Texas sparer penge ved en "Dansk" løsning

Den typiske Amerikanske fremgangsmetode har været at kan børn lave en "voksen" forbrydelse, så er det ind bag tremmer.

Men det koster.

Indespærring i en statslig sikret institution koster 323,05 dollars (1.861,83 kr.) pr. døgn.
Indespærring i en lokal ungdomsdetention koster 111,90 dollars (644,91 kr.) pr. døgn.

Men det koster kun 32,68 dollars (188,34 kr.) pr. døgn at holde dem under 24/7 observation i det lokale samfund.

TEAM Court is saving Grayson County and the state some serious cash. Bristow said it costs $32.68 per day for a TEAM Court case and the state pays the bill. It would cost Grayson County $111.90 a day to incarcerate these youth at the Juvenile Detention Center and it would cost the state $323.05 per day to keep them in TYC.

Så i Texas af alle steder har man så indset at der skal ske noget nyt. De har lavet noget som ligner det danske SSP-samarbejde og har ladet dette samarbejde stå for strafudmålingen.

Metoden i Texas ligner ikke den danske. Deres tivolimodel er en light udgave og metodikken er tilpasset den tankeproces unge har. Unge begår ikke lovovertrædelser baseret på en længere analyse af et problem. Der er tale om impulsive handlinger baseret på noget der opstår i en given situation. Ofte fordi at der simpelthen ikke sker noget i deres liv. Det gamle ordsprog: "Lediggang er roden til alt ondt" passer mere end noget til ungdomskriminalitet.

Der er brug for en umiddelbar og hurtig reaktion. Der er ikke brug for at bruge uger, måneder og i nogle tilfælde sågar år før at der er lavet en paragraf 50 undersøgelse, hvorefter at en dom kan afsiges.

Der er brug for at fastsætte en konsekvens, som er hård, kontant, men samtidig blød forstået på den måde at den kan overstås uden at fjerne den unge fra samfundet.

Hvad er det hvad den nye fremgangsmetode i Texas så går ud på?

Der er lokkemidler dvs. elementer af Tivoli-metoden: De unge kan få forkortet deres straf, gratis måltider hos et lokalt spisested og færre statusmøder.

Der er pisk som samfundstjeneste, weekender i boot camps og konvertering af straf til afsoning på lukket institution.

I dette spil tæller forældrenes rolle i barnets liv. Forældre som ikke støtter op omkring deres barn kan selv ende i fængsel eller blive idømt bøde.

Systemet virker. Hvorfor?

Fordi at de unge kan se at der sker noget. Når politiet giver unge, der holder vagt for hårdere kriminelle den ene advarsel og anmærkning efter den anden, så mister de unge respekten for loven og når så hammeren endelig falder, så falder den så hårdt at det bliver utroligt dyrt for samfundet. I Danmark koster et døgn på en lukket institution op imod 7.000 kr. pr. døgn.

Danmark har brug for at lære hvad andre lande har lært af os og bruge en forædlet udgave af deres erfaringer i vores samfund.

Vi har sænket den kriminelle lavalder og fundet at det ingen virkning har. Det var forventlig idet at problemet aldrig har været at unge har spekuleret i om de er 13, 14 eller 15 år.

Problemet har alle dage været at det er unge, som i et inaktivt øjeblik tager nogle forkerte beslutninger måske fordi at de slet ikke er rustet til at kede sig, når de efter endt barsel har været i konstant aktivering af verdens måske bedste pædagoger. Hvad sker der så den dag at der ikke er nogen til at skubbe på? For ender denne udfordring i at de laver handlinger, der er en lovovertrædelse.

Vi må huske på at det i denne situation aldrig kan blive legitimt at kedsomhed må betyde acceptabel kriminalitet, idet at lovovertrædelser kræver ofre. Det vil næsten altid betyde at nogle må lide når loven overtrædes.

Danmark har alle elementer der skal til for at lave et endnu bedre og billigere system end det Amerikanske. Vi har familiecentre i alle kommuner med de rette kompetancer.

Så når 3 unge laver et overfald på en tankstation som det skete oppe i Hillerød, så burde de ved grundlovsforhøret spørges om de vil på institution og afvente en normal retssag eller om de vil tilstå foran en særlig ungdomsdomstol.

Vælger de den sidste mulighed, så vil et tribunal under en dommer fastsætte vilkårene for både forældrene og de unge for en periode. De skal beskæftige sig med skole eller arbejde. De skal holde sig inde fra klokken 21 til klokken 6, medmindre at arbejde, skole eller fritidsaktiviteter dikterer andet. De skal møde op til statusmøde mindst 2 gange om måneden. Hvis de overtræder betingelserne, så kan tribunalet idømme dem sanktioner som arbejde på genbrugspladsen eller under Materialgårdens kommando. Der er mange grønne arealer i offentlig regi, hvor at de unge kan beskæftiges så ikke weekender betyder fornyet kriminalitet.

Men det kræver en styring fra samme organ fra dom til at afsonelsen er sket. Vi kender alle til fiaskoen ungdomssanktionen som fejler fordi at der ikke er en rød tråd igennem hele forløbet. Når ansvaret overdrages mellem stat og kommuner, så mistes en del unge og det går ud over resten af samfundet.

Jeg ser gerne at unges gerninger inddeles i 3 kategorier:

1) Almindeligt hærværk eller småtyverier, slagsmål (f.eks. i skolen)
2) Indbrud, overfald uden fysisk personskade, røverier uden større personskade
3) Lovovertrædelser med alvorlig personskade

Tilståelsessager i den første kategori bedømmes af unge, der yder frivilligt arbejde ved at være jurymedlem i samarbejde med lokale advokater. Sanktioner er arbejde af forskellig karakter eller skriftlige opgaver over forskellige emner.

Tilståelsessager i den anden kategori bedømmes af et tribunal under en dommer. Tribunalet skal bestå af repræsentanter fra familiecenteret, en lokalpolitiker og en repræsentant fra politiet. Der fastsættes en periode, hvor at den unge skal yde forskellige ting i samarbejde med sin familie. Den kan afkortes baseret på den unges indsats.

Sager, hvor at de unge ikke vil tilstå deres gerninger skal køre for en normal domstol ligesom de alvorligste sager.

Reference:
TEAM Court changes teens' lives (Herald Democrat)
Mulighedsfelter i ungdomssanktionen (Kandidatafhandling, Stine Skipper)
Se billederne: To drenge røver en Shell-tank (Sjællandske Tidende)

Intentionerne er gode, men ....

Her til morgen kan man i Jyllandsposten læse at de unge kan begå den første lovovertrædelse gratis, men laver de så en mere indenfor 3 år fra at de har fået deres dom vil begge lovovertrædelser optræde på straffeattesten.

Ren straffeattest til unge kriminelle, Jylland-posten

Der er kun et problem med dette forslag. Det arbejder fuldstændig imod den måde som en teenagehjerne fungerer på. Den kendetegner alt hvad der er galt med vores retssystem når det skal bruges ved unge klienter.

Primært tænker unge kortsigtede. De lever i nuet. Forskning viser at de dele af hjernen som sørger for at langsigtede konsekvenser af en given handling medindrages i beslutningsgrundlaget slet ikke er fuldt udviklet før at de unge er 18-20 år.

Man risikerer at de unge konkluderer at hvad der skulle være en ny chance bliver opfattet som om at der ikke er en konsekvens ved at bryde loven.

At give de unge ren straffeattest mod at holde sig ude af kriminalitet i 3 år grænser til respektløshed imod de unge. Det er en ting. Men det er også respektløs overfor ofrene. Vi må ikke forglemme at hver eneste lovovertrædelse også har mindst et offer.

Forslaget undrer idet at dagens unge i en del tilfælde når at oparbejde et to-cifret antal forhold før at deres sag får en endelig får en afgørelse. I rigtig mange sager oplever de unge, deres pårørende og de sagsbehandlere, der har arbejdet med dem og som har rettet dem op siden at lovovertrædelsen fandt sted, at fortiden indhenter den unge som er et helt andet menneske når dommen falder måneder eller år efter at forholdet fandt sted.

De unge lever i overhalingsbanen. Det går rigtig stærkt når det går galt, men det kan også gå rigtig stærkt med at rette dem op, hvis kommunen går ind og retter på de ofte ganske få faktorer, der skubbede de unge ud på et sidespor. Dagens retssystem passer ikke til det tempo de unge lever i.

Jeg vil kritisere dette forslag for at det ikke er det rette for de unge. De skal som hovedregel ikke have en straffeattest, men beslutningen om hvorvidt at de skal have det skal være baseret på deres evne til at udføre de opgaver, som retten pålægger dem ved hver eneste lovovertrædelse de laver.

Dvs. laver de unge lovovertrædelser skal de hurtigt for en domstol, som vil idømme dem nogle opgaver de skal løse. Opgaver som vil kræve tankevirksomhed eller fysisk arbejde, hvor at det måtte være passende i forhold til den begåede lovovertrædelse.

Når opgaverne er udført, så nulstilles straffeattesten. Derved så lærer de unge at lovovertrædelser ikke betaler sig og håndhævelsen af loven ser under hensyn til de mentale ressourcer de unge besidder.

Kære Folketing. Motivet bag dette lovforslag er ældet, men det bakkes ikke op af videnskablige fakta. Det risikerer at sende det forkerte forslag. Kort sagt: Om igen.

Vi vil have en virkelig ny start

Den første juli satte Folketinget den kriminelle lavalder ned til 14 år. Det har medført megen kritik. Som det har været de sidste 40 år, så er domstolenes arbejde baseret en kombination på det sociale systems budgetnedskæringer og en stadig større ansvarsforflygtigelse fra det enkelte individ, familie enheden til samfundet.

Vi har to modeller i spil når vi taler om at gribe ind overfor hvad de i udlandet kalder asocial opførsel. Det er tivoli-modellen og smid-nøglen-væk modellen.

Tivoli-modellen baserer sig på at kriminalitet er socialt betinget. Unge under 18 kan jf. denne model kan populært sagt aktiveres til at opgive kriminalitet ved at blive fulgt ud til aktiviteter af pædagoger. Det er uden tvivl korrekt at man at de unge mennesker, der begår kriminalitet har sociale udfordringer. Vi så sagen fra Århus, hvor at en ung pige stak en kammerat ned med en urtekniv. Rapporterne som blev lagt frem under retssagen viste jf. TV2 at moderen var syg og at faderen havde et misbrug. Uskyldige drillerier som skoleforvaltningen betegnede de daglige hændelser blev som følge af pigens tynde psykiske barriere opfattet som mobning og personlig forfølgelse. Knivoverfaldet som var en tragedie for både pigen og hendes offer kan opfattes som et råb om hjælp.

Men virker Tivoli metoden? Ja, i nogle tilfælde vil samværet med pædagogerne få de unge til at åbne sig og det bliver muligt at trænge ind til problemets kerne. Modellen rummer dog en altafgørende fejl. Negativ opførsel bliver positivt belønnet. Alle normer for normal opførsel bliver udfordret. Hvor at de voksne som omgiver de unge kan se de store linier, så er hjernen hos mennesker ikke færdigudviklet før at de er 18-20 år og de unge, der ikke er i stand til at tage beslutninger baseret på langsigtede konsekvenser, vil måske begå ny kriminalitet baseret på de kortsigtede goder.

I den anden grøft finder vi smid-nøglen-væk modellen. Den fik sine fortalere i USA under Clinton og under den nuværende økonomiske krise kæmper man med at betale prisen. Indespærring koster. I USA har man i dag ca. 1 procent af landets totale befolkning bag tremmer. På trods af dette massive antal indespærrede er kriminaliteten på samme niveau som i 1970. Overbelægningen i fængslerne har med andre ord ikke medført lavere kriminalitet, men derimod kreativitet med respekten for domstolene. Det har medført absurde tilstande som i Californien hvor at indsatte bliver løsladt efter at have udstået 10 % af deres straf, hvis de ikke har begået vold som en del af deres forbrydelse.

Vi ved i dag at når man koncentrerer kriminelle så sker der en negativ erfaringsudveksling. 25 % af de indsatte vil begå ny kriminalitet igen efter at de er blevet løsladt. Meget tyder på at dette tal kan reduceres hvis den indsatte har samme kontaktperson hele vejen igennem forløbet og i et stykke tid efter at personen bliver løsladt. Ved ungdomssanktionen har vi i perioder set at 70 til 80 procent af de unge begår ny kriminalitet inden udløbet af forløbet. Ungdomssanktionen er netop kendetegnet ved at ansvaret for det enkelte forløb er delt mellem to instanser og at der i mange tilfælde ikke er en rød tråd igennem forløbet.

Når en løsning er så dyr som døgninstitutioner, så er den også sårbar i en tid med dårlig økonomi. Det har længe forlydt at unge slap billigere fra deres gerninger sidst på året hvor at de kommunale kasser var tomme end først på året, hvor at man står med et frisk ubrugt budget. Når Svendborg stod med den første person på 14 år, der blev sigtet for en forbrydelse, så var det netop et udslag af sårbarheden ved døgn behandling.

Når man tænker på at blot en anbringelse forholdsvis nemt kan koste en halv til en hel million pr. år, så er det tid til at vi gør op med begge modeller. De kan ikke stå alene.

Der skal findes en metode, hvor at der er plads til at anerkende at mennesker kan begå fejl og at det vil have en konsekvens at begå fejl, men også at det anerkendes at tage ansvar for egne handlinger.

Siden 2006 har jeg hostet to hjemmesider. Det ene rummer en registrering af metoder brugt kloden over til at håndtere asocial opførsel blandt unge og det andet en side med anbefalinger med metoder der har gode resultater, når vi taler om at forhindre at de unge, der har begået kriminelle handlinger, begår dem igen.

Den løsning, som jeg primært anbefaler, er at indføre voldgift i almindelige retssager, som vi kender det fra civile sager. Den bygger på:

1) At stoppe udviklingen på linie med at stoppe en ulykke, så situationen ikke eskalerer indtil at anbringelse er uundgåelig.
2) At involvere individet i straffe processen, så de tager hånd om deres egen situation.
3) At involvere andre unge i processen, så de lærer om værdien ved at støtte op om lokalsamfundet og ikke begår samme fejl.

Når politiet tager den unge i den stjålne bil, så er der basalt set tale om en tilståelsessag. I sådanne tilfælde hvor at de unge fanges imens at de er i gang med at begå deres gerninger, så skal de have tilbuddet om at få sagen afgjort ved en voldgift. De vil blive pålagt opgaver – kaldet konsekvenser – de skal udføre i lokalområdet, hvorefter at de vil stå med en ren straffeattest.

Det vigtigste er dog som ved uheld at stoppe udviklingen, så omfanget af ulykken ikke udbredes. Man observerer ikke et biluheld og går i gang med at redde de nødstedte. Man sætter en advarselstrekant op først så man ikke risikerer at andre kører ind i den forulykkede køretøj og eskalerer skaden, hvorefter at redningsarbejdet kan gå i gang. På samme måde så stopper en arrestation med efterfølgende sigtelse og sluttelig ekskorte hjem til forældrene ikke for nye kriminelle handlinger inden at sagen kommer for. I dag er det nærmest som om at tingene skal eskalere indtil at der enten er et tocifret antal forhold at foreligge for retten eller at vægten af sagsakterne er over 2 kilo for at begrunde tvangsfjernelse, et argument der også kom frem i forbindelse med den tragiske sag fra København for at et avisbud blev dræbt under udførslen af hans arbejde.

Læser man landets aviser her i sommerferieperioden så er det aldrig de unges problem at de keder sig. Det er forældrenes skyld at de unge køre ulovligt, eller det er nogle andres skyld der er ikke lagt brænde frem så de unge kan tænde sig et bål og så går de ud over kommunens træer. Det er blevet legitimt at ødelægge når man keder sig.

Det er i den forbindelse at jeg er bekymret for at vi lader de unge beskytte for godt, så de ikke tidligt lærer at tage ansvar for egne gerninger. En meget brugt parole før murens fald var “Frihed under ansvar”. Hvad om vi erkendte at barndommen stopper i de tidlige teenageår, som mange eksperter beklager og lod det være en samfundspligt at unge skal være med til at håndhæve loven på linje med værnepligten?

I en række lande har man åbnet for at unge kan stilles for et panel af unge på deres egen alder. Dvs. fremover vil politiet efter arrestationen spørge den unge om han vil vente på en dom eller få afgjort sagen indenfor en uge ved en voldgift mod at få en konsekvens, der skal udføres hvorefter at tavlen er renset og deres straffeattest er blank. Da mange unge tænker i nutid vil de vælge denne løsning ganske som mange unge i gamle dage tog en lussing fra landbetjenten i stedet for at lade sagen skrive.

Derefter vil de få en GPS-fodlænke på som de skal diskret skal bære indtil at sagen er slut. Det er nødvendigt for at stoppe udviklingen. Der skal ikke være yderligere restriktioner på, men den enkelte ved nu at storebror i form af politiet ved hvor at de er døgnet rundt og at en fjernelse af den vil betyde automatisk tilbageholdelse på en lukket institution

I løbet af den uge, der vil gå indtil at voldgiften skal finde sted vil de blive kaldt ind til to møder med de udpegede unge og deres vejleder der skal udfylde rollen som anklager og forsvarer. Der vil politirapporten blive gennemgået og de vil få stillet kritiske spørgsmål.

Ved selve voldgiften vil den unge møde de førnævnte unge, samt en panel af yderlige 5-7 unge, der sammen med en domsmand og vil beslutte hvilke konsekvenser deres handlinger skal have. Der skal være en repræsentant for socialforvaltningen tilstede.

Det kan være konsekvenser som medhjælp på genbrugspladsen, hvor at haveaffald ofte skal flyttes rundt, det kan være vedligeholdelse af parkområder, direkte opgaver relateret til deres gerninger så som at male graffiti over, anden samfundstjeneste eventuelt suppleret med nogle skriftlige opgaver, hvor at juryen måtte finde det nødvendigt. Udgangspunktet er at dem der begår nogle kriminelt i nærmiljøet tager tryghed fra dette. De skal som led af deres konsekvens betale tilbage til nærmiljøet.

Erfaringer fra udlandet viser at de unge som har fået deres gerninger bedømt af populært sagt deres egne ikke begår kriminelle gerninger igen. Rent statistisk taler vi om under 5 procent.

Det skyldes jvf. eksperterne at de unge ikke længere søger accept hos forældrene eller andre voksne. De søger accept blandt unge som dem selv. Tvinges de ind i en analyse hvor at de skal forholde sig til deres gerninger i et forum hvor at konklusionen har værdi hos den enkelte, så vil de forholde sig til resultatet i langt højere grad end hvis konklusionen bliver draget af nogle personer de ikke kan identificere sig med.

Men det skyldes også at de små ting tages alvorligt og at der skrides tidligt ind, så de unge forstår at lovovertrædelser har konsekvenser.

Når konsekvensen så er udmålt er det op til forældre og socialforvaltningen at opmuntre til at konsekvensen udmåles. Det må sigtes at det sker på en værdig måde for den unge. Der skal genopbygges – ikke nedbrydes. Dvs. at den unge skal tiltales som en normal menig medarbejder og den unge skal svare høflig tilbage. Der er ikke brug for drama i den situation. Der er brug for ro til eftertanke.

Danmark har brug for en virkelig ny start. Vi har brug for et opgør med begge anvendte modeller hen imod at der laves en arbejdsfordeling imellem vores domstolssystem og socialforvaltningen, så de hver især beskæftiger sig med hvad de er gode til.

Mennesker hører til i frihed, men det er frihed under ansvar for både sig selv og vores samfund. Den læreproces er nødvendig at implementere hos de generationer, der om ikke så få år skal styre vores land.

Referencer:
Om børne domstole
Stor succes for børnedomstole, af Jesper Termansen, Berlingske Tidende, 21. september 2007
The National Association of Youth Courts, Inc.
Ungdomsdomstolen, Retsreform Nu

Indlæg på TV2 Øst om teenagepiger der overfaldt en ældre dame.

På grund af en mærkelig spam-robot kunne jeg ikke sende følgende kommentar til denne artikel:

Vi burde indføre "Teen Peer courts" i Danmark

I en række lande har man nu i en årrække forsøgt sig med "Teen Peer Courts". Konceptet er at tilståelsessager som denne føres foran en gruppe af teenagere med vejledning af jurister.

Der fastsættes så nogle konsekvenser i form af samfundstjeneste, skriftlige undskyldninger til ofre og egne forældre suppleret med skriftlige afhandlinger over relevante emner efterfulgt af jury-tjeneste i en senere sag, hvorefter at straffeattesten slettes hvis konsekvenserne bliver udført. Hvis det ikke sker, så havner sagen på bordet nede i den normale byret.

Bagtanken ved dette princip er at unge i højere grad accepterer konsekvenser udmålt af jævnaldrene og det vil give samfundet den gevinst at alle de medvirkende unge får viden om landets love og hvor let ubetænksomhed kan få dem til at krydse grænsen.

Pigerne havde tyveri i tankerne og straffen for sådanne lovovertrædelser er populært sagt latterlige. Unge som lever i nuet da deres hjerne ikke er fuldt udviklet opnår ved traditionelle domstole let et tocifret antal forhold før at der udløses en mærkbar konsekvens. Her skal man tænke på at unge faktisk ikke forstår konceptet bag en betinget straf da deres hjerner kun vanskeligt kan overskue langsigtede konsekvenser.

Pludselig rykker de op i forbrydelsernes superliga via overfald eller i andre tilfælde røveri. Det er der ingen der ønsker - ikke mindst os som skal betale 1900 kr. pr. døgn for at putte mennesker i fængsel eller sågar 700 kr. pr. døgn ved visse døgninstitutioner.

Derfor skal unge møde en "domstol", der kun afgiver ubetingede straffe i form af arbejdsopgaver hvorefter at luften er renset, når straffen er afsonet.

Derfor skal de øvrige unge være med når domstolene afsiger domme over andre unge.

Udenlandske erfaringer viser at kun 5%-10% af de unge der har været dømt ved disse teenage domstole begår kriminalitet igen.

Ca. 25-25% af dem som forlader fængslerne begår ny kriminalitet.

Peter Skaarup fortolker en artikel forkert

I Berlingske Tidende kan man læse at unge mennesker ikke finder at et fængselsophold er en straf. Som svar på denne information vil Peter Skaarup se på om man ikke kunne gøre fængslerne mindre komfortable.

Nu er det sådan at selvom at jeg ikke har boet i et fængsel på noget tidspunkt i mit liv, så har jeg haft berøring med kriminalforsorgen som IT-leverandør.

Fængsler er ikke hoteller. De er ikke rare steder at opholde sig. Hver eneste gang at en politiker eller en kendt person har været tvunget i fængsel, så hører man ikke om hvor godt at de har haft det, kun om deres lidelser. Jeg nævner i flæng Kurt Thorsen, Peter Brixtofte og Klaus Riskær. Vi taler om risiko for overfald af medfanger, nedslidte omgivelser og manglende motion. Oven i dette stress over at være spærret inde. Hvis Folketingets politikere gav sig selv et frivilligt ophold for at se hvad vi byder vores medborgere, som de på trods af deres lovovertrædelser stadig er, så ville de være overbevist om at indespærring er en straf uanset om der er gulvhaner eller betongulv.

Men selvfølgelig kan virkeligheden udenfor fængslet være så meget slemmere at det at komme i fængsel føles som en lettelse. Det er en af de budskaber som ligger i artiklen. Vi taler om nogle unge, der ikke har mødt grænser og det er et problem uanset om det er gjort som følge af forældrenes manglende evner eller i bedste mening når forældrebibelen "Det kompetente Barn" er blevet overfortolket. Når de unge kommer fra kaos til orden, hvor at andre tager beslutninger for dem som de alt for tidligt har måttet tage stilling til, så trives de. Men det ændrer ikke på at det er et fængsel.

Artiklen leverer også en anden interessant oplysning. Institutioner er hårdere mentalt for de unge end fængsler. De så som ofte så udskældte pædagoger gør noget ved de unge som de unge finder mere udfordrende og derfor også ubehagelig end nok så mange fængselsbetjente. De kræver forandring! Alle som har haft en problem i deres liv og som frivilligt har prøvet at gøre noget ved det ved at det er en hård proces. Vi har alle lyse og mørke sider. Vi har egenskaber vi finder mindre behagelige og hvor at det kan være som at åbne Pandoras æske at dykke ned i disse egenskaber. Når det så ovenikøbet bliver gjort med tvang så kan det i nogle tilfælde medføre personens mentale destruktion hvis det bliver gjort forkert.

For år tilbage var der opmærksomhed i BT på institutionen Solhaven i Nordjylland, hvor at man netop aktivt for ca. 7.000 kroner om dagen går ind og presser forandring igennem. Forsøg på fysisk magtanvendelse fra de unges side er der forventelig, hvilket de fleste også ville forsøge hvis de fik at vide at f.eks. en blindtarmsoperation skulle foretages på dem uden bedøvelse. De unge finder sjælden påtvungne forandringer positive. I USA findes der idag flere foreninger af nu voksne mennesker der har fået deres liv ødelagt af påtvungen terapi og selvmordsraten er beviselig høj.

Så Peter Skaarup burde istedet se på hvad de unge finder hårdt og så oprette flere pædagogiske institutioner, hvis han mener at de unge ikke skal holde ferie. Der er dog et men! Det største problem med lukkede institutioner er prisen. Hvis et sted ikke skal befolkes af billig importeret arbejdskraft som det ofte sker i USA med de skadevirkninger det har når f.eks. en landbrugsmedhjælper skal lege terapeut, så er dagsprisen som før nævnt 7.000 kr. pr. indsat.

Så kan der ikke findes en billigere løsning?

Jo, selvfølgelig kan der det. Det vigtigste våben imod ungdomskriminalitet er kommunerne. De kan se problemerne komme lang tid i forvejen. De ved i halvdelen af tilfældene at der er noget galt i børnehavealderen. Men de skal have hjælp til at etablere bofælleskaber for unge familier, så man via tvang kan tvinge hele familien i behandling, men de skal også have hjælp til at etablere nogle lokale foranstaltninger man kan dømme unge til at udføre i lokalområdet fremfor at fjerne dem.

Vi vender tilbage til disse myter om danske fængsler som hoteller. I langt de fleste tilfælde er det forældrene der ødelægger de unges respekt for samfundets hårdeste sanktion, men hvis en af de unge kommer hjem på orlov fra en institution så vil denne selvfølgelig ikke tabe anseelse ved at fortælle at det er hårdt. Så er det at der fokuseres på de positive ting, der findes. Er hjemmet alkoholisk eller præget af sygdom, så kan det godt være at den samlede pakke på institutionen er bedre end forholdene i hjemmet, men generelt har den unge oplevet tiden udenfor hjemmet som hård.

Men hvad om man tog de små ting som alle kriminelle løbebaner starter med og gav dem en seriøs behandling, der består af et forløb i en domstol hvor at den unge kan komme til orde og konsekvensen også blev en sanktion som skulle udføres i fuld offentlighed lokalt? Ville det ikke sætte større respekt om loven? Der er ikke længere nogle muligheder for mytedannelser. Vi må regne med at de unge der står i dette vadested ofte har mistet troen på de voksne. De forholder sig kritisk til hvad de hører. Vi kan fortælle dem alt hvad vi har lyst til om hvorvidt at fængsler er barske. De lukker af. Derfor må de se sanktionerne blive udført i stedet. Hvis de kan se unge fra deres egen by f.eks. udgrave regnvandsbassiner, male legeredskaber nede på skolen, overmale grafitti eller arbejde på genbrugsstationen så kan de se en umiddelbar konsekvens af lovovertrædelser.

Vi burde også overveje at forholde os til de unges mentale udvikling. Deres hjerner er ikke færdigudviklede. De kan ikke tænke langsigtet som voksne. De tænker i nuet. Så drop betingede domme. Straksafregn de enkelte lovovertrædelser med samfundstjeneste og drop desuden straffeattesten så snart at samfundstjenesten er udført så de unge kan se en gevinst ved at gøre dette arbejde færdig.

En typisk sag fra denne uges medier er at finde i Svenborg området. Under overskriften En 14-årig dreng skal mandsopdækkes finder man en historie om en dreng der overfalder ældre. En relateret artiklen rummer sætningen.

B opsøger gerne - sammen med andre - de svageste beboere i boligkvarteret Byparken.

Spørgsmålet man som læser stiller sig er: Hvem er "andre"?

B som drengen benævnes er med andre ord blevet negativ forbillede for andre unge. Når han kommer på hjemmebesøg så er det som helt. Vi kender ikke drengens opvækstbetingelser. Måske er opholdet hårdt for ham. Måske er det en forbedring i forhold til forholdene i hjemmet. Faktum er at han selvfølgelig ikke røber fakta overfor kammeraterne og nu følger de ham så rundt på røvertogter for at få accept i denne omgangskreds.

Løsningen som kommunen har valgt er anbringelse til typisk 50.000-100.000 kr. om måneden. Nu overvejer man at flytte ham længere væk uden at det dog kan medføre en udgiftsforøgelse. Hvad værre er at samfundet for at ofrene kunne føle retfærdighed burde have krav på at resten af ungdomsbanden sendes væk på samme måde, men så taler vi om 10-15 gange dette beløb og det kunne man næsten drive en kostskole for hvis man anlagde den i en tilstødende lokale til kommunens familiecenter og brugte personalet der i forvejen arbejder i kommunen til at håndtere de anbragte børn også.

Istedet kunne man have valgt en anden løsning, som kræver en ændring af domstolssystemet og omlægning af børnechecken fra at være en gratis ydelse til en ydelse de unge kan få, hvis de yder et stykke arbejde:

• Man kunne lade politiet udføre deres opklaringsarbejde som de plejer. Dog kan man indføre et hotline nummer som forældre kan bruge, hvis de bliver vidne om at deres børn har deltaget direkte eller inddirekte til en forbrydelse og de vil sikre deres barn en blank straffeattest efter at den pådømte straf er afsonet.
  
  
• De unge som tilstår deres andel kan få lov til at få foretræde foran en ungdomsdomstol af unge der tjener til deres børnecheck ved at levere nogle timers arbejde som jury-medlem, forsvarer, anklager eller dommer. Denne børnedomstol drives med vejledning af professionelle jurister og personale fra kommunens familieafdeling. De voksnes opgave er at sikre at de dømte sanktioner er rimelige i forhold til de begåede forbrydelser. Den anklagede skal tage ansvar for sine egne handlinger. Sanktionerne kan kun bestå af opgaver, der skal klares i lokalsamfundet og en straffeattest slettes når sanktionerne er udført. Domstolen kan ikke idømme frihedsberøvelse. Parallelt med udførelsen af den dømte sanktion indvilliger familien i at åbne dørene for en kommunal familie coach i den periode som kommunen finder nødvendig.
  
  
• De unge som ikke tilstår deres andel vil få deres sag bedømt af enten det sociale system eller domstolssystemet som idag. Her kan anbringelse udenfor hjemmet komme på tale.

De unge skal have nogle nye muligheder. De skal kunne bede om accelereret afsoning. D.v.s. at de kan vælge frivillig anbringelse på en kommunal efterskole, en kommunal Boot Camp udformet ferielejr, eller en bande-exit plan som kunne bygge på en dansk udgave af det genoptræningsprogram som drives af det amerikanske hjemmeværn. D.v.s. at vil de unge have struktur i deres liv, så skal samfundet kunne tilbyde dem nogle løsninger.

Hans kommentar er en eksempel på at vi ikke utraditionelt og åbner for at vi bliver en førende nation indenfor lov og orden. At gøre et fængselophold til en barskere oplevelse for at afskrække er forsøgt andre steder og det virker ikke.

Unge oplever fængsel som afslapning (Berlingske Tidende, 3. nov 2009)

DF: Fængsler skal ikke være ferie (Berlingske Tidende, 3. nov 2009)

14-årig dreng skal mandsopdækkes (Fyens Stiftstidende, 2. nov 2009)

Ungdomsdomstolen (Retsreform nu)

Før-efterskole (Retsreform nu)

Sommer Boot Camp / Nationalt hjælpekorps (Retsreform Nu)

Hjemmeværnsudfordringen (Retsreform Nu)

Sænkningen af den kriminelle lavalder til 14 år er virkningsløs

Nu forlyder det at man vil sænke den kriminelle lavalder til 14 år.

Det er en panisk reaktion som svar på at man havde en kommision som kom frem til samme resultat som Maryland rapporten - en 600 siders analyse produceret i USA som ellers er kendt for at svaret på alle problemer er indespærring.

Der skulle satses kraftig på den sociale indsats, men der er kun et problem. Kommunerne har ikke råd. Årsagen er at man i Danmark anbringer unge i langt højere grad end i vores nabolande.

Det koster nemt næsten 100.000 kr. pr. måned at anbringe et ungt menneske hvis der skal nogle få støtte ydelser til. Det har kommunerne reelt ikke råd til. Der er onde tunger som peger på at mange af disse unge mennesker som kunne være stoppet med nogle få, billige og kontante tiltag får lov til at få linien ud med et to-cifret antal forhold, hvor at politiet venter på deres 15 års fødselsdag fordi at staten overtager udgifterne når politiet arresterer dem.

Det er kassetænkning og efter min mening hovedårsagen til at antallet af anbragte vanskelige unge er så højt i Danmark.

Det som regeringen og Dansk Folkeparti gør er ikke en bekæmpelse af kriminalitet. Det er en ompostering af omkostninger.

Det kriminelle miljø vil justere. De vil blot hyre yngre meddelere til at holde øje med tingene. Ansøgerne til banderne, der allerede i dag kommer til jobsamtale i fængsler og ungdomsinstitutioner vil også blive yngre. De vil få et år mere til at cementere identiteten som kriminel.

Det havde klædt regeringen at de lyttede lidt til Venstres tidligere udspil, som talte om at pålægge de unge at udføre arbejde som kompensation for deres handlinger. Sekundært så udtaler Tom Bencke her til morgen på TV2 news at de unge er modne tidligere. Så havde det været på sin plads at etablere nogle domstole hvor at de unge skal dømme unge med hjælp fra jurister, så alle unge får noget hands-on viden om hvad der sker, hvis de overtræder loven.

Men i virkeligheden så ligger det vigtigste middel til at bekæmpe kriminalitet et andet sted. Det handler om at sætte de unge i arbejde, så de ikke hænger ud og keder sig. Konverter børnechecken for unge over 13 år til en skattefri lønpakke, som de unge kan få udbetalt ved at tilbringe nogle få timer om ugen med at arbejde i lokale projekter.

Der kan graves dybere overløbsbassiner, fjernes affald, repareres ødelagte legepladser, overmales grafitti, etableres BMX-baner osv. så de unge kan mærke at de giver noget til gavn for deres kvarter som de kan føle stolthed over. Bonussen for resten af samfundet ville være at de unge er beskæftiget og de lærer at arbejde sammen med andre istedet for at isolere sig i grupper.

Disse arbejdshold vil så kunne bruges til "afsoning", så de unge også lærer at laver man noget galt, så er der en konsekvens hvor at der skal leveres noget tilbage til samfundet som kompensation for det som bliver taget i form af tryghed og moral, når folk overtræder loven.

Brixtofte sætter den standard vi burde have.

Advokat: Peter Brixtofte får særbehandling (Politiken)

Peter Brixtofte er flyttet fra Horserød til en pension med meget fleksible afsoningsforhold. Det falder nogle meget for brystet.

Men faktisk så burde vi få set på vores afsoningsforhold. Det er ikke sådan at vores fængsler skal ligne rene hoteller og det gør de langt fra hvilket jeg har set når jeg har leveret IT udstyr til dem.

Men vi bør se på hvad folk er dømt for og så indplacere dem i systemet på en måde så de kan få tilknytning til arbejdsmarkedet frem for de bandegrupperinger, der har oprettet deres private arbejdsformidlinger i fængslerne.

Der er et sikkerhedsspørgsmål som samfundet skal tage stilling til. Her må vi se på udlandet. I USA har man længe brugt fængslerne som svar på alt. Det har medført at 1 ud af 100 borgere i dag sidder i fængsel. Det koster!

En døgn i lukket fængsel koster 1.800 til 1.900 kr. I et åbent fængsel er prisen cirka den halve. Men det kan gøres billigere endnu og her må vi se på hvad f.eks. Californien gør. De løslader 27.000 fanger til afsoning i hjemmet. Vi må spørge os selv om hvor mange vi kunne sende hjem.

Men en fodlænke gør det ikke alene. Vi skal sikre at de bliver sendt ud i beskæftigelse. Her må især kommunerne gøre deres til at der bliver etableret nogle hold, hvor at fangerne kan arbejde med affaldsopsamling, samt opbygning af diger, støjvolde og sti-systemer, så dagen ikke føles så lang at nogle henfalder til ny kriminalitet. Vi taler om 7 dages arbejdsuge, medmindre at den enkelte møder op til afsoning med et ansættelsesforhold til en arbejdsplads i lommen. De som selv sikrer sig beskæftigelse, skal kun arbejde på holdene de dage, hvor de ikke er på deres private beskæftigelse.

Vi skal endvidere se på om der ikke kan etableres flere kollegier i stil som Pensionen i Skejby. Især personer, der ikke har begået personfarlige lovovertrædelser og som vil læse på en uddannelse bør bo på kollegier, hvor at forholdene kan suppleres med at de skal bære en GPS-fodlænke.

I det hele taget så burde vi bruge GPS-fodlænker i højere grad. Især mange unge mennesker under 18-20 år forstår slet ikke konceptet bag betingede domme. De dele af deres hjerner som tager sig af behandlingen af langtidskonsekvenser af en given handling, er slet ikke udviklet. En betinget dom bør som minimum rumme en periode hvor at personen bærer en fodlænke med nogle få betingelser som at passe uddannelse eller arbejde suppleret med et udgangsforbud mellem 22 0g 05 medmindre at det er der at de er på arbejde. Derved så mærker de på en blød måde at deres handlinger har konsekvenser og det er så vigtigt, fordi at det er alt for nemt for de unge at miste respekten for landets love, hvis de efter mange måneder efter lovovertrædelsen får en dom, som er betinget eller er uden straffastsættelse.

Kriminalforsorgen gør det helt rigtige når de sætter en mand på en åben pension, hvor at undertegnede dog gerne så at dagen dog ikke var hel så fri, men skemalagt med nogle påtvungne aktiviteter i lokalområdet. Hans handlinger ville dårligt være forbrydelser i det politiske klima som eksisterer i de fleste EU-lande, så sikkerhed handler det ikke om.

Men den lille ting som åbner for avis-overskrifterne er naturligvis at systemet generelt ikke er så velfungerende. Det burde kriminalforsorgen tænke over. Det må naturligvis ikke gå over i negativ forskelsbehandling som det sås i Californien hvor at Paris Hilton som den eneste de sidste 5 år afsonede mere end 10% af sin dom, hvilket er standarden for førstegangsdømte for ikke-voldelige lovovertrædere derovre, men kriminalforsorgen skal liste rundt når de har med kendte at gøre.