Retsreform i Danmark påkrævet

Hvorfor at behovet for en reform aldrig har været større

2011-06-04T08:52:00.004+02:00

Jeg er bekymret.

Min bekymring går på at vi er ved at skabe disrespekt for loven. At vi på papiret indfører hårde straffe, men på grund af overbelægning ender ud med at der vil blive så meget forskel på den tid at domstolene idømmer folk til at afsone i forhold til den tid de reelt afsoner.

Som følge af at Dansk Folkeparti fik indført en stramning af straffen for hjemmerøveri, så er reglerne for prøveløsladelse blevet ændret. Nu skal folk kun afsone 2 måneder før at de kan mødes på gaden igen. Hvad værre er, så skal anklagemyndigheden og andre involverede i sagen ikke høres. Prøveløsladelserne sker administrativt.

Det er ikke sådan at jeg mener at vi skal slå hjemmerøverier hen som endnu en triviel form for kriminalitet. Tværdimod. I min familien har vi medlemmer som er blevet offer for hjemmerøverier. Det er en ganske alvorlig lovovertrædelse som må adresseres med den skrappeste mulige konsekvens.

Jeg mener at der er behov for at vi gennemgår systemet og ændrer grundlæggende på den måde vi straffer folk på.

Først og fremmest bør fængsler reserveres til mennesker, der har lavet personfarlige lovovertrædelser eller organiseret kriminalitet.

Resten af lovovertrædelserne bør kunne klares ved at de dømte skal udføre opgaver for samfundet ude i samfundet.

Hvis en domstol idømmer en person et års sanktion, så er det en sanktion på et år. Ikke 8 måneder - ikke 2 måneder, hvorefter at der ikke tales mere om det.

Skrækscenariet må være Californien. Her kan mennesker som har lavet ikke personfarlig kriminalitet opnå prøveløsladelse efter at have afsonet cirka 10 procent af deres straf. Så da skuespilleren Michelle Rodriguez der er kendt fra "Lost" fik 180 dage, så afsonede hun 18 dage.

Men vi skal også etablere nye domstole, som kan tage sig af de små sager, så især unge kan stoppes i tide inden at de opnår optagelse i grupper hvor at de indre værdier er for meget ude at trit med samfundets generelle værdier.

I New York har man formået at rette op på mange år, hvor at det var en af de mest farlige byer at færdes i. Værktøjet har primært været brugen af såkaldte "Community Courts". Dvs. domstole hvor at et panel af lokale borgere med hjælp fra dommere behandlede små-sager som butikstyveri, hærværk, slagsmål, graffiti. Et system, hvor at de dømte skal udføre manuelle opgaver i lokalområdet.

Vi burde oprette den slags domstole i kriseområder f.eks. i Vollmose, hvor at grupper har udvist en sjælden form for foragt overfor myndigheder med deres offentliggørelse af videoer af lovovertrædelser.

Disse unge hører ikke til i fængsel. De hører ikke til på døgninstitutioner hvor at de vil møde andre unge og de kan sætte sig ned og lære unoder af hinanden. De skal lære at være ansvarlige for egne gerninger. De skal lære at nok kan man træde ved siden af, men det koster.

Det skal være et domstolsystem, som arbejder sammen med de sociale myndigheder, så de unge bliver sat i arbejde eller igang med en uddannelse. Nogle vil spørge: "Jamen, hvis vi ansætter 100 nye unge som anlægsgartnere fordi at vi ikke kan få dem igang med en ungdomsuddannelse, vil det så ikke koste en masse penge?". Svaret må være: "Det koster 900 kr. pr. døgn at huse et ungt menneske i fængsel. Det kan koste 7.000 kr. i døgnet at huse et ungt menneske i en lukket døgninstitution. Hvor mange anlægsgartnere kan du ikke aflønne for udgifterne til bare et ungt menneske i nød?"

Når de unge opdager at deres handlinger ikke vækker begejstring hos deres forældre, naboer, skolekammerater, kollegaer og at de hver eneste gang bliver sendt ned for male grafitti over og rydde op i de grønne områder, så forstår de at de med deres handlinger skader ikke bare dem selv, men hele områdets ry. Deres brødres, deres forældres, deres kærestes og deres kammeraters ry. De kan vælge en anden vej. De kan få tilbudt meningsfyldt beskæftigelse, hvis de vil. Men den eneste som kan foretage det valg for dem, er dem selv. Indtil at de foretager det valg, vil samfundet hjælpe dem til omtanke ved at udstikke nye opgaver til dem.

Danmark kan som land gøre så meget mere end vi gør idag. Problemet er at vi som nation er begyndt at se alle problemer som enkeltsager. Vi sætter prop i hullet i en både der er lavet af råddent træ og træet giver efter når vi prøver at stoppe dette forlis.

Lad os stoppe den medie-orienterede retspolitik. Lad os få en permanent strategi, som handler om at stoppe unge i at komme ud i en forkert livsførelse.

Kilder:
DF overdriver antallet af røverier (TV2, 4. Juni 2011)
Bred kritik af forslag om tidlig fangeløsladelse (Berlingske Tidende, 28. maj 2011)
Michelle Rodriguez out of jail after 18 days (MS NBC, 10. januar 2008)
Unge gør politiet til grin i Vollsmose (Fyens Stifstidende, 31. maj 2011)
Center for Court Innovation

Texas sparer penge ved en "Dansk" løsning

2011-01-02T10:34:00.007+01:00

Den typiske Amerikanske fremgangsmetode har været at kan børn lave en "voksen" forbrydelse, så er det ind bag tremmer.

Men det koster.

Indespærring i en statslig sikret institution koster 323,05 dollars (1.861,83 kr.) pr. døgn.
Indespærring i en lokal ungdomsdetention koster 111,90 dollars (644,91 kr.) pr. døgn.

Men det koster kun 32,68 dollars (188,34 kr.) pr. døgn at holde dem under 24/7 observation i det lokale samfund.

TEAM Court is saving Grayson County and the state some serious cash. Bristow said it costs $32.68 per day for a TEAM Court case and the state pays the bill. It would cost Grayson County $111.90 a day to incarcerate these youth at the Juvenile Detention Center and it would cost the state $323.05 per day to keep them in TYC.

Så i Texas af alle steder har man så indset at der skal ske noget nyt. De har lavet noget som ligner det danske SSP-samarbejde og har ladet dette samarbejde stå for strafudmålingen.

Metoden i Texas ligner ikke den danske. Deres tivolimodel er en light udgave og metodikken er tilpasset den tankeproces unge har. Unge begår ikke lovovertrædelser baseret på en længere analyse af et problem. Der er tale om impulsive handlinger baseret på noget der opstår i en given situation. Ofte fordi at der simpelthen ikke sker noget i deres liv. Det gamle ordsprog: "Lediggang er roden til alt ondt" passer mere end noget til ungdomskriminalitet.

Der er brug for en umiddelbar og hurtig reaktion. Der er ikke brug for at bruge uger, måneder og i nogle tilfælde sågar år før at der er lavet en paragraf 50 undersøgelse, hvorefter at en dom kan afsiges.

Der er brug for at fastsætte en konsekvens, som er hård, kontant, men samtidig blød forstået på den måde at den kan overstås uden at fjerne den unge fra samfundet.

Hvad er det hvad den nye fremgangsmetode i Texas så går ud på?

Der er lokkemidler dvs. elementer af Tivoli-metoden: De unge kan få forkortet deres straf, gratis måltider hos et lokalt spisested og færre statusmøder.

Der er pisk som samfundstjeneste, weekender i boot camps og konvertering af straf til afsoning på lukket institution.

I dette spil tæller forældrenes rolle i barnets liv. Forældre som ikke støtter op omkring deres barn kan selv ende i fængsel eller blive idømt bøde.

Systemet virker. Hvorfor?

Fordi at de unge kan se at der sker noget. Når politiet giver unge, der holder vagt for hårdere kriminelle den ene advarsel og anmærkning efter den anden, så mister de unge respekten for loven og når så hammeren endelig falder, så falder den så hårdt at det bliver utroligt dyrt for samfundet. I Danmark koster et døgn på en lukket institution op imod 7.000 kr. pr. døgn.

Danmark har brug for at lære hvad andre lande har lært af os og bruge en forædlet udgave af deres erfaringer i vores samfund.

Vi har sænket den kriminelle lavalder og fundet at det ingen virkning har. Det var forventlig idet at problemet aldrig har været at unge har spekuleret i om de er 13, 14 eller 15 år.

Problemet har alle dage været at det er unge, som i et inaktivt øjeblik tager nogle forkerte beslutninger måske fordi at de slet ikke er rustet til at kede sig, når de efter endt barsel har været i konstant aktivering af verdens måske bedste pædagoger. Hvad sker der så den dag at der ikke er nogen til at skubbe på? For ender denne udfordring i at de laver handlinger, der er en lovovertrædelse.

Vi må huske på at det i denne situation aldrig kan blive legitimt at kedsomhed må betyde acceptabel kriminalitet, idet at lovovertrædelser kræver ofre. Det vil næsten altid betyde at nogle må lide når loven overtrædes.

Danmark har alle elementer der skal til for at lave et endnu bedre og billigere system end det Amerikanske. Vi har familiecentre i alle kommuner med de rette kompetancer.

Så når 3 unge laver et overfald på en tankstation som det skete oppe i Hillerød, så burde de ved grundlovsforhøret spørges om de vil på institution og afvente en normal retssag eller om de vil tilstå foran en særlig ungdomsdomstol.

Vælger de den sidste mulighed, så vil et tribunal under en dommer fastsætte vilkårene for både forældrene og de unge for en periode. De skal beskæftige sig med skole eller arbejde. De skal holde sig inde fra klokken 21 til klokken 6, medmindre at arbejde, skole eller fritidsaktiviteter dikterer andet. De skal møde op til statusmøde mindst 2 gange om måneden. Hvis de overtræder betingelserne, så kan tribunalet idømme dem sanktioner som arbejde på genbrugspladsen eller under Materialgårdens kommando. Der er mange grønne arealer i offentlig regi, hvor at de unge kan beskæftiges så ikke weekender betyder fornyet kriminalitet.

Men det kræver en styring fra samme organ fra dom til at afsonelsen er sket. Vi kender alle til fiaskoen ungdomssanktionen som fejler fordi at der ikke er en rød tråd igennem hele forløbet. Når ansvaret overdrages mellem stat og kommuner, så mistes en del unge og det går ud over resten af samfundet.

Jeg ser gerne at unges gerninger inddeles i 3 kategorier:

1) Almindeligt hærværk eller småtyverier, slagsmål (f.eks. i skolen)
2) Indbrud, overfald uden fysisk personskade, røverier uden større personskade
3) Lovovertrædelser med alvorlig personskade

Tilståelsessager i den første kategori bedømmes af unge, der yder frivilligt arbejde ved at være jurymedlem i samarbejde med lokale advokater. Sanktioner er arbejde af forskellig karakter eller skriftlige opgaver over forskellige emner.

Tilståelsessager i den anden kategori bedømmes af et tribunal under en dommer. Tribunalet skal bestå af repræsentanter fra familiecenteret, en lokalpolitiker og en repræsentant fra politiet. Der fastsættes en periode, hvor at den unge skal yde forskellige ting i samarbejde med sin familie. Den kan afkortes baseret på den unges indsats.

Sager, hvor at de unge ikke vil tilstå deres gerninger skal køre for en normal domstol ligesom de alvorligste sager.

Reference:
TEAM Court changes teens' lives (Herald Democrat)
Mulighedsfelter i ungdomssanktionen (Kandidatafhandling, Stine Skipper)
Se billederne: To drenge røver en Shell-tank (Sjællandske Tidende)

Intentionerne er gode, men ....

2010-08-05T06:01:00.002+02:00

Her til morgen kan man i Jyllandsposten læse at de unge kan begå den første lovovertrædelse gratis, men laver de så en mere indenfor 3 år fra at de har fået deres dom vil begge lovovertrædelser optræde på straffeattesten.

Ren straffeattest til unge kriminelle, Jylland-posten

Der er kun et problem med dette forslag. Det arbejder fuldstændig imod den måde som en teenagehjerne fungerer på. Den kendetegner alt hvad der er galt med vores retssystem når det skal bruges ved unge klienter.

Primært tænker unge kortsigtede. De lever i nuet. Forskning viser at de dele af hjernen som sørger for at langsigtede konsekvenser af en given handling medindrages i beslutningsgrundlaget slet ikke er fuldt udviklet før at de unge er 18-20 år.

Man risikerer at de unge konkluderer at hvad der skulle være en ny chance bliver opfattet som om at der ikke er en konsekvens ved at bryde loven.

At give de unge ren straffeattest mod at holde sig ude af kriminalitet i 3 år grænser til respektløshed imod de unge. Det er en ting. Men det er også respektløs overfor ofrene. Vi må ikke forglemme at hver eneste lovovertrædelse også har mindst et offer.

Forslaget undrer idet at dagens unge i en del tilfælde når at oparbejde et to-cifret antal forhold før at deres sag får en endelig får en afgørelse. I rigtig mange sager oplever de unge, deres pårørende og de sagsbehandlere, der har arbejdet med dem og som har rettet dem op siden at lovovertrædelsen fandt sted, at fortiden indhenter den unge som er et helt andet menneske når dommen falder måneder eller år efter at forholdet fandt sted.

De unge lever i overhalingsbanen. Det går rigtig stærkt når det går galt, men det kan også gå rigtig stærkt med at rette dem op, hvis kommunen går ind og retter på de ofte ganske få faktorer, der skubbede de unge ud på et sidespor. Dagens retssystem passer ikke til det tempo de unge lever i.

Jeg vil kritisere dette forslag for at det ikke er det rette for de unge. De skal som hovedregel ikke have en straffeattest, men beslutningen om hvorvidt at de skal have det skal være baseret på deres evne til at udføre de opgaver, som retten pålægger dem ved hver eneste lovovertrædelse de laver.

Dvs. laver de unge lovovertrædelser skal de hurtigt for en domstol, som vil idømme dem nogle opgaver de skal løse. Opgaver som vil kræve tankevirksomhed eller fysisk arbejde, hvor at det måtte være passende i forhold til den begåede lovovertrædelse.

Når opgaverne er udført, så nulstilles straffeattesten. Derved så lærer de unge at lovovertrædelser ikke betaler sig og håndhævelsen af loven ser under hensyn til de mentale ressourcer de unge besidder.

Kære Folketing. Motivet bag dette lovforslag er ældet, men det bakkes ikke op af videnskablige fakta. Det risikerer at sende det forkerte forslag. Kort sagt: Om igen.

Vi vil have en virkelig ny start

2010-07-27T18:00:00.008+02:00

Den første juli satte Folketinget den kriminelle lavalder ned til 14 år. Det har medført megen kritik. Som det har været de sidste 40 år, så er domstolenes arbejde baseret en kombination på det sociale systems budgetnedskæringer og en stadig større ansvarsforflygtigelse fra det enkelte individ, familie enheden til samfundet.

Vi har to modeller i spil når vi taler om at gribe ind overfor hvad de i udlandet kalder asocial opførsel. Det er tivoli-modellen og smid-nøglen-væk modellen.

Tivoli-modellen baserer sig på at kriminalitet er socialt betinget. Unge under 18 kan jf. denne model kan populært sagt aktiveres til at opgive kriminalitet ved at blive fulgt ud til aktiviteter af pædagoger. Det er uden tvivl korrekt at man at de unge mennesker, der begår kriminalitet har sociale udfordringer. Vi så sagen fra Århus, hvor at en ung pige stak en kammerat ned med en urtekniv. Rapporterne som blev lagt frem under retssagen viste jf. TV2 at moderen var syg og at faderen havde et misbrug. Uskyldige drillerier som skoleforvaltningen betegnede de daglige hændelser blev som følge af pigens tynde psykiske barriere opfattet som mobning og personlig forfølgelse. Knivoverfaldet som var en tragedie for både pigen og hendes offer kan opfattes som et råb om hjælp.

Men virker Tivoli metoden? Ja, i nogle tilfælde vil samværet med pædagogerne få de unge til at åbne sig og det bliver muligt at trænge ind til problemets kerne. Modellen rummer dog en altafgørende fejl. Negativ opførsel bliver positivt belønnet. Alle normer for normal opførsel bliver udfordret. Hvor at de voksne som omgiver de unge kan se de store linier, så er hjernen hos mennesker ikke færdigudviklet før at de er 18-20 år og de unge, der ikke er i stand til at tage beslutninger baseret på langsigtede konsekvenser, vil måske begå ny kriminalitet baseret på de kortsigtede goder.

I den anden grøft finder vi smid-nøglen-væk modellen. Den fik sine fortalere i USA under Clinton og under den nuværende økonomiske krise kæmper man med at betale prisen. Indespærring koster. I USA har man i dag ca. 1 procent af landets totale befolkning bag tremmer. På trods af dette massive antal indespærrede er kriminaliteten på samme niveau som i 1970. Overbelægningen i fængslerne har med andre ord ikke medført lavere kriminalitet, men derimod kreativitet med respekten for domstolene. Det har medført absurde tilstande som i Californien hvor at indsatte bliver løsladt efter at have udstået 10 % af deres straf, hvis de ikke har begået vold som en del af deres forbrydelse.

Vi ved i dag at når man koncentrerer kriminelle så sker der en negativ erfaringsudveksling. 25 % af de indsatte vil begå ny kriminalitet igen efter at de er blevet løsladt. Meget tyder på at dette tal kan reduceres hvis den indsatte har samme kontaktperson hele vejen igennem forløbet og i et stykke tid efter at personen bliver løsladt. Ved ungdomssanktionen har vi i perioder set at 70 til 80 procent af de unge begår ny kriminalitet inden udløbet af forløbet. Ungdomssanktionen er netop kendetegnet ved at ansvaret for det enkelte forløb er delt mellem to instanser og at der i mange tilfælde ikke er en rød tråd igennem forløbet.

Når en løsning er så dyr som døgninstitutioner, så er den også sårbar i en tid med dårlig økonomi. Det har længe forlydt at unge slap billigere fra deres gerninger sidst på året hvor at de kommunale kasser var tomme end først på året, hvor at man står med et frisk ubrugt budget. Når Svendborg stod med den første person på 14 år, der blev sigtet for en forbrydelse, så var det netop et udslag af sårbarheden ved døgn behandling.

Når man tænker på at blot en anbringelse forholdsvis nemt kan koste en halv til en hel million pr. år, så er det tid til at vi gør op med begge modeller. De kan ikke stå alene.

Der skal findes en metode, hvor at der er plads til at anerkende at mennesker kan begå fejl og at det vil have en konsekvens at begå fejl, men også at det anerkendes at tage ansvar for egne handlinger.

Siden 2006 har jeg hostet to hjemmesider. Det ene rummer en registrering af metoder brugt kloden over til at håndtere asocial opførsel blandt unge og det andet en side med anbefalinger med metoder der har gode resultater, når vi taler om at forhindre at de unge, der har begået kriminelle handlinger, begår dem igen.

Den løsning, som jeg primært anbefaler, er at indføre voldgift i almindelige retssager, som vi kender det fra civile sager. Den bygger på:

1) At stoppe udviklingen på linie med at stoppe en ulykke, så situationen ikke eskalerer indtil at anbringelse er uundgåelig.
2) At involvere individet i straffe processen, så de tager hånd om deres egen situation.
3) At involvere andre unge i processen, så de lærer om værdien ved at støtte op om lokalsamfundet og ikke begår samme fejl.

Når politiet tager den unge i den stjålne bil, så er der basalt set tale om en tilståelsessag. I sådanne tilfælde hvor at de unge fanges imens at de er i gang med at begå deres gerninger, så skal de have tilbuddet om at få sagen afgjort ved en voldgift. De vil blive pålagt opgaver – kaldet konsekvenser – de skal udføre i lokalområdet, hvorefter at de vil stå med en ren straffeattest.

Det vigtigste er dog som ved uheld at stoppe udviklingen, så omfanget af ulykken ikke udbredes. Man observerer ikke et biluheld og går i gang med at redde de nødstedte. Man sætter en advarselstrekant op først så man ikke risikerer at andre kører ind i den forulykkede køretøj og eskalerer skaden, hvorefter at redningsarbejdet kan gå i gang. På samme måde så stopper en arrestation med efterfølgende sigtelse og sluttelig ekskorte hjem til forældrene ikke for nye kriminelle handlinger inden at sagen kommer for. I dag er det nærmest som om at tingene skal eskalere indtil at der enten er et tocifret antal forhold at foreligge for retten eller at vægten af sagsakterne er over 2 kilo for at begrunde tvangsfjernelse, et argument der også kom frem i forbindelse med den tragiske sag fra København for at et avisbud blev dræbt under udførslen af hans arbejde.

Læser man landets aviser her i sommerferieperioden så er det aldrig de unges problem at de keder sig. Det er forældrenes skyld at de unge køre ulovligt, eller det er nogle andres skyld der er ikke lagt brænde frem så de unge kan tænde sig et bål og så går de ud over kommunens træer. Det er blevet legitimt at ødelægge når man keder sig.

Det er i den forbindelse at jeg er bekymret for at vi lader de unge beskytte for godt, så de ikke tidligt lærer at tage ansvar for egne gerninger. En meget brugt parole før murens fald var “Frihed under ansvar”. Hvad om vi erkendte at barndommen stopper i de tidlige teenageår, som mange eksperter beklager og lod det være en samfundspligt at unge skal være med til at håndhæve loven på linje med værnepligten?

I en række lande har man åbnet for at unge kan stilles for et panel af unge på deres egen alder. Dvs. fremover vil politiet efter arrestationen spørge den unge om han vil vente på en dom eller få afgjort sagen indenfor en uge ved en voldgift mod at få en konsekvens, der skal udføres hvorefter at tavlen er renset og deres straffeattest er blank. Da mange unge tænker i nutid vil de vælge denne løsning ganske som mange unge i gamle dage tog en lussing fra landbetjenten i stedet for at lade sagen skrive.

Derefter vil de få en GPS-fodlænke på som de skal diskret skal bære indtil at sagen er slut. Det er nødvendigt for at stoppe udviklingen. Der skal ikke være yderligere restriktioner på, men den enkelte ved nu at storebror i form af politiet ved hvor at de er døgnet rundt og at en fjernelse af den vil betyde automatisk tilbageholdelse på en lukket institution

I løbet af den uge, der vil gå indtil at voldgiften skal finde sted vil de blive kaldt ind til to møder med de udpegede unge og deres vejleder der skal udfylde rollen som anklager og forsvarer. Der vil politirapporten blive gennemgået og de vil få stillet kritiske spørgsmål.

Ved selve voldgiften vil den unge møde de førnævnte unge, samt en panel af yderlige 5-7 unge, der sammen med en domsmand og vil beslutte hvilke konsekvenser deres handlinger skal have. Der skal være en repræsentant for socialforvaltningen tilstede.

Det kan være konsekvenser som medhjælp på genbrugspladsen, hvor at haveaffald ofte skal flyttes rundt, det kan være vedligeholdelse af parkområder, direkte opgaver relateret til deres gerninger så som at male graffiti over, anden samfundstjeneste eventuelt suppleret med nogle skriftlige opgaver, hvor at juryen måtte finde det nødvendigt. Udgangspunktet er at dem der begår nogle kriminelt i nærmiljøet tager tryghed fra dette. De skal som led af deres konsekvens betale tilbage til nærmiljøet.

Erfaringer fra udlandet viser at de unge som har fået deres gerninger bedømt af populært sagt deres egne ikke begår kriminelle gerninger igen. Rent statistisk taler vi om under 5 procent.

Det skyldes jvf. eksperterne at de unge ikke længere søger accept hos forældrene eller andre voksne. De søger accept blandt unge som dem selv. Tvinges de ind i en analyse hvor at de skal forholde sig til deres gerninger i et forum hvor at konklusionen har værdi hos den enkelte, så vil de forholde sig til resultatet i langt højere grad end hvis konklusionen bliver draget af nogle personer de ikke kan identificere sig med.

Men det skyldes også at de små ting tages alvorligt og at der skrides tidligt ind, så de unge forstår at lovovertrædelser har konsekvenser.

Når konsekvensen så er udmålt er det op til forældre og socialforvaltningen at opmuntre til at konsekvensen udmåles. Det må sigtes at det sker på en værdig måde for den unge. Der skal genopbygges – ikke nedbrydes. Dvs. at den unge skal tiltales som en normal menig medarbejder og den unge skal svare høflig tilbage. Der er ikke brug for drama i den situation. Der er brug for ro til eftertanke.

Danmark har brug for en virkelig ny start. Vi har brug for et opgør med begge anvendte modeller hen imod at der laves en arbejdsfordeling imellem vores domstolssystem og socialforvaltningen, så de hver især beskæftiger sig med hvad de er gode til.

Mennesker hører til i frihed, men det er frihed under ansvar for både sig selv og vores samfund. Den læreproces er nødvendig at implementere hos de generationer, der om ikke så få år skal styre vores land.

Referencer:
Om børne domstole
Stor succes for børnedomstole, af Jesper Termansen, Berlingske Tidende, 21. september 2007
The National Association of Youth Courts, Inc.
Ungdomsdomstolen, Retsreform Nu

Indlæg på TV2 Øst om teenagepiger der overfaldt en ældre dame.

2010-05-28T00:59:00.003+02:00

På grund af en mærkelig spam-robot kunne jeg ikke sende følgende kommentar til denne artikel:

Vi burde indføre "Teen Peer courts" i Danmark

I en række lande har man nu i en årrække forsøgt sig med "Teen Peer Courts". Konceptet er at tilståelsessager som denne føres foran en gruppe af teenagere med vejledning af jurister.

Der fastsættes så nogle konsekvenser i form af samfundstjeneste, skriftlige undskyldninger til ofre og egne forældre suppleret med skriftlige afhandlinger over relevante emner efterfulgt af jury-tjeneste i en senere sag, hvorefter at straffeattesten slettes hvis konsekvenserne bliver udført. Hvis det ikke sker, så havner sagen på bordet nede i den normale byret.

Bagtanken ved dette princip er at unge i højere grad accepterer konsekvenser udmålt af jævnaldrene og det vil give samfundet den gevinst at alle de medvirkende unge får viden om landets love og hvor let ubetænksomhed kan få dem til at krydse grænsen.

Pigerne havde tyveri i tankerne og straffen for sådanne lovovertrædelser er populært sagt latterlige. Unge som lever i nuet da deres hjerne ikke er fuldt udviklet opnår ved traditionelle domstole let et tocifret antal forhold før at der udløses en mærkbar konsekvens. Her skal man tænke på at unge faktisk ikke forstår konceptet bag en betinget straf da deres hjerner kun vanskeligt kan overskue langsigtede konsekvenser.

Pludselig rykker de op i forbrydelsernes superliga via overfald eller i andre tilfælde røveri. Det er der ingen der ønsker - ikke mindst os som skal betale 1900 kr. pr. døgn for at putte mennesker i fængsel eller sågar 700 kr. pr. døgn ved visse døgninstitutioner.

Derfor skal unge møde en "domstol", der kun afgiver ubetingede straffe i form af arbejdsopgaver hvorefter at luften er renset, når straffen er afsonet.

Derfor skal de øvrige unge være med når domstolene afsiger domme over andre unge.

Udenlandske erfaringer viser at kun 5%-10% af de unge der har været dømt ved disse teenage domstole begår kriminalitet igen.

Ca. 25-25% af dem som forlader fængslerne begår ny kriminalitet.

Peter Skaarup fortolker en artikel forkert

2009-11-03T22:38:00.009+01:00

I Berlingske Tidende kan man læse at unge mennesker ikke finder at et fængselsophold er en straf. Som svar på denne information vil Peter Skaarup se på om man ikke kunne gøre fængslerne mindre komfortable.

Nu er det sådan at selvom at jeg ikke har boet i et fængsel på noget tidspunkt i mit liv, så har jeg haft berøring med kriminalforsorgen som IT-leverandør.

Fængsler er ikke hoteller. De er ikke rare steder at opholde sig. Hver eneste gang at en politiker eller en kendt person har været tvunget i fængsel, så hører man ikke om hvor godt at de har haft det, kun om deres lidelser. Jeg nævner i flæng Kurt Thorsen, Peter Brixtofte og Klaus Riskær. Vi taler om risiko for overfald af medfanger, nedslidte omgivelser og manglende motion. Oven i dette stress over at være spærret inde. Hvis Folketingets politikere gav sig selv et frivilligt ophold for at se hvad vi byder vores medborgere, som de på trods af deres lovovertrædelser stadig er, så ville de være overbevist om at indespærring er en straf uanset om der er gulvhaner eller betongulv.

Men selvfølgelig kan virkeligheden udenfor fængslet være så meget slemmere at det at komme i fængsel føles som en lettelse. Det er en af de budskaber som ligger i artiklen. Vi taler om nogle unge, der ikke har mødt grænser og det er et problem uanset om det er gjort som følge af forældrenes manglende evner eller i bedste mening når forældrebibelen "Det kompetente Barn" er blevet overfortolket. Når de unge kommer fra kaos til orden, hvor at andre tager beslutninger for dem som de alt for tidligt har måttet tage stilling til, så trives de. Men det ændrer ikke på at det er et fængsel.

Artiklen leverer også en anden interessant oplysning. Institutioner er hårdere mentalt for de unge end fængsler. De så som ofte så udskældte pædagoger gør noget ved de unge som de unge finder mere udfordrende og derfor også ubehagelig end nok så mange fængselsbetjente. De kræver forandring! Alle som har haft en problem i deres liv og som frivilligt har prøvet at gøre noget ved det ved at det er en hård proces. Vi har alle lyse og mørke sider. Vi har egenskaber vi finder mindre behagelige og hvor at det kan være som at åbne Pandoras æske at dykke ned i disse egenskaber. Når det så ovenikøbet bliver gjort med tvang så kan det i nogle tilfælde medføre personens mentale destruktion hvis det bliver gjort forkert.

For år tilbage var der opmærksomhed i BT på institutionen Solhaven i Nordjylland, hvor at man netop aktivt for ca. 7.000 kroner om dagen går ind og presser forandring igennem. Forsøg på fysisk magtanvendelse fra de unges side er der forventelig, hvilket de fleste også ville forsøge hvis de fik at vide at f.eks. en blindtarmsoperation skulle foretages på dem uden bedøvelse. De unge finder sjælden påtvungne forandringer positive. I USA findes der idag flere foreninger af nu voksne mennesker der har fået deres liv ødelagt af påtvungen terapi og selvmordsraten er beviselig høj.

Så Peter Skaarup burde istedet se på hvad de unge finder hårdt og så oprette flere pædagogiske institutioner, hvis han mener at de unge ikke skal holde ferie. Der er dog et men! Det største problem med lukkede institutioner er prisen. Hvis et sted ikke skal befolkes af billig importeret arbejdskraft som det ofte sker i USA med de skadevirkninger det har når f.eks. en landbrugsmedhjælper skal lege terapeut, så er dagsprisen som før nævnt 7.000 kr. pr. indsat.

Så kan der ikke findes en billigere løsning?

Jo, selvfølgelig kan der det. Det vigtigste våben imod ungdomskriminalitet er kommunerne. De kan se problemerne komme lang tid i forvejen. De ved i halvdelen af tilfældene at der er noget galt i børnehavealderen. Men de skal have hjælp til at etablere bofælleskaber for unge familier, så man via tvang kan tvinge hele familien i behandling, men de skal også have hjælp til at etablere nogle lokale foranstaltninger man kan dømme unge til at udføre i lokalområdet fremfor at fjerne dem.

Vi vender tilbage til disse myter om danske fængsler som hoteller. I langt de fleste tilfælde er det forældrene der ødelægger de unges respekt for samfundets hårdeste sanktion, men hvis en af de unge kommer hjem på orlov fra en institution så vil denne selvfølgelig ikke tabe anseelse ved at fortælle at det er hårdt. Så er det at der fokuseres på de positive ting, der findes. Er hjemmet alkoholisk eller præget af sygdom, så kan det godt være at den samlede pakke på institutionen er bedre end forholdene i hjemmet, men generelt har den unge oplevet tiden udenfor hjemmet som hård.

Men hvad om man tog de små ting som alle kriminelle løbebaner starter med og gav dem en seriøs behandling, der består af et forløb i en domstol hvor at den unge kan komme til orde og konsekvensen også blev en sanktion som skulle udføres i fuld offentlighed lokalt? Ville det ikke sætte større respekt om loven? Der er ikke længere nogle muligheder for mytedannelser. Vi må regne med at de unge der står i dette vadested ofte har mistet troen på de voksne. De forholder sig kritisk til hvad de hører. Vi kan fortælle dem alt hvad vi har lyst til om hvorvidt at fængsler er barske. De lukker af. Derfor må de se sanktionerne blive udført i stedet. Hvis de kan se unge fra deres egen by f.eks. udgrave regnvandsbassiner, male legeredskaber nede på skolen, overmale grafitti eller arbejde på genbrugsstationen så kan de se en umiddelbar konsekvens af lovovertrædelser.

Vi burde også overveje at forholde os til de unges mentale udvikling. Deres hjerner er ikke færdigudviklede. De kan ikke tænke langsigtet som voksne. De tænker i nuet. Så drop betingede domme. Straksafregn de enkelte lovovertrædelser med samfundstjeneste og drop desuden straffeattesten så snart at samfundstjenesten er udført så de unge kan se en gevinst ved at gøre dette arbejde færdig.

En typisk sag fra denne uges medier er at finde i Svenborg området. Under overskriften En 14-årig dreng skal mandsopdækkes finder man en historie om en dreng der overfalder ældre. En relateret artiklen rummer sætningen.

B opsøger gerne - sammen med andre - de svageste beboere i boligkvarteret Byparken.

Spørgsmålet man som læser stiller sig er: Hvem er "andre"?

B som drengen benævnes er med andre ord blevet negativ forbillede for andre unge. Når han kommer på hjemmebesøg så er det som helt. Vi kender ikke drengens opvækstbetingelser. Måske er opholdet hårdt for ham. Måske er det en forbedring i forhold til forholdene i hjemmet. Faktum er at han selvfølgelig ikke røber fakta overfor kammeraterne og nu følger de ham så rundt på røvertogter for at få accept i denne omgangskreds.

Løsningen som kommunen har valgt er anbringelse til typisk 50.000-100.000 kr. om måneden. Nu overvejer man at flytte ham længere væk uden at det dog kan medføre en udgiftsforøgelse. Hvad værre er at samfundet for at ofrene kunne føle retfærdighed burde have krav på at resten af ungdomsbanden sendes væk på samme måde, men så taler vi om 10-15 gange dette beløb og det kunne man næsten drive en kostskole for hvis man anlagde den i en tilstødende lokale til kommunens familiecenter og brugte personalet der i forvejen arbejder i kommunen til at håndtere de anbragte børn også.

Istedet kunne man have valgt en anden løsning, som kræver en ændring af domstolssystemet og omlægning af børnechecken fra at være en gratis ydelse til en ydelse de unge kan få, hvis de yder et stykke arbejde:

Man kunne lade politiet udføre deres opklaringsarbejde som de plejer. Dog kan man indføre et hotline nummer som forældre kan bruge, hvis de bliver vidne om at deres børn har deltaget direkte eller inddirekte til en forbrydelse og de vil sikre deres barn en blank straffeattest efter at den pådømte straf er afsonet.
De unge som tilstår deres andel kan få lov til at få foretræde foran en ungdomsdomstol af unge der tjener til deres børnecheck ved at levere nogle timers arbejde som jury-medlem, forsvarer, anklager eller dommer. Denne børnedomstol drives med vejledning af professionelle jurister og personale fra kommunens familieafdeling. De voksnes opgave er at sikre at de dømte sanktioner er rimelige i forhold til de begåede forbrydelser. Den anklagede skal tage ansvar for sine egne handlinger. Sanktionerne kan kun bestå af opgaver, der skal klares i lokalsamfundet og en straffeattest slettes når sanktionerne er udført. Domstolen kan ikke idømme frihedsberøvelse. Parallelt med udførelsen af den dømte sanktion indvilliger familien i at åbne dørene for en kommunal familie coach i den periode som kommunen finder nødvendig.
De unge som ikke tilstår deres andel vil få deres sag bedømt af enten det sociale system eller domstolssystemet som idag. Her kan anbringelse udenfor hjemmet komme på tale.

De unge skal have nogle nye muligheder. De skal kunne bede om accelereret afsoning. D.v.s. at de kan vælge frivillig anbringelse på en kommunal efterskole, en kommunal Boot Camp udformet ferielejr, eller en bande-exit plan som kunne bygge på en dansk udgave af det genoptræningsprogram som drives af det amerikanske hjemmeværn. D.v.s. at vil de unge have struktur i deres liv, så skal samfundet kunne tilbyde dem nogle løsninger.

Hans kommentar er en eksempel på at vi ikke utraditionelt og åbner for at vi bliver en førende nation indenfor lov og orden. At gøre et fængselophold til en barskere oplevelse for at afskrække er forsøgt andre steder og det virker ikke.

Unge oplever fængsel som afslapning (Berlingske Tidende, 3. nov 2009)

DF: Fængsler skal ikke være ferie (Berlingske Tidende, 3. nov 2009)

14-årig dreng skal mandsopdækkes (Fyens Stiftstidende, 2. nov 2009)

Ungdomsdomstolen (Retsreform nu)

Før-efterskole (Retsreform nu)

Sommer Boot Camp / Nationalt hjælpekorps (Retsreform Nu)

Hjemmeværnsudfordringen (Retsreform Nu)

Sænkningen af den kriminelle lavalder til 14 år er virkningsløs

2009-10-04T21:14:00.006+02:00

Nu forlyder det at man vil sænke den kriminelle lavalder til 14 år.

Det er en panisk reaktion som svar på at man havde en kommision som kom frem til samme resultat som Maryland rapporten - en 600 siders analyse produceret i USA som ellers er kendt for at svaret på alle problemer er indespærring.

Der skulle satses kraftig på den sociale indsats, men der er kun et problem. Kommunerne har ikke råd. Årsagen er at man i Danmark anbringer unge i langt højere grad end i vores nabolande.

Det koster nemt næsten 100.000 kr. pr. måned at anbringe et ungt menneske hvis der skal nogle få støtte ydelser til. Det har kommunerne reelt ikke råd til. Der er onde tunger som peger på at mange af disse unge mennesker som kunne være stoppet med nogle få, billige og kontante tiltag får lov til at få linien ud med et to-cifret antal forhold, hvor at politiet venter på deres 15 års fødselsdag fordi at staten overtager udgifterne når politiet arresterer dem.

Det er kassetænkning og efter min mening hovedårsagen til at antallet af anbragte vanskelige unge er så højt i Danmark.

Det som regeringen og Dansk Folkeparti gør er ikke en bekæmpelse af kriminalitet. Det er en ompostering af omkostninger.

Det kriminelle miljø vil justere. De vil blot hyre yngre meddelere til at holde øje med tingene. Ansøgerne til banderne, der allerede i dag kommer til jobsamtale i fængsler og ungdomsinstitutioner vil også blive yngre. De vil få et år mere til at cementere identiteten som kriminel.

Det havde klædt regeringen at de lyttede lidt til Venstres tidligere udspil, som talte om at pålægge de unge at udføre arbejde som kompensation for deres handlinger. Sekundært så udtaler Tom Bencke her til morgen på TV2 news at de unge er modne tidligere. Så havde det været på sin plads at etablere nogle domstole hvor at de unge skal dømme unge med hjælp fra jurister, så alle unge får noget hands-on viden om hvad der sker, hvis de overtræder loven.

Men i virkeligheden så ligger det vigtigste middel til at bekæmpe kriminalitet et andet sted. Det handler om at sætte de unge i arbejde, så de ikke hænger ud og keder sig. Konverter børnechecken for unge over 13 år til en skattefri lønpakke, som de unge kan få udbetalt ved at tilbringe nogle få timer om ugen med at arbejde i lokale projekter.

Der kan graves dybere overløbsbassiner, fjernes affald, repareres ødelagte legepladser, overmales grafitti, etableres BMX-baner osv. så de unge kan mærke at de giver noget til gavn for deres kvarter som de kan føle stolthed over. Bonussen for resten af samfundet ville være at de unge er beskæftiget og de lærer at arbejde sammen med andre istedet for at isolere sig i grupper.

Disse arbejdshold vil så kunne bruges til "afsoning", så de unge også lærer at laver man noget galt, så er der en konsekvens hvor at der skal leveres noget tilbage til samfundet som kompensation for det som bliver taget i form af tryghed og moral, når folk overtræder loven.

Brixtofte sætter den standard vi burde have.

2009-07-25T15:49:00.004+02:00

Advokat: Peter Brixtofte får særbehandling (Politiken)

Peter Brixtofte er flyttet fra Horserød til en pension med meget fleksible afsoningsforhold. Det falder nogle meget for brystet.

Men faktisk så burde vi få set på vores afsoningsforhold. Det er ikke sådan at vores fængsler skal ligne rene hoteller og det gør de langt fra hvilket jeg har set når jeg har leveret IT udstyr til dem.

Men vi bør se på hvad folk er dømt for og så indplacere dem i systemet på en måde så de kan få tilknytning til arbejdsmarkedet frem for de bandegrupperinger, der har oprettet deres private arbejdsformidlinger i fængslerne.

Der er et sikkerhedsspørgsmål som samfundet skal tage stilling til. Her må vi se på udlandet. I USA har man længe brugt fængslerne som svar på alt. Det har medført at 1 ud af 100 borgere i dag sidder i fængsel. Det koster!

En døgn i lukket fængsel koster 1.800 til 1.900 kr. I et åbent fængsel er prisen cirka den halve. Men det kan gøres billigere endnu og her må vi se på hvad f.eks. Californien gør. De løslader 27.000 fanger til afsoning i hjemmet. Vi må spørge os selv om hvor mange vi kunne sende hjem.

Men en fodlænke gør det ikke alene. Vi skal sikre at de bliver sendt ud i beskæftigelse. Her må især kommunerne gøre deres til at der bliver etableret nogle hold, hvor at fangerne kan arbejde med affaldsopsamling, samt opbygning af diger, støjvolde og sti-systemer, så dagen ikke føles så lang at nogle henfalder til ny kriminalitet. Vi taler om 7 dages arbejdsuge, medmindre at den enkelte møder op til afsoning med et ansættelsesforhold til en arbejdsplads i lommen. De som selv sikrer sig beskæftigelse, skal kun arbejde på holdene de dage, hvor de ikke er på deres private beskæftigelse.

Vi skal endvidere se på om der ikke kan etableres flere kollegier i stil som Pensionen i Skejby. Især personer, der ikke har begået personfarlige lovovertrædelser og som vil læse på en uddannelse bør bo på kollegier, hvor at forholdene kan suppleres med at de skal bære en GPS-fodlænke.

I det hele taget så burde vi bruge GPS-fodlænker i højere grad. Især mange unge mennesker under 18-20 år forstår slet ikke konceptet bag betingede domme. De dele af deres hjerner som tager sig af behandlingen af langtidskonsekvenser af en given handling, er slet ikke udviklet. En betinget dom bør som minimum rumme en periode hvor at personen bærer en fodlænke med nogle få betingelser som at passe uddannelse eller arbejde suppleret med et udgangsforbud mellem 22 0g 05 medmindre at det er der at de er på arbejde. Derved så mærker de på en blød måde at deres handlinger har konsekvenser og det er så vigtigt, fordi at det er alt for nemt for de unge at miste respekten for landets love, hvis de efter mange måneder efter lovovertrædelsen får en dom, som er betinget eller er uden straffastsættelse.

Kriminalforsorgen gør det helt rigtige når de sætter en mand på en åben pension, hvor at undertegnede dog gerne så at dagen dog ikke var hel så fri, men skemalagt med nogle påtvungne aktiviteter i lokalområdet. Hans handlinger ville dårligt være forbrydelser i det politiske klima som eksisterer i de fleste EU-lande, så sikkerhed handler det ikke om.

Men den lille ting som åbner for avis-overskrifterne er naturligvis at systemet generelt ikke er så velfungerende. Det burde kriminalforsorgen tænke over. Det må naturligvis ikke gå over i negativ forskelsbehandling som det sås i Californien hvor at Paris Hilton som den eneste de sidste 5 år afsonede mere end 10% af sin dom, hvilket er standarden for førstegangsdømte for ikke-voldelige lovovertrædere derovre, men kriminalforsorgen skal liste rundt når de har med kendte at gøre.

Som sædvane forstår kommunerne ingenting

2009-06-12T06:51:00.001+02:00

Nu vil kommunerne lukke de sikrede institutioner. De mener at de får for lidt for de ca. 7.500 kr. om dagen det koster at have de unge der.

I stedet foreslår de at de unge skal tage ud i ødemarken med en jægersoldat eller anden erfaren person, som skulle give dem nye input.

De forstår ingenting.

Man kan ikke forvente positive resultater ved hver sag, når vi er derude, hvor at indespærring er eneste option. På den wiki-database som jeg driver i samarbejde med nogle Amerikanere, så har vi registreringer om næsten 1.000 afsonings-/rehabiliterings-sytemer. Konklusionen er at de virker dårligt uanset om vi indespærrer folk ude i en skov, på efter efterskole med hegn omkring eller ej, i et fængsel eller i en boot camp.

En overlevelsestur, som i USA markedsføres som ”vildmarksterapi” for at retfærdiggøre en dagspris på 400 dollars virker i øvrigt på en anden målgruppe, nemlig et menneske som er fanget i dagligdagens stress suppleret med lidt misbrug af alkohol- eller stoffer. Et sådan menneske bør som os alle hive stikket ud og få skoven til at virke som en mur. En mur som holder dem væk fra misbruget, men så sandelig også en mur, som holder den grumme virkelighed væk fra dem. Men opholdet bliver kun en succes, hvis personen er indstillet på forandring for der skal arbejdes hårdt på det personlige plan, fordi at når skoven forlades så venter samme sociale forhold derhjemme. Dvs. de samme faktorer som forårsagede misbruget vil trofast vente på den afgiftede person.

Vi skal have disse overlevelsesture, men de skal drives af offentlige misbrugscentre og de enkelte unge skal have en voksen fra husstanden med, så der er en voksen der kan coache når de kommer hjem til alle fristelserne.

Nok om overlevelsesture. Hvad kan vi gøre for at fjerne presset fra de sikrede ungdomsinstitutioner og stoppe praksis med at sende unge i voksenfængsel hvilket er på kant med internationale konventioner som vi har skrevet under på?

Der hvor at der skal sættes ind er i kommunerne og de skal have nogle flere værktøjer og penge til løfte opgaven, men de skal også have hjælp.

En hjælp som de skal have af befolkningen. Vi har brug for en generation af mennesker som skal have en større forståelse af de konsekvenser der sker af deres handlinger og hvilke parametre som ligger til grund for en dom fra vores retsvæsen. Der har aldrig været større afstand mellem befolkningen og domstolene.

Vores magt er tredelt og i pensum for en ungdomsuddannelse bør kendskab til aktuelle sager, deres behandlinger og resultater medgå. Alle der har modtaget undervisning ved at den undervisning som virker bedst er den undervisning som er ”hands-on”. Derfor bør vi rekruttere de unge til at afgøre sager med unge på anklagebænken. Sager hvor vi taler om butikstyveri, vandalisme og mindre slagsmål.

Og der er rigeligt at tage af. Vi kan blot gå til den nærmeste folkeskole og finde eksempler på både vandalisme og vold. Ja selv lærerne får tæv. Der skal simpelthen indføres en slags værnepligt for unge, der trækker frinummer til forsvarets dag. Trækkes der frinummer, så skal man enten være jury-medlem i 5 sager eller være forsvarer eller anklager i 2 sager. Møder kvinder ikke op til forsvarets dag, så er det deres værnepligt.

Men at få en masse mennesker til at dømme er ikke nok. Vi har også brug for at gøre brug af moderne konsekvenser og en kommunal kriminalforsorg:

Et fælles træk for mange unge voldspersoner er at de mangler empati. Der er sket et svigt et sted, hvor at 10-24 måneders ventetid på en paragraf 50 rapport som i princippet skal laves før at der kan ske sociale tiltag heller ikke har gjort sagen bedre. En fast bestanddel af en dom ved en domstol for unge bør derfor være at sige undskyld. Først og fremmest undskyld til den part som det er gået ud over, men også undskyld til gerningspersonens egne forældre, da vi taler om at vise de unge hvor mange at deres handlinger egentlig rammer.

Sekundært så skal domstolen sørge før at de unge fastholdes i deres netværk. Langt de fleste unge er velfungerende mennesker og alle har i deres netværk positive rollemodeller. Det er ikke ensbetydende med at unge skal fastholdes i eget hjem for enhver pris, men vi må indføre et opgør med trafikken til et opholdssted i den anden del af landet. Opholdsteder som for størstedelen godt nok gør et godt og solidt arbejde, men der er også steder hvor at stedet drives af en psykoanalytiker med to aftenskoletimer som deres uddannelsesgrundlag. Der er ingen landsdækkende standard for hvad der forventes af et opholdssted eller et behandlingshjem, hvilket har vist sig at være en ladeport på vid gab for diverse halvreligiøse aktører og deciderede plattenslagere. I stedet skal hver kommune have sin efterskolelignende institution, hvor at den sociale indsats overfor beboerne så forstærkes med de kræfter som er i den lokale familieafdeling, der kender beboerne i forvejen.

Når de skal holdes i lokalområdet kan man bruge konsekvenser som samfundstjeneste. Vi taler om at fjerne affald, forhøje støjvolde og diger eller fordybe overløbsbassiner i teams, så de lærer at samarbejde. Disse teams kunne suppleres med velfungerende unge, som så skulle modtage betaling for deres arbejde. Vi ved at uanset hvordan at vi samler vanskelige unge, så skaber vi en negativ synergi, når det sker. Der vil være sager, hvor at konsekvensen kunne blive blødere f.eks. i form af at skulle tage ned i en børnehave og læse historier for børn, hvis vi taler om f.eks. butikstyveri begået at et ungt menneske som egentlig vil have hjælp. Hjælpen skal gives, men konsekvensen skal stadig være der for at sende et signal om døren til hjælpen står åben uden at der skal begås kriminelle handlinger.

Der er selvfølgelig unge som ikke skal færdes ude om natten, hvis de skal passe deres uddannelse og et offer for gadevold skal heller ikke kunne møde sin voldsmand på gaden. Derfor må vi supplere med såkaldt geo-fencing, som er en GPS-fodlænke der kodes til at den unge kan færdes indenfor et område som rummer hjem, skole, arbejde og fritidsaktivitet, men også et område som kan blive mindre forskellige tidsrum f.eks. når samfundet dikterer at den enkelte unge skal motiveres til 8 timers søvn. Hvis den unge piller fodlænken af eller forsømmer opladning, så koster det en overnatning i den lokale detention første gang, to overnatninger anden gang osv. Budskabet vil sive ind.

Det er i øvrigt ikke kun den dømte som skal behandles. Ved enhver dom skal der kobles et team af to familievejledere på de enkelte familier. Et sådan team kan betjene 10 familier og det er således langt billigere end at indespærre en person. De skal kunne trække på en social- og sundhedshjælper, hvis det drejer sig om mangel på basal struktur i hjemmet i form af rengøring eller madlavning.

Sidst og ikke mindst bør en konsekvens rumme et element af at de dømte selv skal være jurymedlemmer når de øvrige konsekvenser er afsonet. Der skal være en gulerod. Hvis de dømte udfører deres konsekvenser, så er straffeattesten blank. Mennesker begår af natur fejl, men hvis de angrer deres gerninger og udfører pålagte opgaver, så skal vi i et kristent samfund kunne tilgive.

Et tilbagevendende spørgsmål er den kriminelle lavalder. Indfører vi en kommunal kriminalforsorg med en målsætning om at unge helst skal afsone i lokalområdet, så kan denne godt sænkes. I dag risikerer de at spørgsmål om deres tvangsfjernelse afgøres af yngstemand på socialkontoret jf. Politiken.

Ved at have nogle effektive stopklodser før at vi taler om at indespærre unge på sikrede institutioner, så vil vi få lige så få indsatte sådanne steder som i de andre nordiske lande. Vi er dem som fængsler flest unge i norden i forhold til landets befolkning.

Siden årtusindeskiftet har det handlet om at vi har kopieret USA’s strategi fra 1900’erne om at vi skal straffe hårdt. I USA har man indset skadesvirkningerne af et årti, hvor at man forsøgte sig med at fængsle sig ud af problemerne og man er i gang med at rette op med mange tomme ungdomsfængsler til følge.

Vi er ikke kommet så langt ud. Vi kan vende skuden.

Men det kræver at kommunerne og ikke mindst staten, der sidder på pengene følger eksperternes råd som alle siger det samme på verdensplan i stedet for at forfalde til hvad der kan sælges som et populært budskab på fjernsynet i form af 5 minutters forargelse.

Er dette muligt eller styrer hensynet til taburetkløen for meget?

Kilder:

Kommuner, Luk institutionerne (TV2)

Børn bøder for socialrådgivernes svigt (Politiken)

Danske unge sidder oftere bag tremmer (Urban)

Hvad med at sætte den kriminelle lavalder op?

2009-04-19T09:28:00.008+02:00

Et flertal af danskerne ønsker at sætte den kriminelle lavalder ned.

Så langt, så godt.

Men hvorfor vil vi sætte lavalderen ned?

Jo, et argument lyder at de ældre bruger de yngre til at gå forrest ved lovovertrædelser fordi at de så skulle være straffrie. Diverse undersøgelser sætter spørgsmålstegn med dette argument, men lad nu det ligge. Vi må blot spørge os selv om en anden aldersgrænse blot ikke ville flytte problemet, hvis påstanden er rigtig.

Et andet argument, som Statsministeren også har anvendt på TV2 News er at det social system reagerer for forskelligt. Ja, selvfølgelig gør de det. Det er der mange årsager til. Den primære er den økonomi, som kommunerne er underlagt. En stram økonomi, som er dikteret af den part som Statsministeren repræsenterer, giver dem ikke de store muligheder for at agerer såfremt at de uheldigvis er blevet social dumpingplads for de omkringliggende kommuner. Sekundært så stresses forvaltningerne af tidsfrister, som reelt er umuligt at overholde, hvilket medfører regulere lovbrud. Selv anno 2009 findes der eksempler på at kommuner betaler indskud i nabo-kommuner for familier, som de kan se potentielle udgifter forbundet med i fremtiden, så det er den nye kommune der må bære den sociale byrde i fremtiden.

Konkret kan det nævnes at et barn har større chance for at slippe for en foranstaltning i form af tvangsfjernelse, hvis denne laver kriminalitet sidst på året, for da er de kommunale kasser tomme.

Men er disse to argumenter valide? Vil vi sænke kriminaliteten, hvis vi blot flytter en grænse nogle år?

For at få svar på disse spørgsmål, så må vi se på de foranstaltninger vi har i forhold til målgruppen mellem 15 og 18 år. Foranstaltninger, vi nu vil bruge overfor yngre børn.

Danmarks prestige projekt hedder ungdomssanktionen. Ungdomssanktionen byder på en periode på en lukket institution efterfulgt af en tid på et sted med videre rammer for til sidst at blive ført tilbage til det miljø, som de unge startede i. I alt 2 år i et forløb som er udformet som et samarbejde mellem stat og kommune.

Hvad er den første fejl? Jo, to umage parter skal samarbejde. Da begge helst så at den anden betaler gildet, så går det op i hat og briller. Alt for mange dømte unge sidder på et lukket institution uden en handlingsplan for hvordan at de skal komme videre. Når de sidder der, så betaler staten. Det øjeblik at de skal videre så betaler kommunen. Vi taler om at det koster ca. 5.000 kr. i døgnet, så det er ikke håndøre vi taler om.

Hvad er den næste fejl? Så længe at den unge ved at vedkommende skal tilbage, så skal denne helst komme tilbage som en sejrherre over systemet for at vinde anerkendelse. Vi må ikke forglemme at mange unge er marginaliseret ud i pigebander eller andre ungdomsbander, hvor at værdigrundlaget er anderledes end for den jævne befolkning. Ironisk får de kriminelle unge hjælp af os almindelige voksne og akademiske politikere, som ikke har færdes på samfundets skyggeside. Det er en myte at danske fængsler og institutioner er hoteller. Jeg har ikke siddet i dem, men jeg har leveret IT-udstyr til dem. De er IKKE hoteller. Jeg vil personligt gøre alt for at jeg og for den sags skyld mine børn aldrig skal tilbringe bare en nat i dem.

Det bringer os til tredje fejl. Hvad hvis de er et produkt at det miljø de færdes i? Målet med ungdomssanktionen er at de skal tilbringe den sidste tid under sanktionen i hjemmet godt nok i samarbejde med den lokale socialforvaltning, men et hjem som rummer de basale risici for at den unge vender tilbage til gamle vaner.

Er det et under at succesraten kun er ca. 20%?

Et sekundært problem er at mange tvangsfjernede børn ikke har noget at miste. En sanktion går hen over hovedet på dem, da de allerede har mistet retten til at sove i egen seng. Vi ser en række eksempler på at kriminalitet begås af unge som er anbragt. Vi taler om unge som har oplevet en række nederlag i livet. Det begår en lovovertrædelse til har ikke den store betydning. Det betyder ofte blot en flytning til en ny institution.

Hvordan kommer vi så videre?

Jo, vi skal arbejde på flere fronter.

1) Der skal skabes alternative skolesystemer til de unge som ikke befinder sig vel i de tilbud vi har i dag.

2) Der skal etableres et kadet-korps drevet af den professionelle det af hjemmeværnet i samarbejdet med VEU-systemet, så de unge som er trætte af at hænge på gaden kan få et tilbud om at starte på en frisk ved at indgå i et forløb med 6 måneder på en kaserne efterfulgt af 12 måneder med personlig mentor i hjembyen. Systemet kendes i USA som National Guard Youth Challenge Program og virker betydelig bedre end 90’ernes Boot Camps, som ødelagde eller slog unge ihjel.

3) Når unge begår fejl så skal de gives chancen til at forklare sig og så modtage konsekvenser i form af skriftligt undskyldninger eller opgaver, samfundstjeneste og geo-fencing i stedet for indespærring eller betingede straffe. De unges hjerner er ikke færdigudviklede. De lever i nuet og magter ikke at overskue de langsigtede konsekvenser af en given handling på samme måde som en voksen. Vores retssystem må tilpasse sig dette videnskabelige faktum. Den konsekvens de skal have skal falde hurtigt og konsekvent, men på en måde så de kan lære af det og rejse sig igen. Vi skal studere ideologien bag ”Restorative justice” og vurdere om vi ikke kan anvende dette koncept i den danske kriminalforsorg.

4) De unge skal involveres i domstolsprocessen, idet en af de store problemer i dag er at der er for stor afstand mellem domstolene og befolkningen. Der er ikke forståelse for hvilke kriterier der lægges til grund for en dom. Ved at de unge forelægges milde sager i et såkaldt ”Peer Court” system, så kan de få en større forståelse for hvor hurtigt at tingene kan gå galt og dem som får en konsekvens, får den udmålt af en gruppe mennesker som de kan relatere sig til og som de egentlig søger accept hos.

5) Når et ungt menneske træder ved siden af, skal familien involveres i processen. En familie-coach skal vende problemstillinger i hjemmet og familien skal fungere som ekstra vagt ved udførelse af samfundstjeneste hvor at det er formålstjenligt.

6) Vi må lade være med at forfalde til letkøbte budskaber. ”Being tough on crime” sælger i form af 5 minutters opmærksomhed på en TV-kanal, men det har skabt USA’s største tragedie. I Time Magazine lyder det at tiden er kommet til at kriminalforsorgen for unge skal til at blive voksen. Budskabet er at vi ikke kan indespærre os ud af problemerne. En tilsvarende konklusion lyder i en 300-sider rapport, man kan downloade fra det danske justitsministeriums hjemmeside.

På hjemmesiden retsreformnu har jeg listet nogle løsninger. Vi behøver som land ikke gentage USA’s fejltagelser. Et menneske skal ikke konsekvent bag tremmer fordi at der begås en fejl, men omvendt med en lovovertrædelse ikke gå upåtalt hen. De unge er en gruppe som skal vejledes under hensyn til det stadie de er i deres udvikling i forhold til et voksent menneske.

Så lad os lære af den nyeste viden indenfor dette område og ikke 10 år gamle populistiske budskaber.

Kilder:

Flertal: Straf børn - men ikke i fængsel, Politiken, 18. april 2009
Lavalder har ingen betydning, TV2, 14. april 2009
Når kassen er tom, må udsatte børn vente, 24Timer, 17. september 2008
Fængselsansatte: Tving de unge i skole, Politiken, 18. april 2009
Getting the Juvenile-justice system to grow up, Time Magazine, 24 marts 2009
Udredning til brug for Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet (Udkast), af Susanne Clausen, Merete Djurhuus og Britta Kyvsgaard, Justitsministeriets Forskningsenhed, August 2008

En skole skal afspejle virkeligheden

2009-04-01T06:35:00.003+02:00

Hvis en borger kom hen på gaden og kaldte dig luder eller noget andet som ikke passer, så ville næste skridt være såfremt at man ikke er voldelig at stævne vedkommende for ærekrænkelser.

Og en lektion i virkeligheden er måske hvad eleverne på en skole i Aalborg trænger til:

Elever mopper lærere ud i sygdom, TV2 nyhederne

Elever mopper skolelærere, Nordjyske

Det er tid til et eksperiment som viser eleverne hvad der venter dem ude i samfundet når de forlader den osteklokke som nogle skoler er blevet til.

Det er en misforståelse at der inde på en skole skal være et sæt regler og ude i samfundet et andet. Vold gør ikke mindre ondt på en skole og ærekrænkelser som dem der nævnes gør lige så psykisk ondt på skolen som udenfor.

Vi har skoler med meget inteligente elever som sagtens vil kunne forstå at et samfund kun kan fungere med love og regler.

Man må ikke sende eleverne på gaden i den tro at de frit kan postulere ærekrænkelser overfor andre mennesker. Ytrer de sig om de samme ting til en anden offentlig embedmand f.eks. en politibetjent så kan de havne i fængsel. Så det ville være på sin plads at spare dem for den skæbne ved at skolen indgår et samarbejde med nogle jurister om at etablere en "domstol" til at håndtere disse problemer.

En ungdomsdomstol hvor at pladserne er besat af unge fra skolen vil under vejledning jurister kunne føre disse sager og udstikke konsekvenser. De såkaldte "Peer courts" bruges allerede i dag verdenen over i det juridiske system netop for at undgå at unge enten får for lang snor indtil at deres handlinger er så alvorlige at indespærring er den eneste option eller at de rammer "det voksne" juridiske system hvilket belaster dem med en straffeattest for resten af livet.

De unge er mennesker og de begår fejl som alle andre mennesker. Det vigtigste når en fejl er begået er at sætte sig ned og forstå hvorfor at fejlen skete og så lære af den, fordi at eleverne må lære at alle handlinger har konsekvenser. Ikke kun for dem selv, men også for deres ofre. Det værste der kan ske er at fejlen står tilbage uden analyse, da ingen så lærer af den.

Konsekvenser, som en sådan ungdomsdomstol skulle uddele, skulle være forskellige arbejdsopgaver på skolen som at male plankeværk, fjerne affald, luge ukrudt lige efter skoletid og med en forældre eller voksent familiemedlem som oppasser under udførelsen af opgaven.

Med et alternativer såfremt at de unge ikke udfører opgaverne som kunne lyde på deportering til en institution eller efterskole eller en uges praktik på Aalborg kaserne, hvor at de kunne få lidt motion.

Så hjælp lærerne og især også eleverne ved at få forståelsen af hvorfor at de vælger at gøre disse handlinger og giv sagerne den fornødne analyse og eleverne konsekvenser af deres handlinger når de har fået lov til at fortælle deres opfattelse af begivenhederne.

En efterligning af den juridiske proces som de vil møde ude i samfundet vil hjælpe de unge til at få en dybere forståelse af hvordan at den lidt mørkere side af samfundet fungerer på og i sidste ende gøre dem til bedre borgere.

Skyldnere skal ej i fængsel

2009-03-31T05:55:00.006+02:00

Skat vil sende tusinder i fængsel lyder en overskrift fra Politiken.

Ja, selvfølgelig skal borgerne ikke bare slippe for straf ved at lade være med at betale deres bøde. Det er ikke småpenge vi taler om. DSB gratister skylder således 176 millioner kr.

Men de skal heller ikke i fængsel. Jvf. kriminalforsorgens hjemmeside koster et døgn i åbent fængsel 967 kr. og i et lukket 1814 kr.

Der er en billigere måde at få pengene hjem:

Tvungen samfundstjeneste hvor at 2 x 3 timers indsats om dagen kan afdrage 250 kr. pr. dag.

De mennesker som ikke kan betale eller ikke vil betale, skal gå ned på nærmeste skattecenter, hvor de vil få:

- lavet et ID-kort

- indlæst deres fingeraftryk elektronisk

- udleveret en kedeldragt og bælte til drikkedunk

- klippekort til transport, drikkedunk, gummistøvler og handsker, hvis de er på bistandshjælp

- og et skema over det antal dage, de skal arbejde og hvor at de skal møde.

Denne option skal være til rådighed hvis de enten ikke har pengene eller deres arbejdsgiver vil fyre dem, hvis denne skal have besværet med at stå for den administrative byrde med en lønindholdelse. Møder de ikke op, så skal politiet have overdraget en anholdelsesbegæring så de henter skylderen ned til skattecenteret.

Så er det egentlig kun at møde op ved den genbrugsplads, som udpeges som mødested. Mødetiden kunne være klokken 9 for at undgå at lægge unødig pres på den offentlige transportsektor, som er belastet af folk på vej til arbejde tidligere om morgenen.

Når de møder op, så vil de blive kørt ud til den vejstrækning eller park/skov de skal rense for affald. Hvis denne afsoningsform bruges til mindreårige, skal der tages hensyn til at de ikke arbejder for tæt på befærdede veje.

De vil få et gratis måltid mad i form af spagetti eller milionbøf alt efter hvad der er billigst at producere i felten. Der vil blive ydet een kop kaffe eller the fra termokanne efter 1,5 timers arbejde.

De vil blive kørt tilbage til genbrugspladsen. De må påregne op til en time i transport, så de reelt kan blive "frigivet" omkring kl. 17.30, hvilket vil give en samlet tid til arbejde, transport og frokost/kaffepauser på 8,5 timer.

Den gennemsnitlig gæld som en DSB gratist står for, hvilket er opgivet til at være 5000 kr. vil således tage 20 dage at afdrage. De mennesker som har 5000 kr. ville nok finde det praktisk at råde over de 20 dage selv og betale ved kasse 1.

Gevinsten for samfundet vil være:

Højning af den umålbare retsfølelse

Et effektivt pressionsmiddel overfor skyldnerne

Skylderne udsættes ikke for det kriminelle miljø i fængslerne

Et renere samfund - Byer som København er faktisk langt ned på listen, når de gælder skrald på gaden set i forhold til byer i andre lande.

Hvad hvis skylderne ikke møder op? Jo, Skattevæsenet vil så kunne ringe til politiet som sørger for afhentning til arbejde om nødvendig om natten, som det er tilfældet med mennesker der bliver væk fra fogedretten. Så må skylderne finde sig i risikoen for afhentning på arbejdspladsen eller de må sove nogle timer i detentionen indtil at de skal møde. En afhentning skal ikke være gratis, men skal koste en ekstra arbejdsdag pr. gang!

Er det ikke et dyrt system at holde igang? Jo, men hvis samfundet fængsler folk så taber samfundet for det første bådeindtægten og derefter må de afholde udgiften til fængslingen. Samfundet løber en stor risiko for at svage sjæle introduceres til kriminelle vaner af de andre indsatte.

Systemet kunne holdes igang ved et samarbejde imellem vejdirektoratet, de kommunale gartnerafdelinger, kriminalforsorgen og skattevæsenet.

Vejdirektoratet og kommunerne udpeger områder som skal rengøres og står for kontrollen af om folk møder op hvilket kan gøres med en moderne bærbar computer, der næsten alle leveres med fingeraftrykscanner når de koster i nærheden af 5000 kr.

Kriminalforsorgen og skattevæsenet står for det administrative.

Systemet kunne bruges i forbindelse med en eventuel indførelse af ungdomsdomstole og overfor unge kriminelle, som samfundet ikke ønsker at anbringe på institutioner.

Stigmatiserer man ikke skyldnerne ved at lade dem afsone deres straf ganske offentligt? Nej, det gør man ikke. Der går ganske mange mennesker rundt i vejkanten og ryder op i forvejen. Det er ikke et arbejde at man skal ringeagte. Den unge dame på billedet er skuespilleren Michelle Rodriguez som er et forbilledet for mange unge mennesker. Hun betalte sin gæld tilbage til samfundet ved at rydde op langs landevejene forskellige steder i Californien. Ingen kan være for fine til dette arbejde.

Jeg kan ikke se nogle ulemper ved at oprette dette system. Kan I?

Forældres økonomiske ansvar

2008-10-03T09:12:00.006+02:00

Andre steder er det allerede forsøgt at påtvinge forældre mere ansvar. Det har medført et boom af private halv religiøse genopdragelseslejre og i nogle tilfælde er børnene helt opgivet af forældrene for at beskytte resten af familien imod økonomiske forpligtelser som følge af børnene handlinger:

Older Children Abandoned Under Law for Babies, (New York Times)

Særligt hårdt ramt er Nebraska, som har en lov der skulle sikre babyer mod at bliver fundet døde rundt som det sker her i landet. Her kan unge mødre aflevere deres nyfødte uden videre spørgsmål. Det er den lov som forældrene nu benytter sig af.

Andre steder har man også forsøgt sig med særdeles hårde straffe for ungerne handlinger. En af de mest absurte eksempeler er nok Elisa Kelly som blev idømt 8 års fængsel for at have holdt en fødselsdagsfest for hendes 16 årige søn med alkohol.

Loven i staten som til forveksling ligner noget fra de mørkeste steder i mellemøsten er ganske klar (Virginia Alcohol Laws and Parental Responsibility). Forældrene skal agerer politibetjente og de skal om nødvendige fængsle deres afkom preventivt på en efterskole for at undgå forældre ansvar hvis afkommet drikker. I staten Illinios strækker dette ansvar sig til afkommets 21'ende år, hvis det nu voksne og myndige afkom er hjemmeboende eller på besøg i hjemmet (USE IT & LOSE IT -> Parental Responsibility) . Det er ikke bare bøde, det er fængselsstraf, vi taler om.

Danmark - Hvad vil vi med loven?

Det altafgørende spørgsmål er om vi i Danmark tillader forældrene at ansvarsfraskrive ved at sende barnet væk til en efterskole, et ophold i Faderhuset eller til Sudan på Koran skole, så de overtager ansvaret. Ret mange forældre er begge to udearbejdende og siden dobbeltindkomstsamfundets introduktion, så er der ikke længere samme føling med hvad børnene går rundt og laver.

Vælger politikerne at ansvarsfraskrivning ved brug af privat fængsling ikke skal være en mulighed, så opnår vi samme situation som i de ovennævnte stater. Forældre vil forsøge at dumpe børnene på det offentliges dørtrin, hvorefter at det så er skatteborgerne, som må stå for. Det er ikke blot en teori. Det er desværre beviseligt og testet. Nogle vil så hævde at danske forældre ikke vil reagere sådan - at de elsker deres børn. Faktum er bare at tallene er stigende selv uden denne nye lovgivning. Berlingske Tidende kunne allerede sidste år fortælle om denne tendens.

Vi må spørge os selv om hvad vi vil med loven og om vi skal forlænge barndommen kunstig. Allerede idag er børn erstatningsansvarlige i en ung alder. Når det vurderes at de er i stand til at skelne imellem rigtig og forkert, så fanger bordet. Så kommer de nogle gange til at hænge på en gæld, som de skal afdrage på i voksenlivet.

Hvor er det personlige ansvar henne?

En gang for længe siden havde man et slogan som lød "Frihed under ansvar". Hvad blev der af dette. Danske unge har meget frihed, men hvornår skal de lære noget om ansvar?

Kunne man ikke vende tingene om og inddrage de unge i deres egen situation tidligere? Dvs. at den 12 årige efter pågribelsen kan få nogle jævnaldrene til at se på vedkommendes sag og føre disse argumenter frem imod nogle andre unge som repræsenter staten for derefter at lade en gruppe unge bestemme en konsekvens.

Det virker jo andre steder og de steder hvor at det såkaldte "Peer Court" princip bruges, så er tilbagefald til ny kriminalitet lille.

Vi må spørge os selv om hvorvidt at fremtidens unge er parate til at gå ind i voksenlivet og tage ansvar for samfundets videre drift, hvis de har fået påtvunget curlingforældre af staten indtil deres 18'ende leveår.

Hvor meget må forældre bestemme?

2008-09-21T08:49:00.004+02:00

Drenge i voldtægtssag har hærget Kolding i årevis, Jydske Vestkysten

I artiklen står der:

Selv om de anses for at være ledende i en kriminel bande, er alle forsøg på at rette dem op fejlet. Forældrene har meddelt myndighederne, at de selv vil klare problemerne.

Men kan samfundet tillade dette?

Nej, hvis vi vil påstå at vi har lært noget af den tragiske sag fra Nørrebro hvor at den Italiensk turist Antonio Curra blev dræbt. Bogen om denne sag er en lang historie om et socialt system som forsøger at hjælpe og om en familie som hiver i den anden retning - begge parter i bedste mening efter deres sociale og kulturelle forudsætninger.

Det, der skal til, er et samarbejde.

Men har samfundet de værktøjer, som forældre af måske anden etnisk oprindelse kan føle tillid til? Måske ikke!

Hvis man forestillede sig at man kom til et fremmed land og ens børn måske får lov til at foretage sig lige lovligt på egen hånd fordi at man selv kæmper med at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, ville man så føle tillid til retssystemet i det pågældende land, hvis politiet dukkede op med ungerne og fortalte om et butikstyveri, hvorefter at de bekendtgjorde at ungerne som konsekvens nu skulle ned og spise is, samt spille playstation med nogle andre unger som har lavet det samme? Nej vel?

Som jeg forstår det og som man kan se på Youtube, så handler de besøg på politistationen unge utilpassede unge foretager sig i andre lande om at få noget fysisk afstraffelse i form af tæv og ydmygelser.

Vi kan naturligvis ikke slå børn i offentlig regi blot fordi at vi vil komme andre kulture i møde, men vi kan give dem en hjælpende hånd.

Vi kan gennemføre en retssag foran en "Peer Court", hvor at sagerne bliver gennemført i et fora af ligesindede. Se forslag: Ungdomsdomstolen
Vi kan indføre bløde konsekvenser med noget fysisk arbejde. Se forslag: RRN-program
Vi kan tilbyde ikke-voldelig fysisk afstraffelse på en civiliseret måde. Se forslag: Fysisk afstraffelse

Et eller andet sted, så kan vi ikke køre urene baglæns. Faktum er at verdenen er lille og folk bosætter sig i fremmede kulture.

Jeg så engang et ordsprog, som lød: "Den som ikke følger tiden, går i stå".

Lad os følge tiden. Lad os udvikle vores retssystem, så det tager højde for at vi lever i et nyt årtusinde. Længere straf er ikke standardløsningen på alt. Smartere og øjeblikkelige konsekvenser er.

Det er ikke godt nok

2008-09-07T13:18:00.007+02:00

Politiet rykker ikke ud efter butikstyve, Politiken

Ja, samfundet mangler ressourcer og derfor tvinges politiet til at træffe disse uheldige valg.

Det er ikke godt nok!

Det er ikke et spørgsmål om straf og retfærdighed. Det er et spørgsmål om at hjælpe nogle unge mennesker der har begået et fejltrin.

Her ser vi ser bort fra de turister, som kommer hertil i sikker forvisning om at de kan finansiere deres ophold via tyverier og som derfor ikke burde dømmes til fængsel eller udvisning, men derimod indhegnet teltlejr nær strand og masser af frisk luft, når de går op og ned langs stranden og samler det affald op som måtte have fundet sin vej til de rekreative områder. Der vil være masser af mulighed for at kaste sig i bølgerne i pauserne. De kom til Danmark for at holde ferie og ferie skal de få (med lidt arbejdsterapi som de kan få gavn af når de vender hjem igen.)

Tilbage til de unge og deres fejltrin. Hvis alt der sker i sagen er at udfylde en blanket i butikken og så et bødeforlæg, så opdager man måske ikke dybere problemer som eget misbrug, sygdom (kleptomani) eller problemer i familien. Ofte er disse små lovovertrædelse utryk for en maskeret råb om hjælp.

Hvad kan man så gøre?

Jo, vi kan etablere et korps af såkaldte "kvarter vagter" efter engelsk mønster, hvor at man har et korps af Community Support Officers. Hvor at det engelske korps har mandat til at udstede bøder, hvilket netop har medført den kritik som den danske blanket ordning også har mht. til at årsagerne til lovovertrædelserne ikke bliver klarlagt, bør det danske korps kun være samfundets øjne og øre.

De skal:

Ved butikstyveri at hjælpe butikkerne med at udfylde blanketterne og sikre at tyvene ikke lyver om deres identitet.

Ved butikstyveri og hvor at der er tale om turister så tilkalde det rigtige politi, så disse kan idømmes ferielejr eller hvad forbrydelsen nu kan bære af straf.

Ved alle mindre lovovertrædelser og hvor at de mistænkte er borgere her i landet over 18 så udfylde girokort eller ordne papirarbejdet til en stævning i byretten alt efter om de erklærer sig skyldig eller ej.

Ved alle mindre lovovertrædelser og hvor at de mistænkte er borgere her i landet under 18, så ordne papirarbejdet, tilkalde værger og arrangere kontakt til de unge, som skal forestå forsvaret ved en "Peer court".

Efter aftale med kommune/forældre opsøge de adresser, hvor at forældrene skal have hjælp til at få børnene til at stå op og hjælpe børnene i skole til noget morgenmad.

Patruljere belastede områder og via digital kamera dokumentere lovovertrædelser. Kun hvor at der ikke kan forventes voldelig sammenstød må de decideret addressere lovovertrædere.

Stoppe uheld i trafikken og hjælpe skolepatruljer ved at registrere de bilister, som lader hånt om skolepatruljernes anvisninger.

Registrere efterladte cykler og slå dem op i forskellige registre, så de kan komme tilbage til ejermændene

Hjælpe grundejerforeninger eller grundejere med at finde stel-numre på efterladte biler, så ejeren kan pålægges at fjerne dem alternativt arrangere at de bliver fjernet.
Hvis et barn stikker af fra skolen eller bliver væk, så at søge efter denne i hjemmet eller i kvarteret, hvis forældrene ikke ringer ind og melder barnet syg.

Det ligger i ordet "Service" at de skal hjælpe lokalsamfundet og vejlede. De skal ikke anvende magt hvis en tyv eller en flok unge stikker af. I sådanne tilfælde skal de tage billeder af flugten og overlade det grove arbejde til politiet. Såfremt at de kender identiteten på lovovertræderne, så kan de besøge dennes hjem og aflevere en stævning til den mistænkte eller dennes forældre. De er ikke den dømmende magt. Denne pligt påhviler alene domstolene og i en tid, hvor at samfundet ikke har en "Peer Court" ordning for unge, socialkontoret.

Hvilket udstyr skal de have:

En uniform, som blandt andet består af en stik-sikker vest. Da målet er at mødre til etniske grupper skal kunne bestride dette arbejde efter et dansk kursus, træning i administrative rutiner og konflikhåndtering, så skal uniformen give mulighed for at personen kan bære tørklæde.
Digital kamera som skal bruges til dokumentation.
Radio, så de kan tilkalde det rigtige politi
Da de skal færdes i grupper af 3, så en bærbar med fingeraftrykscanner og en bærbar printer pr. gruppe, så de kan konstruere alle nødvendige blanketter på gerningsstedet.

De skal f.eks. ikke bære håndjern, da voldelige eller psykisk syge personer skal håndteres af det rigtige politi.

Hvem skal kunne blive "Kvarter vagt":

Alle som har blank straffeattest og er over 18 år.
Alle som kan bestå et kursus og en prøve.

Idag kan politiet ikke nå alle sager. I sidste uge blev det offentliggjort at 140.000 sager skulle skrottes i første omgang og over 2 millioner sager skulle ende samme sted i løbet af de næste 5 år. Endvidere kom det frem at mange aldrig kom til at afsone deres samfundstjenste.

Problemet er at mange unge mennesker, der kunne risikere at ende i en kriminel løbebane på den måde oplever at samfundet ikke vil griber ind overfor deres gerninger, hvorefter at de får den fejlagtige opfattelse at sådanne handlinger ikke har konsekvens.

At opruste med et statsautoriseret "vagtværn" istedet for som idag at overlade det til private virksomheder, hvilket ofte betyder at der bliver en social skævridning i hvem som har råd til at få håndhævet loven i deres lokalsamfund kunne være en løsning.

Hvad mener I?

Skoleshopping/disciplin-problemer

2008-08-27T07:01:00.004+02:00

I går skrev jeg følgende indlæg i BT debatforum:

DF: Elever skal lære at opføre sig ordentligt, Berlingske
Skoler tager imod uønskede børn, Berlingske

Det frie skolevalg er et problem, fordi at nogle udisciplinerede børn flyttes fra skole til skole i en uendelighed og de lærer derfor ikke noget.

Der efterlyses løsninger og så er det heldig at jeg har en på lager:

1) Nedskriv skolensordensregler og send dem hjem alle fra 4 klasse og derover, så både forældre og børn kan underskrive at de har læst og forstået dem.

2) Hvis der er uro i klassen eller slagsmål på området, så stop situationen og giv dem en stævning med besked om at de skal møde for skolens disiplær-udvalg.

3) Udvalget der fungerer som en "Peer court" skal så høre sagen. Eleven skal udpege to elever som skal tale vedkommendes sag overfor disiplinær udvalget som består af to andre elever. 5 elever og en voksen forælder med juridisk baggrund sidder som jury og bestemmer en konsekvens ud fra hvad der er begået. Forældrene skal være tilstede under høringen.

4) Finder juryen at eleven har overtrådt ordensreglerne, så uddeler de en konsekvens som lyder på skriftlig undskyldning til læreren og en mundtlig undskyldning til forældrene, suppleret af et stykke fysisk arbejde (fejning af areal i skolegård eller opsamling af affald foran skolen) ELLER hvis det er elevens egen valg - ikke-voldelig fysisk afstraffelse.

Links: Forslag til "Peer courts" (link)
Fysisk afstraffelse - pyramiden (link)

Det medførte noget kritik. Jeg vil gerne tage en del af den kritik til mig, idet at indlægget ser lige lovligt firkantet ud. Det er prisen for at lancere det i et debat-forum, hvor at der ikke er plads til en længere afhandling.

Jeg står ved det grundlæggende synspunkt i indlægget – nemlig at skolerne har brug for et disciplinært værktøj, som kan håndtere den uro, som findes på en del af landets skoler. Jeg vil understrege en del, for mange af landets folkeskoler fungerer fint med god indlæring af en meget høj kvalitet. Jeg har altid på trods af nok så mange postulater baseret på PISA-undersøgelser fremhævet at vores offentlige skolesystem er ”Second-to-none”. Det mener jeg fordi at jeg ser skolernes fremmeligste opgave som at uddanne børnene til at udfylde pladsen som landets voksne medborgere. En opgave som ikke alene kan løses ved at lære udenad, men ved at forholde sig kritisk til fakta samtidig med at de lærer at kunne begå sig med andre mennesker – at socialisere. Denne komplekse pakke er der ikke andre offentlige skolesystemer verdenen over der kan levere!

Vi har behov en befolkning som kan forholde sig kritisk til fakta, fordi at det er den måde at man opfinder nye ting – at være innovativ. Vi har brug for en befolkning, som kan socialisere så vi kan sende dem ud af landet og sælge vores produkter ved at bilde kunderne ind at vi er deres partnere – ikke blot kunder.

Tilbage til disciplinær værktøjet. Hvordan skulle det være en forbedring at slæbe ungerne ned i et forholdsvis offentligt forum og lade dem forhøre af nogle børn, frem for som nu at slæbe dem ned på kontoret, hvor at de kan blive disciplineret af skolelederen?

Ja, det er i disse tilfælde at den nye metode skal bruges. Det blev ikke skrevet tydeligt nok. Hvis en lærer har uro i timen og beder børnene om at dæmpe sig og de adlyder, så stopper festen der. Der skal ingen anmærkninger til. En anden debattør foreslår grønt, gult og rødt kort. Jeg vil bifalde det, men lade det være op til skolebestyrelsen eller læreren at formulere om det skal være den anden eller tredje advarsel, der skal udløse foretræde for det nye disciplinær udvalg. Et er dog sikkert. Jeg ønsker ikke robotter eller gravkryptens tavshed i timerne. Børnene skal vendes til at kunne arbejde i moderat støj. Den støj som der er på alle kontorer i landets virksomheder, hvor at telefoner, IT og passerende kollegaer på gangen sørger for naturlig distraktion i løbet af dagen.

Men forbedringen skulle ligge i at sagen debatteres i et forum blandt egne. På alt for mange skoler er der en konflikt imellem en gruppe af elever og lærergruppen. Der skal være regler, når så mange mennesker er sammen, men regler skal aldrig fortolkes uden at skele til hvad der førte til regelbruddet. Der kan være personlige forhold på den dag, som medførte at den enkelte var mindre opmærksom på om reglen blev overtrådt. Har vi ikke alle prøvet at passe vores arbejde imens at vi ventede resultatet på en lægeundersøgelse af enten os selv eller et medlem af ens sociale netværk? Har vi ikke prøvet at bilde os selv ind at vi godt kunne passe vores arbejde, selvom vi burde været blevet under dynerne? Jo, vi har. Ingen mennesker er på toppen alle årets dage. Det gør ikke regelbruddet ansvarsfri, for konsekvens skal der være, men der skal som sagt være plads til fortolkninger.

Det bringer mig til karakteren af konsekvenserne. Der skal være adgang til en palette af konsekvenser som spænder fra undskyldning og evt. en kage (Politisk ukorrekt og hvad så) til decideret manuelt arbejde på skolen udført i fritiden eller hvis evnerne rækker til det - en vagt som mentor i den lokale lektiecafe, som alle byer i landet burde have.

Det rejser selvfølgelig spørgsmålet om hvor at vi ikke kan nøjes med de eksisterende disciplineringsmetoder – eftersidning, bortvisning og eksklusion. Jeg vil her følge tankerne fra Jesper Juhl. Han skriver:

Men når vi ser på de unge, er det som om, vi ikke har taget ved lære. Da reagerer vi - samfundet - stadig fuldstændigt firkantet med straf og ligegyldighed. De utilpassede unge skal straffes og have at vide, at vi ikke vil kendes ved dem. På den måde fralægger man sig ansvaret for dem.

De unge opfører sig kun utilpasset, fordi de er kompetente nok til at vise, at der er noget i deres liv, der ikke er, som det skal være. Og de kan ikke selv forandre det. Eller ved hvordan. Har aldrig set det. Eller fået det at vide.

- De beder jo om hjælp, de unge. Kom et voksent menneske eller et barn og bad om hjælp, ville vi ikke hugge hånden af dem, vel? Men har man fået hugget hånden af, så at sige, en fem-otte gange af forældre, lærere og andre, så holder man op med at tro - på sig selv og på andre, forklarer Jesper Juul.

Det er derfor at de unge skal have muligheden for at føre en dialog i disciplinær udvalget. De skal have lov til at forklare hvorfor at det gik galt. De er lige som os voksne faktisk mennesker, der kan begå fejl. Vi begår faktisk fejl. Det må vi acceptere. Når vi har accepteret det, så må vi acceptere at vores børn som er født i vores billede også begår fejl.

Det er derfor at vi ikke kan straffe de unge med bortvisning eller eksklusion. Hvis de laver noget galt, så skal konsekvensen så i naturlig relation til regelbruddet. Hærværk må betyde at konsekvensen går i retning af genopretning af det ødelagte, hvor at det er muligt. Vold må betyde at vi giver den voldsudøvende mulighed for at se ind i sig selv ved hjælp af nogle kurser i at forstå egne reaktionsmønstre og en undskyldning til offeret, så den voldsudøvende kan forstå hvilken smerte vedkommende har påført andre. Jeg bilder mig ind at vi lever i et samfund med et grundlæggende kristent livssyn. Et livssyn, hvor det at tilgive tæller.

Således håber jeg at jeg har gjort rede for de tanker, som ligger bag ved mit forslag.

En tragedie under opsejling ?

2008-08-24T08:33:00.007+02:00

Imens at nationen beskæftiger sig med om en dreng, der slog et andet menneske ihjel på bestialsk vis, så lærer man ikke den vigtigste lektie fra denne sag, nemlig at denne tragedie var under opsejling i årevis.

Nu har bloggens redaktør så valgt at tage spåkuglen frem og vil forudse endnu en tragedie.

Vi taler om to unge menneskers opførelse på en Q8-station i Frederikssund.

Drenge amok på Q8, Frederikssunds Avis
13-årig lagt i håndjern, Frederikssunds Avis

Den ene blev af personalet mistænkt for at ville stjæle alkohol og det udviklede sig til en masse uro, hvor at politiet til sidst ikke havde andre muligheder end at putte vedkommende i håndjern.

Så bliver de kørt på stationen, hvorefter at de overgives til de sociale myndigheder.

Her stopper historien så eller hvad?

Nej, det gør den ikke for den unge har lært at der tilsyneladende ingen konsekvens er eller også er han blot blevet bekræftet i dette idet at det også står:

Steffen Thomsen oplyser desuden, at drengen er særdeles godt kendt af politiet for tyverier og vold.

Der er ingen som har lyttet til drengen, men der er heller ingen som har udsat denne dreng for en intervention. Lad mig slå fast. Denne dreng er ikke kriminel! Det er en dreng, som har nogle problemer, der får ham til at begå kriminelle handlinger.

Der er en forskel. Den kriminelle er en person, som selv opfatter sig som kriminel og som accepterer samfundets stempling af sig selv i en sådan at livet tilrettelægges efter det billede at personen har af sig selv. Gud nåde og trøste samfundet i det øjeblik at et ungt menneske først får denne selvopfattelse og begynder at forsøge at leve op til det.

Hvad skulle man gøre?

Jo, behovet for en intervention er umiddelbar, så sagen kan gennemgås. Gruppen af unge, der stod udenfor og han så åbenlyst skulle spille op til, skulle også stævnes. Situationen trænger til at blive analyseret - for alle parter.

Ikke kun de to drenge i butikken, men også de unge udenfor, bærer en del af ansvaret for at sætte disse begivenheder i gang. Vi så det med den tragiske sag fra Roskilde, hvor at en ung mand drak mørtel, umiddelbart for at vinde et væddemål. Men den økonomisk vinding er ikke den dybereliggende årsag. Skolen var lige startet på skoleåret, en masse unge mennesker skal finde deres plads i hakkeordenen, så en ung mand tog en chance for at blive respekteret og set op til. Han tabte!

Tilbage til sagen i Frederikssund: Den Bacardi-rom den unge mand muligvis var ved at stjæle skulle nok have været nydt i kammeraternes selskab. Det at hente den i butikken i stedet for blot at købe den hvilket desværre er ulovligt, skulle have været hans manddomsprøve og en genvej til at etablere en vis status i gruppen.

Så gruppen udenfor har et ansvar, som den måske ikke er bevidst om. Derfor burde medlemmerne være stævnet, så de få klarhed over hvad de har sat i gang. Om de bør ifalde et egentlig strafansvar må komme an på omstændighederne. Det vigtigste er at de forlader domstolen med en viden om at man kan starte et stenskred ved at sparke til en lille sten.

Hvad så med de to unge, som blev arresteret?

De skulle tilbydes en handel: De kan stå frem foran en ungdomsdomstol og give deres version af sagen og acceptere den kendelse, som juryen, der skulle bestå af jævnaldrene, måtte komme frem til. Hvis de bliver kendt skyldig, så ville en passende konsekvens være

1) undskyldning til tankens personale, forældrene og de betjente, som de gjorde så voldsom modstand imod at det var nødvendigt at sætte håndjern på dem.
2) et stykke manuelt arbejde. Varigheden afhænger af hvad de bliver kendt skyldige i. Det kan være fjernelse af affald på et offentlig område, måske ligefrem ved tanken.
3) deltagelse som jurymedlem ved en kommende retssag når konsekvenserne er overstået for at markere at de har betalt deres gæld tilbage til samfundet og de derfor tiltros en vigtigt hverv.

Det kan være at det tribunal af unge, som skal forestå høringen vil spørge ind til hvorfor at de finder det nødvendigt at drikke før konfirmationen. De vil blive spurgt om de selv tror at de har et problem. Hvis disse drenge finder det mod at erkende et eventuelt misbrug, så kan den del af deres konsekvens, som handler om manuelt arbejde for en del bruges på afgiftning og efterfølgende behandling. Det vil ikke være en ferie, men hårdt arbejde. Hvis de ikke finder det mod, så skal de heller ikke presses idet at man nok kan trække en hest til truget, men man kan ikke få den til at drikke. De kan kun løse et problem, de selv erkender. Så må de nøjes med en almindelig konsekvens. Mange mennesker går i årtier med et problem og her må man blot acceptere at folk skal ramme bunden før at tingene vender.

Hvad hvis de ikke vælger at tage imod tilbuddet? Ja, så er spørgsmålet om man kan finde det forsvarligt at de forsat skal bo i hjemmet. Samfundet har set, hvad der skete i Aalborg. En mand døde før at man greb ind. Det bør ikke ske igen. Det vil dog altid være den næstbedste løsning og derfor må vi som samfund komme frem til at vi skal have et system, som sikrer at de unge under 15 år også kan få lov til at tale deres sag ved en domstol, som udover at bedømme deres handlinger også sikrer dem en retssikkerhed.

Men måske er samfundet blevet for hårdt presset og har ikke længere overskud til at forebygge. Måske er det eneste vi kan mande os op til at diskutere hævn.

Vil vi skabe flere unge mordere?

2008-08-10T18:53:00.003+02:00

Nybyggeri og idioti

Først bygger man nyt og ved gud hvor er det velkomment i en tid med mange unge med psykiske problemer på venteliste: Børn venter op til et år på psykiatrisk undersøgelse, DR

Så overvejer man at lukke det nye det fordi at man ikke kan finde ud af henvise de unge dertil. Måske sidder der en del i nabobyen og har det dårligt, så dårligt at de på et tidspunkt køber nogle piller på gaden og begynder at sparke folk ned på grund af bivirkningerne: Mary til grin i Viborg, BT

Kan det passe at vi i et samfund ikke kan finde ud af at sende folk 20 km. væk til et behandlingstilbud, så pladser er ubrugte?

Ja, vi fik presset et sygehus til at ringe til nabosygehuset og fik ændret en ventetid på 6 måneder til 1 uge. Jeg vil opfodre Jyderne til at bruge det moderne koncept, som hedder en telefon.

Alle unge har ens problemer:

Fra mit lokale opland forlyder det at man vil lukke ned for et godt bosted fordi at København vil gå væk fra små specialiserede steder til større steder hvor at man klarer alt: Bestyrelse lukker døgninstitutionen Egelundshuset i Jægerspris, Frederikssunds Avis.

Andre steder hvor at man har forsøgt den strategi i årevis, går man den anden vej:State Senator Wants Juvenile Prison Shut Down, The Morning News

Vil vi skabe flere unge mordere, som ikke bremses inden at offeret ligger blødende på gaden blot fordi at man tror at man kan spare penge ved at tilbyde alle en ens behandling?

Åbentbart! Hvorfor prøve alle andre landes fiaskoer af?

Du kan ikke afhjælpe hvad du ikke selv erkender.

2008-07-15T13:54:00.003+02:00

Hvor tit har vi ikke hørt den sætning hos Dr. Phil?

Men det er rigtigt og derfor kan vi desværre ikke hjælpe den 17 årige dreng, som bankede hele sin familie.

Kommune kan ikke klare 17-årig, Ekstra Bladet
Kommune kan ikke styre 17-årig dreng, Jydske Vestkysten

Men kunne man ikke tvangsafvænne den 17-årige?

Jo, selvfølgelig kunne man det, men erfaringer fra USA, hvor at man en hel industri viser at der er mange ofre på denne sti. For hvornår skal man redde mennesker fra dem selv. Hvem skal være dommer og bedømme hvad der er en uacceptabel levevis og hvad som ikke er?

På Secret prisons for teens nye Wiki-database har vi registreret over 200 programmer af vidt forskellige karakter, som på hver deres måde forsøger at ændre børn og unges adfærd.

Der er ikke en metode, som ikke bliver forsøgt. Vi taler om elektrochok, tortur, regiliøs djævleuddrivelse, marathon terapi i grupper, storeforsamlinger og en-til-en. Vi taler om at hente de unge midt om natten i deres egen seng uden forudgående snak. Vi taler om at isolere dem, så de ikke engang kan tale med deres forældre og forsøge at manipulere dem. Alt hvad der ikke slår dem ihjel er forsøgt (Det som slår dem ihjel er også forsøgt).

Der findes ikke en metode som giver 100 % resultat.

Vi vender gang på gang tilbage til udgangspunktet: Du kan ikke afhjælpe hvad du ikke selv erkender.

Resultat: Den 17 årige dreng kan ikke hjælpes.

Eller?

Jo, familien har en chance med to mulige udfald - De kan forsøge en intervention. Kun ved at man tromler familien, venner og et par profesionelle sammen omkring den unge mand og sørger for at han sidder ned i de timer at interventionen tager, kan man få EN chance til at trænge igennem.

Det gøres ikke som en pludselig indskydelse. Det kræver forberedelse. Der skal være mad og drikke til alle - inkl. den unge mand. De rigtige mennesker skal være tilstede.

Når det så er klar så står det på X antal timer hvor at alle parter forsikrer den unge mand at de holder af vedkommende og at de er meget bekymret. De må tale om fortiden, om hvor mange gode timer at de har haft sammen og hvordan at de har følt at de er blevet lukket ude fra noget som de har både tid og overskud til at høre om, hvis de får lov.

Formentlig kommer man frem til at den unge mand på et tidspunkt erkender at han har mistet kontrollen over sit eget liv. Det er målet og heller ikke mere. Det er ikke et forhør. Det er ikke et forum hvor at man skal vide hvor mange gram af det ene og det andet at der er konsumeret. Det er ligemeget! Det der er målet er at få den unge mand til at række hånden ud efter hjælp hvor at alle i salen så må stille sig parate til at modtage den udstrakte hånd.

Hvis de efter mange timer kommer frem til at den unge mand ikke er istand til det, så er der kun en vej. De må erkende at den unge mand har valgt dem fra. Det er slut med at være familie og venner med den unge mand. Det er hårdt. Det grænser til at være grusom. Det vil være som at miste et familiemedlem i en trafikulykke, men det er hans valg!

Han har valgt at følge sit misbrug. Familie og venner vil kun komme ind i et forløb med nederlag og svigt, hvis de fortsat støtter op omkring ham. Han må drage konsekvenserne af sit valg. Må det ikke komme dertil, men gør det, så må det være sådan.

Hvis han derimod vælger at række hånden ud, så er det ud af hjemmet til et sted hvor at han omgivet af venner og familie, men afsondret fra andre kan få fred til at afgifte sig fra sine dæmoner. Den svenske ødemark i et telt i 2 uger er et godt bud. At gå hærvejen i fuld længde og sove i telt er et godt bud. Et sommerhus på Bornholm OM VINTEREN er et godt bud. Men vi taler om at få ro omkring den unge mand og tid til eftertanke.

En bog med spørgsmål som den unge mand kan stille sig selv og en telefonisk kontakt til en PROFESSIONEL terapeut en gang om ugen kan hjælpe, men den unge mand må tegne en cirkel med alle elementer i livet som han finder vigtigt og vægte dem. Han vil finde at stofferne fylder et godt stykke ud. Hans opgave efter den første uge når kroppen begynder at give slip, er at finde ud af hvad det stykke skal fyldes ud med. Det handler om at lave en strategi. Det handler om at forpligte sig selv.

Når han så vender tilbage er han stadig en stofmisbruger. Han er ikke kureret, men det er nu at strategien skal følges. Det tomrum i hans liv, som er skabt af stofferne skal fyldes ud med de nye aktiviteter. Her bliver han nok en pine for omgangskredsen, men de SKAL og MÅ lytte. Hvis aktiviteten er skemalagt og den er social, så tilbyd at være med. Der kan forekomme tilbagefald, hvor at omgangskredsen må gå ind og minde ham om hvad han har lovet sig selv.

Men følger de den unge mand og giver ham en skulderklap, når det går godt, er fremtiden lys.

Men det kræver en ting til at starte med. Det kræver en erkendelse af hovedregel nummer 1 i livet:

Du kan ikke afhjælpe hvad du ikke selv erkender!

Publiseret både på Retsreform Nu og Secret prisons for teens

Unge pistolrøvere

2008-06-30T21:41:00.003+02:00

Nedenståede kommentar blev givet til artiklen: Drenge skød på 13-årig under røveri, af Niels Gandrup, Jydste Vestkysten, 28. juni 2008

Mange steder har man indført "Teen courts" som en option for unge - teknisk set uden en nedre aldersgrænse, men hvor at myndighederne og forældrene siger god for at de er moden nok til at deltage.

Det er en domstol, som superviseres af en dommer, men hvor alle aktører er teenagere og hvor at konsekvenserne består af skriftlige opgaver, undskyldninger til ofre og forældre, samfundstjeneste, stuearrest og obligatorisk jurytjeneste, når konsekvenserne er afsonet. Forældrene skal være tilstede i retten og de skal svare under vidneansvar som de ville have gjort det ellers.

Formålet er at vise de unge, hvordan at domstolssystemet virker uden at de skal slæbe rundt på straffeattester og uden at de for alvor bliver sendt på institution, hvor at de hurtigt finder en plads i hakkeordenen blandt de større børn, men også lærer en hel masse uheldige vaner.

Det ville være en passende følge at de måtte blive målt på deres handlinger af nogle som de formentlig vægter tungere end os gamle saltstøtter.Alt for mange unge ved ikke hvad de enkelte handlinger koster. De forstår ikke hvor at alvorligt selv ganske små forskelle i deres handlinger kan blive. Havde de listet mobil og penge ud af drengens lommer havde det være tyveri. Havde de blot taget det ud af hånden på drengen imens at han stod måbende tilbage havde det været ran. Men det øjeblik at han giver et pip fra sig, bliver det røveri og så kan det være lige meget om de havde truet med en kuglepen eller en softgun. Røveri er det og det er en meget alvorlig sag.

Det samme kunne vi se i vinterferien, da unge brændte containere af. Havde de brugt en mukkert havde det været hærværk med bødestraf til følge. Nu blev det brandstiftelse og det er lig med ødelagte fremtidsmuligheder.

De unge forstår bare ikke forskellen på de juridiske termer. Nok ved de at de har begået noget kriminel, men når der skal ganske meget til inden at de skal fjernes, da det nemt koster samfundet 100.000 kr. om måneden, så får alt for mange lov til at lave en masse skidt inden at hammeren falder og når den så falder taler vi om den næstbedste løsning, for sjælden er løsningen uden for hjemmet den bedste.

Men havde vi "Teen courts" så var det en noget-for-noget handel: "Accepter din konsekvens og afson den, så er du kvit med samfundet, men sker det ikke så finder samfundet et andet logi til dig."

I en tid, hvor at man taler om 16 års valgrets alder og hvor at dobbeltindkomstsamfundet reelt beordrer de unge til at leve deres liv selv, når de forlader SFO-systemet, så må de også få mulighed for at demonstrere at de er så modne at de kan tage personligt ansvar for deres handlinger ved at stå frem og indrømme disse foran deres ligemænd, når de træder ved siden af.Indfør derfor "Teen Courts" så vores sociale system ikke belastes af unge, der som alle mennesker begår fejl, men som vælger at tage ansvaret for dem.

Udsatte børn strander på akutinstitutioner

2008-06-26T10:43:00.003+02:00

Udsatte børn strander på akutinstitutioner, Politiken, 26. juni 2008

Der er en del årsager til at unge ikke kan komme videre fra akutinstitutioner:

1) Der er ikke penge til en permanent løsning. Tidligere har det være rapporteret at unge, som bliver dømt til institutionsophold bliver fanget imellem to kasser. Når de er på den lukkede institution, så betaler en kasse, men når der er lagt en plan, så skal en anden kasse betale. En kasse som i forvejen er spændt hårdt for. (Ungdomssanktion: Kommuner svigter unge kriminelle , Bladet Socialpædagogen, 20. februar 2004 nr. 4)

2) Mange kommuner har ikke overblik over de ressourcer de råder over. Faktum er at Danmark har mange anbragte børn. Vi har en ide om at det at flytte børn til et miljø med færre valg og mere struktur som fagligt kaldes "forsimplet setting". Men anbringelser koster. 100.000 kr. er ingenting. Hvad gør man f.eks. i Finland, hvor at almindelige skoler rummer svære tilfælde?

3) Landet har slet ikke pladserne og de pladser som der er koster ekstra mange penge, da det handler om udbud og efterspørgsel. Et sært paradoks er Tvind koncernen, der er registreret som en kult af Rick A. Ross Institutet i New Jersey. (Tvind skovler stadig penge ind, Berlingske, 17. juni 2008). Ofte ved kommunerne ikke hvem de handler med. (Politikere kender ikke til Tvind, Danmarks Radio, 27. februar 2008). Hvorfor belønne en koncern med den ene hånd, når den anden er fuld beskæftiget med at føre sag mod selvsamme koncern?

For at komme problemet til livs, så må vi forhindre at så mange fjernes fra hjemmet. Dels må der ligges kraftigt pres på kommunerne, så de straffes alvorligt ved tvangfjernelser i sager, hvor at der kunne have været sat forebyggende ind. Måske skal regningen selv i de tilfælde hvor at der er tale om varetægtsfængslinger også havde hos kommunen, hvis ankestyrelsen finder at der har været svigt.

Men vi bør også indføre "Teen courts" til at fange de unge, som er på vej ud på en kriminel løbebane. "Teen courts" bygger principielt på indlæring. Indlæring af de unge, som er sigtet, men også af de unge, som skal dømme. Her er ingen straffeattester, her er intet afbrudt skoleforløb, her er en mulighed for at forholde sig til egne handlinger og afsone konsekvensen i nærområdet.

Vi bør se på selvudviklingslejre. I byen Blue Springs in Missouri afholder man hvert år en sommer Boot camp. Her kan unge med domme deltage mod at få slettet resten af deres straf, så de kan starte på en frisk efter sommerferien, men denne Boot camp som foregår i byen i dagtimerne tiltrækker også mange unge, som ikke har været straffet. De kommer for at bevise overfor sig selv og deres nærmeste at de kan stå distancen. Det giver en ganske anderledes positiv ånd end man oplever på institutioner og genopdragelseslejre. Resultaterne taler også for sig selv. Markant færre laver ny kriminalitet end det er tilfældet med børn, der har været anbragt.

Endvidere bør vi se på at udvikle en dansk udgave af det amerikanske National Guard Youth ChalleNGe Program. Vi har et velfungerende VEU-system, vi har kaserner som er under afvikling. Her er en oplagt mulighed for at lave noget for de unge, som enten er gået i stå eller føler det svært at bryde med bandemiljøer. Her kan de selv vælge at trække sig ud af samfundet og få værktøjer til at finde deres ressourcer og komme igang igen.

En deltalje, som kendetegner dette amerikanske program er dens bruge af mentorer. Vores undervisningsminister promoverer også brugen af mentorer, for de beklagelige fakta er at vi aldrig har formået at bryde den sociale arv. Vi har brug for at flere gennemfører en ungdomsuddannelse, men de voksne i hjemmet ikke har gjort det, så er det svært for dem at være den støtte, som børnene har brug for.

Noget skal der gøres. Når diverse ministre råber op om forældreansvar, så viser udenlandske erfaringer at vi får FLERE anbringelser. Mange forældre vil så kræve prævensiv anbringelse for at forhindre at de bliver gjort økonomisk og juridisk ansvarlig for deres barns handlinger. Det bliver en bombe under vores system.

Sæt derfor forebyggende ind og indfør til en start "Teen courts", så vi kan lære den næste generation om personligt ansvar og at tage ansvar for egne handlinger. Når dette sker, vil antallet af anbringelser blive reduceret og denne ulykkelige situation med børn, som hænger fast vil blive fjernet.

En sag lige til ungdomsdomstolen

2008-06-26T10:34:00.002+02:00

Teenager anholdt for uorden, Jydske Vestkysten, Af Sophie Grønlund Sondrup, 26 juni 2008

En ung mand på 17 år går amok i hjemmet og smadrer et vindue. På vej i byen ryger der et vindue mere i kroen. En typisk lovovertrædelse begået i affekt, som ligger godt til en ungdomsdomstol.

Uden at vide hvad en jury bestående af jævnaldrene måtte finde frem til, så kunne en passende palette af konsekvenser være:

1) Undskyldning til forældrene i retten
2) Skriftlig undskyldning til kroen, som mistede et vindue.
3) Økonomisk kompensation til kroen. Fejning af gårdsplads eller fortorv ud mod kirken.
4) Et kursus i vredeshåndtering
5) Jury-tjans

Det er i sådanne sager om små-vandalisme at samfundet har en gylden mulighed for at lære de unge om personligt ansvar. Måtte folketinget dog snart se lyset.

"Weekenders"

2008-05-29T12:20:00.003+02:00

"Bech: Send unge i weekendfængsel", TV2 nyhederne, 29. maj 2008

Umiddelbar en god ide, men ikke uden problemer.

Overbelægning

Samme dag bragte overskriften "Fængselsdomme hober sig op". Faktum er at vi har lange ventelister til fængslerne. Hvor skal pladserne skaffes henne?

Spørgsmål 2 er hvem, som bliver sendt hjem på weekend for at skabe plads.

Helte-dyrkelse

Vær sikker på at de unge, som vender tilbage mandag til deres lokalområde ikke græder foran deres kammerater. De har selvfølgelig ikke haft det godt, men deres indespærring vil i visse miljøer give dem en højere status blandt ligesindede. Der vil blive set op til dem som de barske.

Negativ erfaringsudveksling

Når de er derinde og de møder andre fanger, som bor der fast, så kan der ske en række ting. Tiden skal de til at have gå.

Afsones tiden i et fængselmiljø med sparsom underholdningsmuligheder, så vil tiden gå med lystfiskerhistorier om hvor mange slemme ting, de har lavet og om alle de andre gange at de er sluppet fra det. De faste vil belære dem om at de kan finde på mange andre ting, som de slet ikke har tænkt på endnu. Er weekendsfangen et ungt menneske med knap så meget selvtillid, så kan de faste måske ligefrem lokke eller true den unge til at tage lidt pulver eller en mobil-telefon med i endetarmen via deres kontakter udenfor. Dvs. at weekendsfangen bliver rodet ind i endnu mere kriminalitet. Jvf. udenlandske erfaringer, så tilhører weekendsfanger bunden i den hakkeorden, som eksisterer i fængsler.

Afsones tiden derimod på en ungdomsinstitution så risikerer man at den unge stilles BEDRE end i hjemmet. Berlingske Tidende bragte en artikel med titlen "Gettoens stemme", hvor at en af de unge sagde:

Det var lige som at være i en ungdomsklub, der var poolbord, videospil, computer og styrketræning, og det var nemt at få både hash og mobiltelefoner ind.

Vi fik lov til at leje film fra Blockbuster, og hvis vi smadrede ovnen, blev der bestilt pizzaer udefra. Vi var også til Royal League kamp i Parken og i biografen.

De unge vil ved sådanne anbringelser opfatte straffen som en belønning.

Kan man så bruge denne løsning overhovedet?

Jo, man kan, men der skal følge noget lærdom med.

Til en start så må man ikke blande weekendfangerne med det faste klientel.
Sekundært så skal fængslet ligge i lokalområdet.
Forældrene skal med i processen. Det at den unge kan se at forældrene er kede af, får dem til at tænke sig om. De er ikke uden medfølelse.
Sidst og ikke mindst, så skal de unge udenfor og arbejde i weekenden, så de andre unge kan se at det ikke er sjovt og at der ikke dannes myter.

Gennemføres ordningen med disse hensyn, så er der tale om et endda overordentlig godt initiativ.

At udfordre misbrugerne

2008-05-27T12:22:00.008+02:00

Skriver stil som straf for narko, TV2 nyhederne, 27. maj 2008

En ung mand blev af en australsk dommer beordret en teenager til at skrive en reseachet stil på 2000 ord om farerne ved at tage stoffer, da han blev taget med ecstasy og erkendte et årelangt misbrug.

Det var kun en del af straffen, som også omfattede 100 timers samfundstjeneste.

Dommeren håber med denne dom at få den unge mand til at tænke over sit forbrug.

Det er ikke helt dumt. Det er min opfattelse at såfremt at vi vælger at indføre ungdomsdomstole også må vælge at give visse unge mennesker en udfordring.

Vi har i den voksne befolkning et gennemsnitlig alkoholforbrug på ca. 11 liter uden at det sætter væsentlige spor i den måde at vi lever på. Det kræver en tilvænning af de unge mennesker at kunne begå sig socialt i dette miljø og det opleves en sjælden gang at nogle unge har svært ved at sige stop. De udvikler et decideret misbrug.

Vi husker måske alle disse to historier.

Påvirkede børn i detention efter stenkast mod politi , BT, 23. juli 2007

Fulde drenge måtte køres hjem af politi, P4 Bornholm, 01. marts. 2008

Og det er synd for børnene, men virker man fordømmende, så skaber man blot trods.

Derfor må børnene istedet provokeres til at prøve en udfordring. Kraftig reduktion i straffen, såfremt at de ved overdreven alkoholforbrug i en periode vælger at bære en speciel fodlænke og føre journal over hvad de indtager.

Derved kan børnene selv være med til at finde ud af om de tilhører den ganske lille marginal gruppe, som f.eks. ikke kan tåle alkohol. De kan selv drage konklusionen, som kunne lyde på afholdenhed eller hjælp til at holde denne.

Det samme med narkoforbrug. Træffes en person med narkotika eller påvirket, så udfodre denne ved at lade familien få 5-6 hjemmetests med hjem og så ring til dem på tilfældige tidspunkter, hvor at testen så skal laves med det samme. Det vil kræve at den unge skal kobles til et "where-about" system, hvor at man passende kan leje sig ind hos Dansk Idrætsforbund, der har et sådan. Kan professionelle sportsfolk leve med at oplyse hvor at de er, kan unge mennesker under mistanke for at være i nød også klare dette.

Men der skal være noget at handle med. Dvs. at man er nød til at have alternativer i form af samfundstjeneste, hvis den unge afslår at tage imod udfordringen.

Allerførst er man dog nød til at etablere ungdomsdomstole, så man kan få et forum hvor at unge mennesker, som lever under et psykisk pres for at optræde som en succes i en grad, vi ikke kan sætte os ind i, kan få lov til at tale og blive bedømt af nogle på deres egen niveau.

Når 6 millioner kroner IKKE er for meget.

2008-05-27T11:31:00.008+02:00

Seks millioner for en anbragt, Nordjyske, 25 maj 2008

Artiklen er lavet for at provokere og det er helt i orden.

Reaktionerne er da heller ikke udeblevet og der er med det samme forslag om at finde på andre og billige løsninger. Løsninger, som ligger mindre vægt på det medmenneskelige og mere vægt på straf.

Men nu har jeg på min side Secret prisons for teens (link) en register over utrolig mange amerikanske løsninger - også en for unge med manglende empati. Dem behandler man bla. med aversions terapi dvs. at de render rundt med en rygsæk med batterier og så kan plejerne efter behov trykke på en fjernbetjening, hvorefter at de får et chok som sender dem i gulvet. Derved lærer de at vælge rigtig fra forkert. Læs mere her: School of Shock (link)

Er det billigere? Ikke marginal.

Er det umenneskelig? De fleste vil mene det.

Der var sikkert også nogen som så udsendelsen: De mishandlede børn på DR2 igår. Den handler også om genopdragelse, blot hos den amerikanske efterskolekæde WWASP.

Er det billigere? Det koster 3.000 dollars pr. måned.

Er det et umenneskelig system? De fleste vil mene det.

Et eller andet sted så vil der være mennesker, som kræver speciel dyr behandling. Vi kan vælge at give dem det eller putte dem i fængsel til 55.800 kr. pr. måned jvf. kriminalforsorgens egne tal.Problemet med fængsel er at de så stadig er syge, når de kommmer ud, er voksne og har flere kræfter.

Er der så slet ingen ting, som vi kan gøre? Jo, for da jeg byggede "Secret Prisons for Teen", så fandt jeg hurtigt ud af at der må alternativer til for ellers vil det bare være en stor omgang Tudemarie.

Disse alternativer er at lære på hjemmesiden "retsreform nu" (link).

Det handler om at lære de normale, men grænsesøgende børn at der konsekvens som følge af enhver handling og da ingen kan spå hvilke børn som bliver grænsesøgende, så handler det om at få alle ungerne med i processen og vise dem ting istedet for at fortælle dem om ting.

Hvor mange gange er fængsler af dem almene danske befolkning ikke omtalt som hoteller og luksus? Dvs. at vi voksne faktisk ødelægger virkningen af samfundets magtmiddel overfor børnene. Man kan postulere at fængsler er dermed virkningsløse indtil at folk faktisk har været i dem!

Derfor må vi gøre noget andet. Hver eneste gang at en grænsesøgende unge fra 3. klasse og op med en forstand som svarer til alderen laver noget forkert, så skal denne stille for en gruppe af unge, som vejledt af en jurist finder frem til hvilken paragraf i straffeloven, som er overtrådt og når de har fundet ud af det, så uddeler de en konsekvens samtidig med at juristen fortæller hvad en voksen har fået og dermed hvilken rabat at den unge får.

Derefter er det at skrive en undskyldning til den, som lovovertrædelsen er gået ud over, hvorefter at riven skal fattes lørdag formiddag og der skal arbejdes i et af vore mange grønne område i det tidsrum, som er bestemt af gruppen af unge.

Der skal ikke mange ture forbi en såkaldt "Teen court" (link), som man kalder det andre steder før at selv de tungnemme fatter at lørdagen kan bruges bedre. Det koster en brøkdel af en anbringelse og der er omfattende statistik, som viser at det virker - ikke bare for den dømte, men også for de andre unge som måske kunne finde på det samme, fordi at de kan se konsekvensen hver lørdag formiddag i lokalområdet.

Så lad os betale hvad det koster for dem som er syge og lad os holde de andre væk med konsekvenser, som skal sones i lokalområdet. De unge har nemlig ikke godt af at blive koncentreret med andre unge kriminelle. Jeg har været inde på Gl. Krogård's hjemmeside og har læst et interview med en af de unge:

Om jeg også blev anbragt, fordi jeg tog stoffer…?Nej, det prøvede jeg først efter, at jeg kom her!! Man bliver jo nemt udsat for et gruppepres; men efter at jeg fik et blackout, så er jeg altså blevet bange for dét der hash. Og personalet er også blevet meget dygtigere til at holde øje med det…

Den negative erfaringsudveksling, som findes i fængsler, er også tilstede på institutioner.Kort sagt: Anbringelse er næstbedst, genopretning i lokalområdet og forældreundervisning som led i denne proces er nummer 1.

Debat-tråd på avisen

BT's tråd om samme emne

Mere info om Teen courts kan læses her

Mere info om dagsprogrammer kan læses her

Valgret til 16 årige

2008-05-25T09:49:00.005+02:00

Ungdommen kræver 16-års valgret, Metroxpress, 25 maj 2008

Nu vil kræfter arbejde for at nedsætte valgbarhedsalderen til 16. I princippet vil 16-årige formentlig kunne træffe et lige så kvalificeret valg som de der stemmer på liste A "fordi at det har de altid gjort", "det skylder vi dem for at opbygge velfærdssamfundet" osv.

Så det er ikke der at jeg vil sætte ind med kritikken.

Men de har som 16-årige ikke haft træning nok til at blive holdt ansvarlige for deres handlinger og de har ikke haft tid nok til at forstå de grå nuancer i tilværelsen. Deres holdninger vil være sort eller hvid. Verdenen er mere kompliceret end det.

Vi ser en masse 15-18 årige forholde sig alt for skødesløst til andre folks ejendom. Der er en misforståelse af at postkassen, plankeværket, bilen eller andet fast ejendom er "samfundet", men sådan er det ikke. De tilhører Hr. Hansen, Hr. Jensen eller en anden tilfældig borger.

Glem en øjeblik hvad undervisningssektoren lærer de unge:
Interview: "Det går jo ikke ud over nogen", Nyhedsavisen

En forsikring bliver dyrere for den enkelte når denne bruges og denne lære kan de unge først få når de har forladt de teoretiske miljøer, som undervisningsstederne kan betegnes som. Indrømmet - nogle tager springet direkte fra disse steder og får lov til at blive valgt til at lovgive for os, men det er en konsekvens vi som vælgere må bære. Vi kunne jo lade være med at stemme på folk, som ikke har været ude i det pulserende liv.

Kan vi forbedre indlæringsprocessen når det gælder om at lære at alle ting ude i samfundet har en værdi for enkelte mennesker?

Ja, vi kan. Vi kan indføre "Teen courts" til at håndtere de små ting som vi har en tendens til at straffe ved en løftet pegefinger. Når samfundets love overtrædes er det en samfundsopgave at udmåle en konsekvens - ikke den enkelte familie - som kan have holdninger, der ikke helt afspejler samfundets eller måske slet ikke har ressourcerne til at sætte ungerne på plads.

Så ned med de unge foran en gruppe af unge, der med støtte af jurister guider de unge til at finde ud af, hvilke love som er overtrådt og hvilken konsekvens at denne overtrædelse må få baseret på hvad en voksen måtte få for samme forseelse.

Hermed lærer alle unge at handlinger får konsekvenser og det skulle gerne klæde dem på til at foretage fornuftigere valg fremover. Når det er sket og vi både kan se et reelt fald i kriminaliteten begået af unge og flere som vil tage ansvar, når det går galt, da - først da - kan vi tale om at sænke valgretten til 16 år.

En skole under pres - Her er løsningen

2008-05-22T06:36:00.007+02:00

Forældre for fred hedder en hjemmeside etableret af bekymrede forældre på Brønshøj skole.

Det burde være sådan at man trygt kan sende sine børn i skolen, ligesom at det burde være en naturlov, at man trygt kan gå på gaden.

Men hvor at det ikke er sådan på gaden, så er det heller ikke altid sådan i skolen. For skolen er et mini-samfund præget af det samfund, skolen er lokaliseret i.

De skriver på hjemmesiden:

Vores frustration går i en helt anden retning. Vi oplever en tendens blandt børnene som går i retning af så rå opførsel at det er virkelig skræmmende. Tæskehold, trusler, dummebøder og nøje planlagt mobning finder sted helt ned i 5. Klasse. I enkelte tilfælde blandt endnu yngre børn. Vi oplever i stigende grad pigebander som hentes udefra til at true og banke piger på vores skole. Fremmede børn fra andre skole distrikter finder vej i skoletiden til Brønshøj Skole og truer vores børn.

Hvordan kan de så løse problemet?

Det kan de ikke - alene. For svaret på problemet ligger IKKE på skolen. Svaret ligger ude i samfundet.

Det handler om personligt ansvar - hvilket er en indlæringsproces i en tid, hvor at børn vokser op med verdens bedste pædagoger til at aktivere dem, verdens bedste forældre til at gå foran koste og fjerne knaster på livets vej - selv helt op til, hvor at barnet er blevet voksent og skal foretage sig svære valg med hensyn til fremtiden.

Hvor i denne proces bliver der plads til at det enkelte barn kan falde og slå sig, fordi at denne foretager et forkert valg og modtager konsekvensen for dette?

Kan vi med rimelighed postulere at barnet er klædt på til at aktivere sig selv, når det siden fødslen konstant er blevet aktiveret?

Måske skal vi acceptere at alle mennesker møder modstand på lives vej. De vil blive ramt af sorg og ulykke. De vil begå fejltagelser og må tage konsekvenserne af deres valg. Den dag kommer, hvor at forældrene tager deres sidste åndedræt og så er der ikke nogen til at gå foran med koste, hvorefter at livet realiteter vil ramme ekstra hårdt, når de unge uforberedt må møde disse.

Men hvordan kunne så gribes an når børn på skoler som Brønshøj skole overtræder enten loven eller skoles interne regler? Her er svaret at såfremt at forslagene på Retsreform nu var en realitet, så ville følgende ske:

Myndighederne vil udføre den efterforskning som de gør idag. Når efterforskningen er færdige og der blandt de unge måtte være nogle, som måtte indrømme deres skyld, vil disse få et valg. De kan vælge at gå til ungdomsdomstolen og erkende deres skyld eller de kan tage chancen i det sociale system. Vælger de den første løsning, så kan de være sikker på at de får en konsekvens som ikke indbefatter en anbringelse.

De unge og deres familier vil derefter få en dato, hvor at de skal møde foran ungdomsdomstolen. De unge skal være i følgeskab med deres værger. De skal medbringe karakterbeviser for de sidste 3 år, samt et ugeskema, som viser skole- og fritids-aktiviteter/arbejde. I retten skal de medvirke til at forklare juryen hvad der skete den dag hvor at lovovertrædelsen fandt sted. De skal fortælle lidt om dem selv og ikke mindst noget om baggrunden for at de blev involveret i lovovertrædelsen.

Derefter vil et tribunal bestående af 4 unge resumere forklaringerne og vil fremføre argumenter for hvilke paragraffer i straffeloven, som måtte være overtrådt. 2 unge, som repræsenterer den unge vil fremføre deres argumentation for hvilke formidlende omstændigheder, de finder ved sagen.

Når juryen, som vil bestå af unge har hørt disse forklaringer og har holdt dem op imod myndighedernes rapporter, så vil de trække sig tilbage med en jurist, som vil fortælle juryen hvad denne mener at tribunalet har påvist af lovovertrædelser. Juryen vil derefter fastsætte en konkvens baseret lovovertrædelsernes karakter, men også med hensyn til om de(n) sigtede har evner, som der kan gøres brug af. Det kan være gode karakterer i givne fag, som der kan gøres brug af ved f.eks. højlæsning i børnehaver, lektiehjælp i den lokale lektiecafe. Hvis det er muligt så skal konsekvensen dog have en sammenhæng med lovovertrædelsen. F.eks. oprydning/rengøring som følge af hærværk.

Juryen vil derefter returnere til retssalen og læse deres konsekvens op inkl. en begrundelse for hvorfor at denne er valg. Begrundelsen vil omfatte en redegørelse for hvilke lovparagraffer som juryen mener at den sigtede har overtrådt. De vil angive hvor stor en rabat at den dømte kan få ved at skrive en god undskyldning til skadeslidte. Når konsekvensen er læst op, så vil juristen give sit bud på hvad en voksen person måtte have fået af dom i samme type sag.

Foran den sigtede vil der så blive lagt en bunke tøj. Det vil være blandt andet være en T-shirt, som denne skal bære i skoletiden i den periode, hvor at konsekvensen står på. Den skal hjælpe personalet som skal overvåge afsoningen af konsekvensen til nemt at identitficere den unge. Hvis den unge tager T-shirten på, så accepterer denne konsekvensen. Hvis vedkommende ikke gør dette, så anker vedkommede dermed konsekvensen. Denne cerimonelle handling erstatter handlingen med at blive ført bort til afsoning.

I modsætning en dom udstukket af de eksisterende domstole, vil der i domme udstedt af ungdomsdomstole indgå et pålæg om at skrive en undskyldning til skadesllidte. Dette element kan begrundes ved at de unge skal lære at der altid vil være personer, som har ulempe, når lovovertrædelser finder sted. Et sidespejl, en mur, en rude har en ejer et sted, som må bruge tid på at reparere eller købe nyt. En person som er blevet overfaldet, vil et eller andet sted altid have et sår på sjælen.

Disse konsekvenser for ofrene skal de dømte svinges til at forholde sig til og det kan de gøre ved at skrive en undskyldning. Lokkemaden er rabat på konsekvensen og hvor stor at denne rabat skal være vil blive afgjort af et panel af unge. Situationen svarer til hvad man finder på højere læreanstalter, hvor at en studerende laver en opgave, som skal forsvares.

Med hensyn til konsekvenserne, så bør man operere med 2 typer. Superviseret dagsprogram og fri afsoning. Situationen svarer til åbne og lukkede fængsler. I det superviserede dagsprogram er dagligdagen meget skemalagt svarende til det lukkede fængsel med den forskel at de unge sover hjemme og har samvær med deres familie hver dag. Den frie afsoning er aftale baseret. Den består af nogle faste pligter forskellige steder i byen i løbet af ugen, kombineret med enten en gruppe samtale eller nogle gruppe aktiviteter lørdag formiddag.

Når konsekvensen er sonet, så har den dømte en sidste pligt. Som bevis på at samfundet igen stoler på vedkommende, så får denne jobbet som jury-medlem i en enkelt sag. Når denne opgave er løst, så er der 3 måneders prøvetid, hvorefter at den dømte kan komme forbi og få udleveret den skriftlige afgørelse som bevis på at straffeattesten er blank. Vedkommende vil få muligeheden for at putte udskriften i en markulator som en symbolsk handling i den forbindelse.

Hvilke konsekvenser ville være ligefor på Brønshøj skole? Jo, de har en grønt område bag skolen, som kunne trænge til at nogle grønne fingre fjernede ukrudt og et besøg af en rive. Der er garanteret også træværk, som kunne tåle afrensning og træbeskyttelse. Ikke så langt fra skolen ligger der børnehaver og vuggestuer, hvor pædagogerne sikkert ikke ville have noget imod at et ungt menneske kom forbi og læste højt for en stue. Hvis skolerne Brønshøj ikke har en lektiecafe, så bør de få det og da alle har et eller andet de er gode til, så er rollen som en coach lige for. Brønshøj havde for nogle år siden også et medborgerhus og der er garanteret noget service, der skal vaskes op. Borddækning / opvask på et nærliggende plejehjem ville også være en hjælp for plejehjemspersonalet.

Så muligheder er der nok af.

Men det kræver at vi har viljen til at acceptere at børnene er en del af samfundet på godt og ondt. At børn lige som andre mennesker kan begå fejl og at de fortjener en ekstra chance, hvis de tager ansvar for deres handlinger.

Gruppen bag forældre for fred har ret, når de argumenterer for at sænke den kriminelle lavalder. Men vi kan ikke gøre det med de nuværende systemer. Vi må inddrage alle unge - også de lovlydige - i den proces, som går ud på at støtte op omkring det retssamfund, vi gerne vil leve i. Vi må have ungdomsdomstole, vi må tillade offentlig afsoning uden vores hoveddør.

Vi må kort sagt støtte op omkring det personlige ansvar.

God ide til en sommerferie aktivitet i Gellerup

2008-05-12T00:06:00.001+02:00

Nu har en flok unge besluttet at jage landets forsvar ud af Gellerup. Måske er de ikke bekendt med, hvorfor at vi har et forsvar, måske tror de at de skal bevise at de er sejere end soldaterne.

Hjemmeværnet drevet på flugt i Gellerup, Avisen.dk, 11. maj 2008
Hjemmeværn angrebet af indvandrere, 180grader, 11. maj 2008
Hjemmeværnet tog Flugten.........., debat tråd på BT's debat forum

Skyldes det sidste, så er det måske tid til en sommerferie aktivitet. I en by i Missouri, som hedder Blue Springs har man hver sommer en "summer boot camp".

Det er en hel uge, hvor at unge får lov til at teste dem selv af samtidig med at de lærer om forskellige værdier. De fleste er tilmeldt på grund af deres handlinger, men mange kommer for at prøve sig selv af.

Baseret på det originale amerikanske program, så er et forslag til en dansk udgave at læse her på Center-validerings hjemmeside.

Det afgørende sprøgsmål er om de unge er seje nok eller om de vil gå til grunde, hvis de bliver udfordret. Er de til mere end at være triste og plaget af kedsomhed, når livet går dem forbi?

Her bør forældrene træde i karakter. Hvis de vil bestemme i kvarteret og undgå at sætte lejligheden over styr, når bestyrelserne i boligforeningener føler trang til at statuere nogle eksempler, så bør de gå forest og planlægge sådan en boot camp, hvor at de unge kan noget om opførelse, samfundsværdier, men ikke mindst dem selv, når den fysiske motion kombineres med foredrag og hjemmeopgaver.

De kan etablere rammerne, de kan rette henvendelse til erhvervsliv og myndigheder som gruppe og låne ressourcer af disse, de kan gå sammen om at finde ud af hvilken legeplads, som trænger til renovation og lade de unge renovere denne istedet for at gøre det på en aktivitetsdag.

Mulighederne er der for den voksne generation til at blive herre i eget hus igen.

Men de eneste som kan tage dem er forældrene og det helst før end siden inden at de unge ødelægger det for dem selv.

Skal man sidestille ungdomshusbevægelsen med kriminelle bander?

2008-05-10T22:35:00.001+02:00

Det er spørgsmålet, hvor at politifolk står frem og postulerer at de holder sig tilbage med at reagere på lovovertrædelser i forbindelse med torsdags - demonstrationerne.

Politiet freder autonome uromagere, af olst, TV2 nyhederne

Hvis man vælger at følge denne strategi, så er metoden ud på at få de yngste væk fra den hårde kerne.

Det gør man ved at sætte ind overfor dem ved at sætte dem til ansvar og inddrage hjemmet. Her står man imidlertid overfor det problem at hjemmet støtter op omkring selve barnets deltagelse i bevægelsens aktiviteter.

Sekundært så kan politiet som sagt ikke gå ind og påtale lovovertrædelserne på stedet uden at eskalere situationen, men de kan gøre noget andet.

De kan fotografere lovovertrædelserne med telelinse og arbejde med at identificere lovovertrædelserne ved at sammenholde billederne af personerne med billeder de har i deres arkiver eller - hvis personen er maskeret - med billeder fra overvågningskameraer i området, så identiteten på personen kan fastsættes, når maskeringen tages af.

Når dette er sket og det måtte vise sig at personen er under 18 år, så skulle nyoprettede ungdomsdomstole få sagen, hvorefter at den unge stævnes med henblik på at forklare begivenhederne for en gruppe af unge fra den unges hjemkommune, som derefter fastsætter en konsekvens baseret på de gerninger, som den unge måtte have bedrevet.

Det er vigtigt at det ikke er deltagelsen i demonstrationerne, som der stilles spørgsmål ved. Det er enkeltbegivenheder som graffiti, stenkast, hærværk og andre små-overtrædelser af politivedtægten som skal debatteres.

Det vil måske ikke opløse bevægelsen, men det vil få den effekt over tid at vi får en ny generation af unge, som nok støtter op omkring bevægelsen, men holder sig tilbage med vold og vandalisme.

Mod til at ringe efter politiet?

2008-05-09T05:56:00.001+02:00

Fåreflok mishandlet af unge, Danmarks Radio, P4 Trekanten

Naboerne har set en flok unge som slog på dyrene med kæppe og alligevel må ejeren først næste dag konstatere brækkede ben hos dyrene, hvoraf nogle må aflives.

Det er lige præcis den inaktivitet i forhold til anmeldelser, som kombineret med fravær af en kontant konsekvens fastsat af unge som godt kan opføre sig ordentlig, sikrer at de kan forsætte deres hærgen.

Hvis de havde været fanget og de havde fået deres dag foran en "Teen Court", så kunne de være dømt til:

1) Skrive undskyldning til ejeren
2) Partere et par af de skadede dyr efter at en professionel slagter havde aflivet dem, så de kan lære at man ikke skader / slår dyr ihjel i en verden hvor folk sulter uden at det sker med sigte på at spise dem.
3) Vedligeholde Skansen med håndskubbere og rive den næste måneds tid nu hvor at de har taget livet af "Gartnerne".

Det skete ikke - ikke mindst fordi at det ikke blev anmeldt med det samme.

Et er at vi ikke kan straffe de unge, men hvis folk ikke ringer til myndighederne, når tingene sker, så kan de ikke få en løftet pegefinger og en regning at betale for nogle får, når de bliver voksen.

At nulstille straffeattesten efter kun et år - OK?

2008-05-06T06:19:00.001+02:00

I går lød en af overskrifterne: R: Straffeattest blank efter kun et år, Danmarks Radio

De Radikale vil gerne nulstille straffeattesten efter et år, da arbejdsgivere selv i stillinger som ikke omfatter omgang med værdier, beder om straffeattesten.

Det rammer mange unge, som dermed ikke kommer i job.

Ja, det kunne være en god ide og hvorfor ikke helt lade være med at have den, når de unge er under 18 år, men ....

... vi må forlange noget-for-noget og det er efter min mening:

1) En komplet tilståelse i en ungdomsdomstol foran andre unge, som så skal udmåle straffen. Alle unge skal i princippet lære hvordan og hvor let at det kan gå galt, hvis man ikke tænker sig om. De skal lære at handlinger har konsekvenser og være med til at bevare et samfund, som folk trygt kan færdes i.

2) At skrive en undskyldning til skadeslidte, hvadenten at det skatteborgerne, som må se værdier ødelagt, personalet i en butik der plages af tyverier eller en person, som må lide af smerter som følge af vold.

3) At de afsoner deres straf i lokalsamfundet synligt med samfundstjeneste, så andre unge kan se at handlinger har konsekvenser.

4) At de til sidst selv tager plads som jury-medlem for at signalere at de støtter op omkring lov og orden.Opfylder de disse betingelser, så er jeg indforstået med at straffeattesten slettes 3 måneder efter at afsoningen er slut eller når jury-tjenesten er overstået.

Faktum er at nogle af de unge bliver ved uanset hvad deres straffeattest kommer til at lyde på. Således var gårsdagens overfald med stilethæle, samt overfaldet i Skævinge begået af anbragte børn.

Teenagepiger overfaldt kvinde med stilethæle, Ekstra Bladet
Børn fængslet for groft røveri, Jyllandsposten

Så istedet for års anbringelser, som let løber op i 100.000 kr. pr. måned pr. person, så tilbyd dem en handel: Tilståelse, undskyldning, afsoning med hårdt fysisk arbejde i en overskuelig tid mod at de kan sove hjemme.

Andre kilder:

Ungdomsdomstole - teenagere dømmer teenagere, retsreformnu.dk
Dagsprogrammer - Synlig afsoning i lokalområdet, retsreformnu.dk

Narko blandt skoleelever

2008-05-01T11:20:00.001+02:00

Landet over ser man overskrifter som disse:

Narko-misbrug blandt skoleelever, TV2 nyhederne (Fyn)

Børn sælger narko i frikvarteret, Jyllandsposten (Århus)

Narko blandt skolebørn, Danmarks Radio (Nordjylland)

Vi står overfor et afgørende valg med henblik på bekæmpe narkomisbruget blandt unge.

Vores kamp for at nedsætte alkoholhold forbruget blandt unge ved at stemple det som uchekket har en bivirkning. De unge kæmper stadig med at finde deres plads i et stressende samfund. De har brug for et rusmiddel til at koble af, når de i manglende erkendelse af deres evner prøver at "tage fri" fra presset.

Dette rusmiddel bliver så narko. Hvor at man nok skal have stor respekt for alkohol, så ved man hvor stærk at de enkelte typer er da de er underlagt kontrol. Narko derimod er uhåndterlig og hvor at der godt nok ikke er mange som dør af selve misbruget, så dør mange af følgeskader forårsaget under en rus og medborgerne går hellere ikke fri. Umotiverede overfald og trafikuheld kan nævnes - nogle med dødelig udgang.

Derfor må man vurdere hvordan at man kan give de unge indsigt nok til at de fravælger brugen af narkotika. Man kan gøre det via tests.

Nogle steder har man indført tests for at spotte misbrugerne. Hvis man indfører tests, skal man dog sikre sig imod:

Falske positive. De billigste tests - baseret på urin, spyt og sved - er ikke præcise. Morgenmad med birkes kan give udslag. Den unge må ved en positiv test tilbydes en B-prøve baseret på en hårprøve som kan fortælle hvad der er sket de sidste 90 dage, medmindre at den unge vedkender sig misbruget.

At sikre sig at de unge ikke stemples alene baseret på at de bliver udtaget til test. Det har været almindelig kendt at landbetjente og politi uden for byerne ofte kun tester de mennesker, som på grund af deres sociale baggrund er stemplet på forhånd. Man må gennemføre tests baseret på lodtrækning, hvor at man i klassens time smider alle navne i en kasse og trækker 1 eller 2 navne op.

At de som findes positive ikke smides ud fra hverken skole eller fritidskativiteter. Der er idag jvf. forskellige undersøgelser altid 1 eller 2 misbrugere blandt eleverne i de ældste klasser og landet har i forvejen 20 % af en ungdomsårgang, som ikke får en ungdomsuddannelse. Vi skal ikke miste flere af de unge.

Så derfor må proceduren være at de unge, som måtte findes positive som konsekvens skal udsættes for en intervention i ungdomsretten med deltagelse af forældrene og eventuelt venner, hvor at forbruget debatteres.

Hvis den unge ikke mener at misbruget er et problem efter denne snak, så er der ikke mere at gøre end at idømme den unge løbende tests og deltagelse i et dagsprogram i en uge pr. positiv test. Desværre er det sådan at intet menneske kan ændre på noget, som de ikke selv erkender. Afvænning må ikke komme på tale medmindre at den unge ønsker det.

Skulle der ske det at den unge vælger at se sit misbrug i øjnene, så skal der åbnes nogle døre for den unge. Det kan være at den unge skal slutte sig til andre unge ude i naturen på en overlevelsestur af 21 dages varighed. Vildmarkterapi, som overlevelsesture med et fint ord kaldes i USA, er en effektiv metode at afruse på, da der er langt til dealeren.

Ude i naturen på disse overlevelsesture, som bør drives i stats- eller region-regi skal den egentlige strategi for afvænning planlægges. At afruse er ikke nok. For at få plads til misbruget har den unge lukket nogle døre i sit liv. Ikke med vijle, men fordi al misbrug er baseret på at rusmidlet overtager mere og mere plads i misbrugerens liv. Her må den unge kortlægge, hvad der er skubbet væk og hvad det tomrum, som stoffet har overtaget, skal erstattes med. Det er ikke alle døre, som kan åbnes igen. Der må andre tiltag i tilværelsen til for at fylde hullet efter misbruget.

Det vil være en vej med mange huller som de unge misbrugere skal færdes på. Der vil være tilbagefald, men det vigtigste er at vi opfatter metoderne som vejledning - ikke straf.

Verdenen kører afsted med 200 km/t - mange voksne går ned. Hvorfor skulle børn være immune for tilværelsens udfordringer i modsætning til voksne?

Ungdomsdomstol ved Mjølnerparken stærkt påkrævet

2008-05-01T10:11:00.001+02:00

En aktuel sag fra Mjølnerparken viser at der er behov for at man der skal være et organ bestående af nogle af deres egne, som hurtigt kan bedømme de unges handlinger inden at der skabes en stemning af "dem og os". De unge er utilfredse med at nogle andre unge er blevet arresteret, hvorefter at der kastes med sten mod totalt uskyldige brandfolk, som bare skal passe deres arbejde.

En ungdomsdomstol bør håndtere og uddele konsekvenser kort tid efter at politiet har arresteret de unge. Lokkemidlet for de unge bør være at de ved at tilstå deres ugerninger kan sikres at de ikke anbringes udenfor hjemmet, men kan få afmålt en konsekvens alene baseret på fysisk arbejde, samt terapi som supplement til deres uddannelse i lokalområdet.

Vi har ikke brug for fjendebilleder imellem befolkningsgrupper og myndigheder. Vi har brug for et samarbejde borgere og myndigheder imellem, så vi kan være her alle sammen.

Hvorfor ikke gå hele vejen?

2008-04-22T22:19:00.001+02:00

Idag kom Socialdemokraterne på banen med "Smart sanktioner" alias Restorative justice.

Det er den løsning, som kræfterne bag Retsreform Nu har plederet for. Det er fornuftige toner og et brud på "højere straf som svar på alt" strategien, som har tegnet det retspolitiske område de seneste 5 år.

Men de afviser ungdomsdomstole fordi at de unge ikke kan overskue konsekvensen af en straffeattest. De vil have skolelederen og SSP-medarbejderen til at fungere som dommer.

Men så får de unge nogle nye fjendebilleder i de mennesker, som skulle være en støtte for dem og finde løsninger for dem. De personer, som repræsenterer SSP-systemet vil pludselige ikke være til at stole på og de unge vil ikke lukke dem ind i miljøet, hvorefter at opgaverne vil blive meget besværligere.

Man kunne have taget skridtet fuldt ud og have bedt de unge selv om at medvirke til at danne en domstol, hvor at lovovertrædelserne og deres motiver kunne løbes igennem. Det har de unge lige som meget brug for, som en straf.

Man kan sammenligne det med en intervention, som bruges til at få stof- og alkoholmisbrugere til at indse, at de bør ligge livet om. Vi står overfor nogle unge mennesker, der som alle mennesker fejler og vælger en livsførelse, som får langvarige konsekvenser for den enkelte, hvis ikke at andre mennesker tager sig sammen og snakker med vedkommende og via argumenter, samt analyse får denne til at forstå at her må der trækkes en streg i sandet.

Vi må alle forstå at man kan vinde noget ved at trække vejret inden at man kaster sig ud i nogle beslutninger. Alle unge bør lære denne lektie og helst inden at de overtræder loven. Den lære kan de få ved at tage plads i et retslokale, hvor at de skal være med til at bedømme andre unges handlinger. Det er ikke en undervisningssituation for de anklagede alene, men for alle i lokalet.

Vi må afdemonisere det fiktive billede at vi har af et ungt kriminel individ. Givet de forkerte omstændigheder kan alle børn - ALLE - begå en fejl og de kan alle træffe et forkert valg. Det er ikke et argument for at de unge så ikke skal straffes, for selvfølgelig skal de det, da de skal lære at der er en konsekvens af deres handlinger, men de skal dømmes af ligemænd fremfor nogle gamle hønisser, som de alligevel aldrig kunne finde på at søge accept hos.

Og her er vi ved kernen i konceptet "Teen courts". Vi taler om en straf som bliver så meget hårdere for den enkelte, når de skal møde unge som dem selv, der skal have en ordentlig forklaring på de handlinger, som den enkelte har bedrevet og så meget bedre at forstå, når jævnaldrene fungerende som henholdvis anklager og forsvarer har snakket om lovovertrædelsen, motivet og hvordan at den har påvirket både den anklagede, dennes forhold til forældrene, samt sidst og ikke mindst skadeslidte, som der altid er mindst en af.

Der er ingen mennesker med en blot minimal rest af fornuft at der findes forbrydelser, hvor at man med rimelighed kan hævde at der ikke er skadeslidte, fordi at der f.eks. er tegnet forsikring. Der vil altid komme uforudsete udgifter, besvær og mistro, når en ødelagt genstand skal erstattes.

Et offer har brug for en undskyldning og en forklaring, som fortæller denne hvorfor at vedkommende skulle være offer. Det må gælde uanset om man finder sine ting ødelagte eller at man får nogle tæv. Den minimale respekt må man have krav på som offer.

Og socialdemoraternes forslag åbner dog muligheden for dette.

Derfor må man prise deres forslag og anerkende det for hvad det er - en begyndelse.

Men hvorfor ikke gå hele vejen?

En gammeldags tanksstation

2008-04-20T22:01:00.001+02:00

Hvem kan ikke huske den gang en tankstation også gik under navnet Servicestation?

Måske kunne man genindføre dette koncept med to "frivillige" forsøgspersoner.

Smådrenge forsøgte at røve tankstation, Danmarks Radio, P4 København, 20. apr. 2008

Hvis en "Teen court" havde bedømt sagen, så havde en straf indenholdende "Restorative Justice" formentlig medført at bilister, som de næste weekender besøgte tankstationen kunne få den service at to unge mennesker checkede dæktryk og olie, samt vaskede forruder.

Når de havde udført denne handling i 2-3 weekender under overvågning af deres forældre, så har de ved deres handling sagt undskyld, hvorefter at de fuldt ud kunne koncentere sig om afviklingen af resten af deres straf, som baseret på at et røveri er en alvorlig lovovertrædelse formentlig ville foregå i et dagsprogram.

Vi kender ikke deres motiver og bevæggrunde til deres handlinger, men måtte det under domstolsbehandlingen komme frem at de har nogle forbrugsstoffer at finansere, så bør de tillades alternativ afsoning, så de kan stoppe dette forbrug.

Nu er det istedet op til en sagsbehandler og en dommer at finde på en straf til de to unge mennesker, da de falder under forskellige systemer baseret på deres alder (14 og 15 år).

13-årige brændte spejderhytte af (Glumsø)

2008-04-13T18:07:00.001+02:00

13-årige brændte spejderhytte af (Glumsø - Link: Danmarks Radio)

Lørdagen er lang og kedelig. Fritidsjobbene hænger ikke på træerne og pludselig tager det ene ord det andet og man ønsker noget spænding i hverdagen.

Inden at man får set sig om så står en hytte i flammer. En nedslidt hytte som de aldrig har hørt om før og som ingen formentlig savner.

Forkert!

Javist er spejderhytter ofte nedslidte. Penge blandt frivillige var der flere af da man opførte mange af dem i 50'erne. Der var også langt flere spejdere, frivillige osv.

Men det er ikke ensbetydende med at de ikke bliver brugt. Bloggens forfatter havde således sin datter ude og overnatte i en spejderhytte med sin klasse. Der var defekte toiletter og træværket havde set bedre dage, men det var sjovt og udfordrende at leve udenfor det rum, hvor at man er tryg.

Her er skadeslidte.

Nu blev ungerne sendt hjem til deres forældre og så er det op til de sociale myndigheder at finde på noget.

Det er ikke en optimal løsning.

Vi ved ikke hvordan om forældrene er i stand til at snakke med ungerne. Det vil være helt naturligt for dem at være at være så skamfuld over deres afkoms hærgen at de helt lader være med at tale med ungerne om det.

Hvad bliver resultatet? Nogle børn, som ikke får sat en grænse og som må vente på at social kontoret får lavet en samtale i hjemmet, hvorefter at der kan skrives nogle rapporter og løftes nogle pegefingre.

Hvad skulle der være sket, hvis ideerne på retsreformnu.dk var gennemført?

Børnene skulle være kørt hjem til deres forældre med besked om at de skal møde foran en "Teen court" næste lørdag. De vil blive kontakte af nogle unge mennesker, som vil snakke med dem og stå for deres forsvar.

Om lørdagen skal de så stå frem og tage ansvar for deres handlinger, hvorefter at 7-9 unge mennesker vil trække sig tilbage med en jurist og en sagsbehandler for at fastsætte deres dom.

Hvilken dom ville de få? Ja, de valgte den værste måde at ødelægge folks ejendom på rent juridisk. At brænde ejendom af. De kunne have smadret den med køller og have sluppet billigere. Det vil være op til den jury, som måtte være på vagt den uge, hvad konsekvensen skulle være.

Hvorom alt er så ville de modtage en dom som består af del-elementer:

De skal skrive en undskyldning til medlemmerne af spejderbevægelserne, som nu ikke længere har dette sted at tage til i forbindelse med udflugter.

De vil - set i lyset af forbrydelsen - blive udsat for den kraftigste konsekvens som retten råder over - dagsbehandling i et restriktiv system, hvor at deres dag er planlagt fra kl. 5 til 17 i et antal uger, før at de kan overgå uovervåget samfundstjeneste i et yderligere antal uger.

Deltagelse i en sommer boot camp den efterfølgende sommer for at sikre at de får værktøjer til håndtere kedsomhed og blive udviklet som personer.

Når straffen er udstået deltagelse som jurymedlem, så de kan forstå at de ikke blev dømt fordi at juryen var i ondt lune. De blev dømt på deres handlinger og som jurymedlem så er det ikke sjovt, det er nødvendig. Samtidigt så er deltagelsen et tegn på at de har udstået deres straf og de nu er rehabiliteret. (bortset fra et eventuelt økonomisk ansvar.)

En økonomisk rådgiver hos kommunen, som skal være med til at planlægge en tilbagebetalingen af ødelæggelserne, som de formentlig skal slås med mange år fremover, når de bliver voksne, da man ikke kan postulere at forældrene har svigtet deres tilsynspligt med så gamle børn.

Hvad skal det hjælpe at de går rundt nede i anlægget ved søen og samler affald op?

Det sender et signal om at sådanne handlinger ikke accepteres.
Det hjælper de unge til at få sat en grænse
Det aflaster familierne som ofte kan have svært ved at forstå at problemerne kan eksplorer op i ansigtet på dem.

Unge kaster sten efter vuggestuebørn

2008-04-05T22:25:00.001+02:00

Avisen.dk har en artikel som omhandler unge mennesker, der kaster med sten efter en vuggestue på Nørrebro. Da en forælder påtalte deres handlinger, så fik hun et slag over benet med et jernrør.

Måske skulle man lave nogle regler, som sikrer at politiet får en kopi af alle klassebilleder fra folkeskolerne i området kombineret med at alle børneinstitutioner skulle have et digital kamera.

Ihvertfald bør sådanne handlinger have konsekvens. Det mindste der burde ske, når de unge er lokaliseret burde være at de stilles for en ungdomsdomstol, som vil grille dem lidt omkring motiver og bevæggrunde til deres handlinger og udmåle en konsekvens.

De børn, som har måtte leve med angsten, skal have noget kompensation og her kunne opgaven være at de som led i deres konsekvens skal møde op og bage en kage til børnene, samt male noget af legesagerne på vuggestuens legeplads alt sammen finansieret af forældrene til de unge mennesker. En skriftlig undskyldning til den forælder, som fik et slag over benet bør også være inkluderet i denne fase af deres straf.

Når de forurettede således har fået en form for kompensation, så ville det idelle være at de unge aftjener nogle uger i et dagsprogram, hvor at de i løbet af en struktureret dag får både styr på skolen med lektiehjælp, samt coaching så de bedre kan disponere i fremtiden, suppleret med noget samfundstjeneste om lørdagen for at sende et signal til andre unge, som har vanskelig ved at disponere deres tid om at tænke sig godt om inden at de foretager en handling, som de måtte fortryde på det kraftigste bagefter.

Dvs. at de unge udstyres med ens kedeldragter og derefter står den på affaldsopsamling, samt havearbejde nede i parken. Forældrene kan få en vest med påskriften "vagt", så de kan være med til at sikre at de unge holdes til ilden uden at det skal koste en bondegård for samfundet til personale.

For det handler om at sende et signal til de unge om at trække vejret og kunne kede sig uden at det skal gå ud over ens medborgere. Det kræver træning - især hvis en person er vokset op i institutioner, hvor at de er blevet aktiveret dagen lang.

Når de er færdige med at sone deres konsekvens, så bør de få det skulderklap at de er gode nok og parate til at blive lukket ind i folden blandt andre samfundsborgere ved at man lader dem få plads som jurymedlemmer, når andre unge skal have bedømt deres handlinger.

Hvad handler denne blog om?

2008-04-04T17:01:00.002+02:00

På hjemmesiden Retsreform Nu er den en præsentation af en række forslag, som introducerer en ny synsvinkel på bekæmpelse af ungdomskriminaliteten i Danmark.

Det menneskesyn som ligger bag forslagene på hjemmesiden handler om at samfundet må acceptere at mennesker begår fejl og at de på et tidspunkt skal tilgives.

Men samfundet må til gengæld kræve at folk står ved deres handlinger og at de undskylder overfor deres offer.

Alt for mange unge har mistet evnerne til at forstå at andre mennesker i samfundet er mennesker som dem selv af kød og blod.

Samtidig er retorikken i debatten omkring forbrydelse og straf herhjemme skarpt trukket op.

Måske er vi nu kommet dertil at vi har brug for en ny indfaldsvinkel på dette alvorlige problem. Måske skal vi uddanne hele den kommende generation af borgere i dette land i hvordan at domstolssystemet virker og at enhver handling har en konsekvens.

Ungdomsdomstole

Det vigtigste værktøj, som er præsenteret på siden er den såkaldte ungdomsdomstol. Denne domstol, som bygger på de såkaldte Teen courts er en domstol drevet af unge. Alle deltagere, dommer, anklager, forsvarer, jury-medlemmer og selvfølgelig den anklagede er unge mennesker.

Det primære formål med en ungdomsdomstol er undervisning. Ofte er kriteriet for at den anklagede kan blive stillet foran domstolen at denne skal have vedkendt sig sin skyld, så juryen skal alene forholde sig til straf-udmålingen baseret på hvilke paragraffer, som er overtrådt.

Straf-udmålingen adskiller sig fra de straffe, som udmåles ved normale domstole. Ungdomsdomstole kan ikke idømme frihedsstraf. De kan idømme straffe som samfundstjeneste, kurser og forskellige former for udgangsforbud.

Der er også tre andre forskelle.

For det første skal de skrive en undskyldning til skadeslidte eller samfundet, hvis der ikke er noget personlig ejendom. Denne opgave er særdeles vigtig for de unge skal lære at landets love er begrundet med at andre lider skade, når disse overtrædes.

Den anden forskel er at de som bliver dømt selv skal sidde i juryen en gang, når straffen er udstået. Årsagen til at de skal gennemføre denne opgave er at samfundet skal vise dem at de er tilgivet og at de derfor bliver velkommen ind i flokken af retsskafne mennesker igen.

Den sidste forskel er at man ikke har straffeattester. De unge som bliver dømt, får en konsekvens og 3 måneders prøvetid. Når de konsekvensen er udført og de 3 måneder er gået, så er deres straffeattest blank. Dette betyder at unge, som måtte have begået et fejltrin kan gå til retten, tilstå og blive dømt uden at frygte for hvilken konsekvens dommen måtte få for deres fremtid. Derved så skaber man grundbunden for en større opklaringsprocent og de unge behøver ikke at bære på en grum hemmelighed, hvor at det alene at bære på denne i nogle tilfælde skaber endnu mere kaos i de unges liv.

Man kan finde hjemmesiden på Retsreform Nu, som omhandler ungdomsdomstolskonceptet her (link).

Ungdomsdomstolen er det vigtigste redskab til at vise de unge, hvor lidt kontrol man får over ens eget liv, hvis man overtræder loven. Men dom gør det ikke alene. Der skal også en konsekvens til og her kommer nogle af de andre forslag ind i billedet.

Dagsprogrammer

Normalt er det sådan at når et ungt menneske har lavet tilstrækkelig med unoder til at denne havner på en institution. Det koster mellem 20.000 - 225.000 kr. pr. måned pr. barn.

Der er billigere løsninger og de ligger i lokalområdet. Et politi-distrikt nær Las Vegas har etableret et dagsprogram og ved at have dette som alternativ til døgnanbringelse regner de med at spare et 6-cifret beløb pr. år - dollars!

Her i landet ser man den såkaldte Maryland-rapport som et væsentligt input til hvad man kan gøre og ikke gøre. Jvf. justitsministeriet, så virker "Skolebaserede programmer m.v. der bl.a. vedrører normindlæring, selvkontrol, problem-løsning og kommunikation. Positiv effekt er målt på kriminalitet." som et effektivt redskab.

Dvs. at har man et dagsprogram, som indbefatter skole, motion, samfundstjeneste, terapi og lektiestøtte i lokalområdet, så er det en af de mest effektive metoder til at forhindre at de unge kommer endnu mere ud i kriminalitet.

Og så er det en billig løsning!! Kommunerne har det hele. De har bare ikke sat det i system som led i et afsoningsforløb.

Man kan finde hjemmesiden på Retsreform Nu, som omhandler dagsprogramskonceptet her (link).

Forebyggende initiativer

Der er en række medvirkende årsager til kriminalitet finder sted udover det personlige valg.

Nogle unge har måske svært ved at sige fra overfor kammerater. De mangler selvtillid og søger fællesskab i grupper, som desværre viser sig at være grupper som er i det kriminelle miljø.

Justitsministeriet nævner forebyggende terapi, men da man ikke besidder en krystalkugle, så kan man ikke på forhånd spå hvilke unge som "nøjes" med at være i risikozonen og dem som overskrider grænsen. Derfor er kloden scannet efter løsninger som kunne stoppe en udvikling for et unge menneske inden at det går helt galt.

En af disse løsninger er en sommer boot camp.

Boot camp forbindes med en lukket militærlejr med en sindsyg sergent, men boot camp bruges også som betegnelse for et kort intensiv kursus og det er i denne forbindelse at forslaget på et søster site skal ses.

Forslaget er at læse her (link)

Man tager en gruppe unge mellem 11-15 år. I en hel uge gennemgår de et program som indbefatter motion, grænseoverskridende handlinger, coaching, samfundstjenste og undervisning.

De unge skal være en blanding af frivillige og vanskelige unge. Trænerne skal ikke vide hvem som er hvem, da de skal betragte alle de unge, som ligeværdige mennesker.

Formålet med denne boot camp er at vise de unge, at de kan bryde deres grænser og opnå ting, som de ikke regnede for muligt.

Hjemmesiden rummer en lang række andre emner, som kunne bruges herhjemme. Her i blandt vildmarksterapi, kinesisk gå-skole og fængselsweekend.

Denne blog handler om hvordan at disse forslag kunne omsættes i praksis baseret på virkelige hændelser, men har de kommentarer til hjemmesiden, så send disse bloggger(a)retsreformnu.dk