Når 6 millioner kroner IKKE er for meget.

Seks millioner for en anbragt, Nordjyske, 25 maj 2008

Artiklen er lavet for at provokere og det er helt i orden.

Reaktionerne er da heller ikke udeblevet og der er med det samme forslag om at finde på andre og billige løsninger. Løsninger, som ligger mindre vægt på det medmenneskelige og mere vægt på straf.

Men nu har jeg på min side Secret prisons for teens (link) en register over utrolig mange amerikanske løsninger - også en for unge med manglende empati. Dem behandler man bla. med aversions terapi dvs. at de render rundt med en rygsæk med batterier og så kan plejerne efter behov trykke på en fjernbetjening, hvorefter at de får et chok som sender dem i gulvet. Derved lærer de at vælge rigtig fra forkert. Læs mere her: School of Shock (link)

Er det billigere? Ikke marginal.

Er det umenneskelig? De fleste vil mene det.

Der var sikkert også nogen som så udsendelsen: De mishandlede børn på DR2 igår. Den handler også om genopdragelse, blot hos den amerikanske efterskolekæde WWASP.

Er det billigere? Det koster 3.000 dollars pr. måned.

Er det et umenneskelig system? De fleste vil mene det.

Et eller andet sted så vil der være mennesker, som kræver speciel dyr behandling. Vi kan vælge at give dem det eller putte dem i fængsel til 55.800 kr. pr. måned jvf. kriminalforsorgens egne tal.Problemet med fængsel er at de så stadig er syge, når de kommmer ud, er voksne og har flere kræfter.

Er der så slet ingen ting, som vi kan gøre? Jo, for da jeg byggede "Secret Prisons for Teen", så fandt jeg hurtigt ud af at der må alternativer til for ellers vil det bare være en stor omgang Tudemarie.

Disse alternativer er at lære på hjemmesiden "retsreform nu" (link).

Det handler om at lære de normale, men grænsesøgende børn at der konsekvens som følge af enhver handling og da ingen kan spå hvilke børn som bliver grænsesøgende, så handler det om at få alle ungerne med i processen og vise dem ting istedet for at fortælle dem om ting.

Hvor mange gange er fængsler af dem almene danske befolkning ikke omtalt som hoteller og luksus? Dvs. at vi voksne faktisk ødelægger virkningen af samfundets magtmiddel overfor børnene. Man kan postulere at fængsler er dermed virkningsløse indtil at folk faktisk har været i dem!

Derfor må vi gøre noget andet. Hver eneste gang at en grænsesøgende unge fra 3. klasse og op med en forstand som svarer til alderen laver noget forkert, så skal denne stille for en gruppe af unge, som vejledt af en jurist finder frem til hvilken paragraf i straffeloven, som er overtrådt og når de har fundet ud af det, så uddeler de en konsekvens samtidig med at juristen fortæller hvad en voksen har fået og dermed hvilken rabat at den unge får.

Derefter er det at skrive en undskyldning til den, som lovovertrædelsen er gået ud over, hvorefter at riven skal fattes lørdag formiddag og der skal arbejdes i et af vore mange grønne område i det tidsrum, som er bestemt af gruppen af unge.

Der skal ikke mange ture forbi en såkaldt "Teen court" (link), som man kalder det andre steder før at selv de tungnemme fatter at lørdagen kan bruges bedre. Det koster en brøkdel af en anbringelse og der er omfattende statistik, som viser at det virker - ikke bare for den dømte, men også for de andre unge som måske kunne finde på det samme, fordi at de kan se konsekvensen hver lørdag formiddag i lokalområdet.

Så lad os betale hvad det koster for dem som er syge og lad os holde de andre væk med konsekvenser, som skal sones i lokalområdet. De unge har nemlig ikke godt af at blive koncentreret med andre unge kriminelle. Jeg har været inde på Gl. Krogård's hjemmeside og har læst et interview med en af de unge:

Om jeg også blev anbragt, fordi jeg tog stoffer…?Nej, det prøvede jeg først efter, at jeg kom her!! Man bliver jo nemt udsat for et gruppepres; men efter at jeg fik et blackout, så er jeg altså blevet bange for dét der hash. Og personalet er også blevet meget dygtigere til at holde øje med det…

Den negative erfaringsudveksling, som findes i fængsler, er også tilstede på institutioner.Kort sagt: Anbringelse er næstbedst, genopretning i lokalområdet og forældreundervisning som led i denne proces er nummer 1.

Debat-tråd på avisen

BT's tråd om samme emne

Mere info om Teen courts kan læses her

Mere info om dagsprogrammer kan læses her

Valgret til 16 årige

Ungdommen kræver 16-års valgret, Metroxpress, 25 maj 2008

Nu vil kræfter arbejde for at nedsætte valgbarhedsalderen til 16. I princippet vil 16-årige formentlig kunne træffe et lige så kvalificeret valg som de der stemmer på liste A "fordi at det har de altid gjort", "det skylder vi dem for at opbygge velfærdssamfundet" osv.

Så det er ikke der at jeg vil sætte ind med kritikken.

Men de har som 16-årige ikke haft træning nok til at blive holdt ansvarlige for deres handlinger og de har ikke haft tid nok til at forstå de grå nuancer i tilværelsen. Deres holdninger vil være sort eller hvid. Verdenen er mere kompliceret end det.

Vi ser en masse 15-18 årige forholde sig alt for skødesløst til andre folks ejendom. Der er en misforståelse af at postkassen, plankeværket, bilen eller andet fast ejendom er "samfundet", men sådan er det ikke. De tilhører Hr. Hansen, Hr. Jensen eller en anden tilfældig borger.

Glem en øjeblik hvad undervisningssektoren lærer de unge:
Interview: "Det går jo ikke ud over nogen", Nyhedsavisen

En forsikring bliver dyrere for den enkelte når denne bruges og denne lære kan de unge først få når de har forladt de teoretiske miljøer, som undervisningsstederne kan betegnes som. Indrømmet - nogle tager springet direkte fra disse steder og får lov til at blive valgt til at lovgive for os, men det er en konsekvens vi som vælgere må bære. Vi kunne jo lade være med at stemme på folk, som ikke har været ude i det pulserende liv.

Kan vi forbedre indlæringsprocessen når det gælder om at lære at alle ting ude i samfundet har en værdi for enkelte mennesker?

Ja, vi kan. Vi kan indføre "Teen courts" til at håndtere de små ting som vi har en tendens til at straffe ved en løftet pegefinger. Når samfundets love overtrædes er det en samfundsopgave at udmåle en konsekvens - ikke den enkelte familie - som kan have holdninger, der ikke helt afspejler samfundets eller måske slet ikke har ressourcerne til at sætte ungerne på plads.

Så ned med de unge foran en gruppe af unge, der med støtte af jurister guider de unge til at finde ud af, hvilke love som er overtrådt og hvilken konsekvens at denne overtrædelse må få baseret på hvad en voksen måtte få for samme forseelse.

Hermed lærer alle unge at handlinger får konsekvenser og det skulle gerne klæde dem på til at foretage fornuftigere valg fremover. Når det er sket og vi både kan se et reelt fald i kriminaliteten begået af unge og flere som vil tage ansvar, når det går galt, da - først da - kan vi tale om at sænke valgretten til 16 år.