af areal i skolegård eller opsamling af affald foran skolen) ELLER hvis det er elevens egen valg - ikke-voldelig fysisk afstraffelse.

Links: Forslag til "Peer courts" (link)
Fysisk afstraffelse - pyramiden (link)

Det medførte noget kritik. Jeg vil gerne tage en del af den kritik til mig, idet at indlægget ser lige lovligt firkantet ud. Det er prisen for at lancere det i et debat-forum, hvor at der ikke er plads til en længere afhandling.

Jeg står ved det grundlæggende synspunkt i indlægget – nemlig at skolerne har brug for et disciplinært værktøj, som kan håndtere den uro, som findes på en del af landets skoler. Jeg vil understrege en del, for mange af landets folkeskoler fungerer fint med god indlæring af en meget høj kvalitet. Jeg har altid på trods af nok så mange postulater baseret på PISA-undersøgelser fremhævet at vores offentlige skolesystem er ”Second-to-none”. Det mener jeg fordi at jeg ser skolernes fremmeligste opgave som at uddanne børnene til at udfylde pladsen som landets voksne medborgere. En opgave som ikke alene kan løses ved at lære udenad, men ved at forholde sig kritisk til fakta samtidig med at de lærer at kunne begå sig med andre mennesker – at socialisere. Denne komplekse pakke er der ikke andre offentlige skolesystemer verdenen over der kan levere!

Vi har behov en befolkning som kan forholde sig kritisk til fakta, fordi at det er den måde at man opfinder nye ting – at være innovativ. Vi har brug for en befolkning, som kan socialisere så vi kan sende dem ud af landet og sælge vores produkter ved at bilde kunderne ind at vi er deres partnere – ikke blot kunder.

Tilbage til disciplinær værktøjet. Hvordan skulle det være en forbedring at slæbe ungerne ned i et forholdsvis offentligt forum og lade dem forhøre af nogle børn, frem for som nu at slæbe dem ned på kontoret, hvor at de kan blive disciplineret af skolelederen?

Ja, det er i disse tilfælde at den nye metode skal bruges. Det blev ikke skrevet tydeligt nok. Hvis en lærer har uro i timen og beder børnene om at dæmpe sig og de adlyder, så stopper festen der. Der skal ingen anmærkninger til. En anden debattør foreslår grønt, gult og rødt kort. Jeg vil bifalde det, men lade det være op til skolebestyrelsen eller læreren at formulere om det skal være den anden eller tredje advarsel, der skal udløse foretræde for det nye disciplinær udvalg. Et er dog sikkert. Jeg ønsker ikke robotter eller gravkryptens tavshed i timerne. Børnene skal vendes til at kunne arbejde i moderat støj. Den støj som der er på alle kontorer i landets virksomheder, hvor at telefoner, IT og passerende kollegaer på gangen sørger for naturlig distraktion i løbet af dagen.

Men forbedringen skulle ligge i at sagen debatteres i et forum blandt egne. På alt for mange skoler er der en konflikt imellem en gruppe af elever og lærergruppen. Der skal være regler, når så mange mennesker er sammen, men regler skal aldrig fortolkes uden at skele til hvad der førte til regelbruddet. Der kan være personlige forhold på den dag, som medførte at den enkelte var mindre opmærksom på om reglen blev overtrådt. Har vi ikke alle prøvet at passe vores arbejde imens at vi ventede resultatet på en lægeundersøgelse af enten os selv eller et medlem af ens sociale netværk? Har vi ikke prøvet at bilde os selv ind at vi godt kunne passe vores arbejde, selvom vi burde været blevet under dynerne? Jo, vi har. Ingen mennesker er på toppen alle årets dage. Det gør ikke regelbruddet ansvarsfri, for konsekvens skal der være, men der skal som sagt være plads til fortolkninger.

Det bringer mig til karakteren af konsekvenserne. Der skal være adgang til en palette af konsekvenser som spænder fra undskyldning og evt. en kage (Politisk ukorrekt og hvad så) til decideret manuelt arbejde på skolen udført i fritiden eller hvis evnerne rækker til det - en vagt som mentor i den lokale lektiecafe, som alle byer i landet burde have.

Det rejser selvfølgelig spørgsmålet om hvor at vi ikke kan nøjes med de eksisterende disciplineringsmetoder – eftersidning, bortvisning og eksklusion. Jeg vil her følge tankerne fra Jesper Juhl. Han skriver:

Men når vi ser på de unge, er det som om, vi ikke har taget ved lære. Da reagerer vi - samfundet - stadig fuldstændigt firkantet med straf og ligegyldighed. De utilpassede unge skal straffes og have at vide, at vi ikke vil kendes ved dem. På den måde fralægger man sig ansvaret for dem.

De unge opfører sig kun utilpasset, fordi de er kompetente nok til at vise, at der er noget i deres liv, der ikke er, som det skal være. Og de kan ikke selv forandre det. Eller ved hvordan. Har aldrig set det. Eller fået det at vide.

- De beder jo om hjælp, de unge. Kom et voksent menneske eller et barn og bad om hjælp, ville vi ikke hugge hånden af dem, vel? Men har man fået hugget hånden af, så at sige, en fem-otte gange af forældre, lærere og andre, så holder man op med at tro - på sig selv og på andre, forklarer Jesper Juul.

Det er derfor at de unge skal have muligheden for at føre en dialog i disciplinær udvalget. De skal have lov til at forklare hvorfor at det gik galt. De er lige som os voksne faktisk mennesker, der kan begå fejl. Vi begår faktisk fejl. Det må vi acceptere. Når vi har accepteret det, så må vi acceptere at vores børn som er født i vores billede også begår fejl.

Det er derfor at vi ikke kan straffe de unge med bortvisning eller eksklusion. Hvis de laver noget galt, så skal konsekvensen så i naturlig relation til regelbruddet. Hærværk må betyde at konsekvensen går i retning af genopretning af det ødelagte, hvor at det er muligt. Vold må betyde at vi giver den voldsudøvende mulighed for at se ind i sig selv ved hjælp af nogle kurser i at forstå egne reaktionsmønstre og en undskyldning til offeret, så den voldsudøvende kan forstå hvilken smerte vedkommende har påført andre. Jeg bilder mig ind at vi lever i et samfund med et grundlæggende kristent livssyn. Et livssyn, hvor det at tilgive tæller.

Således håber jeg at jeg har gjort rede for de tanker, som ligger bag ved mit forslag.

En tragedie under opsejling ?

Imens at nationen beskæftiger sig med om en dreng, der slog et andet menneske ihjel på bestialsk vis, så lærer man ikke den vigtigste lektie fra denne sag, nemlig at denne tragedie var under opsejling i årevis.

Nu har bloggens redaktør så valgt at tage spåkuglen frem og vil forudse endnu en tragedie.

Vi taler om to unge menneskers opførelse på en Q8-station i Frederikssund.

Drenge amok på Q8, Frederikssunds Avis
13-årig lagt i håndjern, Frederikssunds Avis

Den ene blev af personalet mistænkt for at ville stjæle alkohol og det udviklede sig til en masse uro, hvor at politiet til sidst ikke havde andre muligheder end at putte vedkommende i håndjern.

Så bliver de kørt på stationen, hvorefter at de overgives til de sociale myndigheder.

Her stopper historien så eller hvad?

Nej, det gør den ikke for den unge har lært at der tilsyneladende ingen konsekvens er eller også er han blot blevet bekræftet i dette idet at det også står:

Steffen Thomsen oplyser desuden, at drengen er særdeles godt kendt af politiet for tyverier og vold.

Der er ingen som har lyttet til drengen, men der er heller ingen som har udsat denne dreng for en intervention. Lad mig slå fast. Denne dreng er ikke kriminel! Det er en dreng, som har nogle problemer, der får ham til at begå kriminelle handlinger.

Der er en forskel. Den kriminelle er en person, som selv opfatter sig som kriminel og som accepterer samfundets stempling af sig selv i en sådan at livet tilrettelægges efter det billede at personen har af sig selv. Gud nåde og trøste samfundet i det øjeblik at et ungt menneske først får denne selvopfattelse og begynder at forsøge at leve op til det.

Hvad skulle man gøre?

Jo, behovet for en intervention er umiddelbar, så sagen kan gennemgås. Gruppen af unge, der stod udenfor og han så åbenlyst skulle spille op til, skulle også stævnes. Situationen trænger til at blive analyseret - for alle parter.

Ikke kun de to drenge i butikken, men også de unge udenfor, bærer en del af ansvaret for at sætte disse begivenheder i gang. Vi så det med den tragiske sag fra Roskilde, hvor at en ung mand drak mørtel, umiddelbart for at vinde et væddemål. Men den økonomisk vinding er ikke den dybereliggende årsag. Skolen var lige startet på skoleåret, en masse unge mennesker skal finde deres plads i hakkeordenen, så en ung mand tog en chance for at blive respekteret og set op til. Han tabte!

Tilbage til sagen i Frederikssund: Den Bacardi-rom den unge mand muligvis var ved at stjæle skulle nok have været nydt i kammeraternes selskab. Det at hente den i butikken i stedet for blot at købe den hvilket desværre er ulovligt, skulle have været hans manddomsprøve og en genvej til at etablere en vis status i gruppen.

Så gruppen udenfor har et ansvar, som den måske ikke er bevidst om. Derfor burde medlemmerne være stævnet, så de få klarhed over hvad de har sat i gang. Om de bør ifalde et egentlig strafansvar må komme an på omstændighederne. Det vigtigste er at de forlader domstolen med en viden om at man kan starte et stenskred ved at sparke til en lille sten.

Hvad så med de to unge, som blev arresteret?

De skulle tilbydes en handel: De kan stå frem foran en ungdomsdomstol og give deres version af sagen og acceptere den kendelse, som juryen, der skulle bestå af jævnaldrene, måtte komme frem til. Hvis de bliver kendt skyldig, så ville en passende konsekvens være

1) undskyldning til tankens personale, forældrene og de betjente, som de gjorde så voldsom modstand imod at det var nødvendigt at sætte håndjern på dem.
2) et stykke manuelt arbejde. Varigheden afhænger af hvad de bliver kendt skyldige i. Det kan være fjernelse af affald på et offentlig område, måske ligefrem ved tanken.
3) deltagelse som jurymedlem ved en kommende retssag når konsekvenserne er overstået for at markere at de har betalt deres gæld tilbage til samfundet og de derfor tiltros en vigtigt hverv.

Det kan være at det tribunal af unge, som skal forestå høringen vil spørge ind til hvorfor at de finder det nødvendigt at drikke før konfirmationen. De vil blive spurgt om de selv tror at de har et problem. Hvis disse drenge finder det mod at erkende et eventuelt misbrug, så kan den del af deres konsekvens, som handler om manuelt arbejde for en del bruges på afgiftning og efterfølgende behandling. Det vil ikke være en ferie, men hårdt arbejde. Hvis de ikke finder det mod, så skal de heller ikke presses idet at man nok kan trække en hest til truget, men man kan ikke få den til at drikke. De kan kun løse et problem, de selv erkender. Så må de nøjes med en almindelig konsekvens. Mange mennesker går i årtier med et problem og her må man blot acceptere at folk skal ramme bunden før at tingene vender.

Hvad hvis de ikke vælger at tage imod tilbuddet? Ja, så er spørgsmålet om man kan finde det forsvarligt at de forsat skal bo i hjemmet. Samfundet har set, hvad der skete i Aalborg. En mand døde før at man greb ind. Det bør ikke ske igen. Det vil dog altid være den næstbedste løsning og derfor må vi som samfund komme frem til at vi skal have et system, som sikrer at de unge under 15 år også kan få lov til at tale deres sag ved en domstol, som udover at bedømme deres handlinger også sikrer dem en retssikkerhed.

Men måske er samfundet blevet for hårdt presset og har ikke længere overskud til at forebygge. Måske er det eneste vi kan mande os op til at diskutere hævn.

Vil vi skabe flere unge mordere?

Nybyggeri og idioti

Først bygger man nyt og ved gud hvor er det velkomment i en tid med mange unge med psykiske problemer på venteliste: Børn venter op til et år på psykiatrisk undersøgelse, DR

Så overvejer man at lukke det nye det fordi at man ikke kan finde ud af henvise de unge dertil. Måske sidder der en del i nabobyen og har det dårligt, så dårligt at de på et tidspunkt køber nogle piller på gaden og begynder at sparke folk ned på grund af bivirkningerne: Mary til grin i Viborg, BT

Kan det passe at vi i et samfund ikke kan finde ud af at sende folk 20 km. væk til et behandlingstilbud, så pladser er ubrugte?

Ja, vi fik presset et sygehus til at ringe til nabosygehuset og fik ændret en ventetid på 6 måneder til 1 uge. Jeg vil opfodre Jyderne til at bruge det moderne koncept, som hedder en telefon.

Alle unge har ens problemer:

Fra mit lokale opland forlyder det at man vil lukke ned for et godt bosted fordi at København vil gå væk fra små specialiserede steder til større steder hvor at man klarer alt: Bestyrelse lukker døgninstitutionen Egelundshuset i Jægerspris, Frederikssunds Avis.

Andre steder hvor at man har forsøgt den strategi i årevis, går man den anden vej:State Senator Wants Juvenile Prison Shut Down, The Morning News

Vil vi skabe flere unge mordere, som ikke bremses inden at offeret ligger blødende på gaden blot fordi at man tror at man kan spare penge ved at tilbyde alle en ens behandling?

Åbentbart! Hvorfor prøve alle andre landes fiaskoer af?

Du kan ikke afhjælpe hvad du ikke selv erkender.

Hvor tit har vi ikke hørt den sætning hos Dr. Phil?

Men det er rigtigt og derfor kan vi desværre ikke hjælpe den 17 årige dreng, som bankede hele sin familie.

Kommune kan ikke klare 17-årig, Ekstra Bladet
Kommune kan ikke styre 17-årig dreng, Jydske Vestkysten

Men kunne man ikke tvangsafvænne den 17-årige?

Jo, selvfølgelig kunne man det, men erfaringer fra USA, hvor at man en hel industri viser at der er mange ofre på denne sti. For hvornår skal man redde mennesker fra dem selv. Hvem skal være dommer og bedømme hvad der er en uacceptabel levevis og hvad som ikke er?

På Secret prisons for teens nye Wiki-database har vi registreret over 200 programmer af vidt forskellige karakter, som på hver deres måde forsøger at ændre børn og unges adfærd.

Der er ikke en metode, som ikke bliver forsøgt. Vi taler om elektrochok, tortur, regiliøs djævleuddrivelse, marathon terapi i grupper, storeforsamlinger og en-til-en. Vi taler om at hente de unge midt om natten i deres egen seng uden forudgående snak. Vi taler om at isolere dem, så de ikke engang kan tale med deres forældre og forsøge at manipulere dem. Alt hvad der ikke slår dem ihjel er forsøgt (Det som slår dem ihjel er også forsøgt).

Der findes ikke en metode som giver 100 % resultat.

Vi vender gang på gang tilbage til udgangspunktet: Du kan ikke afhjælpe hvad du ikke selv erkender.

Resultat: Den 17 årige dreng kan ikke hjælpes.

Eller?

Jo, familien har en chance med to mulige udfald - De kan forsøge en intervention. Kun ved at man tromler familien, venner og et par profesionelle sammen omkring den unge mand og sørger for at han sidder ned i de timer at interventionen tager, kan man få EN chance til at trænge igennem.

Det gøres ikke som en pludselig indskydelse. Det kræver forberedelse. Der skal være mad og drikke til alle - inkl. den unge mand. De rigtige mennesker skal være tilstede.

Når det så er klar så står det på X antal timer hvor at alle parter forsikrer den unge mand at de holder af vedkommende og at de er meget bekymret. De må tale om fortiden, om hvor mange gode timer at de har haft sammen og hvordan at de har følt at de er blevet lukket ude fra noget som de har både tid og overskud til at høre om, hvis de får lov.

Formentlig kommer man frem til at den unge mand på et tidspunkt erkender at han har mistet kontrollen over sit eget liv. Det er målet og heller ikke mere. Det er ikke et forhør. Det er ikke et forum hvor at man skal vide hvor mange gram af det ene og det andet at der er konsumeret. Det er ligemeget! Det der er målet er at få den unge mand til at række hånden ud efter hjælp hvor at alle i salen så må stille sig parate til at modtage den udstrakte hånd.

Hvis de efter mange timer kommer frem til at den unge mand ikke er istand til det, så er der kun en vej. De må erkende at den unge mand har valgt dem fra. Det er slut med at være familie og venner med den unge mand. Det er hårdt. Det grænser til at være grusom. Det vil være som at miste et familiemedlem i en trafikulykke, men det er hans valg!

Han har valgt at følge sit misbrug. Familie og venner vil kun komme ind i et forløb med nederlag og svigt, hvis de fortsat støtter op omkring ham. Han må drage konsekvenserne af sit valg. Må det ikke komme dertil, men gør det, så må det være sådan.

Hvis han derimod vælger at række hånden ud, så er det ud af hjemmet til et sted hvor at han omgivet af venner og familie, men afsondret fra andre kan få fred til at afgifte sig fra sine dæmoner. Den svenske ødemark i et telt i 2 uger er et godt bud. At gå hærvejen i fuld længde og sove i telt er et godt bud. Et sommerhus på Bornholm OM VINTEREN er et godt bud. Men vi taler om at få ro omkring den unge mand og tid til eftertanke.

En bog med spørgsmål som den unge mand kan stille sig selv og en telefonisk kontakt til en PROFESSIONEL terapeut en gang om ugen kan hjælpe, men den unge mand må tegne en cirkel med alle elementer i livet som han finder vigtigt og vægte dem. Han vil finde at stofferne fylder et godt stykke ud. Hans opgave efter den første uge når kroppen begynder at give slip, er at finde ud af hvad det stykke skal fyldes ud med. Det handler om at lave en strategi. Det handler om at forpligte sig selv.

Når han så vender tilbage er han stadig en stofmisbruger. Han er ikke kureret, men det er nu at strategien skal følges. Det tomrum i hans liv, som er skabt af stofferne skal fyldes ud med de nye aktiviteter. Her bliver han nok en pine for omgangskredsen, men de SKAL og MÅ lytte. Hvis aktiviteten er skemalagt og den er social, så tilbyd at være med. Der kan forekomme tilbagefald, hvor at omgangskredsen må gå ind og minde ham om hvad han har lovet sig selv.

Men følger de den unge mand og giver ham en skulderklap, når det går godt, er fremtiden lys.

Men det kræver en ting til at starte med. Det kræver en erkendelse af hovedregel nummer 1 i livet:

Du kan ikke afhjælpe hvad du ikke selv erkender!

Publiseret både på Retsreform Nu og Secret prisons for teens

Unge pistolrøvere

Nedenståede kommentar blev givet til artiklen: Drenge skød på 13-årig under røveri, af Niels Gandrup, Jydste Vestkysten, 28. juni 2008

Mange steder har man indført "Teen courts" som en option for unge - teknisk set uden en nedre aldersgrænse, men hvor at myndighederne og forældrene siger god for at de er moden nok til at deltage.

Det er en domstol, som superviseres af en dommer, men hvor alle aktører er teenagere og hvor at konsekvenserne består af skriftlige opgaver, undskyldninger til ofre og forældre, samfundstjeneste, stuearrest og obligatorisk jurytjeneste, når konsekvenserne er afsonet. Forældrene skal være tilstede i retten og de skal svare under vidneansvar som de ville have gjort det ellers.

Formålet er at vise de unge, hvordan at domstolssystemet virker uden at de skal slæbe rundt på straffeattester og uden at de for alvor bliver sendt på institution, hvor at de hurtigt finder en plads i hakkeordenen blandt de større børn, men også lærer en hel masse uheldige vaner.

Det ville være en passende følge at de måtte blive målt på deres handlinger af nogle som de formentlig vægter tungere end os gamle saltstøtter.Alt for mange unge ved ikke hvad de enkelte handlinger koster. De forstår ikke hvor at alvorligt selv ganske små forskelle i deres handlinger kan blive. Havde de listet mobil og penge ud af drengens lommer havde det være tyveri. Havde de blot taget det ud af hånden på drengen imens at han stod måbende tilbage havde det været ran. Men det øjeblik at han giver et pip fra sig, bliver det røveri og så kan det være lige meget om de havde truet med en kuglepen eller en softgun. Røveri er det og det er en meget alvorlig sag.

Det samme kunne vi se i vinterferien, da unge brændte containere af. Havde de brugt en mukkert havde det været hærværk med bødestraf til følge. Nu blev det brandstiftelse og det er lig med ødelagte fremtidsmuligheder.

De unge forstår bare ikke forskellen på de juridiske termer. Nok ved de at de har begået noget kriminel, men når der skal ganske meget til inden at de skal fjernes, da det nemt koster samfundet 100.000 kr. om måneden, så får alt for mange lov til at lave en masse skidt inden at hammeren falder og når den så falder taler vi om den næstbedste løsning, for sjælden er løsningen uden for hjemmet den bedste.

Men havde vi "Teen courts" så var det en noget-for-noget handel: "Accepter din konsekvens og afson den, så er du kvit med samfundet, men sker det ikke så finder samfundet et andet logi til dig."

I en tid, hvor at man taler om 16 års valgrets alder og hvor at dobbeltindkomstsamfundet reelt beordrer de unge til at leve deres liv selv, når de forlader SFO-systemet, så må de også få mulighed for at demonstrere at de er så modne at de kan tage personligt ansvar for deres handlinger ved at stå frem og indrømme disse foran deres ligemænd, når de træder ved siden af.Indfør derfor "Teen Courts" så vores sociale system ikke belastes af unge, der som alle mennesker begår fejl, men som vælger at tage ansvaret for dem.

Udsatte børn strander på akutinstitutioner

Udsatte børn strander på akutinstitutioner, Politiken, 26. juni 2008

Der er en del årsager til at unge ikke kan komme videre fra akutinstitutioner:

1) Der er ikke penge til en permanent løsning. Tidligere har det være rapporteret at unge, som bliver dømt til institutionsophold bliver fanget imellem to kasser. Når de er på den lukkede institution, så betaler en kasse, men når der er lagt en plan, så skal en anden kasse betale. En kasse som i forvejen er spændt hårdt for. (Ungdomssanktion: Kommuner svigter unge kriminelle , Bladet Socialpædagogen, 20. februar 2004 nr. 4)

2) Mange kommuner har ikke overblik over de ressourcer de råder over. Faktum er at Danmark har mange anbragte børn. Vi har en ide om at det at flytte børn til et miljø med færre valg og mere struktur som fagligt kaldes "forsimplet setting". Men anbringelser koster. 100.000 kr. er ingenting. Hvad gør man f.eks. i Finland, hvor at almindelige skoler rummer svære tilfælde?

3) Landet har slet ikke pladserne og de pladser som der er koster ekstra mange penge, da det handler om udbud og efterspørgsel. Et sært paradoks er Tvind koncernen, der er registreret som en kult af Rick A. Ross Institutet i New Jersey. (Tvind skovler stadig penge ind, Berlingske, 17. juni 2008). Ofte ved kommunerne ikke hvem de handler med. (Politikere kender ikke til Tvind, Danmarks Radio, 27. februar 2008). Hvorfor belønne en koncern med den ene hånd, når den anden er fuld beskæftiget med at føre sag mod selvsamme koncern?

For at komme problemet til livs, så må vi forhindre at så mange fjernes fra hjemmet. Dels må der ligges kraftigt pres på kommunerne, så de straffes alvorligt ved tvangfjernelser i sager, hvor at der kunne have været sat forebyggende ind. Måske skal regningen selv i de tilfælde hvor at der er tale om varetægtsfængslinger også havde hos kommunen, hvis ankestyrelsen finder at der har været svigt.

Men vi bør også indføre "Teen courts" til at fange de unge, som er på vej ud på en kriminel løbebane. "Teen courts" bygger principielt på indlæring. Indlæring af de unge, som er sigtet, men også af de unge, som skal dømme. Her er ingen straffeattester, her er intet afbrudt skoleforløb, her er en mulighed for at forholde sig til egne handlinger og afsone konsekvensen i nærområdet.

Vi bør se på selvudviklingslejre. I byen Blue Springs in Missouri afholder man hvert år en sommer Boot camp. Her kan unge med domme deltage mod at få slettet resten af deres straf, så de kan starte på en frisk efter sommerferien, men denne Boot camp som foregår i byen i dagtimerne tiltrækker også mange unge, som ikke har været straffet. De kommer for at bevise overfor sig selv og deres nærmeste at de kan stå distancen. Det giver en ganske anderledes positiv ånd end man oplever på institutioner og genopdragelseslejre. Resultaterne taler også for sig selv. Markant færre laver ny kriminalitet end det er tilfældet med børn, der har været anbragt.

Endvidere bør vi se på at udvikle en dansk udgave af det amerikanske National Guard Youth ChalleNGe Program. Vi har et velfungerende VEU-system, vi har kaserner som er under afvikling. Her er en oplagt mulighed for at lave noget for de unge, som enten er gået i stå eller føler det svært at bryde med bandemiljøer. Her kan de selv vælge at trække sig ud af samfundet og få værktøjer til at finde deres ressourcer og komme igang igen.

En deltalje, som kendetegner dette amerikanske program er dens bruge af mentorer. Vores undervisningsminister promoverer også brugen af mentorer, for de beklagelige fakta er at vi aldrig har formået at bryde den sociale arv. Vi har brug for at flere gennemfører en ungdomsuddannelse, men de voksne i hjemmet ikke har gjort det, så er det svært for dem at være den støtte, som børnene har brug for.

Noget skal der gøres. Når diverse ministre råber op om forældreansvar, så viser udenlandske erfaringer at vi får FLERE anbringelser. Mange forældre vil så kræve prævensiv anbringelse for at forhindre at de bliver gjort økonomisk og juridisk ansvarlig for deres barns handlinger. Det bliver en bombe under vores system.

Sæt derfor forebyggende ind og indfør til en start "Teen courts", så vi kan lære den næste generation om personligt ansvar og at tage ansvar for egne handlinger. Når dette sker, vil antallet af anbringelser blive reduceret og denne ulykkelige situation med børn, som hænger fast vil blive fjernet.

En sag lige til ungdomsdomstolen

Teenager anholdt for uorden, Jydske Vestkysten, Af Sophie Grønlund Sondrup, 26 juni 2008

En ung mand på 17 år går amok i hjemmet og smadrer et vindue. På vej i byen ryger der et vindue mere i kroen. En typisk lovovertrædelse begået i affekt, som ligger godt til en ungdomsdomstol.

Uden at vide hvad en jury bestående af jævnaldrene måtte finde frem til, så kunne en passende palette af konsekvenser være:

1) Undskyldning til forældrene i retten
2) Skriftlig undskyldning til kroen, som mistede et vindue.
3) Økonomisk kompensation til kroen. Fejning af gårdsplads eller fortorv ud mod kirken.
4) Et kursus i vredeshåndtering
5) Jury-tjans

Det er i sådanne sager om små-vandalisme at samfundet har en gylden mulighed for at lære de unge om personligt ansvar. Måtte folketinget dog snart se lyset.

"Weekenders"

"Bech: Send unge i weekendfængsel", TV2 nyhederne, 29. maj 2008

Umiddelbar en god ide, men ikke uden problemer.

Overbelægning

Samme dag bragte overskriften "Fængselsdomme hober sig op". Faktum er at vi har lange ventelister til fængslerne. Hvor skal pladserne skaffes henne?

Spørgsmål 2 er hvem, som bliver sendt hjem på weekend for at skabe plads.

Helte-dyrkelse

Vær sikker på at de unge, som vender tilbage mandag til deres lokalområde ikke græder foran deres kammerater. De har selvfølgelig ikke haft det godt, men deres indespærring vil i visse miljøer give dem en højere status blandt ligesindede. Der vil blive set op til dem som de barske.

Negativ erfaringsudveksling

Når de er derinde og de møder andre fanger, som bor der fast, så kan der ske en række ting. Tiden skal de til at have gå.

Afsones tiden i et fængselmiljø med sparsom underholdningsmuligheder, så vil tiden gå med lystfiskerhistorier om hvor mange slemme ting, de har lavet og om alle de andre gange at de er sluppet fra det. De faste vil belære dem om at de kan finde på mange andre ting, som de slet ikke har tænkt på endnu. Er weekendsfangen et ungt menneske med knap så meget selvtillid, så kan de faste måske ligefrem lokke eller true den unge til at tage lidt pulver eller en mobil-telefon med i endetarmen via deres kontakter udenfor. Dvs. at weekendsfangen bliver rodet ind i endnu mere kriminalitet. Jvf. udenlandske erfaringer, så tilhører weekendsfanger bunden i den hakkeorden, som eksisterer i fængsler.

Afsones tiden derimod på en ungdomsinstitution så risikerer man at den unge stilles BEDRE end i hjemmet. Berlingske Tidende bragte en artikel med titlen "Gettoens stemme", hvor at en af de unge sagde:

Det var lige som at være i en ungdomsklub, der var poolbord, videospil, computer og styrketræning, og det var nemt at få både hash og mobiltelefoner ind.

Vi fik lov til at leje film fra Blockbuster, og hvis vi smadrede ovnen, blev der bestilt pizzaer udefra. Vi var også til Royal League kamp i Parken og i biografen.

De unge vil ved sådanne anbringelser opfatte straffen som en belønning.

Kan man så bruge denne løsning overhovedet?

Jo, man kan, men der skal følge noget lærdom med.

• Til en start så må man ikke blande weekendfangerne med det faste klientel.
• Sekundært så skal fængslet ligge i lokalområdet.
• Forældrene skal med i processen. Det at den unge kan se at forældrene er kede af, får dem til at tænke sig om. De er ikke uden medfølelse.
• Sidst og ikke mindst, så skal de unge udenfor og arbejde i weekenden, så de andre unge kan se at det ikke er sjovt og at der ikke dannes myter.

Gennemføres ordningen med disse hensyn, så er der tale om et endda overordentlig godt initiativ.

At udfordre misbrugerne

Skriver stil som straf for narko, TV2 nyhederne, 27. maj 2008

En ung mand blev af en australsk dommer beordret en teenager til at skrive en reseachet stil på 2000 ord om farerne ved at tage stoffer, da han blev taget med ecstasy og erkendte et årelangt misbrug.

Det var kun en del af straffen, som også omfattede 100 timers samfundstjeneste.

Dommeren håber med denne dom at få den unge mand til at tænke over sit forbrug.

Det er ikke helt dumt. Det er min opfattelse at såfremt at vi vælger at indføre ungdomsdomstole også må vælge at give visse unge mennesker en udfordring.

Vi har i den voksne befolkning et gennemsnitlig alkoholforbrug på ca. 11 liter uden at det sætter væsentlige spor i den måde at vi lever på. Det kræver en tilvænning af de unge mennesker at kunne begå sig socialt i dette miljø og det opleves en sjælden gang at nogle unge har svært ved at sige stop. De udvikler et decideret misbrug.

Vi husker måske alle disse to historier.

Påvirkede børn i detention efter stenkast mod politi , BT, 23. juli 2007

Fulde drenge måtte køres hjem af politi, P4 Bornholm, 01. marts. 2008

Og det er synd for børnene, men virker man fordømmende, så skaber man blot trods.

Derfor må børnene istedet provokeres til at prøve en udfordring. Kraftig reduktion i straffen, såfremt at de ved overdreven alkoholforbrug i en periode vælger at bære en speciel fodlænke og føre journal over hvad de indtager.

Derved kan børnene selv være med til at finde ud af om de tilhører den ganske lille marginal gruppe, som f.eks. ikke kan tåle alkohol. De kan selv drage konklusionen, som kunne lyde på afholdenhed eller hjælp til at holde denne.

Det samme med narkoforbrug. Træffes en person med narkotika eller påvirket, så udfodre denne ved at lade familien få 5-6 hjemmetests med hjem og så ring til dem på tilfældige tidspunkter, hvor at testen så skal laves med det samme. Det vil kræve at den unge skal kobles til et "where-about" system, hvor at man passende kan leje sig ind hos Dansk Idrætsforbund, der har et sådan. Kan professionelle sportsfolk leve med at oplyse hvor at de er, kan unge mennesker under mistanke for at være i nød også klare dette.

Men der skal være noget at handle med. Dvs. at man er nød til at have alternativer i form af samfundstjeneste, hvis den unge afslår at tage imod udfordringen.

Allerførst er man dog nød til at etablere ungdomsdomstole, så man kan få et forum hvor at unge mennesker, som lever under et psykisk pres for at optræde som en succes i en grad, vi ikke kan sætte os ind i, kan få lov til at tale og blive bedømt af nogle på deres egen niveau.

Når 6 millioner kroner IKKE er for meget.

Seks millioner for en anbragt, Nordjyske, 25 maj 2008

Artiklen er lavet for at provokere og det er helt i orden.

Reaktionerne er da heller ikke udeblevet og der er med det samme forslag om at finde på andre og billige løsninger. Løsninger, som ligger mindre vægt på det medmenneskelige og mere vægt på straf.

Men nu har jeg på min side Secret prisons for teens (link) en register over utrolig mange amerikanske løsninger - også en for unge med manglende empati. Dem behandler man bla. med aversions terapi dvs. at de render rundt med en rygsæk med batterier og så kan plejerne efter behov trykke på en fjernbetjening, hvorefter at de får et chok som sender dem i gulvet. Derved lærer de at vælge rigtig fra forkert. Læs mere her: School of Shock (link)

Er det billigere? Ikke marginal.

Er det umenneskelig? De fleste vil mene det.

Der var sikkert også nogen som så udsendelsen: De mishandlede børn på DR2 igår. Den handler også om genopdragelse, blot hos den amerikanske efterskolekæde WWASP.

Er det billigere? Det koster 3.000 dollars pr. måned.

Er det et umenneskelig system? De fleste vil mene det.

Et eller andet sted så vil der være mennesker, som kræver speciel dyr behandling. Vi kan vælge at give dem det eller putte dem i fængsel til 55.800 kr. pr. måned jvf. kriminalforsorgens egne tal.Problemet med fængsel er at de så stadig er syge, når de kommmer ud, er voksne og har flere kræfter.

Er der så slet ingen ting, som vi kan gøre? Jo, for da jeg byggede "Secret Prisons for Teen", så fandt jeg hurtigt ud af at der må alternativer til for ellers vil det bare være en stor omgang Tudemarie.

Disse alternativer er at lære på hjemmesiden "retsreform nu" (link).

Det handler om at lære de normale, men grænsesøgende børn at der konsekvens som følge af enhver handling og da ingen kan spå hvilke børn som bliver grænsesøgende, så handler det om at få alle ungerne med i processen og vise dem ting istedet for at fortælle dem om ting.

Hvor mange gange er fængsler af dem almene danske befolkning ikke omtalt som hoteller og luksus? Dvs. at vi voksne faktisk ødelægger virkningen af samfundets magtmiddel overfor børnene. Man kan postulere at fængsler er dermed virkningsløse indtil at folk faktisk har været i dem!

Derfor må vi gøre noget andet. Hver eneste gang at en grænsesøgende unge fra 3. klasse og op med en forstand som svarer til alderen laver noget forkert, så skal denne stille for en gruppe af unge, som vejledt af en jurist finder frem til hvilken paragraf i straffeloven, som er overtrådt og når de har fundet ud af det, så uddeler de en konsekvens samtidig med at juristen fortæller hvad en voksen har fået og dermed hvilken rabat at den unge får.

Derefter er det at skrive en undskyldning til den, som lovovertrædelsen er gået ud over, hvorefter at riven skal fattes lørdag formiddag og der skal arbejdes i et af vore mange grønne område i det tidsrum, som er bestemt af gruppen af unge.

Der skal ikke mange ture forbi en såkaldt "Teen court" (link), som man kalder det andre steder før at selv de tungnemme fatter at lørdagen kan bruges bedre. Det koster en brøkdel af en anbringelse og der er omfattende statistik, som viser at det virker - ikke bare for den dømte, men også for de andre unge som måske kunne finde på det samme, fordi at de kan se konsekvensen hver lørdag formiddag i lokalområdet.

Så lad os betale hvad det koster for dem som er syge og lad os holde de andre væk med konsekvenser, som skal sones i lokalområdet. De unge har nemlig ikke godt af at blive koncentreret med andre unge kriminelle. Jeg har været inde på Gl. Krogård's hjemmeside og har læst et interview med en af de unge:

Om jeg også blev anbragt, fordi jeg tog stoffer…?Nej, det prøvede jeg først efter, at jeg kom her!! Man bliver jo nemt udsat for et gruppepres; men efter at jeg fik et blackout, så er jeg altså blevet bange for dét der hash. Og personalet er også blevet meget dygtigere til at holde øje med det…

Den negative erfaringsudveksling, som findes i fængsler, er også tilstede på institutioner.Kort sagt: Anbringelse er næstbedst, genopretning i lokalområdet og forældreundervisning som led i denne proces er nummer 1.

Debat-tråd på avisen

BT's tråd om samme emne

Mere info om Teen courts kan læses her

Mere info om dagsprogrammer kan læses her

Valgret til 16 årige

Ungdommen kræver 16-års valgret, Metroxpress, 25 maj 2008

Nu vil kræfter arbejde for at nedsætte valgbarhedsalderen til 16. I princippet vil 16-årige formentlig kunne træffe et lige så kvalificeret valg som de der stemmer på liste A "fordi at det har de altid gjort", "det skylder vi dem for at opbygge velfærdssamfundet" osv.

Så det er ikke der at jeg vil sætte ind med kritikken.

Men de har som 16-årige ikke haft træning nok til at blive holdt ansvarlige for deres handlinger og de har ikke haft tid nok til at forstå de grå nuancer i tilværelsen. Deres holdninger vil være sort eller hvid. Verdenen er mere kompliceret end det.

Vi ser en masse 15-18 årige forholde sig alt for skødesløst til andre folks ejendom. Der er en misforståelse af at postkassen, plankeværket, bilen eller andet fast ejendom er "samfundet", men sådan er det ikke. De tilhører Hr. Hansen, Hr. Jensen eller en anden tilfældig borger.

Glem en øjeblik hvad undervisningssektoren lærer de unge:
Interview: "Det går jo ikke ud over nogen", Nyhedsavisen

En forsikring bliver dyrere for den enkelte når denne bruges og denne lære kan de unge først få når de har forladt de teoretiske miljøer, som undervisningsstederne kan betegnes som. Indrømmet - nogle tager springet direkte fra disse steder og får lov til at blive valgt til at lovgive for os, men det er en konsekvens vi som vælgere må bære. Vi kunne jo lade være med at stemme på folk, som ikke har været ude i det pulserende liv.

Kan vi forbedre indlæringsprocessen når det gælder om at lære at alle ting ude i samfundet har en værdi for enkelte mennesker?

Ja, vi kan. Vi kan indføre "Teen courts" til at håndtere de små ting som vi har en tendens til at straffe ved en løftet pegefinger. Når samfundets love overtrædes er det en samfundsopgave at udmåle en konsekvens - ikke den enkelte familie - som kan have holdninger, der ikke helt afspejler samfundets eller måske slet ikke har ressourcerne til at sætte ungerne på plads.

Så ned med de unge foran en gruppe af unge, der med støtte af jurister guider de unge til at finde ud af, hvilke love som er overtrådt og hvilken konsekvens at denne overtrædelse må få baseret på hvad en voksen måtte få for samme forseelse.

Hermed lærer alle unge at handlinger får konsekvenser og det skulle gerne klæde dem på til at foretage fornuftigere valg fremover. Når det er sket og vi både kan se et reelt fald i kriminaliteten begået af unge og flere som vil tage ansvar, når det går galt, da - først da - kan vi tale om at sænke valgretten til 16 år.

En skole under pres - Her er løsningen

Forældre for fred hedder en hjemmeside etableret af bekymrede forældre på Brønshøj skole.

Det burde være sådan at man trygt kan sende sine børn i skolen, ligesom at det burde være en naturlov, at man trygt kan gå på gaden.

Men hvor at det ikke er sådan på gaden, så er det heller ikke altid sådan i skolen. For skolen er et mini-samfund præget af det samfund, skolen er lokaliseret i.

De skriver på hjemmesiden:

Vores frustration går i en helt anden retning. Vi oplever en tendens blandt børnene som går i retning af så rå opførsel at det er virkelig skræmmende. Tæskehold, trusler, dummebøder og nøje planlagt mobning finder sted helt ned i 5. Klasse. I enkelte tilfælde blandt endnu yngre børn. Vi oplever i stigende grad pigebander som hentes udefra til at true og banke piger på vores skole. Fremmede børn fra andre skole distrikter finder vej i skoletiden til Brønshøj Skole og truer vores børn.

Hvordan kan de så løse problemet?

Det kan de ikke - alene. For svaret på problemet ligger IKKE på skolen. Svaret ligger ude i samfundet.

Det handler om personligt ansvar - hvilket er en indlæringsproces i en tid, hvor at børn vokser op med verdens bedste pædagoger til at aktivere dem, verdens bedste forældre til at gå foran koste og fjerne knaster på livets vej - selv helt op til, hvor at barnet er blevet voksent og skal foretage sig svære valg med hensyn til fremtiden.

Hvor i denne proces bliver der plads til at det enkelte barn kan falde og slå sig, fordi at denne foretager et forkert valg og modtager konsekvensen for dette?

Kan vi med rimelighed postulere at barnet er klædt på til at aktivere sig selv, når det siden fødslen konstant er blevet aktiveret?

Måske skal vi acceptere at alle mennesker møder modstand på lives vej. De vil blive ramt af sorg og ulykke. De vil begå fejltagelser og må tage konsekvenserne af deres valg. Den dag kommer, hvor at forældrene tager deres sidste åndedræt og så er der ikke nogen til at gå foran med koste, hvorefter at livet realiteter vil ramme ekstra hårdt, når de unge uforberedt må møde disse.

Men hvordan kunne så gribes an når børn på skoler som Brønshøj skole overtræder enten loven eller skoles interne regler? Her er svaret at såfremt at forslagene på Retsreform nu var en realitet, så ville følgende ske:

• Myndighederne vil udføre den efterforskning som de gør idag. Når efterforskningen er færdige og der blandt de unge måtte være nogle, som måtte indrømme deres skyld, vil disse få et valg. De kan vælge at gå til ungdomsdomstolen og erkende deres skyld eller de kan tage chancen i det sociale system. Vælger de den første løsning, så kan de være sikker på at de får en konsekvens som ikke indbefatter en anbringelse.


• De unge og deres familier vil derefter få en dato, hvor at de skal møde foran ungdomsdomstolen. De unge skal være i følgeskab med deres værger. De skal medbringe karakterbeviser for de sidste 3 år, samt et ugeskema, som viser skole- og fritids-aktiviteter/arbejde. I retten skal de medvirke til at forklare juryen hvad der skete den dag hvor at lovovertrædelsen fandt sted. De skal fortælle lidt om dem selv og ikke mindst noget om baggrunden for at de blev involveret i lovovertrædelsen.


• Derefter vil et tribunal bestående af 4 unge resumere forklaringerne og vil fremføre argumenter for hvilke paragraffer i straffeloven, som måtte være overtrådt. 2 unge, som repræsenterer den unge vil fremføre deres argumentation for hvilke formidlende omstændigheder, de finder ved sagen.


• Når juryen, som vil bestå af unge har hørt disse forklaringer og har holdt dem op imod myndighedernes rapporter, så vil de trække sig tilbage med en jurist, som vil fortælle juryen hvad denne mener at tribunalet har påvist af lovovertrædelser. Juryen vil derefter fastsætte en konkvens baseret lovovertrædelsernes karakter, men også med hensyn til om de(n) sigtede har evner, som der kan gøres brug af. Det kan være gode karakterer i givne fag, som der kan gøres brug af ved f.eks. højlæsning i børnehaver, lektiehjælp i den lokale lektiecafe. Hvis det er muligt så skal konsekvensen dog have en sammenhæng med lovovertrædelsen. F.eks. oprydning/rengøring som følge af hærværk.


• Juryen vil derefter returnere til retssalen og læse deres konsekvens op inkl. en begrundelse for hvorfor at denne er valg. Begrundelsen vil omfatte en redegørelse for hvilke lovparagraffer som juryen mener at den sigtede har overtrådt. De vil angive hvor stor en rabat at den dømte kan få ved at skrive en god undskyldning til skadeslidte. Når konsekvensen er læst op, så vil juristen give sit bud på hvad en voksen person måtte have fået af dom i samme type sag.


• Foran den sigtede vil der så blive lagt en bunke tøj. Det vil være blandt andet være en T-shirt, som denne skal bære i skoletiden i den periode, hvor at konsekvensen står på. Den skal hjælpe personalet som skal overvåge afsoningen af konsekvensen til nemt at identitficere den unge. Hvis den unge tager T-shirten på, så accepterer denne konsekvensen. Hvis vedkommende ikke gør dette, så anker vedkommede dermed konsekvensen. Denne cerimonelle handling erstatter handlingen med at blive ført bort til afsoning.

I modsætning en dom udstukket af de eksisterende domstole, vil der i domme udstedt af ungdomsdomstole indgå et pålæg om at skrive en undskyldning til skadesllidte. Dette element kan begrundes ved at de unge skal lære at der altid vil være personer, som har ulempe, når lovovertrædelser finder sted. Et sidespejl, en mur, en rude har en ejer et sted, som må bruge tid på at reparere eller købe nyt. En person som er blevet overfaldet, vil et eller andet sted altid have et sår på sjælen.

Disse konsekvenser for ofrene skal de dømte svinges til at forholde sig til og det kan de gøre ved at skrive en undskyldning. Lokkemaden er rabat på konsekvensen og hvor stor at denne rabat skal være vil blive afgjort af et panel af unge. Situationen svarer til hvad man finder på højere læreanstalter, hvor at en studerende laver en opgave, som skal forsvares.

Med hensyn til konsekvenserne, så bør man operere med 2 typer. Superviseret dagsprogram og fri afsoning. Situationen svarer til åbne og lukkede fængsler. I det superviserede dagsprogram er dagligdagen meget skemalagt svarende til det lukkede fængsel med den forskel at de unge sover hjemme og har samvær med deres familie hver dag. Den frie afsoning er aftale baseret. Den består af nogle faste pligter forskellige steder i byen i løbet af ugen, kombineret med enten en gruppe samtale eller nogle gruppe aktiviteter lørdag formiddag.

Når konsekvensen er sonet, så har den dømte en sidste pligt. Som bevis på at samfundet igen stoler på vedkommende, så får denne jobbet som jury-medlem i en enkelt sag. Når denne opgave er løst, så er der 3 måneders prøvetid, hvorefter at den dømte kan komme forbi og få udleveret den skriftlige afgørelse som bevis på at straffeattesten er blank. Vedkommende vil få muligeheden for at putte udskriften i en markulator som en symbolsk handling i den forbindelse.

Hvilke konsekvenser ville være ligefor på Brønshøj skole? Jo, de har en grønt område bag skolen, som kunne trænge til at nogle grønne fingre fjernede ukrudt og et besøg af en rive. Der er garanteret også træværk, som kunne tåle afrensning og træbeskyttelse. Ikke så langt fra skolen ligger der børnehaver og vuggestuer, hvor pædagogerne sikkert ikke ville have noget imod at et ungt menneske kom forbi og læste højt for en stue. Hvis skolerne Brønshøj ikke har en lektiecafe, så bør de få det og da alle har et eller andet de er gode til, så er rollen som en coach lige for. Brønshøj havde for nogle år siden også et medborgerhus og der er garanteret noget service, der skal vaskes op. Borddækning / opvask på et nærliggende plejehjem ville også være en hjælp for plejehjemspersonalet.

Så muligheder er der nok af.

Men det kræver at vi har viljen til at acceptere at børnene er en del af samfundet på godt og ondt. At børn lige som andre mennesker kan begå fejl og at de fortjener en ekstra chance, hvis de tager ansvar for deres handlinger.

Gruppen bag forældre for fred har ret, når de argumenterer for at sænke den kriminelle lavalder. Men vi kan ikke gøre det med de nuværende systemer. Vi må inddrage alle unge - også de lovlydige - i den proces, som går ud på at støtte op omkring det retssamfund, vi gerne vil leve i. Vi må have ungdomsdomstole, vi må tillade offentlig afsoning uden vores hoveddør.

Vi må kort sagt støtte op omkring det personlige ansvar.

God ide til en sommerferie aktivitet i Gellerup

Nu har en flok unge besluttet at jage landets forsvar ud af Gellerup. Måske er de ikke bekendt med, hvorfor at vi har et forsvar, måske tror de at de skal bevise at de er sejere end soldaterne.

Hjemmeværnet drevet på flugt i Gellerup, Avisen.dk, 11. maj 2008
Hjemmeværn angrebet af indvandrere, 180grader, 11. maj 2008
Hjemmeværnet tog Flugten.........., debat tråd på BT's debat forum

Skyldes det sidste, så er det måske tid til en sommerferie aktivitet. I en by i Missouri, som hedder Blue Springs har man hver sommer en "summer boot camp".

Det er en hel uge, hvor at unge får lov til at teste dem selv af samtidig med at de lærer om forskellige værdier. De fleste er tilmeldt på grund af deres handlinger, men mange kommer for at prøve sig selv af.

Baseret på det originale amerikanske program, så er et forslag til en dansk udgave at læse her på Center-validerings hjemmeside.

Det afgørende sprøgsmål er om de unge er seje nok eller om de vil gå til grunde, hvis de bliver udfordret. Er de til mere end at være triste og plaget af kedsomhed, når livet går dem forbi?

Her bør forældrene træde i karakter. Hvis de vil bestemme i kvarteret og undgå at sætte lejligheden over styr, når bestyrelserne i boligforeningener føler trang til at statuere nogle eksempler, så bør de gå forest og planlægge sådan en boot camp, hvor at de unge kan noget om opførelse, samfundsværdier, men ikke mindst dem selv, når den fysiske motion kombineres med foredrag og hjemmeopgaver.

De kan etablere rammerne, de kan rette henvendelse til erhvervsliv og myndigheder som gruppe og låne ressourcer af disse, de kan gå sammen om at finde ud af hvilken legeplads, som trænger til renovation og lade de unge renovere denne istedet for at gøre det på en aktivitetsdag.

Mulighederne er der for den voksne generation til at blive herre i eget hus igen.

Men de eneste som kan tage dem er forældrene og det helst før end siden inden at de unge ødelægger det for dem selv.

Skal man sidestille ungdomshusbevægelsen med kriminelle bander?

Det er spørgsmålet, hvor at politifolk står frem og postulerer at de holder sig tilbage med at reagere på lovovertrædelser i forbindelse med torsdags - demonstrationerne.

Politiet freder autonome uromagere, af olst, TV2 nyhederne

Hvis man vælger at følge denne strategi, så er metoden ud på at få de yngste væk fra den hårde kerne.

Det gør man ved at sætte ind overfor dem ved at sætte dem til ansvar og inddrage hjemmet. Her står man imidlertid overfor det problem at hjemmet støtter op omkring selve barnets deltagelse i bevægelsens aktiviteter.

Sekundært så kan politiet som sagt ikke gå ind og påtale lovovertrædelserne på stedet uden at eskalere situationen, men de kan gøre noget andet.

De kan fotografere lovovertrædelserne med telelinse og arbejde med at identificere lovovertrædelserne ved at sammenholde billederne af personerne med billeder de har i deres arkiver eller - hvis personen er maskeret - med billeder fra overvågningskameraer i området, så identiteten på personen kan fastsættes, når maskeringen tages af.

Når dette er sket og det måtte vise sig at personen er under 18 år, så skulle nyoprettede ungdomsdomstole få sagen, hvorefter at den unge stævnes med henblik på at forklare begivenhederne for en gruppe af unge fra den unges hjemkommune, som derefter fastsætter en konsekvens baseret på de gerninger, som den unge måtte have bedrevet.

Det er vigtigt at det ikke er deltagelsen i demonstrationerne, som der stilles spørgsmål ved. Det er enkeltbegivenheder som graffiti, stenkast, hærværk og andre små-overtrædelser af politivedtægten som skal debatteres.

Det vil måske ikke opløse bevægelsen, men det vil få den effekt over tid at vi får en ny generation af unge, som nok støtter op omkring bevægelsen, men holder sig tilbage med vold og vandalisme.

Mod til at ringe efter politiet?

Fåreflok mishandlet af unge, Danmarks Radio, P4 Trekanten

Naboerne har set en flok unge som slog på dyrene med kæppe og alligevel må ejeren først næste dag konstatere brækkede ben hos dyrene, hvoraf nogle må aflives.

Det er lige præcis den inaktivitet i forhold til anmeldelser, som kombineret med fravær af en kontant konsekvens fastsat af unge som godt kan opføre sig ordentlig, sikrer at de kan forsætte deres hærgen.

Hvis de havde været fanget og de havde fået deres dag foran en "Teen Court", så kunne de være dømt til:

1) Skrive undskyldning til ejeren
2) Partere et par af de skadede dyr efter at en professionel slagter havde aflivet dem, så de kan lære at man ikke skader / slår dyr ihjel i en verden hvor folk sulter uden at det sker med sigte på at spise dem.
3) Vedligeholde Skansen med håndskubbere og rive den næste måneds tid nu hvor at de har taget livet af "Gartnerne".

Det skete ikke - ikke mindst fordi at det ikke blev anmeldt med det samme.

Et er at vi ikke kan straffe de unge, men hvis folk ikke ringer til myndighederne, når tingene sker, så kan de ikke få en løftet pegefinger og en regning at betale for nogle får, når de bliver voksen.

At nulstille straffeattesten efter kun et år - OK?

I går lød en af overskrifterne: R: Straffeattest blank efter kun et år, Danmarks Radio

De Radikale vil gerne nulstille straffeattesten efter et år, da arbejdsgivere selv i stillinger som ikke omfatter omgang med værdier, beder om straffeattesten.

Det rammer mange unge, som dermed ikke kommer i job.

Ja, det kunne være en god ide og hvorfor ikke helt lade være med at have den, når de unge er under 18 år, men ....

... vi må forlange noget-for-noget og det er efter min mening:

1) En komplet tilståelse i en ungdomsdomstol foran andre unge, som så skal udmåle straffen. Alle unge skal i princippet lære hvordan og hvor let at det kan gå galt, hvis man ikke tænker sig om. De skal lære at handlinger har konsekvenser og være med til at bevare et samfund, som folk trygt kan færdes i.

2) At skrive en undskyldning til skadeslidte, hvadenten at det skatteborgerne, som må se værdier ødelagt, personalet i en butik der plages af tyverier eller en person, som må lide af smerter som følge af vold.

3) At de afsoner deres straf i lokalsamfundet synligt med samfundstjeneste, så andre unge kan se at handlinger har konsekvenser.

4) At de til sidst selv tager plads som jury-medlem for at signalere at de støtter op omkring lov og orden.Opfylder de disse betingelser, så er jeg indforstået med at straffeattesten slettes 3 måneder efter at afsoningen er slut eller når jury-tjenesten er overstået.

Faktum er at nogle af de unge bliver ved uanset hvad deres straffeattest kommer til at lyde på. Således var gårsdagens overfald med stilethæle, samt overfaldet i Skævinge begået af anbragte børn.

Teenagepiger overfaldt kvinde med stilethæle, Ekstra Bladet
Børn fængslet for groft røveri, Jyllandsposten

Så istedet for års anbringelser, som let løber op i 100.000 kr. pr. måned pr. person, så tilbyd dem en handel: Tilståelse, undskyldning, afsoning med hårdt fysisk arbejde i en overskuelig tid mod at de kan sove hjemme.

Andre kilder:

Ungdomsdomstole - teenagere dømmer teenagere, retsreformnu.dk
Dagsprogrammer - Synlig afsoning i lokalområdet, retsreformnu.dk