I artiklen står der:
Selv om de anses for at være ledende i en kriminel bande, er alle forsøg på at rette dem op fejlet. Forældrene har meddelt myndighederne, at de selv vil klare problemerne.
Men kan samfundet tillade dette?
Nej, hvis vi vil påstå at vi har lært noget af den tragiske sag fra Nørrebro hvor at den Italiensk turist Antonio Curra blev dræbt. Bogen om denne sag er en lang historie om et socialt system som forsøger at hjælpe og om en familie som hiver i den anden retning - begge parter i bedste mening efter deres sociale og kulturelle forudsætninger.
Det, der skal til, er et samarbejde.
Men har samfundet de værktøjer, som forældre af måske anden etnisk oprindelse kan føle tillid til? Måske ikke!
Hvis man forestillede sig at man kom til et fremmed land og ens børn måske får lov til at foretage sig lige lovligt på egen hånd fordi at man selv kæmper med at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, ville man så føle tillid til retssystemet i det pågældende land, hvis politiet dukkede op med ungerne og fortalte om et butikstyveri, hvorefter at de bekendtgjorde at ungerne som konsekvens nu skulle ned og spise is, samt spille playstation med nogle andre unger som har lavet det samme? Nej vel?
Som jeg forstår det og som man kan se på Youtube, så handler de besøg på politistationen unge utilpassede unge foretager sig i andre lande om at få noget fysisk afstraffelse i form af tæv og ydmygelser.
Vi kan naturligvis ikke slå børn i offentlig regi blot fordi at vi vil komme andre kulture i møde, men vi kan give dem en hjælpende hånd.
- Vi kan gennemføre en retssag foran en "Peer Court", hvor at sagerne bliver gennemført i et fora af ligesindede. Se forslag: Ungdomsdomstolen
- Vi kan indføre bløde konsekvenser med noget fysisk arbejde. Se forslag: RRN-program
- Vi kan tilbyde ikke-voldelig fysisk afstraffelse på en civiliseret måde. Se forslag: Fysisk afstraffelse
Jeg så engang et ordsprog, som lød: "Den som ikke følger tiden, går i stå".
Lad os følge tiden. Lad os udvikle vores retssystem, så det tager højde for at vi lever i et nyt årtusinde. Længere straf er ikke standardløsningen på alt. Smartere og øjeblikkelige konsekvenser er.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar