"Weekenders"

"Bech: Send unge i weekendfængsel", TV2 nyhederne, 29. maj 2008

Umiddelbar en god ide, men ikke uden problemer.

Overbelægning

Samme dag bragte overskriften "Fængselsdomme hober sig op". Faktum er at vi har lange ventelister til fængslerne. Hvor skal pladserne skaffes henne?

Spørgsmål 2 er hvem, som bliver sendt hjem på weekend for at skabe plads.

Helte-dyrkelse

Vær sikker på at de unge, som vender tilbage mandag til deres lokalområde ikke græder foran deres kammerater. De har selvfølgelig ikke haft det godt, men deres indespærring vil i visse miljøer give dem en højere status blandt ligesindede. Der vil blive set op til dem som de barske.

Negativ erfaringsudveksling

Når de er derinde og de møder andre fanger, som bor der fast, så kan der ske en række ting. Tiden skal de til at have gå.

Afsones tiden i et fængselmiljø med sparsom underholdningsmuligheder, så vil tiden gå med lystfiskerhistorier om hvor mange slemme ting, de har lavet og om alle de andre gange at de er sluppet fra det. De faste vil belære dem om at de kan finde på mange andre ting, som de slet ikke har tænkt på endnu. Er weekendsfangen et ungt menneske med knap så meget selvtillid, så kan de faste måske ligefrem lokke eller true den unge til at tage lidt pulver eller en mobil-telefon med i endetarmen via deres kontakter udenfor. Dvs. at weekendsfangen bliver rodet ind i endnu mere kriminalitet. Jvf. udenlandske erfaringer, så tilhører weekendsfanger bunden i den hakkeorden, som eksisterer i fængsler.

Afsones tiden derimod på en ungdomsinstitution så risikerer man at den unge stilles BEDRE end i hjemmet. Berlingske Tidende bragte en artikel med titlen "Gettoens stemme", hvor at en af de unge sagde:

Det var lige som at være i en ungdomsklub, der var poolbord, videospil, computer og styrketræning, og det var nemt at få både hash og mobiltelefoner ind.

Vi fik lov til at leje film fra Blockbuster, og hvis vi smadrede ovnen, blev der bestilt pizzaer udefra. Vi var også til Royal League kamp i Parken og i biografen.

De unge vil ved sådanne anbringelser opfatte straffen som en belønning.

Kan man så bruge denne løsning overhovedet?

Jo, man kan, men der skal følge noget lærdom med.

• Til en start så må man ikke blande weekendfangerne med det faste klientel.
• Sekundært så skal fængslet ligge i lokalområdet.
• Forældrene skal med i processen. Det at den unge kan se at forældrene er kede af, får dem til at tænke sig om. De er ikke uden medfølelse.
• Sidst og ikke mindst, så skal de unge udenfor og arbejde i weekenden, så de andre unge kan se at det ikke er sjovt og at der ikke dannes myter.

Gennemføres ordningen med disse hensyn, så er der tale om et endda overordentlig godt initiativ.

At udfordre misbrugerne

Skriver stil som straf for narko, TV2 nyhederne, 27. maj 2008

En ung mand blev af en australsk dommer beordret en teenager til at skrive en reseachet stil på 2000 ord om farerne ved at tage stoffer, da han blev taget med ecstasy og erkendte et årelangt misbrug.

Det var kun en del af straffen, som også omfattede 100 timers samfundstjeneste.

Dommeren håber med denne dom at få den unge mand til at tænke over sit forbrug.

Det er ikke helt dumt. Det er min opfattelse at såfremt at vi vælger at indføre ungdomsdomstole også må vælge at give visse unge mennesker en udfordring.

Vi har i den voksne befolkning et gennemsnitlig alkoholforbrug på ca. 11 liter uden at det sætter væsentlige spor i den måde at vi lever på. Det kræver en tilvænning af de unge mennesker at kunne begå sig socialt i dette miljø og det opleves en sjælden gang at nogle unge har svært ved at sige stop. De udvikler et decideret misbrug.

Vi husker måske alle disse to historier.

Påvirkede børn i detention efter stenkast mod politi , BT, 23. juli 2007

Fulde drenge måtte køres hjem af politi, P4 Bornholm, 01. marts. 2008

Og det er synd for børnene, men virker man fordømmende, så skaber man blot trods.

Derfor må børnene istedet provokeres til at prøve en udfordring. Kraftig reduktion i straffen, såfremt at de ved overdreven alkoholforbrug i en periode vælger at bære en speciel fodlænke og føre journal over hvad de indtager.

Derved kan børnene selv være med til at finde ud af om de tilhører den ganske lille marginal gruppe, som f.eks. ikke kan tåle alkohol. De kan selv drage konklusionen, som kunne lyde på afholdenhed eller hjælp til at holde denne.

Det samme med narkoforbrug. Træffes en person med narkotika eller påvirket, så udfodre denne ved at lade familien få 5-6 hjemmetests med hjem og så ring til dem på tilfældige tidspunkter, hvor at testen så skal laves med det samme. Det vil kræve at den unge skal kobles til et "where-about" system, hvor at man passende kan leje sig ind hos Dansk Idrætsforbund, der har et sådan. Kan professionelle sportsfolk leve med at oplyse hvor at de er, kan unge mennesker under mistanke for at være i nød også klare dette.

Men der skal være noget at handle med. Dvs. at man er nød til at have alternativer i form af samfundstjeneste, hvis den unge afslår at tage imod udfordringen.

Allerførst er man dog nød til at etablere ungdomsdomstole, så man kan få et forum hvor at unge mennesker, som lever under et psykisk pres for at optræde som en succes i en grad, vi ikke kan sætte os ind i, kan få lov til at tale og blive bedømt af nogle på deres egen niveau.

Når 6 millioner kroner IKKE er for meget.

Seks millioner for en anbragt, Nordjyske, 25 maj 2008

Artiklen er lavet for at provokere og det er helt i orden.

Reaktionerne er da heller ikke udeblevet og der er med det samme forslag om at finde på andre og billige løsninger. Løsninger, som ligger mindre vægt på det medmenneskelige og mere vægt på straf.

Men nu har jeg på min side Secret prisons for teens (link) en register over utrolig mange amerikanske løsninger - også en for unge med manglende empati. Dem behandler man bla. med aversions terapi dvs. at de render rundt med en rygsæk med batterier og så kan plejerne efter behov trykke på en fjernbetjening, hvorefter at de får et chok som sender dem i gulvet. Derved lærer de at vælge rigtig fra forkert. Læs mere her: School of Shock (link)

Er det billigere? Ikke marginal.

Er det umenneskelig? De fleste vil mene det.

Der var sikkert også nogen som så udsendelsen: De mishandlede børn på DR2 igår. Den handler også om genopdragelse, blot hos den amerikanske efterskolekæde WWASP.

Er det billigere? Det koster 3.000 dollars pr. måned.

Er det et umenneskelig system? De fleste vil mene det.

Et eller andet sted så vil der være mennesker, som kræver speciel dyr behandling. Vi kan vælge at give dem det eller putte dem i fængsel til 55.800 kr. pr. måned jvf. kriminalforsorgens egne tal.Problemet med fængsel er at de så stadig er syge, når de kommmer ud, er voksne og har flere kræfter.

Er der så slet ingen ting, som vi kan gøre? Jo, for da jeg byggede "Secret Prisons for Teen", så fandt jeg hurtigt ud af at der må alternativer til for ellers vil det bare være en stor omgang Tudemarie.

Disse alternativer er at lære på hjemmesiden "retsreform nu" (link).

Det handler om at lære de normale, men grænsesøgende børn at der konsekvens som følge af enhver handling og da ingen kan spå hvilke børn som bliver grænsesøgende, så handler det om at få alle ungerne med i processen og vise dem ting istedet for at fortælle dem om ting.

Hvor mange gange er fængsler af dem almene danske befolkning ikke omtalt som hoteller og luksus? Dvs. at vi voksne faktisk ødelægger virkningen af samfundets magtmiddel overfor børnene. Man kan postulere at fængsler er dermed virkningsløse indtil at folk faktisk har været i dem!

Derfor må vi gøre noget andet. Hver eneste gang at en grænsesøgende unge fra 3. klasse og op med en forstand som svarer til alderen laver noget forkert, så skal denne stille for en gruppe af unge, som vejledt af en jurist finder frem til hvilken paragraf i straffeloven, som er overtrådt og når de har fundet ud af det, så uddeler de en konsekvens samtidig med at juristen fortæller hvad en voksen har fået og dermed hvilken rabat at den unge får.

Derefter er det at skrive en undskyldning til den, som lovovertrædelsen er gået ud over, hvorefter at riven skal fattes lørdag formiddag og der skal arbejdes i et af vore mange grønne område i det tidsrum, som er bestemt af gruppen af unge.

Der skal ikke mange ture forbi en såkaldt "Teen court" (link), som man kalder det andre steder før at selv de tungnemme fatter at lørdagen kan bruges bedre. Det koster en brøkdel af en anbringelse og der er omfattende statistik, som viser at det virker - ikke bare for den dømte, men også for de andre unge som måske kunne finde på det samme, fordi at de kan se konsekvensen hver lørdag formiddag i lokalområdet.

Så lad os betale hvad det koster for dem som er syge og lad os holde de andre væk med konsekvenser, som skal sones i lokalområdet. De unge har nemlig ikke godt af at blive koncentreret med andre unge kriminelle. Jeg har været inde på Gl. Krogård's hjemmeside og har læst et interview med en af de unge:

Om jeg også blev anbragt, fordi jeg tog stoffer…?Nej, det prøvede jeg først efter, at jeg kom her!! Man bliver jo nemt udsat for et gruppepres; men efter at jeg fik et blackout, så er jeg altså blevet bange for dét der hash. Og personalet er også blevet meget dygtigere til at holde øje med det…

Den negative erfaringsudveksling, som findes i fængsler, er også tilstede på institutioner.Kort sagt: Anbringelse er næstbedst, genopretning i lokalområdet og forældreundervisning som led i denne proces er nummer 1.

Debat-tråd på avisen

BT's tråd om samme emne

Mere info om Teen courts kan læses her

Mere info om dagsprogrammer kan læses her

Valgret til 16 årige

Ungdommen kræver 16-års valgret, Metroxpress, 25 maj 2008

Nu vil kræfter arbejde for at nedsætte valgbarhedsalderen til 16. I princippet vil 16-årige formentlig kunne træffe et lige så kvalificeret valg som de der stemmer på liste A "fordi at det har de altid gjort", "det skylder vi dem for at opbygge velfærdssamfundet" osv.

Så det er ikke der at jeg vil sætte ind med kritikken.

Men de har som 16-årige ikke haft træning nok til at blive holdt ansvarlige for deres handlinger og de har ikke haft tid nok til at forstå de grå nuancer i tilværelsen. Deres holdninger vil være sort eller hvid. Verdenen er mere kompliceret end det.

Vi ser en masse 15-18 årige forholde sig alt for skødesløst til andre folks ejendom. Der er en misforståelse af at postkassen, plankeværket, bilen eller andet fast ejendom er "samfundet", men sådan er det ikke. De tilhører Hr. Hansen, Hr. Jensen eller en anden tilfældig borger.

Glem en øjeblik hvad undervisningssektoren lærer de unge:
Interview: "Det går jo ikke ud over nogen", Nyhedsavisen

En forsikring bliver dyrere for den enkelte når denne bruges og denne lære kan de unge først få når de har forladt de teoretiske miljøer, som undervisningsstederne kan betegnes som. Indrømmet - nogle tager springet direkte fra disse steder og får lov til at blive valgt til at lovgive for os, men det er en konsekvens vi som vælgere må bære. Vi kunne jo lade være med at stemme på folk, som ikke har været ude i det pulserende liv.

Kan vi forbedre indlæringsprocessen når det gælder om at lære at alle ting ude i samfundet har en værdi for enkelte mennesker?

Ja, vi kan. Vi kan indføre "Teen courts" til at håndtere de små ting som vi har en tendens til at straffe ved en løftet pegefinger. Når samfundets love overtrædes er det en samfundsopgave at udmåle en konsekvens - ikke den enkelte familie - som kan have holdninger, der ikke helt afspejler samfundets eller måske slet ikke har ressourcerne til at sætte ungerne på plads.

Så ned med de unge foran en gruppe af unge, der med støtte af jurister guider de unge til at finde ud af, hvilke love som er overtrådt og hvilken konsekvens at denne overtrædelse må få baseret på hvad en voksen måtte få for samme forseelse.

Hermed lærer alle unge at handlinger får konsekvenser og det skulle gerne klæde dem på til at foretage fornuftigere valg fremover. Når det er sket og vi både kan se et reelt fald i kriminaliteten begået af unge og flere som vil tage ansvar, når det går galt, da - først da - kan vi tale om at sænke valgretten til 16 år.

En skole under pres - Her er løsningen

Forældre for fred hedder en hjemmeside etableret af bekymrede forældre på Brønshøj skole.

Det burde være sådan at man trygt kan sende sine børn i skolen, ligesom at det burde være en naturlov, at man trygt kan gå på gaden.

Men hvor at det ikke er sådan på gaden, så er det heller ikke altid sådan i skolen. For skolen er et mini-samfund præget af det samfund, skolen er lokaliseret i.

De skriver på hjemmesiden:

Vores frustration går i en helt anden retning. Vi oplever en tendens blandt børnene som går i retning af så rå opførsel at det er virkelig skræmmende. Tæskehold, trusler, dummebøder og nøje planlagt mobning finder sted helt ned i 5. Klasse. I enkelte tilfælde blandt endnu yngre børn. Vi oplever i stigende grad pigebander som hentes udefra til at true og banke piger på vores skole. Fremmede børn fra andre skole distrikter finder vej i skoletiden til Brønshøj Skole og truer vores børn.

Hvordan kan de så løse problemet?

Det kan de ikke - alene. For svaret på problemet ligger IKKE på skolen. Svaret ligger ude i samfundet.

Det handler om personligt ansvar - hvilket er en indlæringsproces i en tid, hvor at børn vokser op med verdens bedste pædagoger til at aktivere dem, verdens bedste forældre til at gå foran koste og fjerne knaster på livets vej - selv helt op til, hvor at barnet er blevet voksent og skal foretage sig svære valg med hensyn til fremtiden.

Hvor i denne proces bliver der plads til at det enkelte barn kan falde og slå sig, fordi at denne foretager et forkert valg og modtager konsekvensen for dette?

Kan vi med rimelighed postulere at barnet er klædt på til at aktivere sig selv, når det siden fødslen konstant er blevet aktiveret?

Måske skal vi acceptere at alle mennesker møder modstand på lives vej. De vil blive ramt af sorg og ulykke. De vil begå fejltagelser og må tage konsekvenserne af deres valg. Den dag kommer, hvor at forældrene tager deres sidste åndedræt og så er der ikke nogen til at gå foran med koste, hvorefter at livet realiteter vil ramme ekstra hårdt, når de unge uforberedt må møde disse.

Men hvordan kunne så gribes an når børn på skoler som Brønshøj skole overtræder enten loven eller skoles interne regler? Her er svaret at såfremt at forslagene på Retsreform nu var en realitet, så ville følgende ske:

• Myndighederne vil udføre den efterforskning som de gør idag. Når efterforskningen er færdige og der blandt de unge måtte være nogle, som måtte indrømme deres skyld, vil disse få et valg. De kan vælge at gå til ungdomsdomstolen og erkende deres skyld eller de kan tage chancen i det sociale system. Vælger de den første løsning, så kan de være sikker på at de får en konsekvens som ikke indbefatter en anbringelse.


• De unge og deres familier vil derefter få en dato, hvor at de skal møde foran ungdomsdomstolen. De unge skal være i følgeskab med deres værger. De skal medbringe karakterbeviser for de sidste 3 år, samt et ugeskema, som viser skole- og fritids-aktiviteter/arbejde. I retten skal de medvirke til at forklare juryen hvad der skete den dag hvor at lovovertrædelsen fandt sted. De skal fortælle lidt om dem selv og ikke mindst noget om baggrunden for at de blev involveret i lovovertrædelsen.


• Derefter vil et tribunal bestående af 4 unge resumere forklaringerne og vil fremføre argumenter for hvilke paragraffer i straffeloven, som måtte være overtrådt. 2 unge, som repræsenterer den unge vil fremføre deres argumentation for hvilke formidlende omstændigheder, de finder ved sagen.


• Når juryen, som vil bestå af unge har hørt disse forklaringer og har holdt dem op imod myndighedernes rapporter, så vil de trække sig tilbage med en jurist, som vil fortælle juryen hvad denne mener at tribunalet har påvist af lovovertrædelser. Juryen vil derefter fastsætte en konkvens baseret lovovertrædelsernes karakter, men også med hensyn til om de(n) sigtede har evner, som der kan gøres brug af. Det kan være gode karakterer i givne fag, som der kan gøres brug af ved f.eks. højlæsning i børnehaver, lektiehjælp i den lokale lektiecafe. Hvis det er muligt så skal konsekvensen dog have en sammenhæng med lovovertrædelsen. F.eks. oprydning/rengøring som følge af hærværk.


• Juryen vil derefter returnere til retssalen og læse deres konsekvens op inkl. en begrundelse for hvorfor at denne er valg. Begrundelsen vil omfatte en redegørelse for hvilke lovparagraffer som juryen mener at den sigtede har overtrådt. De vil angive hvor stor en rabat at den dømte kan få ved at skrive en god undskyldning til skadeslidte. Når konsekvensen er læst op, så vil juristen give sit bud på hvad en voksen person måtte have fået af dom i samme type sag.


• Foran den sigtede vil der så blive lagt en bunke tøj. Det vil være blandt andet være en T-shirt, som denne skal bære i skoletiden i den periode, hvor at konsekvensen står på. Den skal hjælpe personalet som skal overvåge afsoningen af konsekvensen til nemt at identitficere den unge. Hvis den unge tager T-shirten på, så accepterer denne konsekvensen. Hvis vedkommende ikke gør dette, så anker vedkommede dermed konsekvensen. Denne cerimonelle handling erstatter handlingen med at blive ført bort til afsoning.

I modsætning en dom udstukket af de eksisterende domstole, vil der i domme udstedt af ungdomsdomstole indgå et pålæg om at skrive en undskyldning til skadesllidte. Dette element kan begrundes ved at de unge skal lære at der altid vil være personer, som har ulempe, når lovovertrædelser finder sted. Et sidespejl, en mur, en rude har en ejer et sted, som må bruge tid på at reparere eller købe nyt. En person som er blevet overfaldet, vil et eller andet sted altid have et sår på sjælen.

Disse konsekvenser for ofrene skal de dømte svinges til at forholde sig til og det kan de gøre ved at skrive en undskyldning. Lokkemaden er rabat på konsekvensen og hvor stor at denne rabat skal være vil blive afgjort af et panel af unge. Situationen svarer til hvad man finder på højere læreanstalter, hvor at en studerende laver en opgave, som skal forsvares.

Med hensyn til konsekvenserne, så bør man operere med 2 typer. Superviseret dagsprogram og fri afsoning. Situationen svarer til åbne og lukkede fængsler. I det superviserede dagsprogram er dagligdagen meget skemalagt svarende til det lukkede fængsel med den forskel at de unge sover hjemme og har samvær med deres familie hver dag. Den frie afsoning er aftale baseret. Den består af nogle faste pligter forskellige steder i byen i løbet af ugen, kombineret med enten en gruppe samtale eller nogle gruppe aktiviteter lørdag formiddag.

Når konsekvensen er sonet, så har den dømte en sidste pligt. Som bevis på at samfundet igen stoler på vedkommende, så får denne jobbet som jury-medlem i en enkelt sag. Når denne opgave er løst, så er der 3 måneders prøvetid, hvorefter at den dømte kan komme forbi og få udleveret den skriftlige afgørelse som bevis på at straffeattesten er blank. Vedkommende vil få muligeheden for at putte udskriften i en markulator som en symbolsk handling i den forbindelse.

Hvilke konsekvenser ville være ligefor på Brønshøj skole? Jo, de har en grønt område bag skolen, som kunne trænge til at nogle grønne fingre fjernede ukrudt og et besøg af en rive. Der er garanteret også træværk, som kunne tåle afrensning og træbeskyttelse. Ikke så langt fra skolen ligger der børnehaver og vuggestuer, hvor pædagogerne sikkert ikke ville have noget imod at et ungt menneske kom forbi og læste højt for en stue. Hvis skolerne Brønshøj ikke har en lektiecafe, så bør de få det og da alle har et eller andet de er gode til, så er rollen som en coach lige for. Brønshøj havde for nogle år siden også et medborgerhus og der er garanteret noget service, der skal vaskes op. Borddækning / opvask på et nærliggende plejehjem ville også være en hjælp for plejehjemspersonalet.

Så muligheder er der nok af.

Men det kræver at vi har viljen til at acceptere at børnene er en del af samfundet på godt og ondt. At børn lige som andre mennesker kan begå fejl og at de fortjener en ekstra chance, hvis de tager ansvar for deres handlinger.

Gruppen bag forældre for fred har ret, når de argumenterer for at sænke den kriminelle lavalder. Men vi kan ikke gøre det med de nuværende systemer. Vi må inddrage alle unge - også de lovlydige - i den proces, som går ud på at støtte op omkring det retssamfund, vi gerne vil leve i. Vi må have ungdomsdomstole, vi må tillade offentlig afsoning uden vores hoveddør.

Vi må kort sagt støtte op omkring det personlige ansvar.

God ide til en sommerferie aktivitet i Gellerup

Nu har en flok unge besluttet at jage landets forsvar ud af Gellerup. Måske er de ikke bekendt med, hvorfor at vi har et forsvar, måske tror de at de skal bevise at de er sejere end soldaterne.

Hjemmeværnet drevet på flugt i Gellerup, Avisen.dk, 11. maj 2008
Hjemmeværn angrebet af indvandrere, 180grader, 11. maj 2008
Hjemmeværnet tog Flugten.........., debat tråd på BT's debat forum

Skyldes det sidste, så er det måske tid til en sommerferie aktivitet. I en by i Missouri, som hedder Blue Springs har man hver sommer en "summer boot camp".

Det er en hel uge, hvor at unge får lov til at teste dem selv af samtidig med at de lærer om forskellige værdier. De fleste er tilmeldt på grund af deres handlinger, men mange kommer for at prøve sig selv af.

Baseret på det originale amerikanske program, så er et forslag til en dansk udgave at læse her på Center-validerings hjemmeside.

Det afgørende sprøgsmål er om de unge er seje nok eller om de vil gå til grunde, hvis de bliver udfordret. Er de til mere end at være triste og plaget af kedsomhed, når livet går dem forbi?

Her bør forældrene træde i karakter. Hvis de vil bestemme i kvarteret og undgå at sætte lejligheden over styr, når bestyrelserne i boligforeningener føler trang til at statuere nogle eksempler, så bør de gå forest og planlægge sådan en boot camp, hvor at de unge kan noget om opførelse, samfundsværdier, men ikke mindst dem selv, når den fysiske motion kombineres med foredrag og hjemmeopgaver.

De kan etablere rammerne, de kan rette henvendelse til erhvervsliv og myndigheder som gruppe og låne ressourcer af disse, de kan gå sammen om at finde ud af hvilken legeplads, som trænger til renovation og lade de unge renovere denne istedet for at gøre det på en aktivitetsdag.

Mulighederne er der for den voksne generation til at blive herre i eget hus igen.

Men de eneste som kan tage dem er forældrene og det helst før end siden inden at de unge ødelægger det for dem selv.

Skal man sidestille ungdomshusbevægelsen med kriminelle bander?

Det er spørgsmålet, hvor at politifolk står frem og postulerer at de holder sig tilbage med at reagere på lovovertrædelser i forbindelse med torsdags - demonstrationerne.

Politiet freder autonome uromagere, af olst, TV2 nyhederne

Hvis man vælger at følge denne strategi, så er metoden ud på at få de yngste væk fra den hårde kerne.

Det gør man ved at sætte ind overfor dem ved at sætte dem til ansvar og inddrage hjemmet. Her står man imidlertid overfor det problem at hjemmet støtter op omkring selve barnets deltagelse i bevægelsens aktiviteter.

Sekundært så kan politiet som sagt ikke gå ind og påtale lovovertrædelserne på stedet uden at eskalere situationen, men de kan gøre noget andet.

De kan fotografere lovovertrædelserne med telelinse og arbejde med at identificere lovovertrædelserne ved at sammenholde billederne af personerne med billeder de har i deres arkiver eller - hvis personen er maskeret - med billeder fra overvågningskameraer i området, så identiteten på personen kan fastsættes, når maskeringen tages af.

Når dette er sket og det måtte vise sig at personen er under 18 år, så skulle nyoprettede ungdomsdomstole få sagen, hvorefter at den unge stævnes med henblik på at forklare begivenhederne for en gruppe af unge fra den unges hjemkommune, som derefter fastsætter en konsekvens baseret på de gerninger, som den unge måtte have bedrevet.

Det er vigtigt at det ikke er deltagelsen i demonstrationerne, som der stilles spørgsmål ved. Det er enkeltbegivenheder som graffiti, stenkast, hærværk og andre små-overtrædelser af politivedtægten som skal debatteres.

Det vil måske ikke opløse bevægelsen, men det vil få den effekt over tid at vi får en ny generation af unge, som nok støtter op omkring bevægelsen, men holder sig tilbage med vold og vandalisme.

Mod til at ringe efter politiet?

Fåreflok mishandlet af unge, Danmarks Radio, P4 Trekanten

Naboerne har set en flok unge som slog på dyrene med kæppe og alligevel må ejeren først næste dag konstatere brækkede ben hos dyrene, hvoraf nogle må aflives.

Det er lige præcis den inaktivitet i forhold til anmeldelser, som kombineret med fravær af en kontant konsekvens fastsat af unge som godt kan opføre sig ordentlig, sikrer at de kan forsætte deres hærgen.

Hvis de havde været fanget og de havde fået deres dag foran en "Teen Court", så kunne de være dømt til:

1) Skrive undskyldning til ejeren
2) Partere et par af de skadede dyr efter at en professionel slagter havde aflivet dem, så de kan lære at man ikke skader / slår dyr ihjel i en verden hvor folk sulter uden at det sker med sigte på at spise dem.
3) Vedligeholde Skansen med håndskubbere og rive den næste måneds tid nu hvor at de har taget livet af "Gartnerne".

Det skete ikke - ikke mindst fordi at det ikke blev anmeldt med det samme.

Et er at vi ikke kan straffe de unge, men hvis folk ikke ringer til myndighederne, når tingene sker, så kan de ikke få en løftet pegefinger og en regning at betale for nogle får, når de bliver voksen.

At nulstille straffeattesten efter kun et år - OK?

I går lød en af overskrifterne: R: Straffeattest blank efter kun et år, Danmarks Radio

De Radikale vil gerne nulstille straffeattesten efter et år, da arbejdsgivere selv i stillinger som ikke omfatter omgang med værdier, beder om straffeattesten.

Det rammer mange unge, som dermed ikke kommer i job.

Ja, det kunne være en god ide og hvorfor ikke helt lade være med at have den, når de unge er under 18 år, men ....

... vi må forlange noget-for-noget og det er efter min mening:

1) En komplet tilståelse i en ungdomsdomstol foran andre unge, som så skal udmåle straffen. Alle unge skal i princippet lære hvordan og hvor let at det kan gå galt, hvis man ikke tænker sig om. De skal lære at handlinger har konsekvenser og være med til at bevare et samfund, som folk trygt kan færdes i.

2) At skrive en undskyldning til skadeslidte, hvadenten at det skatteborgerne, som må se værdier ødelagt, personalet i en butik der plages af tyverier eller en person, som må lide af smerter som følge af vold.

3) At de afsoner deres straf i lokalsamfundet synligt med samfundstjeneste, så andre unge kan se at handlinger har konsekvenser.

4) At de til sidst selv tager plads som jury-medlem for at signalere at de støtter op omkring lov og orden.Opfylder de disse betingelser, så er jeg indforstået med at straffeattesten slettes 3 måneder efter at afsoningen er slut eller når jury-tjenesten er overstået.

Faktum er at nogle af de unge bliver ved uanset hvad deres straffeattest kommer til at lyde på. Således var gårsdagens overfald med stilethæle, samt overfaldet i Skævinge begået af anbragte børn.

Teenagepiger overfaldt kvinde med stilethæle, Ekstra Bladet
Børn fængslet for groft røveri, Jyllandsposten

Så istedet for års anbringelser, som let løber op i 100.000 kr. pr. måned pr. person, så tilbyd dem en handel: Tilståelse, undskyldning, afsoning med hårdt fysisk arbejde i en overskuelig tid mod at de kan sove hjemme.

Andre kilder:

Ungdomsdomstole - teenagere dømmer teenagere, retsreformnu.dk
Dagsprogrammer - Synlig afsoning i lokalområdet, retsreformnu.dk

Narko blandt skoleelever

Landet over ser man overskrifter som disse:

Narko-misbrug blandt skoleelever, TV2 nyhederne (Fyn)


Børn sælger narko i frikvarteret, Jyllandsposten (Århus)


Narko blandt skolebørn, Danmarks Radio (Nordjylland)

Vi står overfor et afgørende valg med henblik på bekæmpe narkomisbruget blandt unge.

Vores kamp for at nedsætte alkoholhold forbruget blandt unge ved at stemple det som uchekket har en bivirkning. De unge kæmper stadig med at finde deres plads i et stressende samfund. De har brug for et rusmiddel til at koble af, når de i manglende erkendelse af deres evner prøver at "tage fri" fra presset.

Dette rusmiddel bliver så narko. Hvor at man nok skal have stor respekt for alkohol, så ved man hvor stærk at de enkelte typer er da de er underlagt kontrol. Narko derimod er uhåndterlig og hvor at der godt nok ikke er mange som dør af selve misbruget, så dør mange af følgeskader forårsaget under en rus og medborgerne går hellere ikke fri. Umotiverede overfald og trafikuheld kan nævnes - nogle med dødelig udgang.

Derfor må man vurdere hvordan at man kan give de unge indsigt nok til at de fravælger brugen af narkotika. Man kan gøre det via tests.

Nogle steder har man indført tests for at spotte misbrugerne. Hvis man indfører tests, skal man dog sikre sig imod:

1. Falske positive. De billigste tests - baseret på urin, spyt og sved - er ikke præcise. Morgenmad med birkes kan give udslag. Den unge må ved en positiv test tilbydes en B-prøve baseret på en hårprøve som kan fortælle hvad der er sket de sidste 90 dage, medmindre at den unge vedkender sig misbruget.


2. At sikre sig at de unge ikke stemples alene baseret på at de bliver udtaget til test. Det har været almindelig kendt at landbetjente og politi uden for byerne ofte kun tester de mennesker, som på grund af deres sociale baggrund er stemplet på forhånd. Man må gennemføre tests baseret på lodtrækning, hvor at man i klassens time smider alle navne i en kasse og trækker 1 eller 2 navne op.


3. At de som findes positive ikke smides ud fra hverken skole eller fritidskativiteter. Der er idag jvf. forskellige undersøgelser altid 1 eller 2 misbrugere blandt eleverne i de ældste klasser og landet har i forvejen 20 % af en ungdomsårgang, som ikke får en ungdomsuddannelse. Vi skal ikke miste flere af de unge.

Så derfor må proceduren være at de unge, som måtte findes positive som konsekvens skal udsættes for en intervention i ungdomsretten med deltagelse af forældrene og eventuelt venner, hvor at forbruget debatteres.

Hvis den unge ikke mener at misbruget er et problem efter denne snak, så er der ikke mere at gøre end at idømme den unge løbende tests og deltagelse i et dagsprogram i en uge pr. positiv test. Desværre er det sådan at intet menneske kan ændre på noget, som de ikke selv erkender. Afvænning må ikke komme på tale medmindre at den unge ønsker det.

Skulle der ske det at den unge vælger at se sit misbrug i øjnene, så skal der åbnes nogle døre for den unge. Det kan være at den unge skal slutte sig til andre unge ude i naturen på en overlevelsestur af 21 dages varighed. Vildmarkterapi, som overlevelsesture med et fint ord kaldes i USA, er en effektiv metode at afruse på, da der er langt til dealeren.

Ude i naturen på disse overlevelsesture, som bør drives i stats- eller region-regi skal den egentlige strategi for afvænning planlægges. At afruse er ikke nok. For at få plads til misbruget har den unge lukket nogle døre i sit liv. Ikke med vijle, men fordi al misbrug er baseret på at rusmidlet overtager mere og mere plads i misbrugerens liv. Her må den unge kortlægge, hvad der er skubbet væk og hvad det tomrum, som stoffet har overtaget, skal erstattes med. Det er ikke alle døre, som kan åbnes igen. Der må andre tiltag i tilværelsen til for at fylde hullet efter misbruget.

Det vil være en vej med mange huller som de unge misbrugere skal færdes på. Der vil være tilbagefald, men det vigtigste er at vi opfatter metoderne som vejledning - ikke straf.

Verdenen kører afsted med 200 km/t - mange voksne går ned. Hvorfor skulle børn være immune for tilværelsens udfordringer i modsætning til voksne?

Ungdomsdomstol ved Mjølnerparken stærkt påkrævet

En aktuel sag fra Mjølnerparken viser at der er behov for at man der skal være et organ bestående af nogle af deres egne, som hurtigt kan bedømme de unges handlinger inden at der skabes en stemning af "dem og os". De unge er utilfredse med at nogle andre unge er blevet arresteret, hvorefter at der kastes med sten mod totalt uskyldige brandfolk, som bare skal passe deres arbejde.

En ungdomsdomstol bør håndtere og uddele konsekvenser kort tid efter at politiet har arresteret de unge. Lokkemidlet for de unge bør være at de ved at tilstå deres ugerninger kan sikres at de ikke anbringes udenfor hjemmet, men kan få afmålt en konsekvens alene baseret på fysisk arbejde, samt terapi som supplement til deres uddannelse i lokalområdet.

Vi har ikke brug for fjendebilleder imellem befolkningsgrupper og myndigheder. Vi har brug for et samarbejde borgere og myndigheder imellem, så vi kan være her alle sammen.