Skoleshopping/disciplin-problemer

I går skrev jeg følgende indlæg i BT debatforum:

DF: Elever skal lære at opføre sig ordentligt, Berlingske
Skoler tager imod uønskede børn, Berlingske

Det frie skolevalg er et problem, fordi at nogle udisciplinerede børn flyttes fra skole til skole i en uendelighed og de lærer derfor ikke noget.

Der efterlyses løsninger og så er det heldig at jeg har en på lager:

1) Nedskriv skolensordensregler og send dem hjem alle fra 4 klasse og derover, så både forældre og børn kan underskrive at de har læst og forstået dem.

2) Hvis der er uro i klassen eller slagsmål på området, så stop situationen og giv dem en stævning med besked om at de skal møde for skolens disiplær-udvalg.

3) Udvalget der fungerer som en "Peer court" skal så høre sagen. Eleven skal udpege to elever som skal tale vedkommendes sag overfor disiplinær udvalget som består af to andre elever. 5 elever og en voksen forælder med juridisk baggrund sidder som jury og bestemmer en konsekvens ud fra hvad der er begået. Forældrene skal være tilstede under høringen.

4) Finder juryen at eleven har overtrådt ordensreglerne, så uddeler de en konsekvens som lyder på skriftlig undskyldning til læreren og en mundtlig undskyldning til forældrene, suppleret af et stykke fysisk arbejde (fejning af areal i skolegård eller opsamling af affald foran skolen) ELLER hvis det er elevens egen valg - ikke-voldelig fysisk afstraffelse.

Links: Forslag til "Peer courts" (link)
Fysisk afstraffelse - pyramiden (link)

Det medførte noget kritik. Jeg vil gerne tage en del af den kritik til mig, idet at indlægget ser lige lovligt firkantet ud. Det er prisen for at lancere det i et debat-forum, hvor at der ikke er plads til en længere afhandling.

Jeg står ved det grundlæggende synspunkt i indlægget – nemlig at skolerne har brug for et disciplinært værktøj, som kan håndtere den uro, som findes på en del af landets skoler. Jeg vil understrege en del, for mange af landets folkeskoler fungerer fint med god indlæring af en meget høj kvalitet. Jeg har altid på trods af nok så mange postulater baseret på PISA-undersøgelser fremhævet at vores offentlige skolesystem er ”Second-to-none”. Det mener jeg fordi at jeg ser skolernes fremmeligste opgave som at uddanne børnene til at udfylde pladsen som landets voksne medborgere. En opgave som ikke alene kan løses ved at lære udenad, men ved at forholde sig kritisk til fakta samtidig med at de lærer at kunne begå sig med andre mennesker – at socialisere. Denne komplekse pakke er der ikke andre offentlige skolesystemer verdenen over der kan levere!

Vi har behov en befolkning som kan forholde sig kritisk til fakta, fordi at det er den måde at man opfinder nye ting – at være innovativ. Vi har brug for en befolkning, som kan socialisere så vi kan sende dem ud af landet og sælge vores produkter ved at bilde kunderne ind at vi er deres partnere – ikke blot kunder.

Tilbage til disciplinær værktøjet. Hvordan skulle det være en forbedring at slæbe ungerne ned i et forholdsvis offentligt forum og lade dem forhøre af nogle børn, frem for som nu at slæbe dem ned på kontoret, hvor at de kan blive disciplineret af skolelederen?

Ja, det er i disse tilfælde at den nye metode skal bruges. Det blev ikke skrevet tydeligt nok. Hvis en lærer har uro i timen og beder børnene om at dæmpe sig og de adlyder, så stopper festen der. Der skal ingen anmærkninger til. En anden debattør foreslår grønt, gult og rødt kort. Jeg vil bifalde det, men lade det være op til skolebestyrelsen eller læreren at formulere om det skal være den anden eller tredje advarsel, der skal udløse foretræde for det nye disciplinær udvalg. Et er dog sikkert. Jeg ønsker ikke robotter eller gravkryptens tavshed i timerne. Børnene skal vendes til at kunne arbejde i moderat støj. Den støj som der er på alle kontorer i landets virksomheder, hvor at telefoner, IT og passerende kollegaer på gangen sørger for naturlig distraktion i løbet af dagen.

Men forbedringen skulle ligge i at sagen debatteres i et forum blandt egne. På alt for mange skoler er der en konflikt imellem en gruppe af elever og lærergruppen. Der skal være regler, når så mange mennesker er sammen, men regler skal aldrig fortolkes uden at skele til hvad der førte til regelbruddet. Der kan være personlige forhold på den dag, som medførte at den enkelte var mindre opmærksom på om reglen blev overtrådt. Har vi ikke alle prøvet at passe vores arbejde imens at vi ventede resultatet på en lægeundersøgelse af enten os selv eller et medlem af ens sociale netværk? Har vi ikke prøvet at bilde os selv ind at vi godt kunne passe vores arbejde, selvom vi burde været blevet under dynerne? Jo, vi har. Ingen mennesker er på toppen alle årets dage. Det gør ikke regelbruddet ansvarsfri, for konsekvens skal der være, men der skal som sagt være plads til fortolkninger.

Det bringer mig til karakteren af konsekvenserne. Der skal være adgang til en palette af konsekvenser som spænder fra undskyldning og evt. en kage (Politisk ukorrekt og hvad så) til decideret manuelt arbejde på skolen udført i fritiden eller hvis evnerne rækker til det - en vagt som mentor i den lokale lektiecafe, som alle byer i landet burde have.

Det rejser selvfølgelig spørgsmålet om hvor at vi ikke kan nøjes med de eksisterende disciplineringsmetoder – eftersidning, bortvisning og eksklusion. Jeg vil her følge tankerne fra Jesper Juhl. Han skriver:

Men når vi ser på de unge, er det som om, vi ikke har taget ved lære. Da reagerer vi - samfundet - stadig fuldstændigt firkantet med straf og ligegyldighed. De utilpassede unge skal straffes og have at vide, at vi ikke vil kendes ved dem. På den måde fralægger man sig ansvaret for dem.

De unge opfører sig kun utilpasset, fordi de er kompetente nok til at vise, at der er noget i deres liv, der ikke er, som det skal være. Og de kan ikke selv forandre det. Eller ved hvordan. Har aldrig set det. Eller fået det at vide.

- De beder jo om hjælp, de unge. Kom et voksent menneske eller et barn og bad om hjælp, ville vi ikke hugge hånden af dem, vel? Men har man fået hugget hånden af, så at sige, en fem-otte gange af forældre, lærere og andre, så holder man op med at tro - på sig selv og på andre, forklarer Jesper Juul.

Det er derfor at de unge skal have muligheden for at føre en dialog i disciplinær udvalget. De skal have lov til at forklare hvorfor at det gik galt. De er lige som os voksne faktisk mennesker, der kan begå fejl. Vi begår faktisk fejl. Det må vi acceptere. Når vi har accepteret det, så må vi acceptere at vores børn som er født i vores billede også begår fejl.

Det er derfor at vi ikke kan straffe de unge med bortvisning eller eksklusion. Hvis de laver noget galt, så skal konsekvensen så i naturlig relation til regelbruddet. Hærværk må betyde at konsekvensen går i retning af genopretning af det ødelagte, hvor at det er muligt. Vold må betyde at vi giver den voldsudøvende mulighed for at se ind i sig selv ved hjælp af nogle kurser i at forstå egne reaktionsmønstre og en undskyldning til offeret, så den voldsudøvende kan forstå hvilken smerte vedkommende har påført andre. Jeg bilder mig ind at vi lever i et samfund med et grundlæggende kristent livssyn. Et livssyn, hvor det at tilgive tæller.

Således håber jeg at jeg har gjort rede for de tanker, som ligger bag ved mit forslag.

En tragedie under opsejling ?

Imens at nationen beskæftiger sig med om en dreng, der slog et andet menneske ihjel på bestialsk vis, så lærer man ikke den vigtigste lektie fra denne sag, nemlig at denne tragedie var under opsejling i årevis.

Nu har bloggens redaktør så valgt at tage spåkuglen frem og vil forudse endnu en tragedie.

Vi taler om to unge menneskers opførelse på en Q8-station i Frederikssund.

Drenge amok på Q8, Frederikssunds Avis
13-årig lagt i håndjern, Frederikssunds Avis

Den ene blev af personalet mistænkt for at ville stjæle alkohol og det udviklede sig til en masse uro, hvor at politiet til sidst ikke havde andre muligheder end at putte vedkommende i håndjern.

Så bliver de kørt på stationen, hvorefter at de overgives til de sociale myndigheder.

Her stopper historien så eller hvad?

Nej, det gør den ikke for den unge har lært at der tilsyneladende ingen konsekvens er eller også er han blot blevet bekræftet i dette idet at det også står:

Steffen Thomsen oplyser desuden, at drengen er særdeles godt kendt af politiet for tyverier og vold.

Der er ingen som har lyttet til drengen, men der er heller ingen som har udsat denne dreng for en intervention. Lad mig slå fast. Denne dreng er ikke kriminel! Det er en dreng, som har nogle problemer, der får ham til at begå kriminelle handlinger.

Der er en forskel. Den kriminelle er en person, som selv opfatter sig som kriminel og som accepterer samfundets stempling af sig selv i en sådan at livet tilrettelægges efter det billede at personen har af sig selv. Gud nåde og trøste samfundet i det øjeblik at et ungt menneske først får denne selvopfattelse og begynder at forsøge at leve op til det.

Hvad skulle man gøre?

Jo, behovet for en intervention er umiddelbar, så sagen kan gennemgås. Gruppen af unge, der stod udenfor og han så åbenlyst skulle spille op til, skulle også stævnes. Situationen trænger til at blive analyseret - for alle parter.

Ikke kun de to drenge i butikken, men også de unge udenfor, bærer en del af ansvaret for at sætte disse begivenheder i gang. Vi så det med den tragiske sag fra Roskilde, hvor at en ung mand drak mørtel, umiddelbart for at vinde et væddemål. Men den økonomisk vinding er ikke den dybereliggende årsag. Skolen var lige startet på skoleåret, en masse unge mennesker skal finde deres plads i hakkeordenen, så en ung mand tog en chance for at blive respekteret og set op til. Han tabte!

Tilbage til sagen i Frederikssund: Den Bacardi-rom den unge mand muligvis var ved at stjæle skulle nok have været nydt i kammeraternes selskab. Det at hente den i butikken i stedet for blot at købe den hvilket desværre er ulovligt, skulle have været hans manddomsprøve og en genvej til at etablere en vis status i gruppen.

Så gruppen udenfor har et ansvar, som den måske ikke er bevidst om. Derfor burde medlemmerne være stævnet, så de få klarhed over hvad de har sat i gang. Om de bør ifalde et egentlig strafansvar må komme an på omstændighederne. Det vigtigste er at de forlader domstolen med en viden om at man kan starte et stenskred ved at sparke til en lille sten.

Hvad så med de to unge, som blev arresteret?

De skulle tilbydes en handel: De kan stå frem foran en ungdomsdomstol og give deres version af sagen og acceptere den kendelse, som juryen, der skulle bestå af jævnaldrene, måtte komme frem til. Hvis de bliver kendt skyldig, så ville en passende konsekvens være

1) undskyldning til tankens personale, forældrene og de betjente, som de gjorde så voldsom modstand imod at det var nødvendigt at sætte håndjern på dem.
2) et stykke manuelt arbejde. Varigheden afhænger af hvad de bliver kendt skyldige i. Det kan være fjernelse af affald på et offentlig område, måske ligefrem ved tanken.
3) deltagelse som jurymedlem ved en kommende retssag når konsekvenserne er overstået for at markere at de har betalt deres gæld tilbage til samfundet og de derfor tiltros en vigtigt hverv.

Det kan være at det tribunal af unge, som skal forestå høringen vil spørge ind til hvorfor at de finder det nødvendigt at drikke før konfirmationen. De vil blive spurgt om de selv tror at de har et problem. Hvis disse drenge finder det mod at erkende et eventuelt misbrug, så kan den del af deres konsekvens, som handler om manuelt arbejde for en del bruges på afgiftning og efterfølgende behandling. Det vil ikke være en ferie, men hårdt arbejde. Hvis de ikke finder det mod, så skal de heller ikke presses idet at man nok kan trække en hest til truget, men man kan ikke få den til at drikke. De kan kun løse et problem, de selv erkender. Så må de nøjes med en almindelig konsekvens. Mange mennesker går i årtier med et problem og her må man blot acceptere at folk skal ramme bunden før at tingene vender.

Hvad hvis de ikke vælger at tage imod tilbuddet? Ja, så er spørgsmålet om man kan finde det forsvarligt at de forsat skal bo i hjemmet. Samfundet har set, hvad der skete i Aalborg. En mand døde før at man greb ind. Det bør ikke ske igen. Det vil dog altid være den næstbedste løsning og derfor må vi som samfund komme frem til at vi skal have et system, som sikrer at de unge under 15 år også kan få lov til at tale deres sag ved en domstol, som udover at bedømme deres handlinger også sikrer dem en retssikkerhed.

Men måske er samfundet blevet for hårdt presset og har ikke længere overskud til at forebygge. Måske er det eneste vi kan mande os op til at diskutere hævn.

Vil vi skabe flere unge mordere?

Nybyggeri og idioti

Først bygger man nyt og ved gud hvor er det velkomment i en tid med mange unge med psykiske problemer på venteliste: Børn venter op til et år på psykiatrisk undersøgelse, DR

Så overvejer man at lukke det nye det fordi at man ikke kan finde ud af henvise de unge dertil. Måske sidder der en del i nabobyen og har det dårligt, så dårligt at de på et tidspunkt køber nogle piller på gaden og begynder at sparke folk ned på grund af bivirkningerne: Mary til grin i Viborg, BT

Kan det passe at vi i et samfund ikke kan finde ud af at sende folk 20 km. væk til et behandlingstilbud, så pladser er ubrugte?

Ja, vi fik presset et sygehus til at ringe til nabosygehuset og fik ændret en ventetid på 6 måneder til 1 uge. Jeg vil opfodre Jyderne til at bruge det moderne koncept, som hedder en telefon.

Alle unge har ens problemer:

Fra mit lokale opland forlyder det at man vil lukke ned for et godt bosted fordi at København vil gå væk fra små specialiserede steder til større steder hvor at man klarer alt: Bestyrelse lukker døgninstitutionen Egelundshuset i Jægerspris, Frederikssunds Avis.

Andre steder hvor at man har forsøgt den strategi i årevis, går man den anden vej:State Senator Wants Juvenile Prison Shut Down, The Morning News

Vil vi skabe flere unge mordere, som ikke bremses inden at offeret ligger blødende på gaden blot fordi at man tror at man kan spare penge ved at tilbyde alle en ens behandling?

Åbentbart! Hvorfor prøve alle andre landes fiaskoer af?