Jeg er bekymret.
Min bekymring går på at vi er ved at skabe disrespekt for loven. At vi på papiret indfører hårde straffe, men på grund af overbelægning ender ud med at der vil blive så meget forskel på den tid at domstolene idømmer folk til at afsone i forhold til den tid de reelt afsoner.
Som følge af at Dansk Folkeparti fik indført en stramning af straffen for hjemmerøveri, så er reglerne for prøveløsladelse blevet ændret. Nu skal folk kun afsone 2 måneder før at de kan mødes på gaden igen. Hvad værre er, så skal anklagemyndigheden og andre involverede i sagen ikke høres. Prøveløsladelserne sker administrativt.
Det er ikke sådan at jeg mener at vi skal slå hjemmerøverier hen som endnu en triviel form for kriminalitet. Tværdimod. I min familien har vi medlemmer som er blevet offer for hjemmerøverier. Det er en ganske alvorlig lovovertrædelse som må adresseres med den skrappeste mulige konsekvens.
Jeg mener at der er behov for at vi gennemgår systemet og ændrer grundlæggende på den måde vi straffer folk på.
Først og fremmest bør fængsler reserveres til mennesker, der har lavet personfarlige lovovertrædelser eller organiseret kriminalitet.
Resten af lovovertrædelserne bør kunne klares ved at de dømte skal udføre opgaver for samfundet ude i samfundet.
Hvis en domstol idømmer en person et års sanktion, så er det en sanktion på et år. Ikke 8 måneder - ikke 2 måneder, hvorefter at der ikke tales mere om det.
Skrækscenariet må være Californien. Her kan mennesker som har lavet ikke personfarlig kriminalitet opnå prøveløsladelse efter at have afsonet cirka 10 procent af deres straf. Så da skuespilleren Michelle Rodriguez der er kendt fra "Lost" fik 180 dage, så afsonede hun 18 dage.
Men vi skal også etablere nye domstole, som kan tage sig af de små sager, så især unge kan stoppes i tide inden at de opnår optagelse i grupper hvor at de indre værdier er for meget ude at trit med samfundets generelle værdier.
I New York har man formået at rette op på mange år, hvor at det var en af de mest farlige byer at færdes i. Værktøjet har primært været brugen af såkaldte "Community Courts". Dvs. domstole hvor at et panel af lokale borgere med hjælp fra dommere behandlede små-sager som butikstyveri, hærværk, slagsmål, graffiti. Et system, hvor at de dømte skal udføre manuelle opgaver i lokalområdet.
Vi burde oprette den slags domstole i kriseområder f.eks. i Vollmose, hvor at grupper har udvist en sjælden form for foragt overfor myndigheder med deres offentliggørelse af videoer af lovovertrædelser.
Disse unge hører ikke til i fængsel. De hører ikke til på døgninstitutioner hvor at de vil møde andre unge og de kan sætte sig ned og lære unoder af hinanden. De skal lære at være ansvarlige for egne gerninger. De skal lære at nok kan man træde ved siden af, men det koster.
Det skal være et domstolsystem, som arbejder sammen med de sociale myndigheder, så de unge bliver sat i arbejde eller igang med en uddannelse. Nogle vil spørge: "Jamen, hvis vi ansætter 100 nye unge som anlægsgartnere fordi at vi ikke kan få dem igang med en ungdomsuddannelse, vil det så ikke koste en masse penge?". Svaret må være: "Det koster 900 kr. pr. døgn at huse et ungt menneske i fængsel. Det kan koste 7.000 kr. i døgnet at huse et ungt menneske i en lukket døgninstitution. Hvor mange anlægsgartnere kan du ikke aflønne for udgifterne til bare et ungt menneske i nød?"
Når de unge opdager at deres handlinger ikke vækker begejstring hos deres forældre, naboer, skolekammerater, kollegaer og at de hver eneste gang bliver sendt ned for male grafitti over og rydde op i de grønne områder, så forstår de at de med deres handlinger skader ikke bare dem selv, men hele områdets ry. Deres brødres, deres forældres, deres kærestes og deres kammeraters ry. De kan vælge en anden vej. De kan få tilbudt meningsfyldt beskæftigelse, hvis de vil. Men den eneste som kan foretage det valg for dem, er dem selv. Indtil at de foretager det valg, vil samfundet hjælpe dem til omtanke ved at udstikke nye opgaver til dem.
Danmark kan som land gøre så meget mere end vi gør idag. Problemet er at vi som nation er begyndt at se alle problemer som enkeltsager. Vi sætter prop i hullet i en både der er lavet af råddent træ og træet giver efter når vi prøver at stoppe dette forlis.
Lad os stoppe den medie-orienterede retspolitik. Lad os få en permanent strategi, som handler om at stoppe unge i at komme ud i en forkert livsførelse.
Kilder:
DF overdriver antallet af røverier (TV2, 4. Juni 2011)
Bred kritik af forslag om tidlig fangeløsladelse (Berlingske Tidende, 28. maj 2011)
Michelle Rodriguez out of jail after 18 days (MS NBC, 10. januar 2008)
Unge gør politiet til grin i Vollsmose (Fyens Stifstidende, 31. maj 2011)
Center for Court Innovation
lørdag den 4. juni 2011
søndag den 2. januar 2011
Texas sparer penge ved en "Dansk" løsning
Den typiske Amerikanske fremgangsmetode har været at kan børn lave en "voksen" forbrydelse, så er det ind bag tremmer.
Men det koster.
Indespærring i en statslig sikret institution koster 323,05 dollars (1.861,83 kr.) pr. døgn.
Indespærring i en lokal ungdomsdetention koster 111,90 dollars (644,91 kr.) pr. døgn.
Men det koster kun 32,68 dollars (188,34 kr.) pr. døgn at holde dem under 24/7 observation i det lokale samfund.
Så i Texas af alle steder har man så indset at der skal ske noget nyt. De har lavet noget som ligner det danske SSP-samarbejde og har ladet dette samarbejde stå for strafudmålingen.
Metoden i Texas ligner ikke den danske. Deres tivolimodel er en light udgave og metodikken er tilpasset den tankeproces unge har. Unge begår ikke lovovertrædelser baseret på en længere analyse af et problem. Der er tale om impulsive handlinger baseret på noget der opstår i en given situation. Ofte fordi at der simpelthen ikke sker noget i deres liv. Det gamle ordsprog: "Lediggang er roden til alt ondt" passer mere end noget til ungdomskriminalitet.
Der er brug for en umiddelbar og hurtig reaktion. Der er ikke brug for at bruge uger, måneder og i nogle tilfælde sågar år før at der er lavet en paragraf 50 undersøgelse, hvorefter at en dom kan afsiges.
Der er brug for at fastsætte en konsekvens, som er hård, kontant, men samtidig blød forstået på den måde at den kan overstås uden at fjerne den unge fra samfundet.
Hvad er det hvad den nye fremgangsmetode i Texas så går ud på?
Der er lokkemidler dvs. elementer af Tivoli-metoden: De unge kan få forkortet deres straf, gratis måltider hos et lokalt spisested og færre statusmøder.
Der er pisk som samfundstjeneste, weekender i boot camps og konvertering af straf til afsoning på lukket institution.
I dette spil tæller forældrenes rolle i barnets liv. Forældre som ikke støtter op omkring deres barn kan selv ende i fængsel eller blive idømt bøde.
Systemet virker. Hvorfor?
Fordi at de unge kan se at der sker noget. Når politiet giver unge, der holder vagt for hårdere kriminelle den ene advarsel og anmærkning efter den anden, så mister de unge respekten for loven og når så hammeren endelig falder, så falder den så hårdt at det bliver utroligt dyrt for samfundet. I Danmark koster et døgn på en lukket institution op imod 7.000 kr. pr. døgn.
Danmark har brug for at lære hvad andre lande har lært af os og bruge en forædlet udgave af deres erfaringer i vores samfund.
Vi har sænket den kriminelle lavalder og fundet at det ingen virkning har. Det var forventlig idet at problemet aldrig har været at unge har spekuleret i om de er 13, 14 eller 15 år.
Problemet har alle dage været at det er unge, som i et inaktivt øjeblik tager nogle forkerte beslutninger måske fordi at de slet ikke er rustet til at kede sig, når de efter endt barsel har været i konstant aktivering af verdens måske bedste pædagoger. Hvad sker der så den dag at der ikke er nogen til at skubbe på? For ender denne udfordring i at de laver handlinger, der er en lovovertrædelse.
Vi må huske på at det i denne situation aldrig kan blive legitimt at kedsomhed må betyde acceptabel kriminalitet, idet at lovovertrædelser kræver ofre. Det vil næsten altid betyde at nogle må lide når loven overtrædes.
Danmark har alle elementer der skal til for at lave et endnu bedre og billigere system end det Amerikanske. Vi har familiecentre i alle kommuner med de rette kompetancer.
Så når 3 unge laver et overfald på en tankstation som det skete oppe i Hillerød, så burde de ved grundlovsforhøret spørges om de vil på institution og afvente en normal retssag eller om de vil tilstå foran en særlig ungdomsdomstol.
Vælger de den sidste mulighed, så vil et tribunal under en dommer fastsætte vilkårene for både forældrene og de unge for en periode. De skal beskæftige sig med skole eller arbejde. De skal holde sig inde fra klokken 21 til klokken 6, medmindre at arbejde, skole eller fritidsaktiviteter dikterer andet. De skal møde op til statusmøde mindst 2 gange om måneden. Hvis de overtræder betingelserne, så kan tribunalet idømme dem sanktioner som arbejde på genbrugspladsen eller under Materialgårdens kommando. Der er mange grønne arealer i offentlig regi, hvor at de unge kan beskæftiges så ikke weekender betyder fornyet kriminalitet.
Men det kræver en styring fra samme organ fra dom til at afsonelsen er sket. Vi kender alle til fiaskoen ungdomssanktionen som fejler fordi at der ikke er en rød tråd igennem hele forløbet. Når ansvaret overdrages mellem stat og kommuner, så mistes en del unge og det går ud over resten af samfundet.
Jeg ser gerne at unges gerninger inddeles i 3 kategorier:
1) Almindeligt hærværk eller småtyverier, slagsmål (f.eks. i skolen)
2) Indbrud, overfald uden fysisk personskade, røverier uden større personskade
3) Lovovertrædelser med alvorlig personskade
Tilståelsessager i den første kategori bedømmes af unge, der yder frivilligt arbejde ved at være jurymedlem i samarbejde med lokale advokater. Sanktioner er arbejde af forskellig karakter eller skriftlige opgaver over forskellige emner.
Tilståelsessager i den anden kategori bedømmes af et tribunal under en dommer. Tribunalet skal bestå af repræsentanter fra familiecenteret, en lokalpolitiker og en repræsentant fra politiet. Der fastsættes en periode, hvor at den unge skal yde forskellige ting i samarbejde med sin familie. Den kan afkortes baseret på den unges indsats.
Sager, hvor at de unge ikke vil tilstå deres gerninger skal køre for en normal domstol ligesom de alvorligste sager.
Reference:
TEAM Court changes teens' lives (Herald Democrat)
Mulighedsfelter i ungdomssanktionen (Kandidatafhandling, Stine Skipper)
Se billederne: To drenge røver en Shell-tank (Sjællandske Tidende)
Men det koster.
Indespærring i en statslig sikret institution koster 323,05 dollars (1.861,83 kr.) pr. døgn.
Indespærring i en lokal ungdomsdetention koster 111,90 dollars (644,91 kr.) pr. døgn.
Men det koster kun 32,68 dollars (188,34 kr.) pr. døgn at holde dem under 24/7 observation i det lokale samfund.
TEAM Court is saving Grayson County and the state some serious cash. Bristow said it costs $32.68 per day for a TEAM Court case and the state pays the bill. It would cost Grayson County $111.90 a day to incarcerate these youth at the Juvenile Detention Center and it would cost the state $323.05 per day to keep them in TYC.
Så i Texas af alle steder har man så indset at der skal ske noget nyt. De har lavet noget som ligner det danske SSP-samarbejde og har ladet dette samarbejde stå for strafudmålingen.
Metoden i Texas ligner ikke den danske. Deres tivolimodel er en light udgave og metodikken er tilpasset den tankeproces unge har. Unge begår ikke lovovertrædelser baseret på en længere analyse af et problem. Der er tale om impulsive handlinger baseret på noget der opstår i en given situation. Ofte fordi at der simpelthen ikke sker noget i deres liv. Det gamle ordsprog: "Lediggang er roden til alt ondt" passer mere end noget til ungdomskriminalitet.
Der er brug for en umiddelbar og hurtig reaktion. Der er ikke brug for at bruge uger, måneder og i nogle tilfælde sågar år før at der er lavet en paragraf 50 undersøgelse, hvorefter at en dom kan afsiges.
Der er brug for at fastsætte en konsekvens, som er hård, kontant, men samtidig blød forstået på den måde at den kan overstås uden at fjerne den unge fra samfundet.
Hvad er det hvad den nye fremgangsmetode i Texas så går ud på?
Der er lokkemidler dvs. elementer af Tivoli-metoden: De unge kan få forkortet deres straf, gratis måltider hos et lokalt spisested og færre statusmøder.
Der er pisk som samfundstjeneste, weekender i boot camps og konvertering af straf til afsoning på lukket institution.
I dette spil tæller forældrenes rolle i barnets liv. Forældre som ikke støtter op omkring deres barn kan selv ende i fængsel eller blive idømt bøde.
Systemet virker. Hvorfor?
Fordi at de unge kan se at der sker noget. Når politiet giver unge, der holder vagt for hårdere kriminelle den ene advarsel og anmærkning efter den anden, så mister de unge respekten for loven og når så hammeren endelig falder, så falder den så hårdt at det bliver utroligt dyrt for samfundet. I Danmark koster et døgn på en lukket institution op imod 7.000 kr. pr. døgn.
Danmark har brug for at lære hvad andre lande har lært af os og bruge en forædlet udgave af deres erfaringer i vores samfund.
Vi har sænket den kriminelle lavalder og fundet at det ingen virkning har. Det var forventlig idet at problemet aldrig har været at unge har spekuleret i om de er 13, 14 eller 15 år.
Problemet har alle dage været at det er unge, som i et inaktivt øjeblik tager nogle forkerte beslutninger måske fordi at de slet ikke er rustet til at kede sig, når de efter endt barsel har været i konstant aktivering af verdens måske bedste pædagoger. Hvad sker der så den dag at der ikke er nogen til at skubbe på? For ender denne udfordring i at de laver handlinger, der er en lovovertrædelse.
Vi må huske på at det i denne situation aldrig kan blive legitimt at kedsomhed må betyde acceptabel kriminalitet, idet at lovovertrædelser kræver ofre. Det vil næsten altid betyde at nogle må lide når loven overtrædes.
Danmark har alle elementer der skal til for at lave et endnu bedre og billigere system end det Amerikanske. Vi har familiecentre i alle kommuner med de rette kompetancer.
Så når 3 unge laver et overfald på en tankstation som det skete oppe i Hillerød, så burde de ved grundlovsforhøret spørges om de vil på institution og afvente en normal retssag eller om de vil tilstå foran en særlig ungdomsdomstol.
Vælger de den sidste mulighed, så vil et tribunal under en dommer fastsætte vilkårene for både forældrene og de unge for en periode. De skal beskæftige sig med skole eller arbejde. De skal holde sig inde fra klokken 21 til klokken 6, medmindre at arbejde, skole eller fritidsaktiviteter dikterer andet. De skal møde op til statusmøde mindst 2 gange om måneden. Hvis de overtræder betingelserne, så kan tribunalet idømme dem sanktioner som arbejde på genbrugspladsen eller under Materialgårdens kommando. Der er mange grønne arealer i offentlig regi, hvor at de unge kan beskæftiges så ikke weekender betyder fornyet kriminalitet.
Men det kræver en styring fra samme organ fra dom til at afsonelsen er sket. Vi kender alle til fiaskoen ungdomssanktionen som fejler fordi at der ikke er en rød tråd igennem hele forløbet. Når ansvaret overdrages mellem stat og kommuner, så mistes en del unge og det går ud over resten af samfundet.
Jeg ser gerne at unges gerninger inddeles i 3 kategorier:
1) Almindeligt hærværk eller småtyverier, slagsmål (f.eks. i skolen)
2) Indbrud, overfald uden fysisk personskade, røverier uden større personskade
3) Lovovertrædelser med alvorlig personskade
Tilståelsessager i den første kategori bedømmes af unge, der yder frivilligt arbejde ved at være jurymedlem i samarbejde med lokale advokater. Sanktioner er arbejde af forskellig karakter eller skriftlige opgaver over forskellige emner.
Tilståelsessager i den anden kategori bedømmes af et tribunal under en dommer. Tribunalet skal bestå af repræsentanter fra familiecenteret, en lokalpolitiker og en repræsentant fra politiet. Der fastsættes en periode, hvor at den unge skal yde forskellige ting i samarbejde med sin familie. Den kan afkortes baseret på den unges indsats.
Sager, hvor at de unge ikke vil tilstå deres gerninger skal køre for en normal domstol ligesom de alvorligste sager.
Reference:
TEAM Court changes teens' lives (Herald Democrat)
Mulighedsfelter i ungdomssanktionen (Kandidatafhandling, Stine Skipper)
Se billederne: To drenge røver en Shell-tank (Sjællandske Tidende)
Abonner på:
Opslag (Atom)