Peter Brixtofte er flyttet fra Horserød til en pension med meget fleksible afsoningsforhold. Det falder nogle meget for brystet.
Men faktisk så burde vi få set på vores afsoningsforhold. Det er ikke sådan at vores fængsler skal ligne rene hoteller og det gør de langt fra hvilket jeg har set når jeg har leveret IT udstyr til dem.
Men vi bør se på hvad folk er dømt for og så indplacere dem i systemet på en måde så de kan få tilknytning til arbejdsmarkedet frem for de bandegrupperinger, der har oprettet deres private arbejdsformidlinger i fængslerne.
Der er et sikkerhedsspørgsmål som samfundet skal tage stilling til. Her må vi se på udlandet. I USA har man længe brugt fængslerne som svar på alt. Det har medført at 1 ud af 100 borgere i dag sidder i fængsel. Det koster!
En døgn i lukket fængsel koster 1.800 til 1.900 kr. I et åbent fængsel er prisen cirka den halve. Men det kan gøres billigere endnu og her må vi se på hvad f.eks. Californien gør. De løslader 27.000 fanger til afsoning i hjemmet. Vi må spørge os selv om hvor mange vi kunne sende hjem.
Men en fodlænke gør det ikke alene. Vi skal sikre at de bliver sendt ud i beskæftigelse. Her må især kommunerne gøre deres til at der bliver etableret nogle hold, hvor at fangerne kan arbejde med affaldsopsamling, samt opbygning af diger, støjvolde og sti-systemer, så dagen ikke føles så lang at nogle henfalder til ny kriminalitet. Vi taler om 7 dages arbejdsuge, medmindre at den enkelte møder op til afsoning med et ansættelsesforhold til en arbejdsplads i lommen. De som selv sikrer sig beskæftigelse, skal kun arbejde på holdene de dage, hvor de ikke er på deres private beskæftigelse.
Vi skal endvidere se på om der ikke kan etableres flere kollegier i stil som Pensionen i Skejby. Især personer, der ikke har begået personfarlige lovovertrædelser og som vil læse på en uddannelse bør bo på kollegier, hvor at forholdene kan suppleres med at de skal bære en GPS-fodlænke.
I det hele taget så burde vi bruge GPS-fodlænker i højere grad. Især mange unge mennesker under 18-20 år forstår slet ikke konceptet bag betingede domme. De dele af deres hjerner som tager sig af behandlingen af langtidskonsekvenser af en given handling, er slet ikke udviklet. En betinget dom bør som minimum rumme en periode hvor at personen bærer en fodlænke med nogle få betingelser som at passe uddannelse eller arbejde suppleret med et udgangsforbud mellem 22 0g 05 medmindre at det er der at de er på arbejde. Derved så mærker de på en blød måde at deres handlinger har konsekvenser og det er så vigtigt, fordi at det er alt for nemt for de unge at miste respekten for landets love, hvis de efter mange måneder efter lovovertrædelsen får en dom, som er betinget eller er uden straffastsættelse.
Kriminalforsorgen gør det helt rigtige når de sætter en mand på en åben pension, hvor at undertegnede dog gerne så at dagen dog ikke var hel så fri, men skemalagt med nogle påtvungne aktiviteter i lokalområdet. Hans handlinger ville dårligt være forbrydelser i det politiske klima som eksisterer i de fleste EU-lande, så sikkerhed handler det ikke om.
Men den lille ting som åbner for avis-overskrifterne er naturligvis at systemet generelt ikke er så velfungerende. Det burde kriminalforsorgen tænke over. Det må naturligvis ikke gå over i negativ forskelsbehandling som det sås i Californien hvor at Paris Hilton som den eneste de sidste 5 år afsonede mere end 10% af sin dom, hvilket er standarden for førstegangsdømte for ikke-voldelige lovovertrædere derovre, men kriminalforsorgen skal liste rundt når de har med kendte at gøre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar