Hvad med at sætte den kriminelle lavalder op?

Et flertal af danskerne ønsker at sætte den kriminelle lavalder ned.

Så langt, så godt.

Men hvorfor vil vi sætte lavalderen ned?

Jo, et argument lyder at de ældre bruger de yngre til at gå forrest ved lovovertrædelser fordi at de så skulle være straffrie. Diverse undersøgelser sætter spørgsmålstegn med dette argument, men lad nu det ligge. Vi må blot spørge os selv om en anden aldersgrænse blot ikke ville flytte problemet, hvis påstanden er rigtig.

Et andet argument, som Statsministeren også har anvendt på TV2 News er at det social system reagerer for forskelligt. Ja, selvfølgelig gør de det. Det er der mange årsager til. Den primære er den økonomi, som kommunerne er underlagt. En stram økonomi, som er dikteret af den part som Statsministeren repræsenterer, giver dem ikke de store muligheder for at agerer såfremt at de uheldigvis er blevet social dumpingplads for de omkringliggende kommuner. Sekundært så stresses forvaltningerne af tidsfrister, som reelt er umuligt at overholde, hvilket medfører regulere lovbrud. Selv anno 2009 findes der eksempler på at kommuner betaler indskud i nabo-kommuner for familier, som de kan se potentielle udgifter forbundet med i fremtiden, så det er den nye kommune der må bære den sociale byrde i fremtiden.

Konkret kan det nævnes at et barn har større chance for at slippe for en foranstaltning i form af tvangsfjernelse, hvis denne laver kriminalitet sidst på året, for da er de kommunale kasser tomme.

Men er disse to argumenter valide? Vil vi sænke kriminaliteten, hvis vi blot flytter en grænse nogle år?

For at få svar på disse spørgsmål, så må vi se på de foranstaltninger vi har i forhold til målgruppen mellem 15 og 18 år. Foranstaltninger, vi nu vil bruge overfor yngre børn.

Danmarks prestige projekt hedder ungdomssanktionen. Ungdomssanktionen byder på en periode på en lukket institution efterfulgt af en tid på et sted med videre rammer for til sidst at blive ført tilbage til det miljø, som de unge startede i. I alt 2 år i et forløb som er udformet som et samarbejde mellem stat og kommune.

Hvad er den første fejl? Jo, to umage parter skal samarbejde. Da begge helst så at den anden betaler gildet, så går det op i hat og briller. Alt for mange dømte unge sidder på et lukket institution uden en handlingsplan for hvordan at de skal komme videre. Når de sidder der, så betaler staten. Det øjeblik at de skal videre så betaler kommunen. Vi taler om at det koster ca. 5.000 kr. i døgnet, så det er ikke håndøre vi taler om.

Hvad er den næste fejl? Så længe at den unge ved at vedkommende skal tilbage, så skal denne helst komme tilbage som en sejrherre over systemet for at vinde anerkendelse. Vi må ikke forglemme at mange unge er marginaliseret ud i pigebander eller andre ungdomsbander, hvor at værdigrundlaget er anderledes end for den jævne befolkning. Ironisk får de kriminelle unge hjælp af os almindelige voksne og akademiske politikere, som ikke har færdes på samfundets skyggeside. Det er en myte at danske fængsler og institutioner er hoteller. Jeg har ikke siddet i dem, men jeg har leveret IT-udstyr til dem. De er IKKE hoteller. Jeg vil personligt gøre alt for at jeg og for den sags skyld mine børn aldrig skal tilbringe bare en nat i dem.

Det bringer os til tredje fejl. Hvad hvis de er et produkt at det miljø de færdes i? Målet med ungdomssanktionen er at de skal tilbringe den sidste tid under sanktionen i hjemmet godt nok i samarbejde med den lokale socialforvaltning, men et hjem som rummer de basale risici for at den unge vender tilbage til gamle vaner.

Er det et under at succesraten kun er ca. 20%?

Et sekundært problem er at mange tvangsfjernede børn ikke har noget at miste. En sanktion går hen over hovedet på dem, da de allerede har mistet retten til at sove i egen seng. Vi ser en række eksempler på at kriminalitet begås af unge som er anbragt. Vi taler om unge som har oplevet en række nederlag i livet. Det begår en lovovertrædelse til har ikke den store betydning. Det betyder ofte blot en flytning til en ny institution.

Hvordan kommer vi så videre?

Jo, vi skal arbejde på flere fronter.

1) Der skal skabes alternative skolesystemer til de unge som ikke befinder sig vel i de tilbud vi har i dag.

2) Der skal etableres et kadet-korps drevet af den professionelle det af hjemmeværnet i samarbejdet med VEU-systemet, så de unge som er trætte af at hænge på gaden kan få et tilbud om at starte på en frisk ved at indgå i et forløb med 6 måneder på en kaserne efterfulgt af 12 måneder med personlig mentor i hjembyen. Systemet kendes i USA som National Guard Youth Challenge Program og virker betydelig bedre end 90’ernes Boot Camps, som ødelagde eller slog unge ihjel.

3) Når unge begår fejl så skal de gives chancen til at forklare sig og så modtage konsekvenser i form af skriftligt undskyldninger eller opgaver, samfundstjeneste og geo-fencing i stedet for indespærring eller betingede straffe. De unges hjerner er ikke færdigudviklede. De lever i nuet og magter ikke at overskue de langsigtede konsekvenser af en given handling på samme måde som en voksen. Vores retssystem må tilpasse sig dette videnskabelige faktum. Den konsekvens de skal have skal falde hurtigt og konsekvent, men på en måde så de kan lære af det og rejse sig igen. Vi skal studere ideologien bag ”Restorative justice” og vurdere om vi ikke kan anvende dette koncept i den danske kriminalforsorg.

4) De unge skal involveres i domstolsprocessen, idet en af de store problemer i dag er at der er for stor afstand mellem domstolene og befolkningen. Der er ikke forståelse for hvilke kriterier der lægges til grund for en dom. Ved at de unge forelægges milde sager i et såkaldt ”Peer Court” system, så kan de få en større forståelse for hvor hurtigt at tingene kan gå galt og dem som får en konsekvens, får den udmålt af en gruppe mennesker som de kan relatere sig til og som de egentlig søger accept hos.

5) Når et ungt menneske træder ved siden af, skal familien involveres i processen. En familie-coach skal vende problemstillinger i hjemmet og familien skal fungere som ekstra vagt ved udførelse af samfundstjeneste hvor at det er formålstjenligt.

6) Vi må lade være med at forfalde til letkøbte budskaber. ”Being tough on crime” sælger i form af 5 minutters opmærksomhed på en TV-kanal, men det har skabt USA’s største tragedie. I Time Magazine lyder det at tiden er kommet til at kriminalforsorgen for unge skal til at blive voksen. Budskabet er at vi ikke kan indespærre os ud af problemerne. En tilsvarende konklusion lyder i en 300-sider rapport, man kan downloade fra det danske justitsministeriums hjemmeside.

På hjemmesiden retsreformnu har jeg listet nogle løsninger. Vi behøver som land ikke gentage USA’s fejltagelser. Et menneske skal ikke konsekvent bag tremmer fordi at der begås en fejl, men omvendt med en lovovertrædelse ikke gå upåtalt hen. De unge er en gruppe som skal vejledes under hensyn til det stadie de er i deres udvikling i forhold til et voksent menneske.

Så lad os lære af den nyeste viden indenfor dette område og ikke 10 år gamle populistiske budskaber.

Kilder:

Flertal: Straf børn - men ikke i fængsel, Politiken, 18. april 2009
Lavalder har ingen betydning, TV2, 14. april 2009
Når kassen er tom, må udsatte børn vente, 24Timer, 17. september 2008
Fængselsansatte: Tving de unge i skole, Politiken, 18. april 2009
Getting the Juvenile-justice system to grow up, Time Magazine, 24 marts 2009
Udredning til brug for Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet (Udkast), af Susanne Clausen, Merete Djurhuus og Britta Kyvsgaard, Justitsministeriets Forskningsenhed, August 2008

En skole skal afspejle virkeligheden

Hvis en borger kom hen på gaden og kaldte dig luder eller noget andet som ikke passer, så ville næste skridt være såfremt at man ikke er voldelig at stævne vedkommende for ærekrænkelser.

Og en lektion i virkeligheden er måske hvad eleverne på en skole i Aalborg trænger til:

Elever mopper lærere ud i sygdom, TV2 nyhederne

Elever mopper skolelærere, Nordjyske

Det er tid til et eksperiment som viser eleverne hvad der venter dem ude i samfundet når de forlader den osteklokke som nogle skoler er blevet til.

Det er en misforståelse at der inde på en skole skal være et sæt regler og ude i samfundet et andet. Vold gør ikke mindre ondt på en skole og ærekrænkelser som dem der nævnes gør lige så psykisk ondt på skolen som udenfor.

Vi har skoler med meget inteligente elever som sagtens vil kunne forstå at et samfund kun kan fungere med love og regler.

Man må ikke sende eleverne på gaden i den tro at de frit kan postulere ærekrænkelser overfor andre mennesker. Ytrer de sig om de samme ting til en anden offentlig embedmand f.eks. en politibetjent så kan de havne i fængsel. Så det ville være på sin plads at spare dem for den skæbne ved at skolen indgår et samarbejde med nogle jurister om at etablere en "domstol" til at håndtere disse problemer.

En ungdomsdomstol hvor at pladserne er besat af unge fra skolen vil under vejledning jurister kunne føre disse sager og udstikke konsekvenser. De såkaldte "Peer courts" bruges allerede i dag verdenen over i det juridiske system netop for at undgå at unge enten får for lang snor indtil at deres handlinger er så alvorlige at indespærring er den eneste option eller at de rammer "det voksne" juridiske system hvilket belaster dem med en straffeattest for resten af livet.

De unge er mennesker og de begår fejl som alle andre mennesker. Det vigtigste når en fejl er begået er at sætte sig ned og forstå hvorfor at fejlen skete og så lære af den, fordi at eleverne må lære at alle handlinger har konsekvenser. Ikke kun for dem selv, men også for deres ofre. Det værste der kan ske er at fejlen står tilbage uden analyse, da ingen så lærer af den. 

Konsekvenser, som en sådan ungdomsdomstol skulle uddele, skulle være forskellige arbejdsopgaver på skolen som at male plankeværk, fjerne affald, luge ukrudt lige efter skoletid og med en forældre eller voksent familiemedlem som oppasser under udførelsen af opgaven.

Med et alternativer såfremt at de unge ikke udfører opgaverne som kunne lyde på deportering til en institution eller efterskole eller en uges praktik på Aalborg kaserne, hvor at de kunne få lidt motion.

Så hjælp lærerne og især også eleverne ved at få forståelsen af hvorfor at de vælger at gøre disse handlinger og giv sagerne den fornødne analyse og eleverne konsekvenser af deres handlinger når de har fået lov til at fortælle deres opfattelse af begivenhederne.

En efterligning af den juridiske proces som de vil møde ude i samfundet vil hjælpe de unge til at få en dybere forståelse af hvordan at den lidt mørkere side af samfundet fungerer på og i sidste ende gøre dem til bedre borgere.

Skyldnere skal ej i fængsel

Skat vil sende tusinder i fængsel lyder en overskrift fra Politiken.

Ja, selvfølgelig skal borgerne ikke bare slippe for straf ved at lade være med at betale deres bøde. Det er ikke småpenge vi taler om. DSB gratister skylder således 176 millioner kr.

Men de skal heller ikke i fængsel. Jvf. kriminalforsorgens hjemmeside koster et døgn i åbent fængsel 967 kr. og i et lukket 1814 kr.

Der er en billigere måde at få pengene hjem:

Tvungen samfundstjeneste hvor at 2 x 3 timers indsats om dagen kan afdrage 250 kr. pr. dag.

De mennesker som ikke kan betale eller ikke vil betale, skal gå ned på nærmeste skattecenter, hvor de vil få:

• - lavet et ID-kort


• - indlæst deres fingeraftryk elektronisk


• - udleveret en kedeldragt og bælte til drikkedunk


• - klippekort til transport, drikkedunk, gummistøvler og handsker, hvis de er på bistandshjælp


• - og et skema over det antal dage, de skal arbejde og hvor at de skal møde.

Denne option skal være til rådighed hvis de enten ikke har pengene eller deres arbejdsgiver vil fyre dem, hvis denne skal have besværet med at stå for den administrative byrde med en lønindholdelse. Møder de ikke op, så skal politiet have overdraget en anholdelsesbegæring så de henter skylderen ned til skattecenteret.

Så er det egentlig kun at møde op ved den genbrugsplads, som udpeges som mødested. Mødetiden kunne være klokken 9 for at undgå at lægge unødig pres på den offentlige transportsektor, som er belastet af folk på vej til arbejde tidligere om morgenen.

Når de møder op, så vil de blive kørt ud til den vejstrækning eller park/skov de skal rense for affald. Hvis denne afsoningsform bruges til mindreårige, skal der tages hensyn til at de ikke arbejder for tæt på befærdede veje.

De vil få et gratis måltid mad i form af spagetti eller milionbøf alt efter hvad der er billigst at producere i felten. Der vil blive ydet een kop kaffe eller the fra termokanne efter 1,5 timers arbejde.

De vil blive kørt tilbage til genbrugspladsen. De må påregne op til en time i transport, så de reelt kan blive "frigivet" omkring kl. 17.30, hvilket vil give en samlet tid til arbejde, transport og frokost/kaffepauser på 8,5 timer.

Den gennemsnitlig gæld som en DSB gratist står for, hvilket er opgivet til at være 5000 kr. vil således tage 20 dage at afdrage. De mennesker som har 5000 kr. ville nok finde det praktisk at råde over de 20 dage selv og betale ved kasse 1.

Gevinsten for samfundet vil være:

• Højning af den umålbare retsfølelse


• Et effektivt pressionsmiddel overfor skyldnerne


• Skylderne udsættes ikke for det kriminelle miljø i fængslerne


• Et renere samfund - Byer som København er faktisk langt ned på listen, når de gælder skrald på gaden set i forhold til byer i andre lande.

Hvad hvis skylderne ikke møder op? Jo, Skattevæsenet vil så kunne ringe til politiet som sørger for afhentning til arbejde om nødvendig om natten, som det er tilfældet med mennesker der bliver væk fra fogedretten. Så må skylderne finde sig i risikoen for afhentning på arbejdspladsen eller de må sove nogle timer i detentionen indtil at de skal møde. En afhentning skal ikke være gratis, men skal koste en ekstra arbejdsdag pr. gang!

Er det ikke et dyrt system at holde igang? Jo, men hvis samfundet fængsler folk så taber samfundet for det første bådeindtægten og derefter må de afholde udgiften til fængslingen. Samfundet løber en stor risiko for at svage sjæle introduceres til kriminelle vaner af de andre indsatte.

Systemet kunne holdes igang ved et samarbejde imellem vejdirektoratet, de kommunale gartnerafdelinger, kriminalforsorgen og skattevæsenet.

Vejdirektoratet og kommunerne udpeger områder som skal rengøres og står for kontrollen af om folk møder op hvilket kan gøres med en moderne bærbar computer, der næsten alle leveres med fingeraftrykscanner når de koster i nærheden af 5000 kr.

Kriminalforsorgen og skattevæsenet står for det administrative.

Systemet kunne bruges i forbindelse med en eventuel indførelse af ungdomsdomstole og overfor unge kriminelle, som samfundet ikke ønsker at anbringe på institutioner.

Stigmatiserer man ikke skyldnerne ved at lade dem afsone deres straf ganske offentligt? Nej, det gør man ikke. Der går ganske mange mennesker rundt i vejkanten og ryder op i forvejen. Det er ikke et arbejde at man skal ringeagte. Den unge dame på billedet er skuespilleren Michelle Rodriguez som er et forbilledet for mange unge mennesker. Hun betalte sin gæld tilbage til samfundet ved at rydde op langs landevejene forskellige steder i Californien. Ingen kan være for fine til dette arbejde.

Jeg kan ikke se nogle ulemper ved at oprette dette system. Kan I?

Forældres økonomiske ansvar

Andre steder er det allerede forsøgt at påtvinge forældre mere ansvar. Det har medført et boom af private halv religiøse genopdragelseslejre og i nogle tilfælde er børnene helt opgivet af forældrene for at beskytte resten af familien imod økonomiske forpligtelser som følge af børnene handlinger:

Older Children Abandoned Under Law for Babies, (New York Times)

Særligt hårdt ramt er Nebraska, som har en lov der skulle sikre babyer mod at bliver fundet døde rundt som det sker her i landet. Her kan unge mødre aflevere deres nyfødte uden videre spørgsmål. Det er den lov som forældrene nu benytter sig af.

Andre steder har man også forsøgt sig med særdeles hårde straffe for ungerne handlinger. En af de mest absurte eksempeler er nok Elisa Kelly som blev idømt 8 års fængsel for at have holdt en fødselsdagsfest for hendes 16 årige søn med alkohol.

Loven i staten som til forveksling ligner noget fra de mørkeste steder i mellemøsten er ganske klar (Virginia Alcohol Laws and Parental Responsibility). Forældrene skal agerer politibetjente og de skal om nødvendige fængsle deres afkom preventivt på en efterskole for at undgå forældre ansvar hvis afkommet drikker. I staten Illinios strækker dette ansvar sig til afkommets 21'ende år, hvis det nu voksne og myndige afkom er hjemmeboende eller på besøg i hjemmet (USE IT & LOSE IT -> Parental Responsibility) . Det er ikke bare bøde, det er fængselsstraf, vi taler om.

Danmark - Hvad vil vi med loven?

Det altafgørende spørgsmål er om vi i Danmark tillader forældrene at ansvarsfraskrive ved at sende barnet væk til en efterskole, et ophold i Faderhuset eller til Sudan på Koran skole, så de overtager ansvaret. Ret mange forældre er begge to udearbejdende og siden dobbeltindkomstsamfundets introduktion, så er der ikke længere samme føling med hvad børnene går rundt og laver.

Vælger politikerne at ansvarsfraskrivning ved brug af privat fængsling ikke skal være en mulighed, så opnår vi samme situation som i de ovennævnte stater. Forældre vil forsøge at dumpe børnene på det offentliges dørtrin, hvorefter at det så er skatteborgerne, som må stå for. Det er ikke blot en teori. Det er desværre beviseligt og testet. Nogle vil så hævde at danske forældre ikke vil reagere sådan - at de elsker deres børn. Faktum er bare at tallene er stigende selv uden denne nye lovgivning. Berlingske Tidende kunne allerede sidste år fortælle om denne tendens.

Vi må spørge os selv om hvad vi vil med loven og om vi skal forlænge barndommen kunstig. Allerede idag er børn erstatningsansvarlige i en ung alder. Når det vurderes at de er i stand til at skelne imellem rigtig og forkert, så fanger bordet. Så kommer de nogle gange til at hænge på en gæld, som de skal afdrage på i voksenlivet.

Hvor er det personlige ansvar henne?

En gang for længe siden havde man et slogan som lød "Frihed under ansvar". Hvad blev der af dette. Danske unge har meget frihed, men hvornår skal de lære noget om ansvar?

Kunne man ikke vende tingene om og inddrage de unge i deres egen situation tidligere? Dvs. at den 12 årige efter pågribelsen kan få nogle jævnaldrene til at se på vedkommendes sag og føre disse argumenter frem imod nogle andre unge som repræsenter staten for derefter at lade en gruppe unge bestemme en konsekvens.

Det virker jo andre steder og de steder hvor at det såkaldte "Peer Court" princip bruges, så er tilbagefald til ny kriminalitet lille.

Vi må spørge os selv om hvorvidt at fremtidens unge er parate til at gå ind i voksenlivet og tage ansvar for samfundets videre drift, hvis de har fået påtvunget curlingforældre af staten indtil deres 18'ende leveår.

Hvor meget må forældre bestemme?

Drenge i voldtægtssag har hærget Kolding i årevis, Jydske Vestkysten

I artiklen står der:

Selv om de anses for at være ledende i en kriminel bande, er alle forsøg på at rette dem op fejlet. Forældrene har meddelt myndighederne, at de selv vil klare problemerne.

Men kan samfundet tillade dette?

Nej, hvis vi vil påstå at vi har lært noget af den tragiske sag fra Nørrebro hvor at den Italiensk turist Antonio Curra blev dræbt. Bogen om denne sag er en lang historie om et socialt system som forsøger at hjælpe og om en familie som hiver i den anden retning - begge parter i bedste mening efter deres sociale og kulturelle forudsætninger.

Det, der skal til, er et samarbejde.

Men har samfundet de værktøjer, som forældre af måske anden etnisk oprindelse kan føle tillid til? Måske ikke!

Hvis man forestillede sig at man kom til et fremmed land og ens børn måske får lov til at foretage sig lige lovligt på egen hånd fordi at man selv kæmper med at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, ville man så føle tillid til retssystemet i det pågældende land, hvis politiet dukkede op med ungerne og fortalte om et butikstyveri, hvorefter at de bekendtgjorde at ungerne som konsekvens nu skulle ned og spise is, samt spille playstation med nogle andre unger som har lavet det samme? Nej vel?

Som jeg forstår det og som man kan se på Youtube, så handler de besøg på politistationen unge utilpassede unge foretager sig i andre lande om at få noget fysisk afstraffelse i form af tæv og ydmygelser.

Vi kan naturligvis ikke slå børn i offentlig regi blot fordi at vi vil komme andre kulture i møde, men vi kan give dem en hjælpende hånd.

• Vi kan gennemføre en retssag foran en "Peer Court", hvor at sagerne bliver gennemført i et fora af ligesindede. Se forslag: Ungdomsdomstolen
• Vi kan indføre bløde konsekvenser med noget fysisk arbejde. Se forslag: RRN-program
• Vi kan tilbyde ikke-voldelig fysisk afstraffelse på en civiliseret måde. Se forslag: Fysisk afstraffelse

Et eller andet sted, så kan vi ikke køre urene baglæns. Faktum er at verdenen er lille og folk bosætter sig i fremmede kulture.

Jeg så engang et ordsprog, som lød: "Den som ikke følger tiden, går i stå".

Lad os følge tiden. Lad os udvikle vores retssystem, så det tager højde for at vi lever i et nyt årtusinde. Længere straf er ikke standardløsningen på alt. Smartere og øjeblikkelige konsekvenser er.

Det er ikke godt nok

Politiet rykker ikke ud efter butikstyve, Politiken

Ja, samfundet mangler ressourcer og derfor tvinges politiet til at træffe disse uheldige valg.

Det er ikke godt nok!

Det er ikke et spørgsmål om straf og retfærdighed. Det er et spørgsmål om at hjælpe nogle unge mennesker der har begået et fejltrin.

Her ser vi ser bort fra de turister, som kommer hertil i sikker forvisning om at de kan finansiere deres ophold via tyverier og som derfor ikke burde dømmes til fængsel eller udvisning, men derimod indhegnet teltlejr nær strand og masser af frisk luft, når de går op og ned langs stranden og samler det affald op som måtte have fundet sin vej til de rekreative områder. Der vil være masser af mulighed for at kaste sig i bølgerne i pauserne. De kom til Danmark for at holde ferie og ferie skal de få (med lidt arbejdsterapi som de kan få gavn af når de vender hjem igen.)

Tilbage til de unge og deres fejltrin. Hvis alt der sker i sagen er at udfylde en blanket i butikken og så et bødeforlæg, så opdager man måske ikke dybere problemer som eget misbrug, sygdom (kleptomani) eller problemer i familien. Ofte er disse små lovovertrædelse utryk for en maskeret råb om hjælp.

Hvad kan man så gøre?

Jo, vi kan etablere et korps af såkaldte "kvarter vagter" efter engelsk mønster, hvor at man har et korps af Community Support Officers. Hvor at det engelske korps har mandat til at udstede bøder, hvilket netop har medført den kritik som den danske blanket ordning også har mht. til at årsagerne til lovovertrædelserne ikke bliver klarlagt, bør det danske korps kun være samfundets øjne og øre.

De skal:

• Ved butikstyveri at hjælpe butikkerne med at udfylde blanketterne og sikre at tyvene ikke lyver om deres identitet.


• Ved butikstyveri og hvor at der er tale om turister så tilkalde det rigtige politi, så disse kan idømmes ferielejr eller hvad forbrydelsen nu kan bære af straf.


• Ved alle mindre lovovertrædelser og hvor at de mistænkte er borgere her i landet over 18 så udfylde girokort eller ordne papirarbejdet til en stævning i byretten alt efter om de erklærer sig skyldig eller ej.


• Ved alle mindre lovovertrædelser og hvor at de mistænkte er borgere her i landet under 18, så ordne papirarbejdet, tilkalde værger og arrangere kontakt til de unge, som skal forestå forsvaret ved en "Peer court".


• Efter aftale med kommune/forældre opsøge de adresser, hvor at forældrene skal have hjælp til at få børnene til at stå op og hjælpe børnene i skole til noget morgenmad.


• Patruljere belastede områder og via digital kamera dokumentere lovovertrædelser. Kun hvor at der ikke kan forventes voldelig sammenstød må de decideret addressere lovovertrædere.


• Stoppe uheld i trafikken og hjælpe skolepatruljer ved at registrere de bilister, som lader hånt om skolepatruljernes anvisninger.


• Registrere efterladte cykler og slå dem op i forskellige registre, så de kan komme tilbage til ejermændene


• Hjælpe grundejerforeninger eller grundejere med at finde stel-numre på efterladte biler, så ejeren kan pålægges at fjerne dem alternativt arrangere at de bliver fjernet.
• Hvis et barn stikker af fra skolen eller bliver væk, så at søge efter denne i hjemmet eller i kvarteret, hvis forældrene ikke ringer ind og melder barnet syg.

Det ligger i ordet "Service" at de skal hjælpe lokalsamfundet og vejlede. De skal ikke anvende magt hvis en tyv eller en flok unge stikker af. I sådanne tilfælde skal de tage billeder af flugten og overlade det grove arbejde til politiet. Såfremt at de kender identiteten på lovovertræderne, så kan de besøge dennes hjem og aflevere en stævning til den mistænkte eller dennes forældre. De er ikke den dømmende magt. Denne pligt påhviler alene domstolene og i en tid, hvor at samfundet ikke har en "Peer Court" ordning for unge, socialkontoret.

Hvilket udstyr skal de have:

1. En uniform, som blandt andet består af en stik-sikker vest. Da målet er at mødre til etniske grupper skal kunne bestride dette arbejde efter et dansk kursus, træning i administrative rutiner og konflikhåndtering, så skal uniformen give mulighed for at personen kan bære tørklæde.
2. Digital kamera som skal bruges til dokumentation.
3. Radio, så de kan tilkalde det rigtige politi
4. Da de skal færdes i grupper af 3, så en bærbar med fingeraftrykscanner og en bærbar printer pr. gruppe, så de kan konstruere alle nødvendige blanketter på gerningsstedet.

De skal f.eks. ikke bære håndjern, da voldelige eller psykisk syge personer skal håndteres af det rigtige politi.

Hvem skal kunne blive "Kvarter vagt":

• Alle som har blank straffeattest og er over 18 år.
• Alle som kan bestå et kursus og en prøve.

Idag kan politiet ikke nå alle sager. I sidste uge blev det offentliggjort at 140.000 sager skulle skrottes i første omgang og over 2 millioner sager skulle ende samme sted i løbet af de næste 5 år. Endvidere kom det frem at mange aldrig kom til at afsone deres samfundstjenste.

Problemet er at mange unge mennesker, der kunne risikere at ende i en kriminel løbebane på den måde oplever at samfundet ikke vil griber ind overfor deres gerninger, hvorefter at de får den fejlagtige opfattelse at sådanne handlinger ikke har konsekvens.

At opruste med et statsautoriseret "vagtværn" istedet for som idag at overlade det til private virksomheder, hvilket ofte betyder at der bliver en social skævridning i hvem som har råd til at få håndhævet loven i deres lokalsamfund kunne være en løsning.

Hvad mener I?

Skoleshopping/disciplin-problemer

I går skrev jeg følgende indlæg i BT debatforum:

DF: Elever skal lære at opføre sig ordentligt, Berlingske
Skoler tager imod uønskede børn, Berlingske

Det frie skolevalg er et problem, fordi at nogle udisciplinerede børn flyttes fra skole til skole i en uendelighed og de lærer derfor ikke noget.

Der efterlyses løsninger og så er det heldig at jeg har en på lager:

1) Nedskriv skolensordensregler og send dem hjem alle fra 4 klasse og derover, så både forældre og børn kan underskrive at de har læst og forstået dem.

2) Hvis der er uro i klassen eller slagsmål på området, så stop situationen og giv dem en stævning med besked om at de skal møde for skolens disiplær-udvalg.

3) Udvalget der fungerer som en "Peer court" skal så høre sagen. Eleven skal udpege to elever som skal tale vedkommendes sag overfor disiplinær udvalget som består af to andre elever. 5 elever og en voksen forælder med juridisk baggrund sidder som jury og bestemmer en konsekvens ud fra hvad der er begået. Forældrene skal være tilstede under høringen.

4) Finder juryen at eleven har overtrådt ordensreglerne, så uddeler de en konsekvens som lyder på skriftlig undskyldning til læreren og en mundtlig undskyldning til forældrene, suppleret af et stykke fysisk arbejde (fejning af areal i skolegård eller opsamling af affald foran skolen) ELLER hvis det er elevens egen valg - ikke-voldelig fysisk afstraffelse.

Links: Forslag til "Peer courts" (link)
Fysisk afstraffelse - pyramiden (link)

Det medførte noget kritik. Jeg vil gerne tage en del af den kritik til mig, idet at indlægget ser lige lovligt firkantet ud. Det er prisen for at lancere det i et debat-forum, hvor at der ikke er plads til en længere afhandling.

Jeg står ved det grundlæggende synspunkt i indlægget – nemlig at skolerne har brug for et disciplinært værktøj, som kan håndtere den uro, som findes på en del af landets skoler. Jeg vil understrege en del, for mange af landets folkeskoler fungerer fint med god indlæring af en meget høj kvalitet. Jeg har altid på trods af nok så mange postulater baseret på PISA-undersøgelser fremhævet at vores offentlige skolesystem er ”Second-to-none”. Det mener jeg fordi at jeg ser skolernes fremmeligste opgave som at uddanne børnene til at udfylde pladsen som landets voksne medborgere. En opgave som ikke alene kan løses ved at lære udenad, men ved at forholde sig kritisk til fakta samtidig med at de lærer at kunne begå sig med andre mennesker – at socialisere. Denne komplekse pakke er der ikke andre offentlige skolesystemer verdenen over der kan levere!

Vi har behov en befolkning som kan forholde sig kritisk til fakta, fordi at det er den måde at man opfinder nye ting – at være innovativ. Vi har brug for en befolkning, som kan socialisere så vi kan sende dem ud af landet og sælge vores produkter ved at bilde kunderne ind at vi er deres partnere – ikke blot kunder.

Tilbage til disciplinær værktøjet. Hvordan skulle det være en forbedring at slæbe ungerne ned i et forholdsvis offentligt forum og lade dem forhøre af nogle børn, frem for som nu at slæbe dem ned på kontoret, hvor at de kan blive disciplineret af skolelederen?

Ja, det er i disse tilfælde at den nye metode skal bruges. Det blev ikke skrevet tydeligt nok. Hvis en lærer har uro i timen og beder børnene om at dæmpe sig og de adlyder, så stopper festen der. Der skal ingen anmærkninger til. En anden debattør foreslår grønt, gult og rødt kort. Jeg vil bifalde det, men lade det være op til skolebestyrelsen eller læreren at formulere om det skal være den anden eller tredje advarsel, der skal udløse foretræde for det nye disciplinær udvalg. Et er dog sikkert. Jeg ønsker ikke robotter eller gravkryptens tavshed i timerne. Børnene skal vendes til at kunne arbejde i moderat støj. Den støj som der er på alle kontorer i landets virksomheder, hvor at telefoner, IT og passerende kollegaer på gangen sørger for naturlig distraktion i løbet af dagen.

Men forbedringen skulle ligge i at sagen debatteres i et forum blandt egne. På alt for mange skoler er der en konflikt imellem en gruppe af elever og lærergruppen. Der skal være regler, når så mange mennesker er sammen, men regler skal aldrig fortolkes uden at skele til hvad der førte til regelbruddet. Der kan være personlige forhold på den dag, som medførte at den enkelte var mindre opmærksom på om reglen blev overtrådt. Har vi ikke alle prøvet at passe vores arbejde imens at vi ventede resultatet på en lægeundersøgelse af enten os selv eller et medlem af ens sociale netværk? Har vi ikke prøvet at bilde os selv ind at vi godt kunne passe vores arbejde, selvom vi burde været blevet under dynerne? Jo, vi har. Ingen mennesker er på toppen alle årets dage. Det gør ikke regelbruddet ansvarsfri, for konsekvens skal der være, men der skal som sagt være plads til fortolkninger.

Det bringer mig til karakteren af konsekvenserne. Der skal være adgang til en palette af konsekvenser som spænder fra undskyldning og evt. en kage (Politisk ukorrekt og hvad så) til decideret manuelt arbejde på skolen udført i fritiden eller hvis evnerne rækker til det - en vagt som mentor i den lokale lektiecafe, som alle byer i landet burde have.

Det rejser selvfølgelig spørgsmålet om hvor at vi ikke kan nøjes med de eksisterende disciplineringsmetoder – eftersidning, bortvisning og eksklusion. Jeg vil her følge tankerne fra Jesper Juhl. Han skriver:

Men når vi ser på de unge, er det som om, vi ikke har taget ved lære. Da reagerer vi - samfundet - stadig fuldstændigt firkantet med straf og ligegyldighed. De utilpassede unge skal straffes og have at vide, at vi ikke vil kendes ved dem. På den måde fralægger man sig ansvaret for dem.

De unge opfører sig kun utilpasset, fordi de er kompetente nok til at vise, at der er noget i deres liv, der ikke er, som det skal være. Og de kan ikke selv forandre det. Eller ved hvordan. Har aldrig set det. Eller fået det at vide.

- De beder jo om hjælp, de unge. Kom et voksent menneske eller et barn og bad om hjælp, ville vi ikke hugge hånden af dem, vel? Men har man fået hugget hånden af, så at sige, en fem-otte gange af forældre, lærere og andre, så holder man op med at tro - på sig selv og på andre, forklarer Jesper Juul.

Det er derfor at de unge skal have muligheden for at føre en dialog i disciplinær udvalget. De skal have lov til at forklare hvorfor at det gik galt. De er lige som os voksne faktisk mennesker, der kan begå fejl. Vi begår faktisk fejl. Det må vi acceptere. Når vi har accepteret det, så må vi acceptere at vores børn som er født i vores billede også begår fejl.

Det er derfor at vi ikke kan straffe de unge med bortvisning eller eksklusion. Hvis de laver noget galt, så skal konsekvensen så i naturlig relation til regelbruddet. Hærværk må betyde at konsekvensen går i retning af genopretning af det ødelagte, hvor at det er muligt. Vold må betyde at vi giver den voldsudøvende mulighed for at se ind i sig selv ved hjælp af nogle kurser i at forstå egne reaktionsmønstre og en undskyldning til offeret, så den voldsudøvende kan forstå hvilken smerte vedkommende har påført andre. Jeg bilder mig ind at vi lever i et samfund med et grundlæggende kristent livssyn. Et livssyn, hvor det at tilgive tæller.

Således håber jeg at jeg har gjort rede for de tanker, som ligger bag ved mit forslag.